Log ind Opret bruger
Lorgath Arkio Korbin
DSL-medlem

Neutral Ond
Race: Vampyr
Alder: 2894 år

Skaber: Lorgath

I grottens dunkle belysning var medlemmerne samlet til et mindre møde. En stor tavle var bragt ind og der hang adskillige pergamentark på den. Foran den stod den kulsorte skikkelse med ravnesmykket i sin behandskede hånd og ansigtet dækket af den infamøse kraniemaske. Mordekai, den nye leder af Det Sorte Laug, stod foran de medlemmer der var dukket op til dette møde, stille som graven. Ubevægelig. Først da han trådte et skridt frem forstummede talen blandt medlemmerne og lederen drog et dybt suk. "Som I kan se er der sat nye opgaver op på tavlen. Disse er højprioritets-opgaver. Det er meget vigtigt at de bliver løst," han pegede på tre friske pergamenter, alle sammen signeret med den kendte kniv, som alle bar som deres tattovering.

"Vi har den årlige afpresning af Lord Ymbert. Han er blevet lidt for fed på sine ældre dage, og det må vi hjælpe ham med. Man skal jo helst være sund i disse mørke tider," hans behandskede finger strøg let hen over pergamentet løbende mod det næste. "Edwin var en dygtig tyv og fantastisk til at infiltrere andre grupper. Men han er en stikker. I ved hvad vi gør ved stikkere, og eftersom at han fik Terric dræbt kan vi ikke bare lade ham gå og tro at det er i orden. Stikkere er ikke tolereret hos Det Sorte Laug," den latter der før havde fyldt grotten som resultat af Mordekais vits omkring Ymbert, det fede læs af en nobel herre, forstummede da stikkerens navn blev bragt frem. Folk talte lavmælt med hinanden omkring hvordan de bedst kunne få hævn over Edwin. Mange så oprigtigt vrede ud mens andre virkede mere bedrøvede over tabet af Terric, den enøjede, glade lille mand, der altid havde en god vits og som havde været Det Sorte Laugs hoveddistributør af hjemmebrændt alkohol. 

Mordekai lod medlemmerne tale lidt, før han holdt en hånd oppe for at få ro på folk. "Sidst men ikke mindst: Der er mange banditter ude på landevejen, men en gruppe af dem har slået sig ned lige uden for Tusmørkely. De tager handelskaravanernes krystaller og madvarer. De stopper strømmen af handel til byen. Derved også vores indtægt fra de rige. Banditterne skal væk. De tager af vores indtægt og det er ikke acceptabelt,"
Han klappede det sidste stykke pergament et par gange, før han begyndte at gå væk fra den store forsamling.
"Hvis I ønsker én af opgaverne, så tag det tilhørende pergament," forklarede han dem alle, før han forsvandt i bedste Mordekai-stil. Resten var op til medlemmerne af Det Sorte Laug.

Dette er primært en reaktionstråd. I er velkomne til at skrive hvilken opgave I tager, derefter (når I har gjort opgaven) kan der skrives en pb til undertegnede, og belønningen er derefter delt ud til den der fuldfører hver opgave.

Flere detaljer på hver opgave findes her
Vitriol
DSL-medlem

Kaotisk God
Race: Menneske
Alder: 27 år

Skaber: Andy

Som Vitriol hørte at jagten på Edwin endelig var blevet indledt. Vitriol havde været venner med Terric i nogle år, ikke bedste venner, men venner alligevel. Han følte næsten ikke der var blevet gjort noget for at retfærdiggøre Edwins gerning, så da han hørte Mordekai fortælle om opgaven var han klar på at tage den. Som Mordekai forsvandt og folk begyndte at bevæge sig mod tavlen så Vitriol at opgaven til Edwins-jagt var blevet taget. Han valgte ikke at være voldlig og gik blot hen til damen der stod med opgaven. Som han kom tættere så han at det var Cassandra der stod med pergamentet i hånden. Vitriol lagde en hånd på hendes skulder som han bevægede sig om foran hende. "Jeg vil med." hans øjne var næsten mere glødene end normalt. Han brændte for tanken om at kunne give Edwin præcis hvad han fortjente, om det så betød han måtte dele det med en anden. "Cas. Tag mig med. Jeg har et personlig udestående med den fyr, og jeg lover han nok skal komme tilbage i live hvis du vil have det, men jeg har brug for at få en smule hævn her." sagde Vitriol mens gløden i hans øjne var intens. Hans humør kunne godt ses at være alvorligt her, også selvom han normalt var en meget glad person. Men når det kom til venner der var blevet myrdet, så var det en anden sag.
Cassandra
DSL-medlem

Kaotisk God
Race: Halvdæmon
Alder: 27 år

Skaber: Lorgath

Egentlig havde Cassandra haft planer om at tage én af de andre opgaver, men problemet var, at hun var vred og gerne ville have en forklaring fra Edwin. Hun kendte nemlig både stikkeren og hans offer. Havde faktisk været okay gode venner med dem begge, så hun forstod slet ikke hvad der havde ført til dette og ville meget gerne til bunds i det. Så hun var hurtigt oppe for at tage pergamentet med opgaven da en hånd på hendes skulder afbrød hendes koncentration på at læse ordene bedre igennem.
"Jeg skal bare finde ud af hvad helvede der er sket, resten er lige meget. Selvfølgelig må du komme med, León. Du kendte vel også Terric, ikke?" hun mindes at have set Vitriol gå rundt med manden, så det måtte han vel. Hun rakte ham pergamentet og sendte ham et forsikrende smil. "Jeg ved ikke engang om vi bør gøre noget ved Edwin. Det hele virker så absurd," Vitriol så dog ud til at være noget intens over det, så hun var godt klar over, at der skulle trædes med lidt let fod her.