Det tog pusten fra den gamle dæmon kvinde, hvis elverkrop nærmest skælvede af ren spænding over den stærke magi og følelser der ramte hende.
Naamah havde taget sine sko af lang tid inden hun var nået porten, og trodte barfodet frem igen. Så lidt varforandret her, trods de mange år der var gået. Naamah brugte imidlertid ikke lang tid på at nyde udsigten, før de bare tæer førte hende hen over jorden mod et bestemt sted. Aztaroth. Stedet hvor Vidya's bibliotek lå. Stedet hun sidst havde været før en naiv og ubeskrivelig dum mand havde hevet hende til menneskenes verden.
Hun var hjemme, og snart var hun forenet med sin krop. Hun var ved at sprænges af de følelser det gav hende.
Alligevel stoppede hun tøvende op foran døren, som så umuligt mørkere ud, end sidst hun havde sat sine fødder her. hånden lagde sig på håndtaget, og trykkede ned efter lidt tid. Lugten af gamle bøger og indelukket hed ramte hende. Hun var det rigtige sted.