Så rigeligt havde Cedric hørt for den tur han havde taget ud af byen, nu hvor han var kommet tilbage. Selv underordnede havde stillet spørgsmålstegn ved det og han havde ikke engang rigtigt for alvor taget sig af det på en måde, der burde få enhver til at bukke hovedet og acceptere, at det altså var sådan det var. Sandsynligvis ville det nok også kun blive et spørgsmål om tid før alt var helt tilbage til det normale, hvilket så ville betyde, at visse folk stadig så skævt til ham. Så længe de ikke sagde direkte til ham, at de ikke stolede på ham var det dog til at arbejde med og lige nu gjorde Cedric også bare sit bedste for at forholde sig en smule afstandstagende til det hele.

"Moore," kaldte han, da han fik øje på en af serganterne. Hedwig var en han havde et indtryk af ikke var ligeså tendenserende til sladder som nogle af de andre, så hun var muligvis hans bedste vej til lige at få styr på hvordan alting stod til. Det var ikke længe han havde været væk, men han følte trods alt alligevel han havde et ansvar for lige at få styr på det hele hurtigt. Ingen skulle have grund til at vise skepsis over ham ihvertfald. "Har du tid?" Selvom det var et spørgsmål, så var det tydeligt på hans tone, at han ikke mente det sådan. Mens han ventede på svar kiggede han sig bagud for lige at blive bekræftet i, at Teros bare lå og kiggede på de vagter, der trænede i gården.

Hedwig havde altid været lidt anderledes end resten af byvagterne, især da hun i sin tid blev forfremmet til sergent. For hendes baggrund var langt fra ren, og byvagterne vidste det. Halvdelen af undergrundsmiljøet var også klar over det, og det hjalp ikke at flere at hendes bandetatoveringer var halvt synlige, hvis hun ikke dækkede sig op. Så det faktum, at en tidligere kriminel, nu var byvagtssergent, det kunne der godt blive sat spørgsmålstegn ved. Men det var tilgengæld også noget folk havde en tendens til at glemme, især når hun kom over og forsigtigt fortalte at hun havde strikket huer og vanter til stort set dem alle, fordi hun ikke ville have de frøs. Det blødte de fleste krigeres hjerter op.
Men fordi hun var fra denne baggrund, var hun også mindre tilbøjelig til sladderen, især om dere løjtnant Evorien. I Hedwigs øjne var han ligesom så mange af de andre. Måske lidt tilbageholdende, men god nok, og det var da fuldstændig lige meget hvad han havde fortaget sig, så lang tid at han gjorde sit arbejde... og ærligtalt gjorde han det nok bedre, end Hedwig gjorde sit. Hun var lidt for blød om hjertet til at indfange alle dem der skulle.

Hun havde været parat til at tage en patrulje da Cedric henvendte sig til hende, og hun kiggede noget overrakset på ham. "Ja, selvfølgelig," sagde hun. Patruljen kunne sagtens vente lidt, hvis Cedric mente det var vigtigt. Han var trods alt hendes overordnet.

Først da han var sikker på at have fanget Hedwigs opmærksomhed, piftede han efter Teros, som i første omgang bare kiggede dovent op på ham. Da han så nikkede til Hedwig som tegn til hun skulle følge med, valgte dyret at gøre det samme. Han regnede ikke med han ligefrem behøvede have sin kompagnon i nærheden og egentlig var det nok mere bare af vane, at han helst ville have det. Der var en tryghed ved at have sin livslange ven ved sin side, også selvom det var en ven, der hverken kunne tale eller forstå hvad han sagde. Det var nu heller ikke fordi han havde brug for at trække Hedwig helt til side og så snart de bare lige var kommet lidt væk fra selve gården vendte han sig da også mere imod hende. Hånden lod han hvile på ryggen af Teros, der heldigvis var stor nok til at det ikke krævede, at han bukkede sig akavet ned.

"Jeg har været væk et par dage," startede han ud, selvom det jo nok ville give sig selv for sergenten. "Så jeg har brug for at vide om alting stadig er som det skal være. Har du set eller hørt noget på det sidste?" Han kunne lige så godt bare spørge direkte, da han vitterligt ikke troede på det hjalp ikke at være det. Der var vel intet der ville gøre, at en som Hedwig ikke bare ville være ærlig overfor ham. Var der? Bare det at tanken nåede ham gjorde hans holdning noget mere anspændt, men så hjalp det ham at stryge fingrene gennem den tykke pels på ryggen af ulfuroxen. 

//Inaktiv