Hun lignede mildest talt lort, hende pigen. Udskidt lort der var træt af at lugte. Han gloede på hende uden at føle sig uhøflig mens den store mand i rustningen langsomt trådte frem med hende. Kampberedt løftede Rafixul sin økse mod manden, men det så ikke ud til at der var nogen fare på færde.. Endnu.
Pigen stoppede al grund til bekymring idet hun nævnte Anaïs. Det var længe siden Rafixul havde set den kvinde og han savnede næsten helt at dele sin seng.. Eller hvad end de nu engang kunne råkneppe hinanden på.. Med hende. Sidst var vidst nok ude i brændeskuret. Det var dog lidt svært at huske.
"Læg hende ned og gå derover, store fyr," han sendte manden i rustning et advarende blik. Det så ud til at virke, for rustningen lagde tøsebarnet på gulvet. Nok ikke det mest behagelige, men snart ville hun jo være healet, og så var den sag sgu da nok ude af verden!
"Godt.. Nu vil jeg få ordnet de sår dér. Det kommer ikke til at være rart," Rafixul virkede lidt mindre truende i sin adfærd da han gik hen og satte sig på hug ved siden af tøsen. Øksen blev lagt inden for rækkevidde, og han lagde en hånd på pigens pande for at mærke efter, hvad skader hun egentlig havde.
Rafixul var måske nok en hård nød at tale med. Men var der noget, han ikke tolererede, så var det når børn eller små tøser som hende her, blev udsat for grov vold. I det her tilfælde var det virkelig åbenlyst tortur. Læberne, ryggen, armene. Det ene bryst. Bare det at se på det gjorde Rafixul edderspændt. Han startede der. Lagde en hånd på hendes bryst, uden så meget som at kigge undskyldende på hende. Hans blik var stift rettet mod alt andet mens den healende magi strømmede gennem hans fingre og ud i sårene, der ret hurtigt satte sig sammen. Derefter greb han overraskende forsigtigt fat om hendes venstre arm.
"Så du ved det, skal knoglen brækkes på plads. Det vil gøre ondt, måske lige så meget som da den blev brækket i første omgang. Men det er bedre sådan," og før han nåede at få samtykket fra hende, rykkede han knoglerne i hendes arm på plads i et snuptag, ligeglad med hvor meget hun så end brokkede sig, for sekundet efter gik den healende magi igen ind med sin effekt.
Han gjorde det samme med den anden arm.
Han lagde en hånd på hendes hoved igen. Denne gang strømmede healingen igennem hendes hoved og fjernede skaden i hjernen og sårene på hendes læber. Rafixul måtte dog lige stoppe lidt, få vejret et kort øjeblik. Det var rimelig voldsomme skader. Han kørte en hånd gennem skægget og skævede ned mod hende.
"Hvem gjorde det her?" tonen i hans stemmeleje var alvorlig. Vred.
Leon Rafixul - Varulv - Eftersøgt
Curse of the Wolf - Blessing of the Man