Et kurvet venskab

Det var efterhånden ingen hemmelighed at Cedrik var utroligt heldig i forhold til alle andre, men det skete lidt når man var magisk heldig. Men som mørket havde lagt sig over Amazonitskoven var den røde halvræv lidt i tvivl om hvor heldig han var lige denne her aften! 
Nok havde han fundet en masse spændende urter og svampe han kunne bruge til omslag eller spise for den sags skyld, han havde sågar fundet nogle svampe handels mænd var meget glade for, noget med at adlen brugte dem til maden. Selv var han ikke for glad for smagen af trøfler, så de var gode at bytte til krystaller.

Det der fik ham til at være lidt mere i tvivl om hans held var den meget underlige hule brægende lyd? Der skulle jo bo alle mulige væsner og monstre i Amazonitskovene! "Hallo..?" Kaldte Cedrik forsigtigt som han banede sig vej mod en lysning forude, hans held havde tydeligvis ikke helt forladt ham for lysningen så ganske fredelig ud, han ville gå lå langt til at sige den ville være virkelig fin i solskind! 
Badet i månens blege skær bølgede det lange græs i lysningen som det var et hav af græs, med et lille smil på læberne mindede han sig selv om at han skulle huske at fortælle Lucky om det, hun ville sikkert kunne lide sådan et sted her. Brææææææææææææææægh! 

Cedrik frøs mens halens hår stak ud til alle sider, det løb ham koldt ned af ryggen. Hvad i varden kunne lave sådan en lyd!? Og hvorfor lød det som det kom inde fra en træstamme derover? Bræææægh! lød det igen fra træstammen. Hvad end det var der lavede lyden måtte være inde i træstammen? Nok lød det farligt, men hvad nu vis det var nogen der var fanget?
Et kort suk undslap halvræven som han gik mod væsnet, måske var han heldig, hvem ved? 
Det første der fangede hans opmærksomhed var bukkebenene der stak ud af fra hvad der tydeligvis måtte være en hul træstamme, men hvorfor stak der et reb ud fra træstammen. Åh!
"Bare rolig lille satyr! Jeg skal nok få dig ud!" lød det som Cedrik gik igang med at få personen ud, alle vidste jo at der kunne være satyrer i Amazonitskovene så det gav jo god mening! "Du er der næsten.... Så!" Med et plop kom den meget gedeligende person ud, et lille fipskæg, små horn med en kurv hængende fra, fire gedebukke ben og den umiskendelige lugt af ged. 

Vent... det var bare en ged? Cedrik lo højt, varmt og længe. Hvem hvem ville have troet at der skulle være en bortløben ged her af alle ting?! Men heldigt var det da at det tilsyneladende var en trøffel ged, for kurven var fyldt med trøfler. "Nå min fine nye ven, skal vi ikke finde dig noget vand? Du har nok siddet derinde længe nok til du er tørstig"