Krystallandet
Helli 31.05.2017 23:45
Purnima klappede i sin hænder. Det ville blive en smuk gave, og hun ville gøre hvad hun kunne for at det ville blive så smukt som hun havde mulighed for. Nu var der næppe noget der var smukkere end nattehimlen, hvis hun selv skulle sige det."Det kan jeg godt forstille mig," sagde hun begejstret og gik over Ronja, men fordi at Purnima ikke havde målebånd, så brugte hun sine arme til at måle med. Hun spurgte ikke engang Ronja om lov, før hun lod sine hænder og arme vandrer rundt og ned afh ende, for at få en følelse af hvor stort det skulle være. Purnima var ikke vant til at lave tøj til andre, men det betød ikke at hun ikke kunne finde ud af det.
Da hun var færdig gik hun væk fra Ronja igen, og vendte sig så siden til og kiggede op på himlen. Hun tog en dyb indånding, og så begyndte hendes fingre og arme at bevæge sig. Det var en mærkelig ting at se, for det så ud som om at hun intet gjorde til at starte med. Der var ingen væv. Der var intet, blot noget blitrerende mørkt mellem hendes fingre. Men ligeså stille begyndte der noget at forme sig i luften. Noget mørkt stof, der ligeså stille var strøget med stjerneskær.
