De udødelige kan også dø (Åben plottråd)

Plotmaster

Plotmaster

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 100 år

Højde / 0 cm

Plotmaster 19.01.2016 12:55

De udødelige kan også dø
billede


I de seneste dage havde man i Elverly så småt hørt nyt om pesten, der hærgede Hovedstaden. En vis urolighed havde bredt sig, men de fleste var af den overbevisning, at pesten ikke ville komme til Elverly: Elverfolket var trods alt udødeligt, og de fleste af menneskenes sygdomme, ramte dem ikke.
Nogle af skovelverne gik endda så vidt som at sige, at menneskene selv havde fortjent det. De var blevet for talrige, og pesten var en god måde at 'rydde op' i deres primitive samfund. Elverfolket havde allerede hjulpet dem rigeligt i krigen mod Mørket. De skyldte dem ikke noget - tværtimod!

Så livet gik videre som det altid havde gjort under Lindeskovens grønne træer. Ind til den morgen, de fandt urtekonen. Valyva Alahon var en af de ældre elvere, der havde rundet de 500 år. Hun havde en stor viden om urter og deres egenskaber, og hun havde netop været på en kort rejse uden for Elverly for at opfylde sit lager.
Få dage senere fandt hendes søster, en af Toorahs kammerpiger, hende liggende i sin hytte - feberen brændte i hendes krop, og hendes blik var uklart. Hastigt blev hun bragt til Elverlys helbredelseshus, men healerne kunne intet gøre for at hjælpe hende. Valyvas hud var allerede flere steder begyndt at blive sort og få dage efter blev søsteren kaldt ind af healerne for at kunne sige det sidste farvel.

Kort tid efter opdagede man, at to af de healere, der havde taget sig af Valyva også var blevet smittet, og det gik op for elverfolket, at pesten også kunne tage livet af dem. Spørgsmålet var blot: Hvad ville Elverlys leder gøre for at standse pesten? Grænserne til riget var blevet lukket, men pesten var allerede i deres midte.

...


Alle der befinder sig i Elverly på det tidspunkt, pesten rammer, kan deltage i tråden. Stedet, I befinder jer, vil være Elverlys helbredelseshus, hvor to af healerne er blevet smittet med pesten.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 19.01.2016 13:52
Renaél var i den seneste tid begyndt at arbejde i helbredelseshuset. Hvad enten han brød sig om det eller ej, så var han født med healer-magi, og hans læremester havde sagt, at han lige så godt kunne lære at bruge evnen. Så de sidste mange eftermiddage var gået med, at Renaél havde hentet rene forbindinger, skrevet mærkater til glas med forskellige urter og betragtet de erfarne healere i deres arbejde.
Han havde det ikke specielt godt med at være i nærheden af syge og sårede, og da jægerne havde bragt en elver ind, hvis krop var blevet spiddet af et vildsvin, måtte han skynde sig ud og kaste op bag helbredelseshuset. Heldigvis havde healerne haft held med at lappe jægeren sammen, og han lå nu i en sygeseng og var langsomt ved at komme sig. I mellem tiden havde Renaél lært en smule om at heale mindre skrammer og sy små sår sammen uden at ryste alt for meget på hænderne. Sidstnævnte havde han stadig svært ved, for den unge elver havde det ikke alt for godt med synet af blod.

Han havde da også holdt sig på pæn afstand, da Valyva Alahon blev bragt ind, og hans ansigt var blegnet betydeligt ved synet af den pestramte. Han havde aldrig set noget lignende, og han blev hastigt gennet væk med besked om at tage sig af sine daglige pligter.
Da Valyva var gået bort og flere af helbredelseshusets healere lå syge med pesten, kom den elver, der så til Renaéls arbejde ud med et alvorligt ansigtsudtryk. "Du må hellere gå hjem, knægt." Renaél var ved omhyggeligt at putte forskellige urter i de glas, hvor de hørte til, og han så op fra sit arbejde med et forskrækket ansigtsudtryk. "Er det så slemt .. med pesten?" Han havde ikke fået lov at se healerne, efter de var blevet flyttet over i et seperat værelse, men han var godt klar over, at det endnu ikke var lykkes nogen at helbrede pesten. Han selv var mildest talt rædselsslagen ved tanken om at blive syg, men han følte alligevel at han burde hjælpe med et eller andet, nu hvor helbredelseshuset stod og manglede to af deres bedste healere.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling

Rhovandír

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 135 år

Højde / 177 cm

Htqz 19.01.2016 18:34
For Rhovandír var det en sand fryd at hans lærling endelig havde taget imod fornuft og fået losset sig selv til at gøre brug af sine evner som healer og generelt udvikle den evne. Det var da ikke for tidligt!
Ikke at Rhovandír ikke skulle være alt for hovmodig, hans egen evne med fuglene var først det sidste halvandet år begyndt at komme mere og mere under kontrol, med god hjælp fra både Tooorahs onkel og healerne.
Det var med tanken på at få lidt mere dæmpelse på visse lyde og tonarter at han denne dag var trådt ind i healerhuset, og til dels for at se hvordan det gik med Renaéls healing. Forhåbentligt var han bare en smule behjælpelig.

Rho havde godt hørt lidt fra fuglene omkring menneskenes uheldige sygdom, selvom den ryddede godt ud i dem, noget han personligt mente var på tide, selvom han frygtede om sygdommen skulle kunne smitte elvere også.
Svaret kom for ham da han trådte ind og så hvordan flere healere bestemt ikke så for godt ud. Sorte hævede bylder, varme kinder og mørke rander under før så klare og årvågne øjne. Bare synet af dem havde nær fået ham til at dreje om på hælen og forsvinde ud igen. Ikke om han skulle i nærheden af dem!
Årvågne grønne øjne så sig om og faldt let på en kendt skikkelse; hans unge student.
Udtrykket i den andens øjne udviste vel hvad en god håndfuld af elverne rendte rundt og tænkte. Spekulativt fløjtede han dæmpet en lille trille der lød meget hen af en træløbers kald. Ikke lang tid gik før den lille træløber der sommeren igennem havde haft rede i hans hjem, kom flyvende, snarere hoppende ind gennem et vindue. Rhovandír holdt en hånd frem som den lille fugl kunne flyve op og lande på. Dæmpet begyndte han at udspørge fuglen om hvad den havde set og hørt om sygdommen. Måske den vidste noget der kunne være nyttigt for elverfolket han kunne viderebringe til Toorah, hvis hun da ville lytte til så ung en elver som ham.
Spejder/urtekyndig - Elver
Toorah Kahvi Nattefrost

Toorah Kahvi Nattefrost

Kommandant i Frosthjem

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 539 år

Højde / 190 cm

Xenix 19.01.2016 22:09
Det ville være løgn at påstå, at Toorah ikke havde nået at fryde sig en smule over pesten. Naturligvis var hun klar over, at dæmonernes hærgen ikke ville føre meget godt med sig, men for sent havde hun indset alvoren af sygdommen og allerede mistet flere elverliv end hun brød sig om at indrømme. En frygt havde bredt sig mellem elverene og den efterhånden garvede leder var klar over, at intet kunne skabe kaos som panik og frygt, en ting hun måtte bekæmpe omgående.
Lederens besøg i helbredelseshuset havde været sparsomme, flere gange havde hun været forbi og fået en status på de smittede, men healerene havde tilrådt hende at blive langt væk. Nu, hvor to af hendes bedste healere var gået bort, var det til til at handle, kraftigt.
Der gik ikke mange timer fra de døde helbrede var begravet sikkert i højene, til at Toorah havde beordret helbredelseshuset lukket grundet smittefare, alle pestramte blev på behøring afstand eskorteret uden for Elverlys grænser til en midlertidigt oprettet lejr, hvor de syge kunne behandles uden yderligere smittefare. Overalt ved grænserne stod elversoldater klar til at tjekke forbipasserende for symptomer, inden de fik lov at passere, mens elvere blev opfordret på det kraftigeste til at blive inden for grænserne. Nu stod der kun ét problem tilbage: De syge skulle behandles, men ingen lod til at kende kuren, end ikke healere fra nær og fjern.
Det var Toorahs lod som leder, at sørge for hendes folk sikkerhed og af samme årsag var der kun én ting at gøre, hun måtte efterlade beslutningstagen hos hendes ældreråd, mens hun selv rejste for at finde ud af, hvad end der kunne kurere denne infernalske sygdom. Mange rådede hende til at blive hjemme i sikkerhed, men Toorah var stædig og ikke længe efter havde hun sadlet den sorte hingst og havde sat kursen mod menneskelandet.

Olanis Oladan

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 512 år

Højde / 190 cm

KraveKage 19.01.2016 23:22
Ligeså vel som en masse andre bekymrende Elver som havde været omkring helbredelseshuset, var Olanis også søgt disse veje han stod med et trist blik og kiggede på den smittede som var på renden til at forsvinde fra denne jord "Aa' menealle nauva calen ar' malta (May your ways be green and golden)"sagde han og forlod huset.
at hans leder havde besøgt stedet sagde en masse om hende, en frygt der var kommet efter flere Elver var blevet smittet var ikke et godt tegn og man skulle ikke være dum for at regne ud at Toorah ville gør alt i sin magt for at få rettet op på det hele, dog havde han ikke regnet med hun ville forlade Elverly i disse stunder, ordrene var givet inden hun forlod rådet.
Olanis fulgte roligt med Toorah's haste skridt dog altid nogle skridt lige bag ved hende, mange af rådes vise folk rådet Toorah til at blive men det var ikke noget der gjord at hun blev, så ligeså vel som folk havde fået besked på at blive i Elverly, besluttede Olanis at tag med hans leder "Lle merna aut farien (Shall we go hunting)" blev der sagt ide han havde sadlet sin hest og satte sig op, han vidste godt at han ikke helt adlød hendes ordre men han havde også svoget at beskytte hende uden set hvad, og det kunne han ikke i Elverly når hun ikke var dig for denne rejse hun skulle på, var ikke bare en normal rejse nej denne rejse vil sætte sit præg, så Olanis havde taget sit sværd med som han altid havde på sig og fulde loyalt Toorah og den vej hun måtte vælge for dem.

Renaél

Renaél

Healerlærling

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 19.01.2016 23:54
Det var med forskrækkede øjne, Renaél så til, mens helbredelseshuset blev beordret lukket, og han og de andre arbejdere, blev gennet væk af elversoldaterne. Han nåede lige at fange Rhovandírs blik: Hans læremester var også kommet for at besøge helbredelseshuset, blot tids nok til at se, dets døre blive lukket og de syge ført bort.
Der var allerede flere med pestlignende symptomer, der havde søgt hjælp i helbredelseshuset, og han vidste ikke, hvor mange der var smittet. Selv priste han sig lykkelig for, at han - i hvert fald ind til videre - stadig følte sig rask.

Han kastede et kort blik efter Olanis, Toorahs rådgiver, der hastigt var ved at forlade helbredelseshuset. Han selv pakkede sine ting sammen og så kort rundt i rummen. "Gad vide hvornår helbredelseshuset kommer til at åbne igen." Mumlede han, henvendt til sig selv.
Selvom han satte pris på friheden ved ikke at have noget at lave, var han faktisk blevet en smule glad for sit arbejde i huset. Desuden var den nuværende situation alt andet end fornøjelig: hvem vidste, hvor mange elverliv, pesten ville kræve? Der var dog intet at gøre for Renaél, som pænt fik besked på at forlade stedet med det samme. Han kantede sig forbi elversoldaterne med sine ting i hånden og snart stod han uden for helbredelseshusets lukkede døre med en følelse af ikke helt at vide, hvor han skulle gøre af sig selv.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli
Lige nu: 1 | I dag: 4