Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 23.01.2016 02:50
Samme slags dag. Faktisk var det efterhånden rigtig sent på natten, og denne gang havde Aethelwulff ikke fundet noget mistænkeligt. Han havde banket nogle folk ned, fordi de havde genkendt ham og ikke ønskede ham i Skumringskvarteret. Nogle stakkels små bøller, der alle nu lå i en gyde, ikke døde, men godt forslåede. Igen ikke noget virkelig alvorligt, for selvom Aethelwulff sagtens kunne knække knogler på de fleste små mænd, så gjorde han det ikke. Ganske vidst var der blodtude og måske nogle forstrækninger i nogle af deres lemmer, men primært havde de bare lagt sig til at pive over hans hårde behandling af folk der forsøgte at få ham ned med nakken. Men sådan var det nu engang når man skulle overleve et slagsmål med oprejst pande. Allerede hans højde og bredde burde have været nok advarsel, men de havde trods alt været seks imod én. Og han havde da også fået et lag tæsk. Men han healede for det meste hurtigt fra det.

Han var på vej hjem nu, stadig iført civil beklædning i form af den store, tykke frakke og den ellers generelle mørke påklædning, med saxkniven hængende i bæltet, da hans blik fangede en liggende skikkelse i en gyde. Nok én af ofrene for pesten, men man kunne ikke bare lade dem ligge og hobe sig op. Han forberedte sig på at skulle brænde endnu et lig for at undgå at lade pesten brede sig for meget, men da han stod over kroppen, opdagede han et par lyse lokker. I stedet lod han en lille bold af flamme svæve over sin venstre hånd, mens han med højre fjernede lokkerne af hår. Han genkendte hende, på trods af pestens tag i hendes krop. Det var ypperstepræsten for Isari, Reina blev hun vidst kaldt? Han satte en finger på hendes hals, og mærkede en svag puls, og da besluttede han sig med det samme: Han kunne ikke lade hende ligge dér. Folket havde jo brug for hende, hun var et stort lyspunkt i manges liv, som de bad til Isari for overlevelse og for et håb i deres mørke dage.

Aethelwulff samlede den mindre kvinde op i sine arme og forlod gyden med hende. Enhver person der kiggede, fik et køligt blik, og de kiggede med det samme væk igen. Uden problemer gik han hele vejen fra Skumringskvarteret til centrum af byen, hvor han havde sit lille hus. Et to-etagers, men ikke det største i byen heller.
Han fik åbnet døren med albuen og trådte ind i sit hjem med Isari-præsten i sine arme, og fandt hurtigt frem til sin seng på første etage. Det var også på denne etage, at han havde et hemmeligt, mindre lager af blod. Dæmonblod. Mange ville nok kalde ham hyklerisk for netop dette, men han var ligeglad. Det var bedre at redde få mennesker uden at tiltvinge sig betaling, end at rende rundt på gaden og bede om krystaller for dyrebart blod der kunne - og ville - redde liv. Om han begik en kriminalitet var ham også underordnet. Han var god til at skjule, hvad han lavede.
Han gik hen til sin sengekiste, åbnede den og tog alt tøjet ud, før han rev den ekstra bund op, som han havde nede i kisten. Under var der en masse flasker med de dyrebare bloddråber i, og han tog med det samme en flaske op og stak den i lommen på sine bukser, før alting blev lagt tilbage i kisten igen.
TIlbage til Reina. Han satte tog jakke af og satte sig på en stol ved siden af sengen, hvor han ruskede blidt i hende, men tilstrækkeligt til, at hun burde vågne. Så snart han fik det mindste tegn, reagerede han.
"Du vil anse dette som blasfemi.. Det vil redde dit liv, og du kan give folket det håb de har brug for... Blasfemi eller ej.. Folket har brug for håb nu, så jeg håber du lytter til fornuft og drikker," forklare han i en brummende tone, før han åbnede flasken, samlede hendes hånd op og lukkede hendes fingre rundt om den, før han langsomt førte den hen til hendes mund. Så måtte hun selv bestemme.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 23.01.2016 12:38
Hver eneste dag havde det strømmet ind med nye ofre i katedralen, men de havde intet kunne gøre. Alle healerne gjorde hvad de kunne for at redde dem, men i sidste ende blev de alle udmattet og flere og flere af præstinderne var nu også blevet smittet. Reina havde dog aldrig været forberedt på at hun selv også ville blive smittet med pesten, men da hun så de første tegn på at det var tilfældet, tog hun forholdsregler. Hun lod ikke de raske komme nær hende og hun udviste ikke sin træthed til andre, men enden kom desværre hurtigere end englen havde forberedt sig på. Men at dø i Isari katedralen... det ville bringe kaos. I det mindste hvis hun forlod katedralen ville der nok gå noget tid, inden kaosset kom ud. Nede i gaderne ville hun bare være endnu et offer for pesten, og brændt med resten. Det var bedre at de troede hun var forsvundet fremfor at de vidste pesten havde taget hende. Og med den tankegang forlod hun de trygge rammer for Isari-katedralen og vaklede ned i byen, hvor hun fandt en gyde at sætte sig i. Der gik da heller ikke lang tid, før at hun for alvor mistede bevidstheden, og det var også kun ren viljestyrke der i det hele taget havde fået hende ned til byen.

Hun var dårligt opmærksom på at der var nogen der kom og bar hende væk. Hun gik først udfra at det var for at brænde hende, for de troede nok hun allerede var død. Det ville i hvert fald være den mest logiske forklaring, men da det pludseligt føltes varmere, synes hun alligevel der var noget galt. Det var ikke varmt som i at hun var igang med at blive brændt. Det var varmt, som var hun indenfor. Desværre kunne hun ikke fokuserer sit syn og alle hendes tanker blev roddet rundt. Hun var ikke langt fra at give sit sidste åndedrag i hvert fald.

Der var også nogle lyde, men hun forstod intet af hvad der blev sagt, men åbnede bare munden da der var noget der prøvede at bryde gennem læberne, for svag til at stille spørgsmålstegn til hvad der skete lige nu. Så hun drak det dæmonblod, hun hidtil havde undgået. Det var ikke fordi at hun var imod at folk drak dæmonblod, men hendes loyalitet til kronen var alligevel stor nok fra hendes dage som Lysets Kriger, at hun ikke kunne nænne at gå mod et forbud som det, selvom hun ville hjælpe alt og alle.

Da hun havde drukket alt bloddet, faldt hun dog i søvn, hvis man kunne kalde det det, men hvor hendes vejrtrækning og puls før havde været svag, kunne man tydeligt se forandringen, selvom hun stadig var varm af feber og de sorte pletter ikke var forsvundet.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 23.01.2016 13:07
Aethelwulff styrede bare hendes hånd som hun åbnede munden og drak af dæmonblodet. Der kom lidt ud af hendes mundvige, fordi hun trods alt virkede meget svag, men da hun havde tømt flasken, tog Aethelwulff et stykke tørklæde frem og tørrede det blidt væk, før han tog flasken væk fra hende, og stillede den i en balje, hvor den kunne blive rengjort. Han kunne se, at Reina var faldet i en dyb søvn, så han begyndte blot sine egne gøremål. For det første skulle der laves noget mad til hende. Aethelwulff var ikke den bedste kok i verden, men hans nabo havde altid mad til overs. Og naboen var nok også vågen på dette tidspunkt, selvom det var jævnt sent. Aethelwulff tog derover og mad om noget mad, betalte og gik tilbage igen. Til hans hæld var den en god stor gryde suppe med noget kød og noget brød til. Naboen kendte til hans ikke-eksisterende madevner. Han ville jo bare ende med at forgifte sig selv hvis han forsøgte. Så i stedet fik han stillet maden ud i sit sparsomme køkken, skar en skive kød og slugte det som om det var ingen ting. Men nu var han også ret stor. Ikke et gram fedt var der på hans krop. Al størrelsen kom fra muskler. Stenhårde, solide muskler. Men det betød ikke, at han ikke kunne være sulten.

Han ventede resten af natten med at vække hende. Så kunne han sidde og lave sine resterende gøremål nede i stuen, selvom han nok burde sove. Men nu lå hun jo sådan set i hans seng, så det ville nok være lidt svært.
Alligevel undgik han ikke, at sidde og halvsove efter nogle timer. Han havde tævet folk i nat og var sådan set en lille smule træt.
Da lyset slog ind, rejste han sig søvndrukkent op, gik hen til et af vinduerne og kiggede ud. Der var nogle få mennesker på vejen derude. Det var morgen. Men fordi pesten havde taget så mange, så var det tyndet godt ud.
Han stod der et øjeblik og stirrede ud med et tomt blik, før han vendte sig rundt og gik op oven på med en varm portion suppe, noget vand og et lille stykke brød. Det blev stillet på natbordet, før han igen satte sig på skamlen over for hendes seng, hvor han lagde en hånd på hendes skulder og ruskede blidt i den. "Du har brug for næring, for at få resten af sygdommen væk," konstaterede han stille og roligt, men med en stemme der bare var alt for dyb til, at være blid.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 23.01.2016 13:18
Natten havde været mild i forhold til hvad Reina var vant til. Hun havde stadig nok feber til at hendes mareridt ikke gav mening, hvilket fik hende til at få mere søvn end hun plejede at gøre. Normalt ville hun være vågnet efter et par timer, men denne gang vågnede hun først da hun blev rusket i af en person, med meget store hænder. Hun kunne ikke huske at der var nogen i katedralen der havde så store hænder og slet ikke med så dyb en stemme, så hun blinkede lidt med øjnene og kiggede mod stemmen.

Det første hun rigtig lagde mærke til var at hun ikke var i katedralen mere og i et kort sekund greb frygten om hende, før hun måtte erkende, at hvis nogen havde kidnappet hende for at få viden ud af hende, så ville de nok ikke behandle hende så pænt. Men hun var stadig ikke klar over hvor hun var, men den andet hun lagde mærke til, var den kæmpe mand der sad ved siden af sengen hun tydeligvis lå i. Hun kunne ikke erindrer nogensinde at have set ham før, men der var også en grund til at hun sjældent gik rundt alene. Hun havde altid en med der kunne fortælle hende hvem personerne var som hun havde mødt før, grundet hendes dårlige hukommelse når det kom mennesker. En ting hun havde døjet med i mange år efterhånden.

"Hvem er du?" kom det fra hendes læber i en meget hæs stemme. Så hæs at Reina dårligt kunne genkende den selv. Dog var det til at forstå med den omgang hun havde været udsat for, for minderne om pesten kom da også langsomt tilbage. Det var meningen at hun skulle dø ude på gaden, men nu havde hun det bedre og var i en fremmede mands hus. Det var noget hun ikke helt kunne få viklet sig hjerne omkring. Alligevel prøvede hun at sætte sig op, selvom det viste sig at være sværere end regnet med. Hun følte alle hendes muskler bare var forsvundet for hendes krop, selvom det ikke var tilfældet, hun var bare meget svagelig lige nu.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 23.01.2016 13:43
Aethelwulff forberedte sig på det værste, da han godt kunne se panikken i Reinas øjne, det øjeblik hun vågnede op. Han sad dog stille. Det var blot musklerne i hans krop der spændtes let. Han tog et glas vand ned fra natbordet, mens han kiggede brysk på hende. Hendes hæse stemme afslørende hvor meget hun havde brug for vand. Han skævede fra hende til vandglasset."Jeg er byvagtskaptajnen," præsenterede han sig, lidt kort for hovedet. Hun ville nok ikke genkende ham på navnebasis. Han blev under alle omstændigheder også enten kaldt Argos, kaptajn eller bare omtalt som Bjørnen. Gad vide hvorfor. "Du har brug for vand.. Og hvile.. Og mad," han opremsede det lidt langsomt, for at hun også kunne følge med i sin trætte tilstand. Da hun forsøgte at sætte sig op, lagde han en hånd på hendes skulder, så hun ikke bare gjorde det. Det var ikke godt, at hun overanstrengte sig. "Du var døende, da jeg fandt dig. Jeg tror det vil være den bedste idé, at blive liggende... Ypperstepræst," Han rakte glasset ned mod hende. Forhåbentlig ville hun ikke ende med at spilde for meget ud over sig selv, for det ville alligevel være lidt besværligt, nu når hun ikke havde noget skiftetøj.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 23.01.2016 14:01
Reina kunne godt huske at hun havde mødt byvagtskaptajnen før, men hun havde set ham så få gange, at hun aldrig havde formået at få placeret et ansigt eller navn på ham. Men lige nu havde hun jo så et ansigt på det og det gav vel fin mening at han var i sådan en position, især når han havde... reddet hende. Det var hun taknemmelig over, men hvordan havde han reddet hende? Den eneste måde var dæmonblod ikke, og det kunne en af byvagterne da ikke bare give hende.

Hun lod ham skubbe hende tilbage ned, men tog vandet og forsigtig at drikke lidt af det, selvom det var svært, når hun lå ned. "Du kan bare kalde mig Reina... du reddede mit liv," pointerede hun og gav vandet tilbage til manden og kiggede op i loftet. Hun havde det stadig ikke alt for godt, men hun havde det i hvert fald betydelig bedre end for et par dage siden. "Hvad.." startede hun med at sige før hun hostede lidt, men forsatte så hvad hun havde gang i at sige. "Hvad gjorde du for at gøre mig rask?" Havde det været noget andet end dæmonblod? Hvis det havde været, så havde han jo fundet en metode hvor de alle kunne overleve, men jo mere hun tænkte over det, jo mere tvivlede hun på at det kunne være noget andet end dæmonblod.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 23.01.2016 14:17
Aethelwulff var tilfreds da Reina lod være med at stritte imod. Mange ville helst bare gerne op fra deres liggende position, når de var syge og forvirrede. Så det var godt, at Reina accepterede at det var bedst at hun lå ned. Han sørgede for at støtte lidt, så det ikke gik galt for hende, at drikke vandet, før han skævede lidt over mod skålen med suppe. Det måtte lige vente til hun var kommet lidt mere til sig selv. Det var ret vigtigt. "Mit navn er Aethelwulff.. Folk kalder mig Argos," forklarede han, med et lille smil. Kæmpen. Et passende navn, for det gav jo masser af mening, hans størrelse taget i betragtning. Det var kun logisk. Og det var ikke for at prale, for sådan lå landet jo bare.

Hendes spørgsmål fik alvoren tilbage i hans ansigt. Han vidste godt, hvad han havde gjort, og hvor blasfemisk det havde været. Og hvor mange problemer han kunne komme i, hvis hun sagde noget til nogen som helst andre. Det var en tynd line han betrådte, og han kunne ende i meget dybt vand, hvis det gik galt. "Jeg har ingen magiske evner der kan hjælpe mod en pest af dæmonisk oprindelse.. Der var kun én ting at gøre, Reina, hvor lidt det så end behager Dem eller jeg selv.. Men jeg kan ikke bare lade folk dø, og specielt ikke Dem.. De er håb for byens befolkning, og hvis De døde, så ville alt gå i kaos.. Mere end i forvejen. Jeg har begået blasfemi, for at redde Deres liv," forklarede han roligt, men alligevel med et melankolsk blik. Hvad hun ville sige til det, vidste han ikke, men han kunne jo ikke bare lyve. Det var han desuden heller ikke særlig god til, så hvorfor overhovedet forsøge?

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 23.01.2016 14:29
Reina nikkede. Aethelwulff eller Argos. Det ville hun nok hurtigt glemme igen, men hun kunne da godt prøve at få det til at sidde fat i sin hjerne, selvom hun tvivlede. I det mindste ville det hjælpe hvis hun i det mindste kunne lære at genkende hans ansigt, men lige nu var hun for svag til at prøve at få noget til at sidde fast. Hun måtte bare regne med at han var den eneste der var i hytten, så hun ikke ville komme til at snakke med en anden som ikke var ham.

Da han anderkendte at han havde brugt dæmonblod, kom der et dybt suk fra hende. Selvfølgelig havde hun fået dæmonblod. "Isari har aldrig sagt at det er forkert at drikke blod fra en dæmon, dette her er Dronningen der har bestemt det. Isari's ønske ville være at redde alle," indrømmede hun og foldede sine hænder sammen, næsten som om hun bad. Men dette var en beroligende ting for hende, Isari ville berolige hende, selvom hun nu havde brudt loven, og forhåbentlig også tilgive hende for det. Hun kunne ikke tåle at gå i panik nu over noget dæmonblod. Så lang tid at ingen vidste det, så skulle det nok gå. Isari var med hende.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 23.01.2016 14:40
Aethelwulff kunne have sagt sig selv, at Reina ville begynde at snakke om, at det var forkert. Han var ikke overrasket. Han sad bare, med hænderne på knæene og kiggede ned på hende med et tomt blik. Flere af hans egne mænd var døde af pesten. Og hvor var Isari? De var gode mænd! De havde hjulpet! Ikke en eneste gang havde de gjort noget forkert under hans kommando. Hvorfor døde de så!? Han havde været vred for længe siden. Nu var Aethelwulff blot ked af det. Ked af det og frustreret. "Indtil videre har jeg mistet 15 mænd til pesten.. Jeg har set børn dø, unge drenge dø, gamle mennesker dø... De alle sammen dør, før eller siden.. Hvis jeg ikke havde gjort det her i nat.. Så var du også død, forstår du mig? Du var på dødens rand, Reina.. Du trak knap nok vejret," han kløede sig let i skægget, før han rejste sig op og gik over til vinduet på denne etage, med ryggen til hende. "Hvis ikke Isari har hjulpet os, tror du så dette er hendes straf? For at vi har holdt krig imod mørket så længe.. Jeg tror, hun straffer os, ved at lade pesten brænde igennem os alle, til vi er så desperate at..." han afbrød sig selv, da han så en mand vakle gennem gaden dernede. Det gjorde ondt. Hvorfor skulle den pest også været dukket op til at starte med?!

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 23.01.2016 14:52
Reina var godt klar over at der var en masse der havde lidt under pesten, og hun var taknemmelig for at han havde reddet hende, men hun var også godt klar over at det med Isari ikke var så lige til. Selv ypperstepræstinden var i realiteten ikke klar over om Isari virkelig eksisterede, men hvis de ikke havde noget at tro på, hvad havde de så? Kaos og ondskab i landet som det eneste. De blev nødt til at blive ved med at tro på Isari, ellers ville alt virkelig bryde sammen.

Hun vendte hovedet, så hun kunne se på manden der sad ved siden af hende. "Men er det ikke nu det virkelig er vigtigt at tro på Isari?" spurgte hun blidt. Selvom hun var syg og kunne dårligt bevæge sig, så var hendes job så integreret i hende, at hun ikke kunne lade vær med at sprede Isari's lys. "Ved du hvorfor der er så mange i katedralen der sidder og beder? Fordi hvis de ikke har noget at tro på, så bryder deres verden sammen. Og hvis det her er hendes straf, men så er der en grund, og jeg tror ikke det er krigen. Hun ønsker at godheden skal regerer, men måske... måske de seneste hændelser Dronningen har gjort," den sidste kommentar fik et trist blik frem i hendes øjne. Slagtningen af mørkelverne. Det var ikke rigtigt gjort, men Reina var kun en ypperstepræstinde. Det var begrænset hvad hun kunne gøre.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 23.01.2016 18:23
Aethelwulff placerede sine hænder på vindueskarmen, som var lavet af træ. Han stod stille og lyttede til, hvad Reina havde at sige. Det gav i og for sig mening, men jo mere han så folk vakle rundt dernede på gaderne, des mere klemte højre hånd sig fast om træet. Indtil det pludselig gav efter for hans abnorme styrke. Han gav med det samme slip og kiggede tilbage på hende. "Du antyder, at lysets dronning måske er blevet... Korrupteret? Eller har sine følelser for meget med i spillet?" spurgte han med et blik der var ulæseligt. Der var i hvert fald ingen følelser at spore i øjeblikket, for han vidste ikke engang selv hvordan han skulle reagere. "Det kan der måske være noget om. Hvad bliver det næste? At orkerne skal stå for skud? Troldene? Min moder er en trold... Jeg vil helst ikke lade hende blive dræbt, fordi dronningen kun tænker med hjertet og ikke sin logiske sans, men på den anden side, så har vi lidt mere presserende ting, at tage os af.. Så som denne hæslige plage, der kun kan forsvinde ved hjælp af.. Blasfemi, som dronningen har valgt at kalde det.. For hvad skal vi ellers gøre? En af mine sergeanter døde i sidste uge, og han var en meget hengiven Isari tilhænger.. Alligevel gik han bort," mumlede den store mand, som han gik tilbage og satte sig på stolen over for sengen. "Du har også brug for noget at spise, ellers kommer du slet ikke tilbage til kræfterne," Først tog han nogle flere puder op fra en kasse han havde stående under sengen, som han så fik placeret noget så nænsomt under Reina, så hun næsten sad op, hvorefter han tog skålen med suppe ned til hende.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 23.01.2016 18:30
Reina lyttede til hvad Aethelwulff sagde. Måske var dronning ikke korrupteret, men det virkede for latterligt ikke at hjælpe dem de kunne. De havde endda dæmoner de kunne dræne blod fra, så de ikke skulle indgå aftaler, men alligevel var dronningen ikke til at rokke ud af stedet, hvilket gjorde Reina trist. Hvis Aldemar stadig reagerede ville tingene nok se anderledes ud, men det var desværre mange år siden at hendes kære broder var gået bort. Måske på et tidspunkt ville Dronningen komme til fornuft? For hvad nyttede det at drive krig mod de andre racer, når de ligeså godt kunne leve i harmoni med de andre væsner. Ingen væsner var i bund og grund onde, det var i hvert fald det Reina mente.
"Jeg har selv mistet vidunderlige præstinder i katedralen," indrømmede hun og man kunne godt se på hende at det pinte hende at hun intet havde kunne gøre for at hjælpe dem. Hun lod Aethelwulff hjælpe hende med at komme op og sidde. Hun var stadig meget varm af feberen, selvom hun ikke virkede syg når hun snakkede, men det var nok pga. ren viljestyke.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 24.01.2016 04:37
Aethelwulff holdt godt øje med, om Reina skulle få det værre. Han kunne godt lugte den lette lugt af sygdom i huset i øjeblikket. men det var jo også fordi ypperstepræstinden havde været dødeligt syg hele natten. Som hans hånd strejfede hendes arm kunne han godt mærke varmen fra hende, og hans blik blev mere bekymret. Han rakte skålen frem mod hende. Han havde også en ske, hun kunne bruge. "Det er jeg ked af, at høre.. Døden er aldrig rar mod os, især ikke når den tager de, som ikke ønsker at blive fjernet fra deres kære endnu," han brød øjenkontakten med hende, stadig hårdt ramt over de mange folk han havde mistet. Han havde ellers fået bragt byvagten op fra deres sløseri, og havde skabt et rigtig godt kammeratskab med de fleste. Han ville ikke tøve med at lægge sit liv på enhver af deres hænder, men nu var mange døde, og andre var taget bort, for at kunne have chancen for, at overleve pesten.
"Prøv at spis suppen.. Den smager godt, for jeg har ikke selv lavet den," et mindre humoristisk indslag formåede alligevel at træde ud af munden på ham, som han smilede varmt til Reina. Mange forstod ikke Aethelwulff. Han var en kæmpe af en mand, lignede typen, der kunne finde på, at slå folk livløse, hvis blot de kiggede forkert på ham, men inderst inde var han en blid mand, der blot ville have fred.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 24.01.2016 19:09
Det kunne de i hvert fald være enige om. Hun havde oplevet så meget død og pinsel i sit liv, men alligevel blev der bare ved at være mere af det. Det gjorde hende næsten mere trist til mode nu hvor hun var præstinde, for det var meningen at hun skulle hjælpe folket, og hun var magtesløs. Det var ikke en sjov position at være i. Som Lysets Kriger havde hun i det mindste kunne gå ud og gøre noget ved situationen. Men nu var situationen endnu værre, for hun havde selv været døende, så selv hun var ikke undtaget denne forbandet pest.
Hun tog imod suppen. "Noget siger mig at du ikke kan lave mad?" sagde hun med et svagt smil på læben og tog skålen fra ham. Hun kunne mærke varmen fra suppen og førte skålen op til munden og tog forsigtigt en slurk af den. Selvom hun var opdraget fint og ordentlig, kunne hun også godt spise sådan her fra en skål. Hun havde været ude på slagmarken og missioner, og der var det ikke altid at man stadig havde skeer. Op til flere gange havde de mistet deres madlavningsgrej og måtte ty til andre midler. "Det smager godt," noterede hun. Hun kunne dog også godt føle sig selv blive endnu mere søvnig, nu når hun fik noget varmt i maven. Men hvor lang tid havde hun før de ville begynde at søge efter hende oppe ved katedralen. Hun skulle helst tilbage inden da.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 01.03.2016 11:37
Aethelwulff grinede et bjørneagtigt, brummende grin, ved Reinas spørgsmål. Det var så evigt sandt, han kunne virkelig ikke finde ud af, at lave mad. "Noget siger mig, at du har helt ret. Jeg er født og opvokset i en krigers liv. Det eneste jeg kender til, er økser, sværd og skjolde, og hvordan man bruger dem. Og kommandoførsel. Resten lader jeg andre om," indrømmede han med et lille smil, mens han gned hænderne lidt. Hendes kompliment fik et større smil frem.
"Jeg skal give din kompliment til min kollega. Det er hende, der plejer at lave mad, samt andre ting, hun er faktisk lidt af en hønemor. Men det har da sine goder, du nyder i hvert fald rigtig godt af suppen," han rejste sig op igen, knækkede nakken let oven på aftenens lange arbejde.

Han vendte sig igen lidt mod Reina. "Hvis du er træt, kan du bare sove lidt. Jeg skal nok vække dig, så du kan komme tilbage til templet. Ellers kan jeg godt hjælpe dig derhen nu her, men jeg tror nu det er bedst, at du lige får lidt hvile oven på dette. Du ser ret træt ud," konstaterede han, stadig med det varme smil, der gjorde hele hans væsen så meget mere blidt og blødt i det.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 01.03.2016 11:55
Selvom Reina stadig så voldsomt syg ud, hjalp det da lidt på farven at hun havde fået noget varmt at spise, og smilet hun havde på læberne, fik hende da også til at se yngre ud end hun egentlig var. Ikke fordi at hun nogensinde ville komme til at blive ældre i denne her krop. Men hendes sind var allerede gammelt. Sådan var det jo når man levede i så mange år og havde oplevet så mange ting inden man havde trukket sig tilbage til bare at være en Præstinde for Isari.

"Det må du huske at sige til hende. Hun lyder som en vidunderlig person," sagde hun blidt. Alle der ville hjælpe andre var vidunderlige personer, især hvis de ingen fortjeneste fik ud af det. Det var godt at der var nogen der ville tage sig af ham, når han nu ikke selv kunne lave mad.

Tanken om at sove var dog ikke særlig tiltrækkende for englen. Men hun var stadig for afkræftet til at stå på sine ben, det kunne hun dog mærke. Men uden tvivl mareridtene ville komme tilbage, nu når hun igen var ved bevidstheden. Men et par timers søvn var vel bedre end ingen. Så kunne hun altid tage til templet, og forhåbentlig komme sig der, når hun altså kunne bære sig selv hele vejen dertil.
Til sidst nikkede hun også og gav skålen til Aethelwulff så hun kunne lægge sig ned og sove. "Lad mig nu ikke sove for lang tid. Vi kan ikke have at de opdager at jeg er væk i for lang tid," sagde hun i noget der ikke var meget højere end en hvisken.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 13.10.2016 16:20
Aethelwulff kiggede mod Reina som hun kommenterede Hedwig. Han kunne ikke lade være med at smile mildt. Hedwig var måske en stor, og bomstærk kriger, men hun var virkelig en hønemor, der ikke accepterede at nogen i byvagten gik og havde det skidt. Hun var en vidunderlig person, det var der ingen tvivl om, og ifølge Aethelwulff måtte der hjertens gerne komme flere som hende til byvagten. Især nu, hvor da brug for det mere end nogensinde. "Det har du ret i. En helt igennem hjertelig person, der altid bekymrer sig for andre," beskrev han hende for Reina. Han kendte mere eller mindre alle der arbejdede under ham personligt, og var hurtig i stand til at genkalde sig deres positive træk. De negative træk kom i anden række, altid.
Han tog imod hendes skål da hun rakte ham den og hørte derfor også hendes hvisken. Han smilede igen mildt til hende og lagde en stor hånd på hendes skulder. "Selvfølgelig, jeg skal nok vække dig om lidt," brummede han lavt tilbage. Han satte sig på en taburet i hjørnet og ventede, alt imens han begyndte at reparere lidt på en våbenkofte, som han havde fundet frem. Den havde lidt en smule skade under krigen mod mørket, og nu hvor hun sov i hans seng, var det vidst også på tide at reparere lidt på den.
Han lod hende sove i godt og vel 6 timer. Det var nødvendigt for hende at få mere end blot et par timer, men sådan var det nu engang. Hun havde haft flere mareridt i løbet af natten, men han havde formået at få hende lullet i søvn hver gang, indtil nu, hvor han mente at hun burde tage resten af sin hvile i templet. Han var også selv ved at være en smule søvnig.
Han trådte hen til hendes sovende skikkelse og lagde blidt en hånd på hendes skulder igen. "Så, nu burde du komme hjem igen. Jeg håber du har sovet nogenlunde, Reina," han rystede hende blidt.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 19.10.2016 15:53
Reina havde et smil på sine læber inden hun faldt i søvn. Det gjorde hende glad at høre nogen snakke sådan om et medmenneske. Der var ikke nok godhed i verdenen, men lige nu... der var det her nok til at hun kunne klare den mørke verden for nu. Det hele skulle nok gå.
Smilet forsvandt dog hurtigt, som hun faldt ind i drømmeverdenen, og hvor drømmeverdenen var, var der også mareridt. Mareridt om at få skåret sine vinger af, om at miste sin elskede, miste sin bror... og så alt mørket. Et mørke der føltes som om at alt lykke i verdenen blev trukket af, og som om at vi hun var ved at blive kvalt. Hun kunne ikke klare mørket. Hun havde behov for solen, for et lys der blændende alt, og aldrig en eneste skygge på hende.

Da hun endelig rigtig blev vækket, følte hun sig helt tør i munden, som ikke var usædvanligt for hende når hun vågnede. Hun følte sig ikke mere vågen end da hun faldt i søvn, men det var som om at noget af feberen i det mindste var aftaget. "Kan... kan jeg få noget at drikke inden?" spurgte hun hæst, da hun kiggede op på ham.

Aethelwulff

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Trold

Lokation / Dianthos

Alder / 63 år

Højde / 200 cm

Lorgath 19.10.2016 16:11
Reina så stadig lige så træt ud som før, det var måske lidt af et problem. Aethelwulff kunne i hvert fald ikke bare sådan smide hende på porten så længe hun så sådan ud. Han nikkede da hun spurgte om lidt at drikke og gik hen til sit spisebord hvor der stod en kande vand. Da han havde hældt noget op i et krus - Måske et lidt stort et, men han var trods alt en stor mand - tog han kruset med over til hende og rakte hende det, påpasselig med, at hjælpe, skulle hun være for træt eller svagelig til at holde kruset selv.
"Du sover meget uroligt, Reina. Jeg antager at det er mareridt?" spurgte han, roligt, stadig i sin brummende, lave tone. Han kiggede lidt afventende på hende, men besluttede sig kort efter for, at det måske ikke var hans plads at spørge om sådan noget. "Bare glem at jeg spurgte. Jeg bekymrer mig blot lidt. Du ser stadig meget træt ud, tror du at du er klar til at gå? Ellers må vi finde på en anden plan, for jeg har ikke særlig stor lyst til, at lade dig komme noget til derude. Der er stadig panik i folket. Og vrede og sorg," han sukkede let og rejste, igen for at rulle lidt med nakken. Han var efterhånden blevet ret søvnig oven på sådan en hel nat uden at få sovet igennem.

Aethelwulff - Byvagtskaptajn

Reina

Reina

Ypperstepræstinde af Isari

Retmæssig God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 94 år

Højde / 173 cm

Helli 20.10.2016 09:49
Reina tog i mod kruset, og drak forsigtigt af det. Det fik hende til at føle sig lidt bedre. "Det er okay at spørge. Jeg er plaget af mareridt, men det er okay. Jeg tror på at Isari's lys nok skal trænge helt igennem en dag, så de forsvinder," indrømmede hun stille. Hun vidste godt hun endnu ikke havde retten til at være fuldt opslugt af Isari's lys, så hun gjorde sit, for at Gudinden så hende værdig til at bære hendes lys både om natten og dagen.
"Jeg bliver nødt til at komme tilbage. Jeg ønsker ikke at bekymre de andre præstinder, og så lang tid jeg bærer Isari's lys i mit hjerte, er jeg sikker på at intet alvorligt vil henne mig," sagde hun, for intet var højere eller vigtigere end Isari i hendes liv. Isari var den der viste dem den sande vej at gå, og en dag skulle hele Krystallandet nok følge hende, så var der ikke var andet end godhed i verdenen. Godheden skulle sejre en dag!
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli
Lige nu: 1 | I dag: 4