Hvad jeg troede kun ville blive en kort gåtur, bliver dog flere timer lang; jeg må være gået forkert af flere omgange, selvom at min stædighed forhindrer mig i helt at indse det. Ikke desto mindre står jeg nu foran mit mål. Allerede herude kan man fornemme varmen, høre de mange væsener der befinder sig derinde - og dufte maden. Åh, et varmt måltid ville være fantastisk!
Jeg næsten lister ind ad døren, hvor jeg kort kaster et blik rundt i kroen. Der er næsten fyldt med væsener, som enten er i fuld gang med at skåle eller ivrigt snakker med hinanden. Varmen rammer mig som en mur. Et tilfreds suk forlader mine læber.
Dér, ved baren, er der nu en ledig plads, og jeg haster derover. Fra min siddeplads giver jeg mig god tid til, at studerer kroen grundigt, stadig godt pakket ind i kappen og med hætten trukket over hovedet.