Eik 01.04.2017 17:54
Travlheden i gaden var noget, der passede Cedric godt og det havde den alle dage gjort. Hans forhold til folkemængder var måske en smule svingende, men så længe han havde det godt og han ikke overhørte onde tunger, så trivedes han utroligt godt med liv og støj omkring sig. Han kunne godt lide tanken om, at bevæge sig ned af den travle hovedgade i sin uniform, hvor folk ville bemærke ham og vide hvem han var. Tildels var det vel også derfor, at han så sjældent skjulte sit ansigt under nogen form for hjelm og selvom han ellers bar byvagtsuniformen, så var denne dag ingen undtagelse. De gyldne krøller skinnede næsten i solen, som han endnu var helt barnligt glad for at have tilbage. Mest af alt gik han turen ned ad hovedgaden for sin egen fornøjelses skyld, men brugte sig undskyldningen, at han patruljerede. Byvagter i gadebilledet var han bestemt af holdningen om var en god ting og det var da også med smil han hilste på dem han passerede - hele tiden bevidst om at efterlade sig gode indtryk. Det var trods alt hvad han forsøgte at bruge de fleste af sine vågne timer på.For en sjælden gangs skyld kom han faktisk gående alene. Hans ellers tro følgesvend, Teros, befandt sig enten hjemme eller ved byvagternes kvarter - det var aldrig helt til at vide, når han ikke selv var nogen af stederne, men det var hvor kræet foretrak at finde en skyggeplads at ligge i. Det var derfor heller ikke den pelsede skabning, der var skyld i, at Cedric blev distraheret. Derimod var det synet af en kære, der blev trukket forbi ham, fyldt med skinnende klæder i alverdens farverige nuancer. Det var trods alt ikke et syn man altid så og han kunne da heller ikke være den eneste, der blev en smule betaget i et øjeblik.