Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 11.12.2016 13:49
Med et nyt bandeord for hvert skridt hun tog, humpede Kulun ind i skovbrynet. Der var mørkt, som om det var nat, men det kunne det ikke være. Hvis Kulun havde bare den mindste smule fornemmelse for tid og sted, så burde klokken kun være omkring 6, det var ikke muligt at være så mørkt.
Men så igen, det havde været mørkt i de sidste par dage, 24/7. Hvis der er guder, tænkte Kulun. Så har vi godt nok gjort noget galt... Hendes fod gjorde stadig ondt fra tidligere den dag. Hun kunne intet se og var gledet i en vandpyt fra det store regnskyl. Det lagde ærligt talt en dæmper på glæden, når man ikke kunne stå rigtigt.
Med et irriteret suk stoppede hun op og så fremad i mørket. Så løftede hun sin hånd op og så på den, så godt hun kunne i mørket. Hun havde hørt rygter om at magien var tilbage i landet, men hun havde været for bange til at undersøge det selv. Hun var bange for at det ikke ville virke og at igen ville være foruden sine evner. Hun ville ikke miste håbet ved at modbevise det, men... Hvad var håbet egentlig værd hvis det ikke holdt vand?
Kulun lukkede øjnene og sin hånd. Så koncentrerede hun sig og åbnede sin hånd, men ikke sine øjne. Det tog hende et øjeblik at samle modet til at åbne dem igen.
I hendes hånd blomstrede der sig en lille blomst af ild, der slikkede op og ned af hendes håndflade. Hun smilede stort og en enkelt tåre løb ned ad hendes kind.
Hun hævede sin anden hånd og lod en ildkugle bruse op fra hendes håndflade, inden hun kastede den i luften, og lod den eksplodere til en byge af orange gløder og gnister. Kulun lod dem regne ned over sig og smilede for sig selv.
Magien var tilbage igen! Kulun glemte et øjeblik at hendes fod gjorde ondt, for hun lyttede bare til gløderne der ramte jorden og gik ud, eftersom jorden var våd fra regnvejret.
Men så tog Kulun et skridt og udstødte et højt klynk af smerte. Av, for pokker da... 
Hun holdt en hånd frem og oplyste der hendes omgivelser med en ildkugle. Der var rigelig med træer, og hun udså sig det første og det bedste med en lavtsiddende gren, til at sætte sig i.
Hun så sin fod an. Det var blå og lidt lilla nogen steder og hun sukkede. Hun burde nok tage til en healer, men lige nu var hun for træt. Hun ville vare gerne sidde her og betragte sine flammer lege imellem hendes fingre. De lignede små stearinlys.

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 11.12.2016 14:15
Det var lang tid siden han havde oplevet et så uigennemtrængeligt mørke, som dette han oplevede på det sidste. Det var lang tid siden han havde været så langt nord på hvor vintrene kunne henlægge sig i komplet mørke i flere måneder. Men nu var han for langt syd på for at der ville kunne være middagsmørke i vintermånederne. Det havde ikke tage ham lang tid at regne ud at dette var dæmonernes nye plage, især da han prøvede på at lette skydækket med sin magi, men det blot tappede ham for energi.

På det sidste havde hans færd ledt ham mod Amazonitskovene. Han havde hørt om ruiner fra en gammel civilisation skulle kunne findes inde i skovene, og nu hvor Mørket havde sluppet sit værste tag i skovene, så var det langt mere sikkert for ham at færdes i disse egne af verden. Hvis han kunne finde disse ruiner, måske kunne han være heldig at der var noget nyttig viden han kunne lære fra disse ruiner. Håbet var lysegrønt under alle omstændigheder. En fordel ved dette mørke var at han ikke længere skulle bruge energi på at hylde sig selv ind i tåge når han færdedes ude midt om dagen.

Som har nærmede sig skovbrynet fangede nogle ildtunger hans opmærksomhed. Gløder, gnister og små flammer dansede ude i mørket. Han vejrede i luften. Der lugtede af blod. Han stoppede op. Kunne han kontrollere sig selv? Hvor lang tid siden havde han sidst spist? En uge? Mere? Men hvis det nu var en som kendte Amazonitskovene bedre end han gjorde? Han måtte klare det. For sin egen skyld. Amazonitskovene var for store for at han bare kunne lede på må og få. Han måtte få sig en ledetråd.
Han trak vejret dybt ned i sine lunger og pustede langsomt ud. Han måtte bare styre sig. Ikke at denne person nok kunne forsvare sig selv, siden personen nok var magiker. Han styrede så i retningen af flammerne i skovbrynet. Med hvert andet skridt slog hans vandrestav mod den kolde jord, og en hul rungen fyldte mørket, når de to kranier slog mod hinanden.

Efter et stykke tid var han kommet tæt nok på magikeren til at kunne komme til at tale med personen. Dog kunne han endnu ikke se magikeren der var skjult af en træstamme. Han bevægede sig i en lille bue uden om, så han ikke virkede til at ville snige sig ind på magikeren. "Et smukt lille trik med flammerne," sagde han ude fra mørket som han kom nærmere. Han vidste ikke om han stod tæt nok på ilden for overhovedet at kunne blive set af magikeren, der viste sig at være en kvinde. En ret ung en af slagsen. Og et halvdyr. Det var ikke tit han stødte på dem, men hvis dette var et af de skovboene af sin slags, så måtte hun kende skovene ret godt. 
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 11.12.2016 17:26
Kulun var så høj på glæde over at se hendes orange, røde og gule flammer skyde frem og tilbage imellem hendes hænder, af hun ikke hørte den svagt rungende lyd fra vandrestaven.
Hun betragtede bare ilden og nød lyset i mørket, lige indtil mørket talte til hende.
"Et smukt lille trick med flammerne." sagde en stemme, og Kulun fik et chok. Hun kunne mærke hvordan hun følte sig revet ud af sin egen lille bobbel af tryghed og fred, og blev placeret i et stadie af nervøsitet og alarmberedskab.
Fordi Kulun blev så forskrækket, reagerede hendes evner også på dette. Flammerne der før havde været små og kun lige store nok til at kunne slikke op og ned ad Kuluns underarme, skød nu i vejret og blev aggressivt ved med at stikke ud i luften.
Kulun så sig om og kiggede efter hvor stemmen kom fra, hendes øjne var snævret ind og lignede en rævs.

Efter et øjeblik med en del nervøsitet og chokkets rester stadig siddende i hendes ansigt, kølede Kulun lidt ned. Hun lod flammerne dulme ned til en lille flamme i hendes hånd, der gav hende et udsyn der afslørrede en skikkelse der stod lidt derfra.
Han havde ikke prøvet at snige sig ind på hende, så ville han være kommet bagfra, så for øjeblikket var Kulun ret sikker på at han ikke var til fare... For nu.
"Du forskrækkede mig," sagde hun så, i et ydmygt toneleje. "Men jeg takker."
Kuluns hale svajede vagtsomt, men roligt fra side til side imens hun så på figuren foran hende. Hun kunne ikke se hans ansigt, og hun kunne ikke gå tættere på med ilden, da hun ikke kunne gå lige nu, og det ønskede hun ikke at afsløre overfor en fremmed i skoven.
Hun trak sin sårede fod om bag den anden fod og så skikkelsen an.
Han så høj ud, og han gik med en stav.
"Tør man spørge hvem du er?"

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 11.12.2016 19:54
Instinktivt trådte Tryggvi et skridt væk fra halvdyret da flamerne tog pludseligt til i styrke. På samme tidspunkt rejste sig en pludselig kraftig vind som piskede gennem træerne og hvirvlede nedfaldne blade og støv op i luften. Tryggvi fik hurtig sin overraskelse under kontrol, og som flamerne også mindskedes lagde vinden sig lige så pludselig som den var kommet. Han rystede blade ud af sit hår og daskede til sin pelskappe, der omsluttede ham tæt i disse kolde tider. Hun ville nok lægge mærke til at han generelt var tæt pakket ind i skind og pels. En god fordel i vintermånederne må man sige. Ud over det bar han også et sværd ved sin side. En helt almindelig rejsende kunne han ikke være.

Han undersøgte hende nøje med øjnene. Han havde en stor fordel måtte man sige. Hun var komplet badet i det lys hendes flammer frembragte. Han kunne blot holde sig i udkanten, og være meget svær at se, og dermed også svær at regne ud. "Mit navn er Tryggvi. Ikke at det har nogen form for værdi," sagde han med al den venlighed han kunne mønstre. Han brød sig ikke så meget om, at hun ikke havde så meget kontrol over sin evne. Han kunne i det mindste stoppe ting som han kom til at sætte i gang, men dette her ville kunne udvikle sig til en skovbrand, og hvad ville hun så gøre? Heldigvis ville han nok godt kunne stoppe den slags, men han ville jo ikke altid være til stede. Med en skov der var så tør efter den sidste plage ville en enkelt gnist kunne starte mange problemer på alt for kort tid. Han havde lagde mærke til at hun flyttede lidt nervøst på sine fødder, men han tænkte at det nok var fordi de var kolde. Ikke alle kunne klare kulden lige så godt som koldblodede væsner som han selv var.
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 14.12.2016 17:50
Kulun rynkede brynene af Tryggvi og hvilede et øjeblik i stilheden der lå omkring dem.
"Rart at møde dig." sagde hun. Hun kunne stadig ikke se ham, trods det korte glimt hun havde fået af ham, fra da hendes flammer blussede op.
Hun havde spottet et sværd, men det var næsten det eneste. En kold vind fygede hen over Kuluns hoved og den fik hendes ører til at svaje blidt til den ene side, sammen med flammen der lystigt dansede i hendes hånd.
Kulun kunne nu mærke en let nervøsitet der krøb op ad hendes ryg. Hun var alene, i skoven, i mørke, med en fremmed. Hun havde hørt historier om den slags scenarier her, og for hendes part endte det som regel ikke så godt. Hun kunne ikke løbe, så den mulighed var ude af vinduet. Hun kunne nok forsvare sig hvis nødvendigt, men hun vidste ikke imod hvad. Han kunne være harmløs, eller en bidsk morder med en smag for ræv.
Og hvad skulle det betyde at hvem han var ikke havde nogen "form for værdi"? Kulun så på manden foran hende. Så gjorde hun en let bevægelse med sin hånd og lod en lille flamme adskille sig fra hendes større flamme.
Den mindre flamme fløj tættere på Tryggvi og oplyste ham lidt bedre, men Kulun holdt den på afstand alligevel.
"Mit navn er Kulun. Hvad laver du her i skovbrynet?"

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 16.12.2016 13:40
Rart? Det var ikke lige det ord han ville sætte i forbindelse med et møde med en temmelig ung vampyr. Han holdt sig på afstand for at undgå at blive fristet. Han ville gerne undgå et blodbad. Han følte at det gik temmelig godt lige nu, så det var ikke noget han regnede med der ville ske, og han var ret sikker på at halvdyret foran ham nok skulle være i sikkerhed fra ham, så længe hun ikke lavede noget dumt. 

Han trådte et skridt tilbage igen da en flamme nærmede sig sit ansigt. De fleste havde det ikke så fedt med magisk ild blev sendt imod dem, selvom det kun var en lille flamme og den nærmede sig ham kun langsomt. Han blev lidt koldere i blikket af denne hændelse, og hans i forvejen stenhårde ansigt blev blot hårdere. Hans grå øjne reflekterede flammen, men virkede ellers ikke til at tø den kolde skikkelse op. "Jeg rejser verden rundt for at søge viden. Amazonitskoven er blevet tilgængelig for almindelige rejsende som mig, og jeg har hørt rygter om ældgamle ruiner dybt inde i skoven. Du har vel ikke ved et tilfælde en anelse om hvor jeg kunne finde disse ruiner." Han holdt en meget korrekt tone, og sørgede hele tiden for ikke at åbne munden mere end nødvendigt. De fleste brød sig heller ikke om at tale med mænd med skarpe hjørnetænder. 
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 18.12.2016 01:30
Kulun rynkede brynene og prøvede at se mere af fyren foran hende. Noget i hende prøvede at advare hende, som om han var til fare for hende, men Kulun var ret sikker på at det bare var dum paranoia.
Hun rettede lidt på hendes position på grenen, og som resultat kom hun til at røre på sin fod. Hun sagde en lav lyd i smerte, inden hun kort så ned på foden. Den lilla farve havde spredt sin ud over hele overfladen af hendes fod, der var bar og uden fodtøj.
Hun rettede sig op igen og bed smerten i sig. Ikke relevant lige nu, selvom hun godt nok ikke vidste hvad hun skulle gøre ved den.
"Ruiner?" spurgte hun og så på Tryggvi. Hun ville gerne have hans opmærksomhed væk fra hendes fod, i tilfælde af at han havde set den og set hvor såret den var.
Hun bemærkede også han korrekte tone og hans meget tillukkede mund. Dette undrede Kulun og gav hende flere bange anelser om den fremmede.
Alle disse signaler lagde sig sammen til teorier som Kulun ikke brød sig om, men hun besluttede sig for ikke at handle på noget endnu.
"Jeg må tilstå at jeg ikke er så bekendt med ruinerne. Jeg ville nok godt kunne finde dem hvis det var, men jeg er ikke sikker på at de er sikre. Der kunne være farlige væsner, og jeg syntes ikke det ville være smart at opleve dem nu. Især ikke med det her mørke, der kunne være onde kræfter der, som har en stor fordel i mørket."

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 18.12.2016 23:33
Hendes lave smertesudbrud undgik ham ikke. Der var ikke mange lyde i mørket der kunne skjule den. Hans blik flakkede ned til foden, der selv i flammernes svage skær ikke så alt for godt ud. Han vendte dog hurtigt blikket op mod hende igen. Det vedkom ikke ham hvad hun ville gøre ved en skadet fod. Det var hendes egen last. Det var ikke ham der ville have svært ved at flygte fra fjenderne.

Hun fangede tydeligvis hans fulde opmærksomhed da hun nævnte at hun muligvis kunne vise ham vej til nogen ruiner. Han lagde hovedet svagt på skrå, og han fik et meget fokuseret udtryk. Hendes bekymringer fik ham dog til at trække op i mundvigen til et diskret skævt smil. "Det kan godt være at jeg er ung, men jeg er ikke lige sådan at få bugt med," sagde han, måske en kende for selvsikker. Så slog det ham. Hun ville jo ikke være en særlig god guide med den fod. Han fnøs. Han kiggede sig over skuldrene for at se om der muligvis var andre i nærheden. Hvis der var en bedre guide ville han gerne udnytte det. Desværre så det ud til at hun var den eneste i området lige umiddelbart. Ikke at hans lugtesans ville hjælpe ham med varmt blod få meter fra ham. Han så en kende misfornøjet ud. "Skal jeg tilse din fod? Hvis jeg skal bruge dig som guide, så går det ikke at jeg også skal bruge energi på at beskytte dig, fordi du ikke kan flygte." Han ville nødigt bruge sine sparsomme ressourcer af bandager og salver han havde på sig, men det her kunne lede til noget nyttigt.
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 19.12.2016 23:16
Kulun trak sig lidt sammen før hun slappede af. Hun kunne ikke(på nogen måde)løbe fra at hendes fod var smadret. Hun så nervøst på manden foran hende og nikkede lidt.
"Hvis du tror du kan." sagde hun til ham.
Hun var ret vant til at finde en healer selv, men denne skade var kommet da hun var på flugt fra vrede fremmede, så hun havde ikke haft tid til at finde en healer.
Bekendt med at der nok skulle pilles noget glas ud af foden og med at der nok skulle en rigtig healer til, så Kulun på Tryggvi.
Der var jo en mulighed for at han var en healer. Han sagde han var en omrejsende, og de kom som regel med en del evner installeret allerede.
Hun trak sin fod op til sig og mærkede på dens underside. Det gjorde afsindigt ondt da hun trak et glasskår ud. Det kom nok fra en af de flasker de havde smidt efter hende.
Imens den anden hånd stadig holdt en flamme oppe for lys, så Kulun hen på Tryggvi.
"Er du en healer?"

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 20.12.2016 11:41
Han svarede ikke på hendes bekymringer. Der kom fuldstændig an på hvad hun havde gjort ved sin fod. Var den brækket ville der ikke være meget han kunne gøre, og hun ville være umulig som guide, selv med krykke. Det så dog alvorligere ud end han havde troet til at starte med. Han sukkede og trak sin rygsæk ned og åbnede den for at finde de lerkrukker han gemte med salver. Han ville skulle komme tættere på for at se hvad der egentlig var i vejen, men salverne var altid gode at have klar. 

I det hun trak et stykke glas ud af sin fod stivnede han. Lugten af blod og puds ramte ham som et hårdt slag i maven. Han trådte et skridt tilbage, og han kunne mærke hvordan hans åndedræt blev hurtigere. Han stirrede på hendes fod som den røde væske løb fra den. Hans indre blev raseret af frygt og de dyriske instinkter hans udøde natur gav ham. Udefra så det ud som om han bare var gået fuldstændig i stå, men indvendig kæmpede hans menneskelige side mod det udøde mørke som prøvede at overtale ham til at kaste sig over halvdyret. Blodet blandede sig med pudset fra det betændte sår, og forstyrrede den jernholdige lugt, som hans slags blev stærkt påvirket af. Lugten af betændelse var aldrig rar, og det virkede heldigvis afkølende på ham. Han kunne holde vampyrens lyster i skak lige for tiden, men han vidste ikke hvor længe. Det ville ikke gå at han dræbte den første guide han stødte på.

Han fjernede blikket fra blodet og tog en dyb indånding. Han gned sin pande og prøvede at koncentrere sig om noget andet end blodet. Han begyndte at nævne hvilke ting hans salver bestod af. Han fortalte sig selv hvordan han forarbejdede dem og hvordan de skulle bruges. Nu hvor han havde set såret trak han også en dolk op af tasken. Lille men skarp som flint. Han tog to krukker af salve og sin dolk og lagde dem på jorden foran Kulun. Han sank en klump og rømmede sig som han satte sig i skrædderstilling foran hende. Han trak dolken ud af sin skede og stak den ind i nogen af de små svævende flammer. Hver gang han så på blodet repeterede han salvens opbygning og hvad han skulle gøre for at rense såret. "Det her kommer til at gøre ondt," advarede han, og det var tydeligt at hans stemme var blevet mere hvæsende, nærmest hæs. Kniven havde ikke noget at blive særlig varm, men han brugte den til at lirke de små glasskår ud som han kunne finde, og for at få lov til at gøre sit arbejde ordentligt, holdte han hendes fod rigtig godt fast i sit greb, og hun ville ikke være i tvivl om at han ikke var en svag rejsende. Hun ville have svært ved at trække foden ud af hans greb, men selv han ville ikke kunne holde et sprællende halvdyr fast hele tiden. Især hvis hun også begyndte at bruge den ild på at få ham væk fra foden.
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 28.12.2016 05:26
Kulun bemærkede det da Tryggvi stivnede og det undrede hende. Måske var han ikke vant til blod og skader? Han var nok ikke healer, så ville han have svaret hendes spørgsmål fra før.
Hun smed glasskåret på jorden og ømmede sig lidt inden Tryggvi kom over til hende og tog fat i hendes fod med et fast greb. Da han så trak kniven frem begyndte Kulun at blive nervøs.
Den var skarp, det ville gøre ondt på alle måder, men... Hendes fod skulle jo laves, jo før jo bedre. Hun bed tænderne sammen.
"Det her kommer til at gøre ondt." sagde han inden han begyndte at lirke glasskår ud af hendes fod. Kulun gispede og syntes hun kunne se et endnu mere gennemborende mørke end det der omgav dem.

Hendes første reaktion var at tage et dybt åndedrag og gribe fat om en gren fra træet, over hendes hoved. Smerten var ikke til at beskrive og hun kunne dårligt nok passe den simple tanke ind i hendes hoved, for så ondt gjorde det.
Få pivelyde undslap hende, imens Tryggvi gravede rundt i hendes fod, men hun var stålsat på ikke at skrige. Hun ville ikke skrige. Kulun kunne mærke en dunkende lammelse der spredte sig i hendes krop, imens hun trak vejret langsomt.

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 28.12.2016 14:12
Han måtte ærligt indrømme for sig selv at han var meget overrasket over hvor stille halvdyret var. Selvom han gjorde alt for at det ikke skulle gøre ondt, så ville han ikke kunne indgå det. Flere af glasskårene var kommet ret langt ind i foden. Frisk blod piblede frem, og straks holdt han vejret. Det var så fordelen ved at være udød. Egentlig vejrtrækning var ikke så nødvendig, selvom det var en mere rart at gøre det. Han brændt kniven igen inden han lagde den fra sig. Han ville helst ikke have at der skulle sidde betændelse på kniven når han skulle bruge den til andet. Så begyndte han med malkende bevægelser at trykke betændelse ud af hendes fod. Så vidt han kunne se var der endnu ikke gået forgiftning i blodet, men man kunne aldrig vide om noget af det betændelse der sad i foden ville kunne lede til at forgifte hendes blod, og så ville han ikke kunne gøre meget. Dette ville nok gøre en del mindre ondt end da han lirkede glasskår ud af hendes fod, men smertefrit ville det absolut ikke vejr.

Under hele proceduren var han tavs og koncentreret. Mest koncentreret på at undgå at få luft ind i næsen. Så længe der var frisk blod så ville han være en fare for hende, og så tæt som han var på hende ville hun på ingen måde kunne stoppe ham, og han havde brug for en der kunne vise ham vejen til disse potentielle ruiner der kunne ligge inde i skoven. Han slap dog endnu ikke hendes fod da han havde malket så meget betændelse ud at der begyndte at komme helt klart blod ud af hendes sår. Han åbnede den ene krukke som indeholdt en hvidlig salve. Denne salve smurte han på såret. Hun ville nok kunne mærke en prikken i foden efter den var blevet smurt på, men den kølede og bedøvede smerten i foden.
Efterfølgende trak han sin taske nærmere og hev nogle bandager frem. Han trak en lille læderpose frem fra sin taske med nogle urter som han pressede mod hendes sår. Efter det bandt han hendes fod ind i bandagerne, og sørgede for at det sad nogenlunde stramt, men ikke så stramt at det lukkede af for blodet til hendes fod. Efter hele proceduren var endt pakkede han hurtigt sine ting sammen i sin taske og rejste sig op og trådte et godt stykke væk inden han begyndte at trække vejret igen. Dog var der ikke et hørligt skift, men han havde vendt ansigtet fra hende. Han fremmanede små briser der viftede luften fra hendes blod væk fra ham. Det var ikke nu han skulle gå amok. Med ryggen til hende sagde han: "Hold øje med såret. Hvis der først tegner sig sorte striber op af dit ben, så skal du finde en rigtig heler. Jeg har gjort hvad jeg kan med de midler jeg har." Han vendte sig endnu ikke om og stod blot og knugede tasken i sin hånd og repeterede salvens indhold. 
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 01.01.2017 17:42
Kulun så på forbindingen. Den så solid ud, som om Tryggvi var meget bekendt med hvordan man indbinder sådanne skader. Hu satte selvfølgelig pris på venligheden, men hun kunne ikke lade vær med at undre sig over mandens underlige opførsel.
Han virkede underligt anspændt, hun hørte ham dårligt nok trække vejret og han vendte ryggen til hende så snart han kunne. Dette undrede Kulun meget. Var det normalt der hvor han kom fra?
Kulun så på sin fod. Den gjorde stadig ondt, men noget af smerten var blevet erstattet med en underlig snurrende fornemmelse. Hun havde aldrig oplevet sorte streger på sin krop, men hun var ret sikker på at hun ville se det hvis de skulle opstå.
Prøvende trådte hun på en gren under sig, og hun skar ansigt. Det gjorde stadig ondt, men nu hvor det var blevet renset og der var en forbinding om, så var det nok til at bære.
"Mange tak, Tryggvi. Det var meget venligt af dem, men jeg må spørge: Er alt i orden?"

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


Tryggvi

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 177 cm

Sunny 04.01.2017 01:24
Han havde ikke gjort det af venlighed. Han havde brug for at hun ville vise ham vej i Amazonitskoven, og hendes evne med ild gav dem en fordel i dette mørke. Godt nok ville der sikkert mange af gamle rovdyr der førhen levede i Mørkets Skov, udnytte mørket til at gå ind på deres gamle jagtmarker, men det bekymrede han sig ikke så meget om. Hvis hun gerne ville tro at han havde gjort det af venlighed, så måtte hun gerne tro det. Han behøvede ikke at fortælle hende at det ikke var sandt.

Han strøg en hånd gennem håret og trak sin bjørneskindskappe lidt tættere om sig. "Ja, alt er i orden," svarede han bare og vippede tasken op over sine skuldre igen. Han skulle trods alt ikke bruge indholdet lige nu. Han samlede sin stav op og vendte sig om mod halvdyret igen. Han bar atter sit kølige og udtryksløse ansigt da han vendte sig. Små briser dansede om ham for at prøve at forhindre lugten af blod nærme sig ham. Hvis hun så nøje efter ville hun kunne se hvordan de små hår på hans hoved bevægede sig med de turbulente briser. Han kiggede kort på sin vandrestav. "Vil du føre an? Jo før vi kommer videre, desto bedre." Han var meget opsat på at undgå at skulle fristes af blodet længere end nødvendigt. Til gengæld hvis de stødte på noget andet levende, kunne han også stille den overfladige tørst. Så ville han hvert fald føle sig mere sikker på at han ikke ville angribe sin guide.
Kulun Embers

Kulun Embers

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 154 cm

Cam 04.01.2017 14:52
Kulun sænkede langsomt sin krop ned på jorden, med hendes ny-indbundne fod til sidst. Da hun satte den til jorden gjorde det ondt, men ikke mere end at hun nok godt kunne gå på den.
"Jeg tager til en rigtig healer når jeg kan, for nu er det her fint." tænkte hun idet hun tog et par prøveskridt. Jo, den kunne hun sagtens gå på, måske med en pause her og der.
Hun så hen på Tryggvi da han stillede spørgsmålet. Hun kunne da godt føre an, spørgsmålet var bare hvor de skulle hen? Hun vidste til ruinerne, og hun vidste hvor de lå, men kunne hun orientere sig i dette mørke?
Hun måtte tage en ting ad gangen. Først lod hun endnu en flamme blomstre i sin hånd, inden hun vendte sig om imod træet igen. Hun bøjede sig så ned og lyste træets stamme op med sin ild. På denne måde kunne hun se hvilken vej der var nord, fordi det var på den side der ville gro mest mos.
Kulun orienterede sig og vendte sig så i den retning de skulle gå i. Hun kiggede over sin højre skulder, over på Tryggvi og hun smilede i skæret fra sin flamme.
"Vi skal denne vej til ruinerne. Det er lidt af en tur, så jeg håber ikke det haster." sagde hun.
Hun begyndte at gå langs en afmærket sti. Den kolde jordbund kølede hendes dunkende fod på en behagelig måde, så det med at skulle gå var nok ikke så slemt.

Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler


0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli , Krystal , Tatti
Lige nu: 3 | I dag: 13