Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 26.12.2016 13:28
Det havde været en travl dag som altid på Krystalpaladset. I køkkenet var kokkene blevet vrede på Rosalind der havde kommet til at spilde et glas rødvin på gulvet som hun måtte tørrer op og overtjeneren havde igen måtte forklare at gaflen skulle være på venstre side og kniv på venstre. Rosalind var stadig ikke god til arbejdet selvom hun havde arbejdet på Krystalpaladset snart et år. Det var nærmest et mirakel hun stadig arbejdede der.

Rosalinds dag var for at sige det lige ud ikke gået særligt godt. Hun havde været efterfulgt af negativitet og havde bare brug for ro nu hvor hun endelig havde fri. Hun havde igen idag kigget rundt i staldene efter om der skulle være nogen og efter at grundigt havde kigget efter, synes hun selv, satte hun sig ned i en afsides krog ved siden af en grå-brun hests hestefold. Her havde hun siddet mange dag i stilheden og bare ladet tankerne flyde gennem hendes hovede, ud i hendes hænder og ind i hendes violinbue.
Hun havde sat den sorte violin med gule mønstringer af blomster på sin hage og buestrengen var placeret godt oven på. Hun sad her, lukkede sine øjne og tænkte bare. Hun var ikke engang begyndt at spille på violinen endnu. Først måtte en fortælling jo skabes.

Hendes fingre sitrede ved tankerne om hendes dag og da hun tog om buen igen med et smil rejste hun sig op og lænede sig på trævæggen bag sig. Hun streg over violinens strenge et par gange med buen uden at spille noget bestemt, men som hun for fjerde gang uden omtanke ramte D-strengen begyndte det. Hendes øjne lukkede sig mens et roligt smil sad på hendes læber.
Hun spillede en smuk Melodi som gav genlyd i hendes hoved. Hun så igen dagen for sig og prøvede at glemme den stille og roligt, for hun ville bare lade hendes violin tale for sig nu.

Hun nåede at spille nogle få minutter og da hun atter ville begynde melodien igen hørte hun lyden af et trin fra en eller anden der stod blot mindre end fire meter fra hende. Hun blev chokeret og greb hurtigt buen og violinen i hver sin hånd, smed hendes øjne til jords og kiggede ikke på personen, for hun ønskede ikke at se hvem der havde hørt hende spille.

((For at høre Melodien tryk på ordet i teksten.))

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 26.12.2016 14:59
I disse dage var Askild en god del glad for sin uniform. Hvor han under tørken havde bandet den langt væk var den nu nærmere en velsignelse at hav om sig i dens varme greb. Hvis ikke han havde haft uniformen var han temmeligt sikker på hans arbejde i staldene ville blive anset som unødvendig.
Under tørken havde han set mangt og meget til hvordan drager, og især heste, måtte bukke under for manglen på vand. Stotset alle føllene var døde af sult og tørst fordi deres mor ikke kunne give dem næring nok eller selv døde. Det havde taget hårdt på den hesteglade unge mand.
Men nu var kulden kommet og med den væsken i form af en sær grålig regn. 
Han havde siddet til en kort pause i foderrummet efter at have målt og talt op i hvad de havde i tønderne, da violinspil pludselig vækkede han ud af døsen.
Først havde han troetat spillet kom fra baggården, men lyden synes at give et ekko der passede bedre til staldene, hvilket fik staldknægten til at blive nysgerrig, måske endda en smule bekymret. Ikke at det gjorde ham så meget hvor det blev spillet siden lyden syntes at være stærkest hvor en gråbrun hingst stod. Normalt var paladsets heste lyse i farverne, men denne blev mere brugt til de mere civile opgaver, og var derudover halvdøv, så hvor meget den kunne høre var ikke helt til at sige.

Askild greb en kasse med strigler, en grime og et træktov, og trådte roligt ud på gangen som violinspillet stoppede. 
Grågrønne øjne så ned til hjørnet hvor en pige, mindre end ham selv var. Han gav en kort nikken til hende inden han gik ned og hen til hestens bås, hvor han placerede striglekassen foran. 
" Måske staldene ikke ligefrem er det bedste sted at udføre din spillekunst. Jeg tror paladset har musikrum at udføre sådan noget i.? " En tjener i staldene endda..? Hun var ikke bange af sig. Hvilket fik et lille smil til at kruse hen over læberne på halvelveren idet han åbnede for den gråbrunes bås og trådte ind, til en dæmpet vrinskende hilsen fra hesten
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 27.12.2016 02:56
Rosalind var flov over at blive fanget i at spille violin i staldene. Det var jo ikke ligefrem det sted man oftest så en tjener og især ikke en tjener der frivilligt stod der og spillede på et fint instrument. "Det har et musikrum. Men... Men..." Rosalind kiggede ind i båsen til hingsten og staldknægten. Hun var ikke klar over om hendes ord overhovedet sagde noget.
"Men jeg tør ikke gå derind..." sagde hun lavmælt. Hun satte sig ned på en lille stak hø og begyndte at pakke violinen sammen.

Hendes eneste tanker var lige nu at komme så langt væk som muligt fra drengen der havde hørt hende spille, for hvis hun nu bare forsvandt hurtigt så kunne det være han ikke sagde noget til nogen om at hun havde været her.
Hun pakkede tasken hurtigt men i hasten fløj hendes stykke af bivoks hen over staldens jord og landede få meter fra hende.

Rosalind overvejede om hun skulle hente det eller om hun bare burde efterlade det og skynde sig væk. Dog var ingen af delene hvad hun ende med. Hun satte sig ned og hendes øjne løb i vand. "Jeg er ikke god nok til at bruge musikrummet." sagde hun mens hun tog sine knæ helt op til sit bryst for at gøre sig så lille som mulig.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 27.12.2016 12:05
Askild strøg blidt hen over hingstens mule inden han lod grimen glide på plads.
"Du er måske bange for at de bider dig? "
Han smilede skævt af hende mens båsens dør let gled åben, lige tidsnok til at se voksklumpen glide hen over gulvet. Hvad pokker..? Et øjenbryn blev hævet, mens han betragtrede hendes finurlige ændring af karakter. Fra at virke panikken, nærmest angst for ham til gråd og tilbagetrukkenhed.. Et lille, knapt hørbart suk forlod ham, mens han lod hest være hest, gav slip på grimen og hentede den lille klump.
Gående ned i knæ så de var i øjenhøjde, rakte han hende bivoksen i flad hånd, mens blikket gled undersøgende hen over hende. Hun kunne ikke være meget andet end måske et par år ældre end hans søster.
"Hør, hvis du kan spille sådan en himstregims så er du god nok i mit øjemed. Det lød jo godt, så de må have deres guldske gravet godt op i røven hvis ikke de vil lade dig spille i musikrummet. " Han havde godt nok ikke så meget styr på hvad der var godt musik, men så længe han kunne lytte til det uden at hestene om ham lagde ørerne fladt ned eller blev nervøse. Var det godt musik. Nogen af hestene synes nærmest at trives bedre med musik og sang omkring dem..    
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 28.12.2016 02:04
Med sine ansgit begravet i sine hænder kunne hun ikke andet end at prøve på at benægte ordene han sagde. Hun var ikke god nok! Hun kunne ikke lade folk hører hende spille når hun var så forfærdeligt dårlig! Eller... Det var hvad hun selv mente. Sandheden var at hun faktisk kunne spille, hun kunne virkelig spille godt. Men hun nægtede sig selv at kunne. Hendes sceneskræk gjorde altid at hun havde haft et brændende had for hendes egen evne til at spille violin.
Men som staldknægtens ord rørte hendes hjerte rejste hun sit hoved op med tårer i øjnene. Han havde sagt hun var god nok og at det lød godt i hans øre. "Er han tonedøv?" tænkte hun.

Hun rakte langsomt ud og tog imod voksen og lagde den langsomt ned i tasken uden at lade sine knæ strækkes væk fra hendes bryst. "Jeg har bare ik'..." hun vende sit blik mod violinen i tasken og tørrede sine øjne med sit ærme. "Jeg har bare ikke spillet foran andre i næsten 8 år nu. Jeg tør ik' for hvad nu hvis jeg virkelig ikke kan spille?". Hendes øjne søgte noget i knægtens, en form af enighed, men som sådan fandt hun ingen.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 28.12.2016 13:04
Var det den berømte sceneskræk som Askild havde hørt om rundt omkring? Han tiltede kort hovedet  inden han bandt hesten til båsen. " Jeg vil ikke kalde mig ekspert på området, har ikke ligefrem været i de fine gemakker og sådan, der hører en staldknægt og træner som jeg ikke til, kun staldmesteren. '' Han trak på skuldrene.
" Men tror du ikke de har folk og måder det kan overkommes på.. ? Jeg mener du kom herned for at spille, og allerede her har du et publikum. " Han klappede hesten på den støvede hals inden han gjorde en gestus ud i stalden.
" For dig er de måske 'bare dyr' men de har også ører og følelser. De kan også høre hvad du spiller, og så længe de ikke går amok i båsene vil jeg holde ved mit ord om at det du spiller er godt. Det er bare din selvtillid der har fået et knæk. " 
Han vidste at selvtillid tog noget tid at bygge op ved hest såvel som mennesker. 
Blikket gled hen over hende igen og mødte hendes øjne. " Du har spillet hernede før, har du ikke? " Nu han tænkte over det mente han at have hørt violinmusik fra staldene før, musik der forsvandt når han trak heste tilbage fra træning eller folden, som en tåget efterdønning.  Så han havde fundet synderen.. Ikke at han selv fandt det værende nogen synd at kunne lide eller spille musik, selv holdt han meget af det, men fik ikke så megen mulighed for at lytte til det rundt hans position i samfundet." Har du ikke snakket med andre om det? " Hvad mon der fik hende til at udvikle frygten tilbage for 8 år siden..En mislykket optræden?
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 29.12.2016 14:33
Som staldknægten forklarede hans syn på dyr kunne hun ikke andet end undres. Han mente at dyr også havde følelser og ville trække på sig hvis hun ikke spillede godt. Som hvis deres øre var indstillet til lyden af god musik. Det var en finurlig tanke hun aldrig selv havde haft. Dyr kunne måske faktisk hører og fornemme forskelen.
"Jo Herr. Jeg har spillet herned før." hun lukkede langsomt tasken i uden at bryde kontakten med hans øjne. "Men jo. Jeg har talt med en smed om det." hendes blik vende sig mod sin taske og hun begyndte at rødme lidt ved tanken om hvem hun havde talt med det om. Det var jo ikke bare enhver smed hun havde talt med, det var Alran som hun snart håbede på at se igen.

"Jeg har det med at forsvinde hen til øde steder for at spille." hun vende sit syn tilbage til staldknægten og kørte en hånd gennem sit hår for at lige få det sat ordentligt tilbage.  "Jeg er ikke bange for dyrenes øre, jeg elsker at spille for dem for de bringer både inspiration og et publikum jeg ikke er bange for." forklarede hun fint med en blid stemme og rodede lidt i gulvet ved siden af hende og samlede et lille stykke hø op hun lod trille lidt rundt mellem sine fingre.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 29.12.2016 16:11
Askild havde fundet en strigle frem der kunne få den værste støv ud af hingstens pels, som han kørte rundt i cirkulære bevægelser mens han lyttede tænksomt til hende, engang imellem skævede han også til hende fra under bringen på hesten.
Det var under et af de kig at han rystede på hovedet af hende, godt bemærkende rødmen i hendes kinder. " Kald du mig bare Askild, ingen grund til at være så formel hernede, vi er jo trods alt mennesker begge to, ikke? " Et kækt grin blev sendt til hende, fulgt af et blink med det ene øje, inden han gav sig til at rense hove og tjekke sko på hingsten. "Hvad med dig? Hvad er dit navn? " At hun havde talt med en smed om det var han ikke helt sikker på hvordan han skulle tage, han anede jo intet om hvad smeden vidste om musik. Måske lyden af hammeren mod varmt jern og blæsebælgens rytme kunne tages som musik..?  Uanset hvad var Askild nu engang glad for at hun havde nogen at snakke med det om. 
En dæmpet latter forlod ham. " Øde steder siger du? En stald er aldrig helt øde.. Der er mus, rotter, en kat, hestene og ikke mindst riddere, vagter, trænere, budbringere og staldknægte som jeg selv.. Selvom jeg nu også arbejder med træningen og dresseringen af unghestene... Men uanet hvad har du nok haft flere til at lytte til din musik end du sådan går og tror... Om end Bastil her ikke er så meget publikum.. Han er halvdøv ser du.. " Han klappede endnu engang den gråbrune hest, hvor støvet nu sad i kager over pelsen.

" Men hvis du kan lide at spille omkring dyr skulle du da tage på markedspladsen og spille til sommer Så kan du måske også få et par skillinger oven i købet.. " Askilds blik faldt på hendes violin mens han tankefuldt strøg en beskidt hånd gennem hans rødbrune virvar af krøller. Krøller han havde arvet af sin ukendte elvermor. '' Hvor har du fået den fra? Den ser mig lidt halvdyr ud.. Er en stald virkelig det bedste sted for et instrument hvis det betyder så meget for dig..?"  Han mente det ikke på en negativ måde. Men en forskrækket hest kunne let trampe så skrøbeligt instrument i stykker, om end heste gjorde deres bedste for ikke at træde på nogen eller noget.
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 30.12.2016 21:20
Rosalind rejste sig forsigtigt op og lod hendes blik falde ind mod folden. "Mit navn er Rosalind Herr, jeg mener Askild!" hun skyndte sig på de sidste ord og lagde også lige en hånd for panden. Hun vidste godt at når folk først havde givet deres fornavn var det tit fordi de gerne ville havde at man brugte det. For det meste blev folk enden overraskede over at hun var så formel, selv med normalle borger.

Som han fortalte at hesten ved hendes side var halvdøv så hun mod dens brune øjne. Det var mærkeligt at tænke på det, for hun havde aldrig tænkt på dyr som havdende følelser eller andre sådanne tanker. Hun havde især aldrig tænkt på dem som værende døve eller halvdøve. Men hun havde hellere aldrig sat dem i en musikals sammenhæng. Men manden her med sin blide stemme, Askild, han lød til at se på dem og folk på en og samme måde. Næsten som om han kunne se lige gennem dem. Hans blik var ikke hele tiden rart. Ihvertfald ikke i starten synes Rosalind, men stille blev hans ansigt og øjne nogle hun faktisk fandt ro i.
"Men jeg ville ik' kunne spille der. Jeg har ikke engang spillet for min familie i siden det skete. Dyrene virker bare så meget mere rolige, og med så meget fred i sjælen og det smitter nærmest af når jeg spiller." forklarede hun for hun vidste godt at det ville være nemt sikkert at tjene en skilling eller to over sommeren ved bare at spille på byens pladser, men når hun ik' engang turde stå derhjemme eller i en 100 meters radius nær andre folk når hun spillede så ville det jo aldrig gå. Hun ville nok snare miste penge fordi hun bare stod der og så død ud af angst og skræk. "Men... Måske... Nej..." konkluderede hun som hun satte sig ned på et bundt hø der stod hende tæt.

Rosalinds øjne skød nærmest op i lys da han nævnte Holt. Den violin var hendes dyreste eje. Hun elskede den og ville med glæde fortælle alle om den. Selvom det måske kunne ligne den var et farligt sted fordi den kunne gå i stykker, så frygtede hun ikke noget. Hun var ikke i tvivl om at noget kunne ske, men når ingen var nær til at lukke heste ud eller lade dem vandre frit, så var der jo ingen fare. "Jeg fik ham for længe siden af min..." hendes ansigt skar en grimase "Af min "adeligefar, som han så gerne vil havde det skal kaldes." sagde hun og lignede en der mest havde lyst til bare at spytte efter at havde sagt det.
Hendes forhold til sin far var ikke som det engang var. Hun hadede ham nu og ønskede kun ham det værste i verden. Hun var færdig med ham, for han ønskede kun at tage kontrol over Rosalinds liv og det ville hun under ingen omstændigheder lade ham.
"Jeg ved det virker dumt at spille her, men hvis det er det eneste sted man finder ro, skal man så bare opgive det fordi noget kunne gå i stykker?" sagde hun næsten følelses koldt. Hun løftede det ene øjenbryn for at gøre det klart at det var et spørgsmål til Askild.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 30.12.2016 21:20
Rosalind rejste sig forsigtigt op og lod hendes blik falde ind mod folden. "Mit navn er Rosalind Herr, jeg mener Askild!" hun skyndte sig på de sidste ord og lagde også lige en hånd for panden. Hun vidste godt at når folk først havde givet deres fornavn var det tit fordi de gerne ville havde at man brugte det. For det meste blev folk enden overraskede over at hun var så formel, selv med normalle borger.

Som han fortalte at hesten ved hendes side var halvdøv så hun mod dens brune øjne. Det var mærkeligt at tænke på det, for hun havde aldrig tænkt på dyr som havdende følelser eller andre sådanne tanker. Hun havde især aldrig tænkt på dem som værende døve eller halvdøve. Men hun havde hellere aldrig sat dem i en musikals sammenhæng. Men manden her med sin blide stemme, Askild, han lød til at se på dem og folk på en og samme måde. Næsten som om han kunne se lige gennem dem. Hans blik var ikke hele tiden rart. Ihvertfald ikke i starten synes Rosalind, men stille blev hans ansigt og øjne nogle hun faktisk fandt ro i.
"Men jeg ville ik' kunne spille der. Jeg har ikke engang spillet for min familie i siden det skete. Dyrene virker bare så meget mere rolige, og med så meget fred i sjælen og det smitter nærmest af når jeg spiller." forklarede hun for hun vidste godt at det ville være nemt sikkert at tjene en skilling eller to over sommeren ved bare at spille på byens pladser, men når hun ik' engang turde stå derhjemme eller i en 100 meters radius nær andre folk når hun spillede så ville det jo aldrig gå. Hun ville nok snare miste penge fordi hun bare stod der og så død ud af angst og skræk. "Men... Måske... Nej..." konkluderede hun som hun satte sig ned på et bundt hø der stod hende tæt.

Rosalinds øjne skød nærmest op i lys da han nævnte Holt. Den violin var hendes dyreste eje. Hun elskede den og ville med glæde fortælle alle om den. Selvom det måske kunne ligne den var et farligt sted fordi den kunne gå i stykker, så frygtede hun ikke noget. Hun var ikke i tvivl om at noget kunne ske, men når ingen var nær til at lukke heste ud eller lade dem vandre frit, så var der jo ingen fare. "Jeg fik ham for længe siden af min..." hendes ansigt skar en grimase "Af min "adeligefar, som han så gerne vil havde det skal kaldes." sagde hun og lignede en der mest havde lyst til bare at spytte efter at havde sagt det.
Hendes forhold til sin far var ikke som det engang var. Hun hadede ham nu og ønskede kun ham det værste i verden. Hun var færdig med ham, for han ønskede kun at tage kontrol over Rosalinds liv og det ville hun under ingen omstændigheder lade ham.
"Jeg ved det virker dumt at spille her, men hvis det er det eneste sted man finder ro, skal man så bare opgive det fordi noget kunne gå i stykker?" sagde hun næsten følelses koldt. Hun løftede det ene øjenbryn for at gøre det klart at det var et spørgsmål til Askild.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 31.12.2016 16:57
Askilds ansigt viste ingen ydre tegn på den grimassse der umidelbart gik gennem hans hoved da hun igen kom til at kalde ham 'Herr' Det var ikke noget han kunne lide at blive kaldet, om end Iblis i den grad kunne lære noget af det, eller rettere; dæmonen der besatte Iblis' krop.
Rosalind..
Han smagte på navnet.  
Det smagte af adel, i al fald ikke et navn man som sådan hørte på gaden. Det var mere Rosa, Maren, Karen, Ruth og videre i den duer.
Han traskede over på den anden side af Bastil for at påbegynde hovrensningen der.

Men siden hvad skete..?  Han skævede over mod hende som hun satte sig i den mindre høstak.
Et smil forlod hans læber. " Ja, dyr er dejlige. Man kan tale til dem, med dem. Synge og aflade sine problemer og de vil ikke svare tilbage... Ikke medmindre man har magien til at gøre det.. Men det har jeg ikke.. " Han fortsatte renselsen 
"Måske hvad? Måske kan du spille herinde og vænne dig til at der er folk i stalden engang imellem.?" Lød det spørgende. Det var vel egentligt også et foreslag selvom han ikke anede hvad de andre arbejdere eller staldmesteren selv ville mene om det.

Et lille grin forlod ham. " Din adelige far? Han lyder meget vigtig.. Måske som en mand med mindreværdskomplekser siden han gerne vil kaldes din 'adelige' far. " Askild ville nok få høvl for det, men han kunne ikke lade være med at finde en vis morskab i det, især når Rosalind selv virkede som en der ikke var glad. 
Hans smil forsvandt dog lidt ved hendes spørgsmål og han gav slip på hoven han lige havde renset.
" Nej det vil jeg ikke mene man skal. Jeg fandt arbejdet her ved et tilfælde, jeg havde førhen ikke arbejdet mere med heste end at hjælpe med at sætte sko på dem ved smedjen. Jeg har aldrig ejet noget der kan gå i stykker, udover min familie.. Og den er desværre allerede næsten ikke eksisterende.. Plagerne har taget livet af for mange af dem. Jeg har min søster tilbage som det eneste. Hun er nok det nærmeste skrøbelige jeg har,.. Og jeg vil ikke sige jeg ejer hende, det er familiebåndet ser du. At eje lyder bare som sådan et grimt ord når det er om levende væsner."

Han lænede sig ind mod hingsten, rettende sig op i sin fulde højde som han strakte ryggen. " Men nej, selv for hende vil jeg ikke opgive noget jeg holder af.. Jeg holder af  staldene og hestene. Det er noget jeg ved jeg er god til. " Han så alvorligt på hende. 
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 31.12.2016 23:03
Staldknægten var stadig igang med at rense dyret, men som han havde talt om at han ikke havde magien til at forstå dem kunne Rosalind intet andet end at grine en smule. "Med måden du taler om dem så skulle man ikke tro det. Men man har måske ikke brug for magi for at gøre så godt et job som dig omkring dem." sagde hun så og rejste sig igen op og bevægede sig hen mod indgangen til folden. Her satte hun albuerne på indgange og holde sit hoved der. "Jeg kunne måske... Men som du nok har lagt mærke til så kan jeg ikke engang få mig selv til det nu. Og der er kun dig og mig." forklarede hun blidt men skyndte sig også at sige "og dyrene selvfølgelig!" og fnes kort.

Hun kiggede lettere arrigt på ham som han nævnte hendes far. Hendes had til hendes far kunne ses i hendes øjne som et flammehav bag hendes sjælens vinduer. Han kunne for Rosalinds skyld hoppe i et hul og dø, for han var intet for hende længere. Stille blev det arrige ansigt dog sænket som Askild forklare hvordan hans familie situation så ud. "Så... I er alene? Det må da være hårdt. Men så igen... Jeg kan se fordele ved det fra min vinkel, men måske er der ikke det fra din." hun kiggede ned i jorden og en tåre klemte sig stille frem. Hun ville ikke fornærme eller træde i det at hans familie var blevet taget af plagerne, men hun ville næsten ønske at være i hans situation. Hun ville så uendeligt gerne slippe for sin familie. Dog følte hun at hun havde gået over stregen på den måde hun havde sagt det til ham.
"Undskyld..." udtrykte hun lavmælt. "Jeg mente ikke at det måtte være godt for dig. For jeg kan kun forestille mig at det må være hårdt for dig at miste dem. Undskyld." sagde hun så og valgte blot at gå tilbage til høstakne og sætte sig igen. Hun rørte lidt ved låsen til sin violin kasse og overvejede om hun virkelig bare burde spille videre eller om hun bare burde skynde sig væk. Men måske havde Askild ret. Måske skulle hun bare tage den op igen og prøve, selv med ham ved siden af. Men han havde ikke ligefrem sagt at hun bare kunne spille videre nu, så hun kiggede bare lidt trist ned på den med mundvigen nedad.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 01.01.2017 00:00
Han lo kort. " Der er meget man ikke har brug for magi for men som magi stadig kunne være praktisk til. Det er mit bud.. Jeg er skam blevet undersøgt på leder og kanter fordi man har været overbevist om at det var noget magi der gør jeg åbenbart har talent for heste, men intet magi har kunnet findes indtil videre.. " Han trak på skulderen inden han igen gav sig til at rense den sidste hov, rynkende let på næsen ved synet af skoen. " Rolig nu Bastil.."Lød det som han lænede sig ind mod hesten mens han forsigtigt rørte ved spidsen af skoen der gav sig en smule. Bastil selv vippede småuroligt med ørerne indtil hans hov var fri fra Askilds greb igen. " En ny sko til dig snart, hva kammerat.?" Han klappede muntert hingsten, inden han gik hen for at finde en børste så støvlaget endelig kunne blive børstet af. Askild betragtede i smug Rosalind som hun stod ved boksens dør. " Hvis du vil have et oplagt sted at øve din spillen, så har vi indendørs arealer at træne heste i. " Lød det foreslående. " Men ja, dig mig og hestene... Og måske også dragerne. Jeg ved ikke hvor gode deres hørelser er.. " Han gøs kort. De store dyr var ikke ligefrem hans kop te, nok meget forståeligt når de skræmte hestene, også derfor de havde fået en stald lidt afsides hestene.



Askild kunne dg godt fornemme at talen om Rosalinds far ikke var noget han skulle gå mere ind på. Åbenbart var faren og datteren som hund og kat. Han trak let på skuldrene af det, men så kortvarigt op på hende ved nævnelsen af hans familie. " Sidste død var for et par måneder siden, min søster fik i samme tidsrum et arbejde i paladset hvor hun nu er under træning som tjenestepige. Jeg tog nok de første dødsfald tungere end det sidste.. Når man kommer fra det fattige kvarter er familiesammenholdet godt, men også strengt. Det er forventet at man kan være selvstændig og arbejdende fra man er 13-år eller deromkring.. De endte med bare at blive endnu nole ofre i de uundgåelige plager. " Det var egentligt en skræmmende ting at gå rundt med tankerne om sin døde familie værende på sådan en måde.. Men det var jo en realitet.. Når plager og katastrofer skete var det altid de fattigste det gik ud over først hvoraf de rige kunne købe sig til det meste.
" Ja, vi er alene.. Lejer et værelse på kroen vi er fælles om, andet har vi ikke råd til. " Han trak let på skuldrene, hestene og rigdommen de samtidig repræsenterede gav en ganske glimrende illusion for ham, en illusion hvor han ikke behøvede se realiteterne i øjnene konstant, men samtidig blev mindet om dem lige så ofte. 
"Intet at undskylde for.. De er væk, sådan er det bare.. " Lød det dæmpet, selvom hun nok kunne ane at hans humør havde sænket sig en smule. " Spil lidt mere..? Det lød så pænt tidligere..?" Han løftede børsten fra hesten, og lagde den ned i stiglekassen, inden han hjalp hingsten tilbage ind i boksen hvor den kort stod prustende med hovedet lænet imod hans pande. 
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 01.01.2017 03:14
Rosalind strålede pludseligt af begejstring som hun hørte ordet "dragerne". Hun sprang nærmest op fra høstakken igen og løb hen til foldens indgang igen hvor hun nærmest hang indover som hun spurgte "Er det virkelig rigtigt!? Er der drager her i nærheden!?" hendes stemme var fyldt med spænding og hendes øjne med nysgerrighed. Hun ville mægtigt gerne se et så overdådigt og formidabelt væsen. Hun kunne intet andet end at være spændt på at få den mulige chance for at se eller bare spille for drager.
Hendes hjerte slog så hurtigt hun ikke engang kunne følge med. Hun stod trippede med fornyet energi som var givet af den pure chance det var at få en sådan fantasi gjort til virkelighed. Ikke mange folk havde jo set eller bare været nær en drage, men som Askild talte lød det nærmest som rutine for ham. Måske var det også det for ham. "Må jeg se? Må jeg se stedet hvor jeg kunne spille? Vil du vise mig det? Så lover jeg at spille mere? Vær nu sød." hendes ord kom flydenede ud af hende og hendes tone var klart præget af den energi der nu sad i hendes hjerte.

Hun slog sit syn mod sin taske og løftede den op og gik tilbage til indgangen hvor hun stod klar hvis nu han ville være så venlig at tillade hende at spille der for første gang i hans nærvær. Hun kunne ikke stoppe med at se ud som et lille barn der lige havde fået deres største ønske opfyldt, for hun var selv en person der klart var ved at få en fantasi gjort til virkelighed.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 02.01.2017 16:40
Askild betragtede med en vis undren hvordan Rosalinds humør vendte sig på en tiøre.. Hvor sært.. Han tog grimen af Bastil, kærtegnede let hestens mule og gik ud af boksen.
" Jo der er  drager her.. De er bare i nogle større og bedre skjult bygninger.. Og tro endelig ikke det er en rundvisning.. De er gamle, men kloge og med et temperament der siger spar to. " Advarede han hende. Det var vel i sin ret at han gjorde det. Selvom han bestemt ikke var glad for tanken om at skulle ind til de store skabninger. Han kunne bare ikke blive klog på hvordan han skulle håndtere dem. 
" Desuden har de brug for meget plads til at kunne sprede deres vinger.
Boksens dør blev lukket, inden Askild greb striglekassen og gik ind i udstyrsrummet med kassensamt grimen. Til gengæld kom han, småbesværet, ud med et skjold på armen, inden han gav et lille vink til hende om at hun kunne følge med. Det var jo trods alt ikke ukendt at gæster kunne få adgang til staldene, og Rosalind var ikke gæst, men en tjenestepige.. På trods af at hendes far var adelig. Dejligt med en der er lidt rebelsk mod familien.
Blikket blev vendt mod hende idet han begyndte at gå hen mod den modsatte ende af stalden. 
" Til gengæld forventer jeg at du holder dig bag skjoldet.. Det er magisk og skulle kunne modstå dragernes flammer, selvom deres rum  også er afskærmet af magi kan man aldrig vide om der er en svaghed i magien eller hvilket lune de er i før man rigtigt ser dem... " Han havde i al fald ikke kunnet finde ud af det. Nogle få var lettere at kende humøret på da deres stemmebånd virkede lysere i tonen.
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 02.01.2017 18:00
Rosalind nikkede til den rare staldknægt Askild som han nævnte at hun skulle blive bag skjoldet. Hun var spændt. Hun ville faktisk få muligheden for at se en rigtig levende drage. Hun kunne dåne, men hun ville ikke, for hvordan skulle hun så se en!?
Rosalind gik langsomt bag Askild for at være klar når de kom nær og han skulle rejse skjoldet. Hun havde hurtigt fået fat i sin violinkasse og bragte den med, for som Askild sagde så var stalden nok ikke det sikreste sted for violin at ligge og Rosalind kunne kun være enig når hun ikke selv var der for at passe på den.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Askild Smithson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 187 cm

Htqz 02.01.2017 18:18
Askild var glad for at hun lyttede til hvad han sagde, selvom han godt kunne fornemme en vis anspændthed ved hende. Det ville være løgn hvis han agde at han ikke selv var en smule ængstelig Hvor hun lod til at være draget af dem, var han langt mere på vagt overfor dem.
Uden så meget småsnakken ledte han hende ned af endnu et par lange staldgange, ud i det åbne bag staldene, hvor en stor mur med en stor og bred port var at se, for enden af en bred plads der tydeligvis en gang havde været en bane at øve med hestene på, men nu blot var en bred plads. Stadig med sænket skjold gik han hen til portene hvor en enkelt vagt stod og holdt øje. Askild mødte vagtens blik og nikkede kort, en gestus der blev gengældt idet en mindre, menneskestørrelse dør, blev åbnet i den store port.
Askild trådte ind, skævende mod de godt højere og bredere bygninger der gemte sig bag muren.
" Ja det er så herinde de er.. " Han havde mest af alt lyst til bare at lave en  fremvisnings gestus også dreje om på hælen for at gå tilbage til hestestalden.. Især nu da han selv lugtede tydeligt af hest. Men han blev, holdende øje med Rosalinds kropssprog, idet de langsomt trådte tættere på byningerne der bar tydeligt præg af at have været lavet med hjælp af magi. Dragerne var jo kommet noget pludseligt til området.
Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 05.01.2017 16:22
Rosalind var spændt som hun stod der med violinkassen ved Askilds side. Hendes læber trak et blidt smil over hendes ansigt og hende øjne funklede af nysgerrighed. Hun så mod Askild og nikkede kort med kommentaren "Jeg er klar.". Hun overvejede kort om hun burde prøve at spille sin violin for dragerne. Deres temperament var nok dårligt som Askild også havde udtrygt, men han havde også talt om at hendes musik ramte dyrene positivt. Var det ikke også bare sådan for drager. De var vel trods alt bare store bevingede ildspyende heste i teori.
Som døren var blevet åbnet kiggede hun måløst og kunne ikke vente på at se den anden side. Uanset hvad, så havde dette øjeblik reddet hendes dag.

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

Rosalind Vinter

Rosalind Vinter

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 20 år

Højde / 174 cm

Andy 18.05.2017 13:54
Inaktivt / Afsluttet

Rosalind Vinter | Fritids Violinist | Adels Datter
"My heart whispered to me; Don't return without his love."

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux
Lige nu: 1 | I dag: 3