"Jeg er glad for at du vælger at takke ja, Tick" Sagde hun roligt med et lille smil. Der var stadig mange spørgsmål som Lily gerne ville spørge, men i og med at Tick lige havde været ked og det hele var meget sårbart, så var det måske ikke det smarteste at gøre. Så hun måtte finde noget der var rart for Tick at snakke om, men det var ikke nemt når man ikke kender personen man sidder over for.

Hendes blik faldt ned på hendes fløjte og fandt dette som et emne som Tick helt sikkert nød at snakke om. "Hvor har du lært at spille på fløjten Tick? Det lød meget fint da tonerne gled ned ad pladsen. Det var det der fik mig lokket herhen, jeg elsker musik og kreativitet." Lily var måske ikke selv den bedste til musik, hun kunne spille klaver som hendes far havde lært hende da hun var barn og det var faktisk det. Hun var mere til sang og teater.

Tick så på fløjten og tørrede de sidste tårer væk. Hendes kære fløjte havde altid været hos hende, og var det mest dyrebare hun ejede.
Med et lille genert smil tog Tick fløjten op og kærtegndede den et øjeblik. Så holdt hun Lilys hånd og fortalte hende:

Det gjaldt om at få vent stemningen til noget positivt, og hos Tick var fløjten og musikken meget positivt og betød meget for den lille pige. Lily smilede som hun kærtegnede hendes fløjte og derefter tog hendes hånd og fortalte historien med hendes mor, som havde lært hendes fløjtens magi. Det var en fin historie og et fint minde om hendes mor.
Lily lo roligt da Tick spurgte om hun spillede, der var ikke noget at prale om hende musiske kunnen. 
"Altså, min far lærte mig at spille klaver, da jeg var mindre. Det er lidt det min musikalske kunnen rækker til" Hun rettede sig lidt op og holdt Tick ind til sig, for at give hende lidt af sin varme, "Jeg er mere til teater og sang. Min drøm er at blive skuespiller, Tick. Min far ejer teateret og har ansat nogle gode lærermester" Sagde hun smilende. Det var en ting som altid fik et smil frem på hendes læber, når hun snakkede om det.

Tick nikkede interesseret imens hun lyttede til Lilys beretning. Hun kunne let se det for sig at Lily havde lært fra sin far og at de havde et klaver der hvor hun boede. 
Hvordan kunne de ikke? Lily så meget rig ud.
Tick legede lidt med sine egne og Lilys fingre for at holde sine hænder optaget. Hun blev så let rastløs når det var koldt og hun frøs.