Isabella Rouge

Isabella Rouge

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Andy 12.04.2017 19:18
Ærede repræsentant af Atillian familien.
De inviteres hermed til Rouge Palæet i den øverste bydel af Hovedstaden onsdag aften ved tusmørke.
Overhovedet af Rouge og Cardinal familien ønsker at byde dem på en trivial aften af mundane proportioner.
De vil blive skænket en middag med mad og drikke værdig af din stand.
Mens vil handlen og anden trivialiteter udspilles.

Morpheus. De vil blive stoppet ved porten af sikkerheds hensyn.
Ordene; "Frygt Det Mørke Blod" skal gives til vagten ved porten, så vil de blive lukket ind.

Huske ordene og pas på. Hun ser alt...

Isabella Cardinal Rouge


--------------------------------------------------------------


Dagen spillede på sidste takter og onsdagens aften drog nær. Isabella iførte sig selv sin jakke, spænde sit bælte fast med sine trofaste sværd ved sin side.  Hun vidste ikke endnu hvem denne "Morpheus" faktisk var som hun havde inviteret ind i sit hjem, så alle sikkerheds midler måtte drages i brug. Det var ikke første gang Bella med ukendt grundlag havde budt en adelig ind i sit hjem, men sandheden var at Isabellas grund "Handel" var fusk. Hendes egentlige motiv ville være at lære Morpheus at kende, for siden hun blot var kommet tilbage til Hovedstaden få dage forinden invitationen blev sendt, så forskrækkede tanken om en ukendt adelig hende, helt inde i hendes inderste.

Klar til at møde ham satte hun sit vindues karm og så ud mod gaden. Hun kunne føle skridtene af en ukendt fremmede på gaden komme tættere og tættere som hendes dør åbnede. "Frøken. Din bror, hvor vil du have ham under mødet?" spurgte Isabellas kusine der var sat til at arbejde med pasningen og oplæringen af hendes bedårende mindre bror. "Fortæl ham at han ikke er til at forlade sit værelse før natten er omme og gæsten har forladt. Han vil forstå hvorfor." svarede Isabella hende som hun forlod med et buk og døren bag hende lukkede. Hendes blik vende sig aldrig mod kusinen, men var låst på porten hvor vagten stod i hans sølv-blå uniform.
Hun kunne se hvordan skikkelsen fra gaden var nået dertil og da porten, dekoreret med et blødende øje for oven i gavlen, langsomt åbnede sig fulgte hendes sans hans hver bevægelse. Hans blod pulserende gennem kropen, hans øjnes rotation i kraniet og lyden af hans bankende hjerte. Dog var det en skam at fordøren ikke var bevogtet og den ej ville åbne for ham, thi Isabella var ikke klar til allerede at lukke ham ind. Dog i haven fyldt med statuer af engle og dæmoner, blandt roser af rød måtte han vente.

Hun piftede til gæsten for at få hans opmærksomhed som han nåede til den låste dør.

isabella Rouge | Adelige | "Menneske"
"The purity of blood must be preserved and the black blood be scorched from the face of the earth."
- Isabella Cardinal Rouge, Codex

Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 13.04.2017 13:57
Aftenens mørke var ved at lægge sig over byen, som Morpheus gik igennem gaderne i Det Øvre Bydistrikt. Egentligt ville han elske at sidde på ryggen af en hest, men der var ikke ret langt til hans destination og det ville bare være spild af energi. Men som adelssøn at skulle havde han stadig ikke vænnet sig til. Hjemme kom man ikke langt på sine ben. Her i hovedstaden var det nemmere at gå. Irriterende, Morpheus havde en fornemmelse af, at det fjerne lidt af hans værdighed og den respekt, folket burde have for ham.
Men det var der ikke så meget at gøre ved. I det mindste havde han ikke Karkhos i hælene. Det gamle fjols tog sin opgave lidt for alvorligt og Morpheus kunne næsten ikke slippe for ham. Det var især blevet værre efter, at han havde været oppe at slås en nat. Med hvad han kaldte "en gammel ven" og derefter ikke ville fortælle mere. Men hvad end der var sket, havde den gamle soldat våget over ham som en høg i et godt stykke tid efter. Hvilket havde hæmmet Morpheus' frihed, til hans store irritation.

Men i aften var han af sted alene. Der var kommet en mystisk invitation med bud. Morpheus var blevet inviteret til en middag hos en af de andre adelige i byen. Noget kryptisk, men nu kunne Morpheus ikke ligefrem påstå, at han var vant til at få invitationer af den slags. Det plejede for det første at være hans far og oppe nord på var det noget mere simpelt.
Så han havde iklædt sig sit pæneste tøj - en rød kofte med brodering af guldtråd, et blankt læderbælte med et sværd ved siden, lidt stramme lyseblå bukser og et par lange støvler. Over den ene skulder havde han en blå kappe, i samme farve som bukserne, hvor kanten var med et sort kantbånd, der igen var pyntet med guldtråd. Kappen var sat fast til hans skulder med en stort lukker af sølv, hvor Atillian-familiens mærke var indgraveret.

Endeligt nåede han frem til adressen, der var angivet på invitationen. En vagt i uniform stod foran porten og ventede. For et øjeblik fik Morpheus lyst til at vende om - ikke fordi han var bange eller intimideret, nej, det var tanken om at angive et hemmeligt kodeord, der fik ham til at rynke på næsen. Hvor gammel var denne Isabella? Fem?! Han var alligevel blevet nysgerrig og med sin fars ord om, at det var vigtigt at søge nye mennesker at handle med, i tankerne, fortsatte han hen til porten og fik øjenkontakt med vagten.
"Ehm. Frygt det mørke blod?" Han gjorde hvad han kunne for at lyde sikker, men han følte sig en smule latterlig og vreden lå lige under overfladen, klar til at eksplodere, hvis vagten begyndte at grine af ham. Men det skete ikke. I stedet vendte vagten sig tavst og åbnede porten for ham.
På den anden side var der en have. Selvom det ikke var noget, Morpheus interesserede sig for, var det stadig en smule spændende. Hjemme var jorden ikke frodig nok til at kunne rumme alle disse planter. Desuden havde ingen tid til at passe en prydhave, der var for meget arbejde med markerne og køkkenhaverne. En unødvendig gode for de rige, selv for adelsfamilierne.

Langsomt gik han op til en dør, men inden han kunne nå at overveje, om han skulle banke på eller åbne, lød der en piften fra et vindue over ham. Han trådte et par skridt tilbage og så op, hvor han fik øje på en kvinde i det ene vindue. Lyset var bag hende og derfor kunne han stort set kun se hendes omrids.
Trods al mystikken, var Morpheus rolig. Han var selvsikker nok til at tænke, at han ville kunne forsvare sig selv, hvis det var en fælde. Og hans fantasi var slet ikke stærk nok til at kunne fremtænke skræmmende scenarier. Hans ansigt var lukket og køligt uden følelser, som han kiggede på kvinden.
"Frøken Rouge, formoder jeg?" Hans stemme passede til ham, tung og uden følelser, men med et snert af charme, som han, hvis han ville, kunne skrue noget mere op for.
Isabella Rouge

Isabella Rouge

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Andy 20.04.2017 02:05
Han var da nydelig af udseende, og klart gennem hans stil udtrykte han sin klasse i forhold til de almene borgere. Bellas analyse var allerede på distancen begyndt at tage form, fra hans gang som for hende virkede respektable og opvejet, til hans mørke og følelsesløse stemme hvis røst virkede kold. Han var en mand af høj status kunne han fornemme, selv kunne hun næsten mærke at der måtte være noget at kompensere for, men hvad? Havde hans familie penge problemer? Hvorfor skulle han ellers prøve at virke bedre, hvis han selv allerede vidste han var det?
Kodeordet var den første af mange teste. Hun havde følt hans hjertes rytme og anset at noget lå bag facaden han satte op. Fra hendes synvinkel var koden til porten med god grund, thi ingen ellers kom ind, nok ville invitationen være nok, men for sikkerhedens skyld så måtte hun gøre det for hvis hun hørte nogen nærme sig grunden uden at have ordene så viste hun hvor problemerne var på hendes ejendom og så skulle pestilensen udryddes. Men som Morpheus passerede og hun fik piftet fik hun også hans opmærksomhed. 

"Det er jeg." hendes stemme var afsides og unaturlig ved dens ligegyldige tone. Præcis som hende selv, kold og følelsesløs. Hun sad i karmen og så mod porten der bag Morpheus lukkede i igen. "Jeg inviterede dig hertil, men jeg har mange fjender, dødelige og ej. Så jeg kan endnu ikke lade dem passere min sidste barriere uden at forsikre mig om... dig." hun kastede sine ben på den anden side af karmen, satte fødderne i væggen under og trådte da ud fra første etage hvor hun landede let på jorden under hende foran døren til palæet.
Iført hendes lange gamle sorte jakke hvis kanter var fint dekoreret med hvide mønstre men bund trevlet og ødelagt, et bordeaux rødt korset omkredsene en hvid skjorte, stod hun få meter fra Morpheus. Hendes stand mere maskulin end hun selv ville anse. Hun så aldrig forskellen på maskulinum og femininum som derfor havde skabt hendes unaturlige tøjstil der mere repræsenterede hendes krigeriske mandelige side end hendes modtagelige og handlende kvinde side.

"For nogle år tilbage, før du kom hertil staden havde dette hus et problem med visse... Typer folk. Vi ønsker ikke at lade sådanne en fejl ske igen. Så undskyld min usikkerhed og min konstante undersøgelse af dig, men jeg tror vel at du forstå hvor vigtig du er. En ukendt faktorer i formen af en adelig her i byen er et politisk gyldent træk der venter på at ske, så derfor nægter jeg at blive overrasket." hendes øjne strøg rundt over Morpheus uden et eneste hår på Bellas hoved bevægede sig, blot med få øjen bevægelser som hendes tunge af sølv spandt dets, fangede hendes øjne ting i dets net.

Tiden var kommet til Isabellas test for om døren skulle åbnes den nydelige herrer. Så Isabellas øjne lukkede i som hendes ører stillede ind og hendes fingre følte og mærkede efter hans pulserende hjerte. Som det bankede studerede hun, hvis blot tegnene viste sig så ville hun ikke tvivle på hans sande natur. "Mit palæ vil byde dem ind hvis deres faktiske navn er Morpheus Atillian." hun lyttede med sin ekstra sans, håbet var at hans hjerte ikke ville begynde at hamre mere end normalt i panik for at hans løgn var brudt, for inderst inde var hun ikke i humøret til at prøve at fjerne hans hoved, især ikke når det ville være sådanne en skam for en så ung, velset mand som ham.
isabella Rouge | Adelige | "Menneske"
"The purity of blood must be preserved and the black blood be scorched from the face of the earth."
- Isabella Cardinal Rouge, Codex

Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 02.05.2017 13:38
Stadig med en fornemmelse af, at det her var latterligt, forsøgte Morpheus at holde vreden nede. Ikke nok med, at han stadig følte, at han blev gjort grin med, så var det endda af en kvinde. Men det gik ikke at lade vreden skinne igennem. Som Karkhos på sin stilfærdige og dog bryske måde havde understreget, så var de her for at skabe gode relationer til resten af Krystallandet, relationer der kunne komme deres hjem til gode. Så i stedet sørgede Morpheus for at holde et neutralt og rimeligt følelseskoldt udtryk både i øjne, ansigt og kropsholdning. En holdning, der var rank og udstrålede den viden han havde om, at han var hævet over den almene befolkning.

Uden at svare betragtede han hende hoppe ned fra vinduet, en ganske imponerende bevægelse, men det kunne man ikke se på Mprheus, at han tænkte. Han trådte i stedet et skridt tilbage, så de ikke stod alt for tæt. Hun skulle nødigt fange glimtet af foragt, der måske kunne skimtes i hans øjne. Hendes påklædning betød ikke så meget for ham, selvom han på ingen måde syntes at det var passende for en af status, at se så... slidt ud. Selv han, som kom fra en familie, der ikke ligefrem svømmede i penge, forstod at klæde sig efter sin status.
"Man kan vel aldrig være for forsigtig." Hans stemme var lige så følelsesløs som hans ansigt, som han lod blikket glide over hende. Han fik med det samme en fornemmelse af, at her kunne godt være en kvinde, der var lige så tom for følelser som ham selv. Om det var godt eller skidt, det ville tiden vise.

Som hun snakkede videre, mærkede han en blanding mellem et stik af vrede og en form for stolthed. Et politisk gyldent træk? Normalt anså han sig selv for meget, men han vidste nu godt, at hans tilstedeværelse i hovedstanden for alle andre var ret ligegyldig. Deres hjem lå så langt mod nord, hvor de ikke rigtigt havde nogen form for indflydelse, andet end deres handel med dværgene og andre personer fra endnu længere nord på. Han brød sig bare ikke om at blive set som en brik i et spil, det ikke lød til, at han selv var en del af.
"Viden er vigtig i det politiske spil." var hans eneste svar til det, knap for ord. En ting han have lært af Karkhos, der trods sin lave status og manglende viden om den politiske verden, stadig kunne formå at lukke munden på mænd og kvinder af højere rang ved blot at ytre få ord. Morpheus havde set det mere end en gang og beundrede den ældre mand for det.

Hendes sidste udtalelse fik dog en rynke frem i panden på det udtryksløse ansigt og vreden vred sig atter engang i maven på ham. Hvordan vovede hun at tvivle på, hvem han var? Med en endnu køligere tone svarede han hende, mens han inde i hovedet messede for sig selv, at han blev nødt til at kontrollere sig selv, så han kunne komme hjem med resultater og ikke blodige hænder og et forklaringsproblem.
"Jeg er Morpheus Atillian, søn af Ciprian Atillian, ejer af jord højt mod nord." Det var måske ikke nødvendigt at fyre hele den smøre af, men han var ved at være vred og havde behov for at understrege sin egen position. Han løftede også hagen en smule, da han sagde det.
Isabella Rouge

Isabella Rouge

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Andy 07.05.2017 15:54
Bellas bekymring blev hurtigt slået væk som hendes sanser antog hans ærgerlighed. Noget kurrede dog i hans dyb ligesom i Bellas. Vrede genkende hun dette mørke som, en følelse. Selv følte Isabella intet som dette mørke, men tomhed var et dyb og dyster genkendelig kald som hun selv havde båret længe. Det var dog dejligt at føle hans skjulte vrede som lå bag hans trænede facade. "Du er vred. Føler du dig gjort nar af? Løjet for? Har jeg gjort dig vred Morpheus Atillian, Søn af Ciprian Atillian?" hun kunne mærke vrede, men var det faktisk rettet mod hende. Hun prøvede ikke engang at gøre ham vred for hvis hun ville så havde hun gjort sig meget mere umage, så egentligt ville det næsten være en fornærmelse at være vred uden hun prøvede. Dog var hun inderst inde ligeglad med om han var vred. Spørgsmålet var blot af høflighed.

Hun vende sig rundt og kalde kort ud i luften utydelig ord som kom fra hendes mund. Ord der lød som hvis hendes tunge slog knude på sig selv og kvalte hende. Men hun trådte mod den store fordør til Rouge Palæet som åbnede indad for at tillade de to, Isabella selv og Morpheus, adgang til grundene indenfor. "Hvis jeg i så fald har gjort dig vred håber jeg det kan undskyldes og handel stadig vil kunne være mulig." uden omtanke, uden frygt, stod hun med ryggen til manden hun nu var sikker på var Morpheus Atillian. Nok ville han aldrig helt kunne forstå hvordan hun nu kunne være sikker, men hans udtalelse af hans navn gjorde det ved ham. Hans aroma, hans hjertebanken, hans åndedrag. Hele hans krop talte til hende i et sprog kun hun forstod og det gjorde hende sikker på hvem han var. Selvom hun aldrig før havde mødt ham.

Tunge skridt tog hun for at komme ind i forhallen af palæet. Ved indgangen stod to tjeneste pige hvorved Isabella smed sin jakke og lagde den i den enes åbne arme. Den anden var instrueret i at skulle spørge Morpheus om det samme og indenfor var et langt bord. Bordet var fyldt fra ene til ende, flere meter, med mad af forskellig slags. Fra fisk fanget nær Aquarin til svin slagtet i Rubinien. Bella var klart eksentrisk og hun havde fortalt gennem hendes brev at han ville få hvad der passede hans stand som adelig. Og for enderne stod to stole. Begge to fint dekoreret store træ stole med Rouge familiens familiære røde farve som stof betræk. Isabella stoppede allerede ved den første stol og så roligt på Morpheus. "Dit valg." enden kunne han tage stolen ved enden hun stod ved. Enden ved fordøren normalt den givet til gæster af huset, eller den anden, normalt værtens plads. Men Isabella brød tit tradition, så det var mere i hendes hoved for at lære folk at kende hun gav dem et valg.
isabella Rouge | Adelige | "Menneske"
"The purity of blood must be preserved and the black blood be scorched from the face of the earth."
- Isabella Cardinal Rouge, Codex

Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 10.05.2017 21:08
Morpheus stivnede let, som hun stillede sine spørgsmål. Om hun havde gjort ham vred? Bare spørgsmålet fik vreden til at vælte op i ham som et surt opstød og for øjeblik kunne han ikke skjule vreden i sit udtryk eller de grå øjne, der næsten kunne virke som om, at de blev en grad mørkere. Men igen måtte han sluge vreden som en slimet klat og han tog en dyb indånding gennem næsen, inden han svarede med et stemme, der om muligt var endnu mere kold og afmålt end før.
”Frøken Rouge, hvis vi kan holde os til at diskutere forretning, ville det være passende.” Det var hans svar til både hendes spørgsmål og snak om undskyldning. Han agtede ikke at snakke om sig selv, det var ikke noget, han havde lyst til. Ikke andet end det overfladiske pladder, som han normalt fyrede af, der var passende for den slags snak, som adelige skulle have med hinanden.

Han fulgte hende med blikket, så hun placerede sig foran døren og begyndte at tale i et mystisk sprog. Hans vrede faldt en smule, afløst af en rynket pande. Det her var virkeligt sært. Det var så unormalt og langt uden for de rammer, han var vant til at befinde sig i, at han begyndte at føle sig utilpas. Først kodeord ved døren, så de underlige spørgsmål og nu dette. En dør der skulle åbnes med… magi? Endnu et kodeord? For et øjeblik følte han sig som en bondeknold, for hjemme var der intet, der foregik som dette. Han håbede ikke, at det var normalt for hovedstaden med alt det pladder. Han var ikke sikker på, at han havde tålmodigheden til det.

Hun gik ind og han fulgte efter. En tjenestepige med uskyldige dådyrsøjne rakte spørgende ud efter hans kappe og han tøvede et kort øjeblik, inden han gav den til hende, tavs, selvom han havde lyst til at sige til hende, at hvis sølvspændet forsvandt, ville han personligt skære hendes lille opstoppernæse af og derefter kratte hendes kønne øjne ud. Til sidst fulgte han efter Isabella ind i et rum med et langt bord, der bugnede af mad. Selvom Morpheus var adelig, var der ikke mange penge at gøre med. Nok kunne de diske op med god mad, men dette… kort kneb han øjnene sammen, på den ene side misundelig over den rigdom maden repræsenterede, på den anden side alligevel overrasket over fråseriet. Han var ikke bleg for at bruge mange penge på frås, men dette var alligevel næsten for meget. Til to personer.

Han sendte et kort lidt overrasket blik, da hun sagde, at han selv kunne vælge plads. Som gæst burde han tage den nærmeste stol og han tog også et enkelt skrid i mod den, inden han stoppede op igen. Zaladin tage dette, det var endnu en af hendes tests. Med ret ryg skiftede han retning og gik ned til den anden stol. Arrogant og stædig, han ville ikke underlægge sig hende, som hendes svage gæst, hvis hun selv provokerede ham til at tage den anden plads. Trods rigdommen var han stadig mere end hende. Han var mand.
Isabella Rouge

Isabella Rouge

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Andy 14.05.2017 23:03
Storhed, magt, traditionsbryderi, maskulinitet, vigtighed, dette var ord stolen for Morpheus ende betød for Bella. Dette var ordene han følte var passende, eller måske var det bare Isabellas syn på det. Selv stod hun ved stolen der havde den sande magt. Femininitet, ærlighed, klarhed, snuhed, ordene der tit kunne beskrive folk ved pladsen hun trak stolen tilbage fra og placerede sig i.
Bordet var nok fyldt med mad og kunne ligne det var et fest gilde, men egentligt brugte Rouge familien ikke særligt mange penge igen på mad og fråseri, det var tit at Rouge familiens medlemmer kun spiste en suppe, nogle få stykker brød og kartofler, men aldrig rigtigt særligt meget. Det var kun få gange som denne at de faktisk ville lave mere og efter de havde spist ville Isabella også sikre sig at det blev givet til fattige på gaden, for nok var hun følelseskold, men taktisk set er det stadig bedst at have de almene borgere med sig og det vidste hun.

Dog smilede Isabella fra sin ende af bordet. Hun kunne fornemme Morpheus vrede, hans anger, for hans krops indre skreg af signaler som Isabellas sjette sans opfangede. Nok var intet af det Isabella gjorde noget som andre i hovedstaden gjorde, men hun var aldrig en for traditioner, ellers ville hun jo hellere ikke bruge utallige nætter på at sidde på hustage i jagten på det mørkeblod eller for den sags skyld samle den ”hær” hun var i gang med. Men for nu var det ikke aktuelt. Alt der var aktuelt nu var at Morpheus og hende havde handel der skulle ske.

”Zandara hent i køkkenet en tallerken mere og sørg for Kristian. Shila, du tjener hermed Morpheus Atillian, Søn af, ja du ved hvem. Resten af aftenen. Hvad end han ønsker fra dig giver du ham.” Isabella så sig ikke engang tilbage som de to kvinder ved indgangen gik hvert til sit. I et skab havde de sørget for at Morpheus og Isabellas overtøj ville være liggende klar til at forlade igen. Zandara som havde taget imod Isabellas jakke forsvandt ud gennem en dør for at klare hendes ordre mens Shila, den bedårene Shila med de kæreste øjne, kom frem mod Morpheus og tog fra bordet en kande med vin som hun med bragte til ham. ”Javel Frøken…” hun så nervøst mod Morpheus som hun kom tættere og stod med kanden. ”Vil jeg kunne tilbyde noget vin fra Rouge familiens egen plantage mod syd?” spurgte hun ham så for at gøre sig nyttig.
Selv så Isabella bare mod Morpheus med hendes intetsigende øjne. ”Du skal endelig bare tage for dig.” hun rakte selv ud og tog for sig. Zandara kom også tilbage og lagde bare roligt lidt af hvert på tallerkenen som hun havde medbragt.
isabella Rouge | Adelige | "Menneske"
"The purity of blood must be preserved and the black blood be scorched from the face of the earth."
- Isabella Cardinal Rouge, Codex

Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 19.05.2017 20:09
Morpheus satte sig til rette i den højryggede stol og følte sig en smule bedre tilpas, selvom det var sært at sidde på en plads, der ikke var hans. Men det passede ham nu fint at sidde på pladsen for hvem end der normalt var overhovedet i denne familie. En dag ville han selv sidde i det rigtige sted, ved det store bord hjemme i deres egen borg. Lord Atillian. Nogle gange kunne Morpheus ikke vente på, at hans far døde, så han kunne tage hans plads. Men det havde han aldrig sagt til nogen.

Endnu engang udnyttede han sin erfaring fra Karkhos og var tavs, som denne Isabella gav ordrer til sine tjenestepiger. Den kønne pige med dådyrsøjne og opstoppernæse fik besked på at tjene ham. Noget der skabte blandede følelser i ham, for bare synet af hende fik det til at klø i hans hænder, men samtidigt passede det ham fint, at hun skulle servere for ham. Det endte ud med, at han ignorerede hende så meget som muligt, men i stedet koncentrerede sig om kvinden for enden af bordet. Den provokerende og mystiske Isabella.  Godt hun ikke kunne læse tanker, for et par billeder af, hvad han kunne tænke sig at gøre ved hende fór igennem hans sind, hvilket kort fik det til at trække i hans mundvig. Men tjenestepigen afbrød dem ved at spørge, om han ville have vin.

Morpheus overvejede det kort, men besluttede sig for, at et enkelt glas eller to ikke kunne skade. Der skulle en del til at gøre ham beruset. Bare han ikke drak for meget, så han mistede noget af det selvkontrol han lige nu besad. Så han nikkede tavst uden at skænke tøsen et blik, da han ikke slap Isabella med øjnene. Hun bad ham tage for sig og først der sænkede han blikket. Så snart tjenestepigen havde flyttet sig, begyndte han roligt at tage mad over på sin tallerken. Og snart havde han taget de første bidder og drukket det første vin.
Efter at have tygget af munden, valgte han at bryde sin egen tavshed.
”Jeg må indrømme, frøken Rouge, jeg var en smule overrasket over Deres invitation.” Han lagde hovedet en smule på skrå og drejede lidt på sit bæger i en afslappet bevægelse. ”Jeg er nysgerrig over, hvad De mener vi og De kan tilbyde hinanden?”
Isabella Rouge

Isabella Rouge

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Andy 23.05.2017 07:57
Mad lå godt nok på Isabellas tallerken, men hun var ikke i det store humør til at spise, så selv med et væld af mad at vælge mellem ende kun noget kedeligt saltet kød og brød på hendes tallerken. Hun ville have ønsket Kristian kunne have været med til at spise, for han elskede altid når de gjorde noget ud af maden, men det var ikke en mulighed for det ville kunne være et tegne af svaghed som Isabella ikke just havde lyst til at dele med manden for enden af bordet.
Hun fulgte Zandara tavst som hun bevægede sig ud af lokalet i hendes øjenkrog og som hun havde forladt drak hun en enkelt tår af vin inden hun satte kruset fra sig som Morpheus havde spurgt hende.¨

"Nogle små fugle har sunget i mine øre om at i handler med dværgene af Dragorn, og jeg antager at dette rygte er sandt?" fortalte hun kort som Zandara kom tilbage ind i rummet og med lette skridt bevægede sig mod Isabellas side hvor hun hørte til. Handlen med Dragorn var ikke noget Rouge familien gjorde særligt i, men det var noget de umådeligt gerne ville her for tiden da dværgene ville være en effektiv intægts kilde, hvis man forstod hvordan man skulle bruge den. "Og Rouge familien har en større handel end jer længere syd, i Rubinien for at være præcis. Så jeg tilbyder en handel- Nej det ikke det rigtige ord." Isabella viftede kort med sin hånd mod Zandara som gik ned i knæ og hviskede frøken Rouge i øret. Det bragte et lille smil til hendes øre da hun hørte hvad Zandara sagde, for det var ikke en plan Bella selv havde lagt. Zandara var som hendes højre hånd og var den der havde fundet en håndels mulighed som de ville prøve sig med.

"Jeg burde nok spørge først. Ved du hvad syden ønsker? Det er ikke slaver eller mad. Det er meget mere excentrisk." Nok kunne det virke underligt hvis man ikke kende sydens kultur at høre sådan et spørgsmål for det var tre af de ting som de var mere berygtede for. Men nej. Hun talte om tøj, smykker og andet skinds sådanne jordiske ting. Og som syden ikke har nemt ved opdrætning af dyr, men Atillian familien selv har sine får og Dragorn smykker, så ville det være en ide for hende at få en handel på plads hvori begge ressourcer ville blive åbnet for hende.
isabella Rouge | Adelige | "Menneske"
"The purity of blood must be preserved and the black blood be scorched from the face of the earth."
- Isabella Cardinal Rouge, Codex

Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 21.06.2017 19:04
Morpheus tog en drue fra sin tallerken og stak den i munden, tyggende, mens han så på Isabella, der besvarede hans spørgsmål. Hun så ikke ud til selv at ville spise, men Morpheus holdt sig ikke tilbage. Han havde altid en sund appetit og maden var - ind til videre - gratis.
Så hun havde hørt om at de handlede med dværgene? Ikke den store hemmelighed, faktisk blev det ofte bragt op til samtalerne på paladset. Deres lille adelige familie var åbenbart en god diplomatisk forbindelse med dværgene og det var sket før, at forhandlinger mellem hovedstaden og Dragorn var gået igennem Atillians borg.

Som hun snakkede videre, spiste Morpheus en tynd skive kød. Han betragtede hvordan hun henvendte sig til tjenestepigen for at hjælp til at formulere det, hun havde at sige. Det undrede ham en smule, men måske skindet bedragede. Måske var tjenestepigen ikke bare en tjenestepige? Karkhos virkede heller ikke som andet end en livvagt, en soldat, men havde dog viden og erfaring nok til at kunne være behjælpelig med mere adelige emner. Og han var en person, der havde stor betydning for Morpheus, om han ville indrømme det eller ej.

Hendes retoriske spørgsmål fik ham til at løfte øjenbrynene for et kort øjeblik, som han langsomt tyggede af munden. Det gav ham tid til at tænke. Morpheus var ikke uintelligent, men han var ikke altid lige hurtig til at tænke, så den fyldte mund gav ham en god undskyldning til at svare langsomt.
Hvad Rubinien ønsker? Han havde aldrig selv været så langt syd på, men Karkhos beskrev et ufrugtbart land dækket af sand og voldsom hede. Hvad kunne de ønske at et andet rimeligt ufrugtbart land så langt nord på? Hans første tanke var får, for det var trods alt det, de levede af. Får og handel med dværgene.
Han sank sin mundfuld og trak let på den ene skulder.
”Vi har ikke så meget at tilbyde ud over får, uld og hvad vi handler med dværgene.”
Isabella Rouge

Isabella Rouge

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Andy 03.09.2017 03:58
Isabella undrede sig ikke over reaktionen fra Morpheus. Han virkede ikke dum, men han virkede ikke til at vise sit fulde potentiale endnu. Den lille tanke skræmte hende, bare en smule. Dog ikke særligt synligt.
"Ja det har i." Isabella viftede med hånden som Zandara tog en tallerken frem og begynde at skænke Isabella mad. Ikke et ord forlod Isabellas mund om madet hun ville have, men hun var også inderst inde ligeglad. Hun ville nok bare ende med at have det på sin tallerken for 'høflighedens skyld'. Ikke at Isabella ellers tænkte videre over høflighed under dette her møde. Hun havde testet Morpheus ved hvert hjørne af samtalen. Hun havde lært, studeret og analyseret. Men alligevel syntes hun ikke at kunne finde helt ud af hvem han var.

"Handlen jeg ønsker er omhandlende lige disse ting. Jeres uld kunne sælge godt i syden. Folket der har ikke normalt let adgang til det som ressource, så en handel med Rouge familien som mellemmand ville kunne tillade jer handel længere syd end før. Og det er for ikke at tale om smykker som i ville kunne anskaffe fra dværgene." Isabella fik et skummelt smil på sine læber hvor kun monotone ord kom væltende ud i kedelige strømme af grå. Hun talte ikke særligt passioneret omkring det, men hendes øjne talte for hende om hendes skjulte glæde ved tanken om denne handel.
"I ville selvfølgelig få en god andel da selve materialet ville være anskaffet af jer. Så hvordan lyder det?" Isabella kunne kun håbe at hendes få ord ville være overtalende nok til at Atillian familien ville gå med til den handel. Nu var det jo Morpheus hun sad foran og ikke hans far, så Isabella var ikke helt sikker på hvor meget overtalelse der skulle bruges for at han ville være på hendes side her.

Zandara placerede roligt tallerkenen foran Frøkenen som da så bedrøvet på den. Hun tog kun en ært på sin gaffel og så den så an. Hun var aldrig rigtigt sulten. Hun vidste ikke hvorfor, men bare tanken om at sætte den ært på hendes tunge og spise den gjorde hende forfærdeligt syg indeni. En klam følelse kørt ned af hendes ryg som hun satte gaflen i munden og maste ærten til intet og fjernede dens intimiderende masse fra hendes kæft ved et synk. Gaflen fandt stille sin plads igen ved bordets plade og hun så op mod Morpheus igen. Forhåbentligt ville han ikke have set hendes udtryk af næsten decideret smerte som hun skulle spise 'noget' overhovedet.
isabella Rouge | Adelige | "Menneske"
"The purity of blood must be preserved and the black blood be scorched from the face of the earth."
- Isabella Cardinal Rouge, Codex

Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 24.09.2017 21:16
Morpheus tog endnu en mundfuld i munden og lyttede opmærksomt til hendes ord, som hun talte. Man skulle tro, at det var det kedeligste emne i verden for hende, men Morpheus kunne godt se ophidselsen over det i hende. Han selv ønskede sig langt væk, for der var ikke noget mere kedeligt end politik og handel. Han hadede det, men der var ingen vej udenom, hvis han en dag skulle overtage posten efter sin far. Være adelig og have al den magt, han drømte om. Så nu havde han brugt alt for lang tid i denne kedelige by på at snakke. Alt for meget snak. Han trængte snart til at bruge sin krop - på en anden måde, end hvad byen kunne tilbyde ham.

Langsomt tyggede han af munden og rettede sig lidt op. Han savnede Karkhos i dette øjeblik, som manden var meget mere egnet til at tage sådanne beslutninger, men der var ikke andet for end at svare for sig selv.
”Det ville helt sikkert komme an på, hvor stor en andel af profitten, vi vil få. Det er vores produkter og videresalg af ting fra dværgende skal jo også være indbringende for os.” Et ganske udmærket svar, hvis han selv skulle sige det. Det fejrede han ved at tømme glasset med vin. Det blev placeret på bordet igen og den dådyrøjede tjenestepige kom straks ilende med kanden med vin for at fylde op. Hendes nærvær fik Morpheus’ blodtryk en smule op, men han valgte lige som sidst at ignorere hende og i stedet holde blikket på den sære unge kvinde for enden af bordet.

… lige indtil noget koldt og vådt klaskede mod hans lår. Vin. Tøsen spildte vin ud over ham. Vreden eksploderede og han rejste sig hurtigt, så stolen skrabede højlydt mod gulvet bag ham.
”Ved alle guder, dit uduelige pigebarn!” Han råbte højt og vreden var ikke til at tage fejl af. Han ville slå hende, banke hende gul og blå, men nåede at stoppe sig selv. Der kunne dog ikke være tvivl om dette ønske, som hans næver knyttedes og et ryk i hans brede krop angav, at han kun lige nåede at forhindre sig selv i at løfte en næve for at slå til hende. At det tog alt, hvad han havde for ikke at gøre det, var nok ikke svært at se, som hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt og hans ansigt fortrukket. Med en kæmpe anstrengelse fik han tvunget sig ned at sidde igen, så han ikke kom til at gøre noget dumt.
Morpheus

Morpheus

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 28 år

Højde / 178 cm

Zofrost 25.12.2017 12:56
Tråden lukkes på grund af inaktivitet.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 8