Kunne han for helvede ikke få det øg til at gå hurtigere? Galavant skulede imod sin herre, som nærmest syntes at nyde at få hesten til at holde et langsomt tempo. Hvilket nok også var rimelig godt når den viftede sådan med halen.. Et kort arrigt fnys forlod Galavant,
og jeg troede de krikker i Lysets stalde skulle være toptrænede? Han himlede med øjnene, ignorerende stenene så godt han kunne, men den spytklat der kort efter landede på has kind fik ham til brat at stoppe op, ledende efter synderen. Hans herre stoppede ligeledes op, men det var mest for at lade blikket glide på tøsen der havde talt op. For dæmonen? Han kunne næsten ikke tro det men sendte hende et længere uudgrundeligt blik.
"Uskyldig ville jeg nu næppe kalde ham. " Lød det med en stemme der nærmest dirrede af agt.
" Den 'uskyldige' du står og forsvarer dræbte min ældste søn i koldt blod. "
Galavant der havde stirret næsten paf på den bandende og svovlende Florence, overrasket over at hun trådte frem og forsvarede ham efter deres sidste møde, men også overrasket over at hun viste sig i dagslys.. Så nu over imod sin herre, bakkende hastigt bagud idet herren greb ud efter hans hår.
Ja, og jeg gjorde det gerne med resten af dit kuld hvis det kunne få mig fri. havde han næsten lyst til at sige, men med det publikum de havde fået på sig var det nok ikke ligefrem det bedste at stå og sige.
Istedet forsøgte han at holde mængden på afstand fra Florence, selvom det var for sent. Han havde nærmest forventet at se hende blive til støv foran øjnene på ham, men åbenbart tog det længere tid for vampyrer. Han var dog stadig ikke sen til at nærmest flå sin skjorte af, ligeglad med at det fremviste det mørke bryst med mørke mærker efter slag og spark, eller ryggen der havde sviende sår fra aftenen før, selv tværs gennem tatoveringen der i forvejen dækkede over en del ar. Til gengæld gav det ham mere frihed til hans rygs 'horn'. Skjorten blev rakt over til Florence uden et ord mens han så skarpt på den kvinde der havde taget sjalet af den lille vampyr.
" Levér den tilbage, den er en del af hendes tøj.. Hvad nu hvis den var en del af en religiøs påklædning for hende...? Eller du ville måske holde af at gå med dine bryster hængende ud over det hele tværs gennem byen? For det er nok noget i den stil hun føler det lige nu." Lød det arrigt hvæsende fra Galavant der ikke kunne dy sig for at spytte af foragt efter kvinden. Han end ikke hørte sin herres stemme der talte til ham over den susende brusen af vreden der boblede i ham. Først da det korte men præcise 'Ira' lød, synes han at reagere i sit frådende raseri over befolkningen, over sin herre, over Florence.
" Ira.. hold dig fra de civile, men pas på hende. " Lød det idet herren på hesten nikkede kort imod Florence. Han var ikke meget for at indrømme at han nok havde fået en lidt større reaktion end forvendt fra den frygtende befolkning.
" De er godt klar over at Det er en temmelig selvmodsigende ordre, ikke herre?" Lød det knurrende svar, mens han ikke desto mindre forsøgte at hjælpe Florence ind på den anden side af hesten, hvor der var mest skygge, ind mod bygningerne de gik forbi ville det vær et udmærket værn.
" Bare.. Beskyt hende. Tilgiv mig frøken, men De komme til at tage med os til Paladset.. eller i det mindste staldene.. Der vil De være i bedre sikkerhed... Også vil jeg kræve en forklaring!" Blikket gled over til Galavant der holdt sig tæt bag Florence og skulede tilbage til sin herre, der kort efter fik hesten afsted i rask skridtgang for at mase sig gennem den ophidsede hob.
Midlertidigt i en kvindekrop, iført Paladsets tjenestepigeuniform, lys hud og med håret brunt, langt, krøllet og sat i en flettet, snoet knold i nakken, med et par løse kortere lokker.
I denne krop kalder han sig selv Magda.