Hvor lang tid var der nu gået? Det var ikke fordi det var let at holde øje med tiden hernede uden solen og månen at dirigere sig efter. Ikke engang magi kunne bruges til at regne det ud. Det var dog måske aften tid siden Florence vågnede op sidende med ryggen imod det overtegnede væg som hun havde skabt sig på kort tid. Alt for kort tid efter hendes egen mening. der var hverken mere plads at tegne på eller mere kridt at bruge af. 
Men ja... sen aften tid måtte det vel egentlig være siden hun følte sig en smugle udhvilet som om hun faktisk havde sovet mere end hun normat gjorde nede i dæmon fangekælderen. Med en sløv bevægelse fik rettet sig op til at hun kunne række ud efter den lille æske med kort der efterhånden var hendes eneste underholdning. Det eneste der fik hende til at kunne tælle tiden, nogenlunde, og det eneste der fik hendes tanker på noget andet. En 7 kabale tog ca 12 minutter en pyramide dobbelt så meget og den sidste hun ikke kunne huske navnet på mere tog bare en evighed og kunne aldrig aldrig gå op.
Med et lille gab fik hun blandet kortene og hun begyndte at lægge dem ud på det kolde halvfugtige stengulv for sine knæ-

Tiden var gået som den altid gik, uden nogen opgaver der synes at være anderledes end resten. Det havde været en halv-sen aften da Silke havde overhørt en samtale mellem nogle af de adelige; den ene manglede tjenestefolk og søgte efter nogle nye. Dette havde straks fået tankerne til at køre hos dæmonvogteren, der havde lært hvem kvinden var og brugt en god mængde energi på at lære mere om hende og hendes husstand at kende. Umiddelbart kunne hun ikke se at der ville være noget i vejen for at kvinden ville kunne overtage Florence. 
Derfor havde hun også opsøgt kvinden St. Clair og fortalt hende om en lille 'halvdæmon' som Florence jo var ifølge de officielle, omend falske, papirer. Et lille skravl der efter nogle uforudsete omstændigheder havde endt sine dage i  en celle dybt nede under jorden hvor Lyset opbevarede dæmonerne, de havde i deres varetægt, hvis dæmonerne ikke havde en ejer, eller trængte til en længere timeout. 
Forhandlingen og de mange sikkerhedsforanstaltninger var gået glimrende nok, og en aftale var blevet lavet mellem dem om at de kunne mødes denne aften og St. Clair kunne se Florence an med egne øjne.

Silke var i nuværende stund på vej hen til Florences celle, så hun kunne få besked om den kommende ' ejer' inden denne selv ville ankomme. På nuværende tidspunkt burde en af de andre dæmonvogtere være på vej op for at tage imod Clair og vise hende vej ned gennem de mange gange og trapper. Ned i kulden, dybet hvor en god mængde magi lå over stedet for at sikre sig at ingen dæmoner slap ud af deres cellerum. Enhver med magiske evner ville nok føle en vis ubehag ved at være der når de fornemmede hvordan deres egen magi blev holdt nede af de talrige sigil og runer. For dæmonerne kunne det næsten kun være værre, det vari al fald hvad Silke forestillede sig hver gang hun selv tog turen ned i dybet.

Roligt åbnede hun døren ind til Florences celle-rum. Et trækrus med blod var i hendes hånd. Det sidste hun kunne anskaffe så Florence ikke virkede så sygeligt bleg. Kruset blev skubbet ind mellem tremmerne. " Din mulige nye herre.. Eller skulle jeg sige frue..? Vil komme og se dig om ikke alt for længe også kan du komme ud fra denne rotterede.. Hendes navn er st- Clair men det skal hun vel nok selv sige. " Et lille opmuntrende smil forlod hende. " Jeg kommer tilbage igen om lidt med hende, så må vi se hvordan det går.. Lille 'halvdæmon'.. " Og med disse ord gik hun ud igen, lukkede døren sagte efter sig inden hun med lange faste skridt begav sig hen til sin vagtpost ved vagtrummet, hvor hun skulle møde op med adelskvinden.

Det havde aldrig været et problem for den sorthåret kvinde at finde arbejdskraft. Men med de plager der havde raset igennem landet, var det begyndt at tynde ud med mængder af pålidelig tjenestefolk. Det havde været et ret kedeligt tilfælde, hvor Avaion havde fundet sig selv fanget blandt nogle kedsommelige kvindemennesker der havde plapret løs omkring hvordan det var så svært at opretholde den ansete standart uden rigtige arbejdsfolk. Hvor det blot var kommet som en sidebemærkning at hun også selv stod i den situation hvor at hun næsten ikke havde flere tilbage.

Derfor var det også kommet som en overraskelse for hende, da en kvinde ved navnet Bækstrøm havde fået hende opsøgt med et tilbud om en slave. Normalt var det kvinde og mænd af egen frivilje, eller de fleste havde kommet og søgt job uden nogen anden indflydelse at de blot stod og manglede arbejde. Men beskrivelsen og da hun så endelig havde fået at vide hvem det drejede sig om, trods den anden race status end den tidligere nonne havde haft. Var der ingen tvivl for hende at dette var Florence, kvinden som der var ganske fascinerende og godt kunne fange hendes interesse i over længere periode. Endnu bedre da hun under pålidelige kilder vidste hvem der var hendes rigtige ejer. Prisen var næsten for lav, for den mængde hun fik.

Avaion, eller ved dagens lejlighed St. Clair. Var allerede blevet ført ind i vagtrummet hvor hun stod og betragtede de omgivelser der blev lagt foran hende. Ikke det gav hende stor tilfredsstillelse. Til dagens anledning var hun iført en speciel amulet sammen med hendes vante kæde med ankeret og slangen. For trods at amuletten undertrykte hendes magi og altid bredte en klam fornemmelse i kroppen som skulle hun til at drukne. Forstod hun også alvoren af at hendes magi bestemt ikke skulle vise sig fra den mere, tillokkende side.

En slank hånd fangede nogle strå af det sorte hår der var faldet hen over panden og satte det tilbage ind imellem de andre så den stramme knold i baghoved var komplet. Ellers var hun meget anstændigt påklædt med lange sorte rober der dækkede hele vejen fra halsen ned til gulvet.

Det gav et lille sæt i den lille vampyr da døren gik op uden varsel. En bunken af kort flippede op i luften og blev spredt ud over gulvet idet at hun var igang med at blande dem til næste spil. Hun overvejede at samle dem sammen, men hendes tankestrøm blev revet væk fra de smålapper papir i cellen af koppen med blod der blev skubbet ind imellem tremmerne. Hun lignede et barn der havde fået en tidlig julegave dat hun næsten hoppede hen til koppen og satte den for læberne. Dog kom hun kun halvvejs igennem koppens indhold da hun hørte hvad Silke sagde.

Der var faktisk en som havde valgt hende? Uden overhovedet at have set på hende endnu? Hvilken form for reklame havde Silke lige gjordt for at få hende ud herfra? St. Clair?
Det var ikke et navn Florence havde hørt før. Nok ikke en madame der holdt til i hovedstaden så. Det var lidt en bittersød fornemmelse hun fik over det. På den ene side skulle hun ud af kælderen og måske endda ud og se mere af krystallandet. På den anden siden skulle hun efterlade grunden til at hun var hernede. Hun havde selv bedt om det nu. Han ville sikkert være lige så ligeglad som altid. Utaknemmelige røv dæmon, tænkte hun imens hun bundede resten af koppen i et par slurke tørrede sin mundvig og begyndte at samle kortene sammen.
Hun kunne heller ikke være mere ligeglad! Faktisk var hun GLAD for at slippe for hans raseri og tilbage taleri! Om så det ville være Zaladin der kom og hentede hende ville hun gøre det med et smil!

Silke var ærligt en smule overrasket over at se adelskvinden værende tilstede allerede, men skjulte det godt idet hun kort bukkede for kvinden. " Nu håber jeg ikke at De har ventet for længe Frøken? "
Hun skridtede hen til det ene bord i vagtrummet og låste skuffen op. Hun havde forberedt sig så godt hun nu kunne i og med at det jo ikke var en fuldbloddsdæmon der skulle afgives. Derfor fandt hun heller ikke det værende nødvendigt med hverken vampyren eller hendes tilkomne ejers blod. En underskrift burde være nok. Florences papirer blev hevet ud sammen med en pen og blæk. " Jeg går ud fra at De vil se hende før De skriver under, så hvis De vil være så venlig at følge med mig..?" Hun gjorde en let gestus mod døren som hun holdt åben for St. Clair, med papir, pen og blæk i en dyb lomme. En anden lomme med mindre remedier blev haspet fat til hendes bælte inden hun selv trådte ud til st. Clair. "Hvis De pludselig føler Dem dårlig tilpas så tøv ikke med at lade mig vide det. "
Silke var ikke spor i tvivl om at folk af adelen havde en kedelig tendens til at blive dårligt tilpasse under den tunge omgang beskyttende magi, krystaller og des lige der befandt sig dernede. Men det havde før været et tegn på en dæmon hvis aura havde sluppet gennem cellens aflukke og ud på gangen. En sikkerhed der hurtigt var blevet strammet op for da den skyldige var fundet og svækket beskyttede magi erstattet med ny og stærkere for at holde dæmonen nede. Siden da havde hun næsten ugentligt gennemgået den magiske beskyttelse og magineutraliserende genstande der befandt sig, selv de lænker dæmonerne bar for at de ikke uden videre bare skulle forlade deres krop blev tjekket jævnligt.
" Hun vil jo gerne hurtigt ud og det er jo forståeligt nok. '' Selvom det i bund og grund havde været den lille nonnes eget valg at blive låst inde, men det nævnte Silke ikke noget om. Bare det at hun havde låst en vampyr inde uden at tage livet af den straks kunne være grund nok til at hun blev fyret. Derfor håbede hun da også at denne handel gik godt. " De bør forresten nok også vide at hun har en lidt særlig diæt.. Hun drikker kun blod. Vi går ud fra at det er en påvirkning af hendes faders blod. " Hvor hun dog egentligt hadede at skulle lyve sådan, men nødvendigheden bød hende det. Ellers måde der findes en anden og højest sandsynlig, mere blodig, måde at få den lille tøs ud derfra. 

Hun stoppede op foran den tunge dør ind til Florences celle, åbnede den og holdt den for frøkenen. Skævende en enkelt gang over imod Florence, inden blikket gled tilbage på den mørkhårede kvinde, som hun ærligt var overrasket over ikke for længst var blevet gift. Mændende måtte jo ligefrem stå i kø for at få sådan en som hende.
"  st. Clair mød Florence.. Florence, st. Clair.." Brød hun stilheden, og ikke mindst sine tanker, opmærksomt betragtende kropssproget ved dem begge.

Avaion viftede afvigende med hånden, da en kvinde endelig dukkede op. 
Hun havde været før tid, en ting som hun normalt ikke gjorde sig meget i. Men man havde vel lov til at bryde nogen vaner, især når det hjalp en til at se godt ud. Kvinden virkede generelt til at have yderst travlt med at få afsat denne kvinde, hvilket nok i sig selv ikke var så mærkeligt under de, mere specielle forhold. Så vidt hun vidste var dæmonkælderen ikke for gemene vampyrer. Selvfølgelig kunne hun tage fejl og det var slet ikke den Florence hun kendte, men nu var det jo sjældent at Avaion tog fejl.
Så gestusser blev mødt med nik og korte svar mens hun fulgte hurtigt efter vagten.

Grundet hendes allerede nedsatte evne til at bruge magien hun besad, gjorde det ikke nogen yderligere forskel for hende da hun trådte ind igennem dørene der førte ned til fangekælderen. Hvilket gjorde det en del lettere at følge med i hvad der blev sagt til hende, som de gik igennem klamme og om ikke en smule mørke gange. 
Igen nikkede hun da der blev sagt at Florence ville hurtigt ud, og dæmoninen fandt sig i positionen hvor hun faktisk fattede forståelse for dette ønske. Her virkede bestemt ikke som en ferie at befinde sig hernede, og selv for de fangekældre hun havde set og oplevet var dette en af de mindre, gunstige. 
Blod? Dette fangede dog hendes opmærksomhed væk fra væggene og skyggerne der kastede sig over dem. ,,Javel'' kom der med en charmende blød stemme, farens blod. Faren som i den der bed hende og forvandlede hende til det væsen hun var, men nuvel, det var tydeligt at det ikke skulle komme frem hvad hun i virkeligheden var. 
,,Det skulle ikke gøre det store'' smilede hun blot og tog en dyb indånding over at det endelig var nået frem. Jo mindre tid hun skulle bruge her nede destro bedre. 

,,Avaion St. Clair'' rettede hun kvinden og det mørke øje lyste op da hun betragtede den lille Florence ,,Florence'' sagde hun så som smagte hun på navnet. Perfekt, nu var brikkerne endelig ved at falde på plads i hendes lille puslespil.

Sidste gang Florence havde været så nervøs var første gang hun skulle prædike for første gang da hun var fyldt 16. Alt for mange folk der skulle lytte til hende, alt for mange forventninger af hende. Hvilket hun også fik svedige hænder af nu, hvad hvis madammen fandt hende ubrugelig eller at hun faktisk ville have en fuldblods dæmon? Det var vist kun dem der kunne bindes så stærkt på deres navn at det ikke bare var en tjener med en slave man blev. 
Tankerne sværmede rundt i hendes hoved imens hun samlede de sidste kort op fra gulvet. Til ingen nytte dog da de alle sammen smuttede ud af hendes hænder da døren igen blev slynget op. Denne gang blev de dog liggende på brostenene der udgjorde cellens halv fugtige gulv. Som en forstenet mus der var blevet fanget af lys sad Florence på knæ med hænderne foran sig hvor kortene engang havde været. Avaion. Af alle adelige i hele Krystallandet havde Avaion snuset sig frem til Florence. En smugle imponerende siden det ikke engang havde lykkedes Ra, men han var vist heller ikke så interesseret i at handle med lysets fanger. 

Mundlam sad hun et øjeblik inden man igen lige hun høre hende trække vejret ind og på ganske få sekunder fik hun revet sig ud af sin paralyse og kom op og stå. Hendes hvide, eller engang hvide, skjorte proppede hun ned i sin højtaleje nederdel inden hun lagde hænderne for brystet og bøjede hoved som en gestus til kvinden der tilsyneladende skulle være.. hende.. nye.. ejer.
Deres tidligere interaktioner fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende, men det jorde hende også en anelse bedre tilpas at hun viste hvad hun havde i sin fremtid. Eller du havde i hvert fald en ide om det.

Hun lukkede roligt døren i bag st. Clair idet denne ikke lod til at have det store imod den forpjuskede nonne, der tydeligvis trængte til et bad, og en bedre beklædning. Det var lige før Silke fortrød at hun ikke havde taget noget rent tøj med ned, selvom hun ikke kunne være blødsøden hernede. 
" Om forladelse, jeg gik blot ud fra at De, ligesom så mange andre, foretrak kun at blive kaldt ved Deres efternavn og titel. "
Hun bøjede undskyldende hovedet, inden hun fiskede en krystal, lidt større end dem der var indfattet i væggene og gav lys til området nede i mørket; denne af samme struktur, op af lommen så der kunne falde lidt mere lys på Florence. "  Prisen for hende vil, som jeg nævnte tidligere, kun dække over udgifterne vi har betalt for hende mens hun har været hernede. Vi har ikke haft de store problemer med hende. Og som De kan se er hun jo ganske høflig og velopdragen. '' Brød hun stilheden, mens hun skævede vurderende imod den hvidhåredes ben, for ligesom at sikre sig at hun ikke havde mistet for megen muskelmasse i benene til at hun ikke kunne forcere de mange trapper op.
 
" Har De nogen yderligere spørgsmål? "

Yderst bedårende reaktion. Men det vidste sig også hurtigt at den unge kvinde havde accepteret den situation hun stod i. 
Hendes blik blev kortvarrigt hævet væk fra Florence imod vagten for at give hende sit bedste smil og vifte med hånden. Det var ikke noget der havde fået hende på, det havde mest af alt været så Florence hurtigt kunne finde ud af hvem der var kommet for at købe hende. Desuden, havde overraskelsmomentet været det bedste ved hele dette møde. Havde Silke fortalt Florence hendes rigtige navn, havde det jo hurtigt gået op for hende hvem der havde taget interesse i at købe hende.

Igen nikkede Avaion og lagde hoved lidt på skrå, alt så ud til at være i skønneste orden, ikke noget ødelagt sådan lige. Avaion gik en kort rundt rundt omkring Florence for så at stoppe op samme sted som hun havde stået.
,,Selvfølgelig, alt andet ville være mærkeligt. Jamen jeg behøver ikke se særlig meget mere'' kom der så bekræftende fra hende, dette køb havde hun allerede tænkt sig at gøre inden hun overhoved havde set hvem der havde siddet bag døren. 
,,Lad os få underskrevet papirende og betalt for varen. Vi har en del vi skal nå, og det ser også ud som om at min nyeste tjenestepige har brug for lidt ekstra at spise og nyt tøj at gå i.'' et hævet øjenbryn og et blik er udtryklig fortalte at det kun kunne gå for langsomt med at få tingene i orden, lagde sig på den korthåret blonde vagt dog selvfølgelig stadig med det vante smil.

Lidt forlegent over hendes tilstand kikkede Florence ned på sine fødder. Ikke et meget bedre syn. Hendes ellers normalt porcelæns hvide hun var blev sværret af mug og andet skidt der voksede sig frem hernede i kælderen. For ikke at sige hendes hår hvis spidser efterhånden hang sammen. 
Tanken om at komme op og blive gjordt i stand igen fik hende til at rette sig op med et mere roligt udtryk. Dog af ren refleks børstede hun lidt sin nederdel med den ene hånd. Omend det ikke rigtigt hjalp på noget alligevel. Hendes læber vendte sig ganske svagt i et lille smil til hendes nye frue. Omend det nu engang var Avaion var hun positiv på at det umuligt kunne være værrer end hos hendes tidligere. Florence's opmærksomhed gik til Silkes lomme hvor hvad der lignede papirer var pænt foldet og proppet deri? Det var en lidt underlig tanke at der var papirer på hendes frihed. At hun via uheldige eller i dette tilfælde selvvalgte hændelser kunne hun blive gjordt til et objekt og blive solgt frem og tilbage som folkene med disse papirer nu fandt passende. 
Og som den pest det nu dukkede tanken om at efterlade Galavant til den næste der ville have hans papirer i hænderne igen op og smilet forsvandt lige så hurtigt som det var kommet frem. 

Med blikket fast på kvinden foran sig.  Fik hun hevet papirene ud af lommen igen. den lysende krystal blev placeret på bænken der var nær væggen, inden hun fik fisket pennen og blækhuset frem. Alle tre dele blev placeret fladt på bænken. Det var ikke meget der stod i de personlige papirer. Kun det mest nødvendige, som alder, køn, navn, race-status ( omend de fleste hernede sjovt nok var dæmoner ) kendt baggrund, stikord til personligheden. Alt i alt en god gang praktisk pjank.
" Prisen står ved den striblede linje nederst på siden; det samme sted De skal skrive under.. På begge arkene.. Tøj og bad kan jeg ikke give hende, men vi har da tæpper hvis det er helt galt..? '' Hun rakte pennen imod Avaion og gjorde plads for at denne kunne sætte sig på bænken og se papirene igennem, uden at tage sig af det let hoverende blik adelskvinden synes at give. Silke var blevet for vandt til hvor hoverende og skyndsomme adelsfolk og krigere kunne blive når først de fik magten over et andet væsen på sådan en måde.
Blikket gled over imod Florence idet samme øjeblik smilet synes at forsvinde fra nonnens læber. En lille rynken blev dannet i panden på Silke. " Jeg kan ikke lade dig tage afsked med ham hvis det er det du tænker på. Han ved intet og får intet af vide."
Det var hvad man fik ud af at mænge sig med dæmoner; en hulens masse roderi og smerte.

Avaion satte sig på bænkene og tog papirende mellem hænderne for at tjekke igennem at alt var som det burde være. 
Det havde ikke været i hendes tro at der ville blive udleveret nyt tøj, hun havde blot ment det som at de skulle bruge nogle timer i byen inden at turen blev vendt imod Florence nye hjem, godset ude ved Medanien's landsby. 
,,Nuvel, et par tæpper ville faktisk gøre ganske god gavn, vinden kan godt være lidt hård i dag'' kom de fra dæmoninen mens øjnene ikke forlod papirene. Hun hørte hellere ikke helt efter da kvinden begyndte at snakke til Florence og hvad det helt drejede sig om, egentlig gav hun ikke særlig meget interesse i det. 
Så papirende blev i stedet underskrevet også rejste hun sig atter op og fandt en lille læder pung frem der klirede lystigt af de krystaller der lå i som skulle betale for Florence frihed og deri et nyt fangeskab hos hende i stedet.
Spørgsmålet lå blot i, hvilket man så som det bedste. 
,,Der skulle være det passende beløb her, skal vi foregå de sidste handlinger oppe på kontoret, eller hvorledes ender vi denne transaktion?''

Florence gippede lidt da Silke talte til hende. At hun havde været som at læse en åben bog fik hende til at sende hende et lidt irriteret blik inden hun kikkede frem som sig igen. "Jeg har ikke bedt om at tage afsked med ham. Jeg ville ikke få andet end endnu en spytklat i ansigtet og en flabet kommentar at tage med mig. Han kan selv få lov til at lægge mærke til stilheden han får for sig selv hernede" lukkede hun ud men hun fortrød sine ord sekundet de fløj gennem luften. For ikke at skulle stå med dårlig samvittighed hun selv ikke mente hun burde have bukkede hun sig ned og samlede de tidligere tabte kort op i en bunke som hun rakte ud til Silke med et takkende nik for lån af dem.
Det havde ikke været meget, men det havde holdt hende nogenlunde okay i hovedet når hun trængte til det og det var hun virkelig taknemmelig for. At ende som nogle af de dæmoner med knapt så meget fornuft tilbage i kroppen der var hernede var nok det sidste hun havde lyst til. 

"Tror snarere han vil finde stilheden du efterlader som en velsignelse.. I modsætning til ham er du ikke vandt til cellerne og har ikke været her i lang tid.. " En trækning gik kort over Silkes ansigt, en sær blanding mellem en grimasse og et smil, inden blikket gled ned på posen i hendes hånd som hun vejede let inden hun åbnede den for hastigt at gennemglo og sikre sig at det var rigtige krystaller der var tale om. Det var nok ikke lige det bedste at sige overfor vampyren at grundet hendes særlige status ved Galavant, var kommet i næsten den stik modsatte ende, af hvor de ellers ville placere dem der enten var unge eller aldrig havde oplevet cellerne hernede før.
Blikket gled tilbage på Avaion mens hun fik fundet nøglen frem til den indre celle. "Men han skal nok blive et helvede uanset hvad.. Hvad du oplevede var nærmest en brøkdel af hvad der kan komme fra hans side, af hvad min mor kunne fortælle af historier om ham. " Lød det dæmpet inden hun vendte sin fulde opmærksomhed til Avaion, ingen grund til at vække mistænksomhed hos køberen.
En nikken forlod hende. " Jeg låser hende ud og fører hende med op på kontoret hvor De kan få hende og hendes personlige papirer udleveret.  Jeg skal dog gøre opmærksom på at hun har et mindre mærke øverst på det ene lår.. Muligvis fra en tidligere herre, men vi har ikke kunnet få det bekræftiget. " Hun stak nøglen i låsen, gørende en sigende gestus til Florence om at placere hænderne på væggen som hun så typisk blev beordret til når døren ind til selve cellen blev låst op. Selvom magien var låst fast under alverdens ting og sager hernede, ville hun alligevel ikke finde sig i pludselige og uforudsigelige bevægelser.
"Så vil De også kunne få de tæpper udleveret .. "
Hun rystede let på hovedet af Florence. " De er dine, behold dem eller gør hvad du vil med dem. "

Avaion formåede at tie under samtalen der foregik mellem vogteren og Florence. Ikke at hun befandt sig særlig godt i situationen hvor de valgte at tale hende over hoved. Men hun måtte finde sig i det, og hvis der var noget som hun var god til. Så var det at vælge sine kampe, i hvert fald halfjers procent at tiden. 
Hun valgte blot og nikke da der var ting der blev henvendt til hende. Derefter fulgte hun ikke særlig meget efter hvad der foregik omkring hende. Og pludselig fandt hun sig selv stående i vagtens rum som hun var kommet ind i til at starte med. Ikke fordi at hun blot var teleporteret. Men mere fordi hun havde valgt fuldstændig at ignorere hvad der foregik omkring hende. Det var alligevel uvigtigt så hvorfor bruge mere energi end nødvendigt? Måske havde hun virkelig været for meget sammen med den dødsynd til Acedia. 

Så nu stod hun der og ventede på at de sidste ting ville være i orden. Så kunne de endelig komme videre med programmet. Som sagt, ikke så meget tid til at rende rundt og lave for mange ærinde. Udover hendes egne selvfølgelig. 
Det var også først nu at det gik op for hende at der var blevet sagt noget omkring et brandmærke? Det måtte bestemt blive inspiceret senere. Armene overkors mens et apatisk udtryk havde fundet sin plads i hendes udtryk. Hvor langsomt kunne dette da i det hele taget tag? 

Florence havde gjordt hvad der blev sagt og havde vendt sig imod muren. Hendes hænder blev lænket som sædvanligt når hun skulle færdes uden for cellen og hun blev ført ud sammen med Silke og Avaion. På trods af hvor lidt tid fangevogteren havde gjordt hende opmærkom på at hun havde været der var den mængde tid Florence havde været der ville sikkert drive nogle svage sjæle til vanvid. Hun kunne nok ikke engang selv sige om hun var helt ved sine fulde fem. 
Men det her var vel sidste gang hun skulle gå lænket op langs med gangen her. En lidt bittersød følelse alligevel. Efter at have stået lidt i rummet med de to andre og der ikke var blevet sagt noget endnu åbnede hun munden med blikket imod hendes nye ejer. "Har De en præfereret titel De gerne ser mig bruge til Dem, frøken?" spurgte hun med et mildt smil. Det var som at tage en velkendt maske på sammen med det smil, men ikke desto mindre var det et smil der narrede end hende selv til at løfte humøret en smugle.