Zofrost 15.05.2017 13:32
RESERVERET TIL TEASted: Byvagternes træningsplads
Tid: Tidlig morgen
Vejr: Mest blå himmel med få skyer og en duft af regn i luften fra natten
Klang. Lyden af sværd mod sværd rungede igennem pladsen, der ellers genlød af tilråb og latter. En masse folk iklædt byvagternes uniformer og et par enkelte i civilt tøj stod placeret i en stor cirkel på den store træningsplads. Nogle ting var skubbet til side, så der var plads til det, er foregik. Normalt var træningen rimelig alvorlig med mange øvelser og mand-mod-mand, men i dag havde stemningen været for noget helt andet. Så en mindre turnering var begyndt, hvor to krigere trådte ind i cirklen og med valgte våben sloges mod hinanden til der var en vinder. Uden at skade hinanden, selvfølgelig, det var træning ikke ægte kamp.
De to, der kæmpede nu, havde hurtigt valgt sværdet som deres våben og nu foregik der en koncentreret fægtekamp. Man skulle ellers tr, at det ville være en ulige kamp - den ene modstander, slank og ung, klædt i en byvagts uniform, var tydeligvis hurtig på fødderne og udstrålede selvtillid - hans modstander var en ældre herre i civilt tøj, som ikke længere havde ungdommens smidighed, men samtidigt havde en form for ro og fokus over sig, der nok fortalte, at han vidste, hvad han lavede. De havde været i gang i et stykke tid, hvor de havde leget lidt med hinanden, pareret og gjort udfald, men nu begyndte intensiteten af kampen at tage til. Udfald blev lavet, undvigelser gjort. Den unge mand var hurtig og smøg sig ind på livet af den ældre mand, der havde forudset hans træk og ikke længe efter lå den unge mand på ryggen på jorden med en sværdspids pegende mod sit bryst, fældet af den ældre mands kraftige korpus. En jublen brød ud og Karkhos sendte byvagten et smil, som han flyttede sværdet og rakte hånden ned til ham for at hjælpe ham op. De gav hinanden et klap på skulderen, sluttede af med et buk og gik så ud af ringen for at lade de næste komme til.
Sveden drev af den ældre mand, som han gik hen til en bænk, hvor der stod en spand med drikkevand og en slev til at tage det op med. Han drak hurtigt et par mundfulde, inden han kørte ærmet på sin trøje over den svedige pande. Nok kunne han stadig klare de unge krigere, men det tog hårdere på ham, jo ældre han blev. Sværdet blev sat tilbage i skeden i bæltet, inden han dumpede ned på bænken, hvor han forsøgte at få styr på sin lettere forpustede vejrtrækning og blikket vendte tilbage til flokken af mennesker, hvor han kunne skimte de to nye krigere slås, nu uden våben men i brydning.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -