Første gang du som allerede oprettet bruger på Krystallandet.dk logger ind på det nye system..

Krystallandets nye system har samlet alle karakterer og kombineret dem til én bruger. Det betyder, at du kun skal logge ind på din hovedbruger, og du vil her have adgang til alle dine karakterer.
Hvis du endnu ikke har logget på det nye system, skal du genetablere dit password først. Bare rolig: det nye system krypterer, ligesom det gamle, passwords, og vi der administrerer siden, har ikke adgang til at se dem.
BEMÆRK!! Dit nye brugernavn vil typisk være det navn, du har benyttet i c-boxen. Brugernavnet står i den email, du får tilsendt, når du nulstiller dit password.

Du genetablerer dit password på følgende link:
http://krystallandet.dk/login.php?passwordreset

For at du kan gøre dette, skal du kunne huske, hvilken emailadresse, du har registreret dig i systemet med. Hvis du har registreret dig med flere forskellige emailadresser, har vi typisk valgt den nyeste, men det kan være, at du er nødt til at forsøge dig frem.

Hvis du er registreret med en emailadresse, som du enten ikke kan huske, eller som ikke længere er i brug, skal du kontakte en administrator eller moderator her på siden, så vi kan hjælpe dig med at få din bruger igen.
Du kan kontakte os gennem chatboksen nederst på siden, såfremt en af os er til stede, eller over email admin@krystallandet.dk. Vi skal have at vide, hvilke(n) karakter(er) du plejede at spille på siden, samt hvilken emailadresse du gerne vil registreres med i stedet.
Du er også velkommen til at tilføje min skype, Krys_Sandra, eller sende en privatbesked på facebook (https://www.facebook.com/Krystalisiana), hvis du gerne vil have hjælp lige med det samme, og der ikke er en admin til stede i chatboksen.


Når du har genetableret dit password gennem linket i den tilsendte email, er det en god idé, at du tjekker, at alt ser ud, som det skal, og at du har det rigtige antal karakterer tilknyttet din bruger.

Jeg håber ikke, at det er til for meget besvær for jer.
Fang mig endelig, hvis I har spørgsmål eller problemer.

- Krys

~ Krys ~