Leon Rafixul

Leon Rafixul

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 184 cm

Efterlyst af Lyset

Lorgath 14.01.2017 01:38
Rafixul kedede sig! Det var vildt kedeligt at sidde for sig selv i Norden, selvom han godt vidste at han ikke kunne komme nogle steder i nærheden af civilisation grundet at han stadig var eftersøgt. At de overhovedet gad spilde deres tid på det. Hvorfor helvede ville de gøre det når der var så mange værre folk derude? Desuden.. Så var Medanien situationen ikke hans ordre. Han havde gjort som Samson havde sagt, ja, men for helvede hvor havde det da også været en åndsvag ordre! Alene tanken fik ham til at hugge brænde med så voldsomme bevægelser af den stakkels almindelige brændeøkse gik i stykker.
Det måtte være et tegn. Et tegn på at stoppe før han ødelagde den femtende økse i løbet af denne uge. Med et irriteret suk smed han resterne af øksen væk fra sig og trampede ud i sneen for at jage lidt.
Han havde et par sneharer med tilbage nogle timer efter, og de blev først skindet, derefter sat over bål inden for i hans lille jagthytte. Familien havde boet her engang, men efter hans uheld med at blive en varulv for efterhånden længe siden, var de flyttet væk herfra. Sikkert i forhåbning om aldrig at se ham igen. Rafixul var ærligt talt ligeglad.

Det var efterhånden ved at blive aften. Rafixul var i gang med at slibe den dværgesmedede danaøkse da et stort blåt og sort glimt af stikflammer lyste hele jagthytten op. Rafixul rejste sig brat, forventede et kort øjeblik det værste. Da en sær kæmpestor mand i rustning dukkede op med en pige i armene, der lignede et stort sår dukkede op foran hans ildsted kunne Rafixul ikke gøre meget andet end at hæve et øjenbryn i dyb forvirring. "Hvad fanden laver I i mit hjem?" Han holdt danaøksen i en hånd som var den let som en tandstik og pegede kort mod pigen. "Hvem er I? Og hvem har trevlet pigebarnet op på sit spækbræt?" han stirrede mod hvad der burde være øjnene i manden iklædt rustning. Det hele virkede ret mærkeligt.

Leon Rafixul - Varulv - Eftersøgt

Curse of the Wolf - Blessing of the Man

Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 14.01.2017 03:06
Kulun så ud af sine næsten lukkede øjenlåg, og så på manden foran hende og rustningen.
Hvor var Dimble... Eller kattedamen med navnet Anaïs?
Manden foran dem var en fremmed med et truende udseende, og Kulun krympede sig lidt, så godt hun kunne, midt i det smerteshelvede der var hendes krop.
Hun kunne mærke noget af hendes blod fra sårene på ryggen, der løb ned og dryppede på jorden. Med et afkræftet skælv hviskede hun: "Anaïs... Har sendt os..."
Uo tog et langsomt skridt fremad, med den halvdøde pige i sine arme. Han ønskede ikke at skræmme eller true denne healer, da han vidste hvor vigtigt det var at få Kulun healet i en fart.
Kuluns verden sejlede totalt da hun mærkede sin krop blive flyttet på. Hendes hoved, hendes fødder, hendes bryst, hendes ryg, hendes arme, hendes alting.
Noget i hende ønskede bare at ligge sig til at dø, men hun huskede Dimbles fastbesluttede øjne. Hun kunne ikke dø fra ham eller Atropa.

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Leon Rafixul

Leon Rafixul

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 184 cm

Efterlyst af Lyset

Lorgath 14.01.2017 03:46
Hun lignede mildest talt lort, hende pigen. Udskidt lort der var træt af at lugte. Han gloede på hende uden at føle sig uhøflig mens den store mand i rustningen langsomt trådte frem med hende. Kampberedt løftede Rafixul sin økse mod manden, men det så ikke ud til at der var nogen fare på færde.. Endnu.
Pigen stoppede al grund til bekymring idet hun nævnte Anaïs. Det var længe siden Rafixul havde set den kvinde og han savnede næsten helt at dele sin seng.. Eller hvad end de nu engang kunne råkneppe hinanden på.. Med hende. Sidst var vidst nok ude i brændeskuret. Det var dog lidt svært at huske. "Læg hende ned og gå derover, store fyr," han sendte manden i rustning et advarende blik. Det så ud til at virke, for rustningen lagde tøsebarnet på gulvet. Nok ikke det mest behagelige, men snart ville hun jo være healet, og så var den sag sgu da nok ude af verden! "Godt.. Nu vil jeg få ordnet de sår dér. Det kommer ikke til at være rart," Rafixul virkede lidt mindre truende i sin adfærd da han gik hen og satte sig på hug ved siden af tøsen. Øksen blev lagt inden for rækkevidde, og han lagde en hånd på pigens pande for at mærke efter, hvad skader hun egentlig havde.

Rafixul var måske nok en hård nød at tale med. Men var der noget, han ikke tolererede, så var det når børn eller små tøser som hende her, blev udsat for grov vold. I det her tilfælde var det virkelig åbenlyst tortur. Læberne, ryggen, armene. Det ene bryst. Bare det at se på det gjorde Rafixul edderspændt. Han startede der. Lagde en hånd på hendes bryst, uden så meget som at kigge undskyldende på hende. Hans blik var stift rettet mod alt andet mens den healende magi strømmede gennem hans fingre og ud i sårene, der ret hurtigt satte sig sammen. Derefter greb han overraskende forsigtigt fat om hendes venstre arm.
"Så du ved det, skal knoglen brækkes på plads. Det vil gøre ondt, måske lige så meget som da den blev brækket i første omgang. Men det er bedre sådan," og før han nåede at få samtykket fra hende, rykkede han knoglerne i hendes arm på plads i et snuptag, ligeglad med hvor meget hun så end brokkede sig, for sekundet efter gik den healende magi igen ind med sin effekt.
Han gjorde det samme med den anden arm.
Han lagde en hånd på hendes hoved igen. Denne gang strømmede healingen igennem hendes hoved og fjernede skaden i hjernen og sårene på hendes læber. Rafixul måtte dog lige stoppe lidt, få vejret et kort øjeblik. Det var rimelig voldsomme skader. Han kørte en hånd gennem skægget og skævede ned mod hende. "Hvem gjorde det her?" tonen i hans stemmeleje var alvorlig. Vred.

Leon Rafixul - Varulv - Eftersøgt

Curse of the Wolf - Blessing of the Man

Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 31.01.2017 15:01
Følelsen af Uo der lagde hende på gulvet gav hende kvalme, idet hendes verden svajede fra side til side. Manden med det truende udseende virkede lidt mere fredelig nu da de havde nævnt Anaïs, men øksen blev stadig lagt tæt på der hvor han satte sig på knæ. Gulvet var koldt, men Kuluns største bekymring var nu mest om hun ville bløde på gulvet og gøre hendes healer vred.
"Godt, nu vil jeg få ordnet de sår der... Det kommer ikke til at være rart."
Kulun blinkede bare frygtsomt med øjnene, velvidende at han nok havde ret. Skaderne var mange og de var slemme, det kunne umuligt være behageligt at få dem ordnet.
Da han lagde sin hånd på hendes bryst krympede hun sig sammen. Hun ville ikke røres af nogen. Ikke i en million år og slet ikke af en fremmed, efter hvad hun lige havde oplevet, men hun vidste også at det var meget nødvendigt.
Sårene healede i hendes bryst og hun prøvede at trække vejret ind, meget imod hendes brækkede ribbens vilje.
Armen. Armen var det næste, ikke noget hun så frem til, og slet ikke med måden han solgte det på. Ligesom da den brækkede? Ellers tak!
Men inden hun kunne spørge ind til om der var en mindre smertefuld måde, skar smerten op igennem hendes arm igen. Et ynkeligt smertesstøn undslap hende, men det var også alt hun havde kræfter til. Heldigvis blev smerten snart erstattet af en lettere behagelig lam følelse.
Da han havde gjort dette ved begge hendes arme køb hendes øjne i vand. Hun kunne mærke de stor mængder af smerte der lettede sig og hun turde næsten tro på at hun ville leve.
Hun så sig lidt omkring, men hendes omtågede hjerne kunne ikke samle ret mange informationer sammen. Nu lagde den fremmede sin hånd på hendes pande og sårene på hendes læbe, samt de sorte skyer på hendes tanker lettede.
"Hvem gjorde det her?" spurgte manden. Det var et alvorligt spørgsmål, Kulun kunne høre agressionen i hans stemme. Hun tog lidt luft ind og skubbede svagt ordene: "Fremmed... Minotaur..." ud.

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Leon Rafixul

Leon Rafixul

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 184 cm

Efterlyst af Lyset

Lorgath 02.02.2017 01:23
Det krævede meget fra pigen bare at ytre ordene fremmed og minotaur, så Rafixul undgik at spørge hende mere for nu. I stedet vendte han sit fokus mod healingen af resten af hendes krop. Han startede ved hendes brækkede ribben. Bare det at føle efter overbeviste ham om, at hun sikkert ikke ville have klaret den uden hans hjælp. Alle hendes ribben var knuste. Rafixul huskede godt sidste han havde knust tre ribben. Det i sig selv havde været ubehageligt nok for en stor mand som ham. Så når en lille tøs havde fået ødelagt alle sine ribben var det sikkert ikke for sjovt at hun trak vejret med så meget besvær. Han lod sin healende energi slippe ind. Den rettede stille og roligt op på alle ribbenene og derefter gik han til hendes hænder. Huden var skrællet og hans raseri nåede nye længder. Han stirrede hidsigt ned på dem. Hendes ødelagte hænder.

"Jeg kværker den minotaur," mumlede han for sig selv mens han healede hendes hænder og til sidst fødderne. Han var efterhånden ret træt nu, men også stadig virkelig virkelig vred. Da han ikke kunne finde flere sår på tøsen tog han hende op i sine stærke arme og løftede hende hen til hans egen seng som han placerede hende i. "Nu har du brug for at sove. Når du er mere frisk snakker vi mere om den minotaur.. Han kommer ikke ud af det her uden min hævn," hans vrede mumlen lød lidt mere høj end hvad godt var. Han satte sig ved siden af hende på sengen, allerede med en begyndende følelse af, at være overbeskyttende.

Leon Rafixul - Varulv - Eftersøgt

Curse of the Wolf - Blessing of the Man

Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 06.02.2017 21:20
Følelsen af at trække vejret ubesværet ned i sine lunger var ubeskrivelig. Da de mange brud på alle hendes ribben blev healet kunne Kulun ikke gøre andet end at trække vejret ind og så lukke et dybt suk ud.
Hun levede stadig. Ubevidst gled hendes hånd op på siden af hendes brystkasse og hun mærkede efter ved brændemærket hun havde der. 72 stod der, brændt ind i hendes hud. Det var gammelt, men det var hendes sidse minde om sidste gang hun troede hun skulle dø, men hvor hun overlevede. Ligesom denne gang.
Hendes hånd… Det sviede grusomt da han tog fat i den for at heale den, men Kulun havde været i helvede og tilbage. Der var ikke meget der afskrækkede hende lige nu.
“Jeg kværker den minotaur."
Da hendes fødder også var healede og hun blev løftet op og lagt i en seng kunne hun mærke noget.
Det var uventet, men hun kunne ikke lade være med at græde. En stille gråd hvor tårer piplede lige så stille ned ad hendes kinder.
“Nu har du brug for at sove. Når du er mere frisk snakker vi mere om den minotaur. Han kommer ikke ud af det her uden min hævn."
Hendes gyldne øjne skinnede med tårer idet hun smilede svagt.
“Tak… Tusind tak…” 
Sengen var blød, hun havde aldrig troet at hun skulle mærke det igen.
“Hvem… Er du?”

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Leon Rafixul

Leon Rafixul

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 184 cm

Efterlyst af Lyset

Lorgath 07.02.2017 00:46
Pigen begyndte at græde og med det samme følte Rafixul sig akavet. Han var ikke vant til den slags følelser. Han var ikke en familiemand, og med al det uheld der fulgte ham, så blev han det nok aldrig. Han kradsede sig let i skægget og skævede mod hende, før han kiggede væk, lettere ude af stand til at finde ud af hvad han ville gøre af sig selv. Hvorfor græd hun nu også? Ja, okay, måske var hun stadig lidt chokeret..
"Det var så lidt. Jeg gider ikke bruge den her gave på mig selv kun. Det ville være spild, når jeg også kan hjælpe andre," til alles overraskelse havde Rafixul faktisk et godt hjerte når det kom til folk der var ofre. Han hadede at se smukke piger som hende her lide. Det gjorde ham vred helt ind til roden af sig selv.
"Rafixul. Mit navn er Rafixul og jeg.. Er mig," tøvende vendte han blikket mod hende igen. "Og hvem er du så - og hvor meget vil du kværke minotauren?" hans blik var hårdt som han spurgte. "For så kan det godt være, du er nødt til at stille dig bag i køen," hans næver knyttedes. Ingen skulle udsættes for det, som denne pige havde oplevet.

Leon Rafixul - Varulv - Eftersøgt

Curse of the Wolf - Blessing of the Man

Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 09.02.2017 11:01
Kulun lyttede til hvad manden sagde, imens de sidste tårer trillede fra hendes øjne. Hun var godt nok træt...
Rafixul. Navnet lød svagt bekendt, men hun kunne ikke hente frem hvor hun kendte det fra. Måske var det bare fra da Anaïs havde sagt det? Hun kunne ikke helt kende fjern fortid fra nær fortid fra hinanden lige nu.
Det var venligt sagt af ham, og et godt syn på en sådan evne. Egoisme var det sidste folk med utrolige evner skulle beside.
Nu spurgte han hvem hun var, og hvor meget hun ville "kværke" minotauren. Et gys gik igennem Kulun idet hun huskede ham. Hun svor... Han ville fortryde det en dag...
Hun knugede sengetæppet og så på Rafixul med ildens glød i sine øjne. Trods hendes svaghed i dette øjeblik, kunne hun stadig mærke hvad der levede inde i hende.
"Mit navn er Kulun Embers. Og jeg venter gerne i 100 år i den kø. Han skal fortryde den dag han mødte mig."
Hun sukkede idet træthed overmandede vreden i hendes krop. Hun sank sammen med tæppet knuget i hendes hånd. 

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 19.05.2017 11:08
Tråden er færdig :)

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3