Solen kiggede frem bag skyerne og sendte dens lune stråler ned i lysningen og spillede lystigt i den lille å der løb gennem den. Blomsterne var stadig i  flor, men de ville nok snart begynde at visne lige så stille. Igennem træernes stadigt grønlige slør kom en skikkelse til syne. Den kvindelige skikkelse bevægede sig med lette og smidige skridt ind i lysningen, der kastede lys over hende og afslørede de sorte røve øre på på hendes hoved, der næsten faldt i et med hendes nattesorte hår, der spillede i næsten i blålilla nuancer. Bag hende flød den hvide ræve hale, der fulgte hendes bevægelser med den samme lethed, som om gav hende. De gulorange øjne var opmærksomme og havde et dyrisk skær i sig. Hun havde ikke været i Amazonit skoven i langtid, så hun var en smule på vagt overfor eventuelle fare, der kunne dukke op. 

Daelia nåede den mindre å og satte sig på hug i sine røde og hvide klæder. Hun betragtede kort sit spejlbillede i åens vand. Hun sænkede sin hånd ned i vandet og lavede en skål for at løfte vandet op til hendes læber og drak.