,,Hent klanes ældste!’’ råbte moderen over de overdøvende skrig, som der kom fra Pandoras svigerinde. Hendes far og bror var ude og jage, mens hun var blevet tvunget til at blive hjemme. Det var en kvindes opgave at føre liv til denne verden, ikke en mands. Dette havde været hendes mors begrundelse, da Pandora havde skabt sig over at hun ikke selv kunne få lov til at komme ud på jagt. Med et skræmt blik betragtede hun hendes brors kvinde, der lå på jorden, spændt fast til en pæl som var blevet banket ned i jorden til præcis denne dag. Faktisk havde hendes far gjort dette for nogle uger siden, men der var ikke sket noget, ikke før i aften. Hendes tanker kom tilbage på sporet da hendes moder der igen råbte efter hende, at hun skulle hente en af de kvinder som havde været der længst, som altid havde været med til fødslerne, hun var endda sikker på at hun havde hjulpet til at bringe både hende og broderen til verden. Den gamle hage holdte sig godt.

Med fuld firspring var hun ude af døren, kun iført skinbukser, støvler og en løs skjorte. Tydeligvis ikke påklædt til vejret, men hun mærkede ikke den bidende kulde som der lukkede sig rundt omkring hendes bare hud og tvang dens frosne luft ned i hendes lunger så de begyndte at brande. Natten havde allerede lagt sig over byen hun boede i og hun havde lidt problemer med at orientere sig til at starte med, da hun normalt aldrig vandrede rundt i byen på denne tid af natten. Men hun fandt hytten hvor at den ældre kvinde boede og slog døren op, med et vildt blik betragtede hun familien som havde sat sig ned for at spise.
,,Det Thyra, hun er i gang med at føde.. der er blod.. blod over det hele.’’ hendes stemme var hæs af forpustelse, og kvinden ved navn Vigdis skyndte sig op fra bordet og begyndte at pakke hendes ting. ,,Hver sød at skynde dem.. der er så, så meget blod..’’ trods at vinden havde bidt i hendes kinder, var hun helt hvid i hoved. Hun var ikke ment til at gøre dette. Hun kunne ikke se på alt det blod der kom ud af en kvinde krop og hun var bestemt ikke ment til at hjælpe til med sådan noget. Men den gamle kvinde lagde hånden på hendes skulder og med nogle beroligende ord omkring at det nok skulle gå.

Det havde været en hård dag med rådsmøder det meste af dagen som havde strakt sig alt for langt for Sigrun's smag, og så endda med gamle, sure mænd der stadig mente at de ville være bedre klanledere end Sigrun. Hvilket alligevel ikke gav mening at de var sure over. Det var demokratisk, de havde selv valgt at hun skulle overtage det, men på den anden side, hun havde ikke hørt at de gamle mænd kunne lide nogle af klanlederne. De brokkede sig altid, det sagde hendes far i hvert fald, og så var det jo godt at de ikke havde planer om at vælte hende af pinden endnu. Nu ville hun mest af alt bare gerne over på den lille, snuskede kro de havde for et par krus mjød, og når inden hun blev for fuld, så tilbage i seng. Heldigvis havde hun ikke planer om at skulle ud og jage i morgen, så det gjorde ikke så meget, hvis hun drak sig alt for vissen. Det kunne være hun kunne tage på en doven fisketur, måske sammen med hendes far hvis det virkelig skulle være. Det var også lang tid siden at de sidst havde brugt noget kvalitets tid sammen.

Disse planer blev dog ødelagt, da hun nåede forbi Vigdis hus, hvor hun kunne se en kvinde i døren og høre en meget febrilsk stemme, hvilket greb fat i Sigrun's hjerte lige med det samme. "Hvad sker der her," spurgte Sigrun da hun nåede dem, og kunne se at Vigdis være ved at være klar, og kvinden, som Sigrun erindrerede var en Norkvin, havde dårligt noget tøj på, så det måtte være en nødsituation, for ingen begav sig ud i denne her kulde med så lidt tøj på, med mindre de havde travlt. Hun fik hurtigt bekræftet at det var en fødsel, ikke en af hendes favorit ting, men hun havde da hjulpet med sin del af fødslerne, og Norkvin-kvinden så ud som om at hun nok godt kunne bruge den ekstra støtte. Om ikke andet kunne Sigrun tage hende med ud og drikke bagefter, hvis fødslen ikke varede for lang tid. "Jeg kommer med," sagde hun bestemt, men lod de to andre kvinder om at styre, for selvom Sigrun var lederen, så kunne hun ikke huske hvor alle boede.

Hun lagde øjnene på deres klanleder Sigrun, som havde sluttet sig til dem, nikkede blot som svar på at hun havde bestemt sig for at tage med. For hendes skyld gerne, det skulle bare gå stærkt med at komme hen til hytten, hun havde ikke tænkt sig at blive holdt ansvarlig for at hendes svigerinde mistede barnet, fordi hun have været for langsom med jordmoderen. Trods Vigdis var en ældre kvinde, var det lige før at hun løb hurtigere end Pandora og der gik hellere ikke mange minutter før, at de stod uden for døren.

Det var ikke til at tage fejl af at dette var det rigtige hus, da skrigene kunne høres flere meter væk. Døren blev åbnet ,,Mor Vigdis og Sigrun er her nu..’’ med en febrilsk og hæs stemme, førte hun kvinderne hen til rummet hvor at den unge kvinde lå badet i sved og i gang med endnu en ve. Hendes mor og jordmoderen begyndte hurtigt at snakke om hvor meget hun var udvidet, hvor lang tid der gik imellem veerne. Det lød i hvert fald til at de bestemte sig for at det skulle være nu, at barnet skulle presses ud

Selv stod Pandora helt råvild og anede ikke hvad hun skulle gøre, før der blev råbt til hende at hun skulle sørger for tæpper og varmt vand. Straks var hun henne ved bålet og satte en kedlen hen over den fyldt med vand som de havde hentet inden at fødslen var for alvor gået i gang. Det hele skete bare så hurtigt, hvordan man rendte rundt og skaffede ting man blev bedt om, hun hørte noget med at barnet lå forkert og det hele blev pludselig meget mere presset end først forventet.

Også skete det, en time efter, var en grædende baby kommet til verden, det hele var gået næsten uden problemer, grundet at den lille dreng, havde ligget forkert havde navlestrengen lagt sig om hans hals. Men da Thyra havde været så dygtig med at få presset til, havde de hurtigt fået liv i den lille dreng, som nu lå og græd. Med blod på hænderne og sved på panden, kiggede Pandora udemattet på det lille krapyl der lå i sin moderes arme, som under omstændighederne også havde det godt.

,,Tak for hjælpen, Sigrun og Vigdis’’ sagde Pandoras mor med et smil, mens hun gennede dem ud af rummet, så moderen og barnet kunne få den fred som de nu en gang skulle have. Pandora faldt sammen på gulvet henne ved bålet og tog nogle dybe indåndinger og smilet op til klanens leder, det havde nu været godt ikke at være alene om dette, da hun bestemt ikke havde været i stand til at hjælpe hendes mor alene. Hun havde altid gået en stor bue rundt omkring alle de fødsler der havde fundet sted i klanen, efter hun havde nået den alder som gjorde at man skulle hjælpe til med disse ting. ,,Tak Sigrun, du var virkelig en hjælp’’ kom det træt fra den unge kvinde, mens hun gav Sigrun et anerkendende nik.

Efter noget tid hvor at hendes mor og Vigdis fik talt færdig, bevægede hun sig hen til den lidt ældre kvinde og puffede lidt til hende med albuen ,,Hvad siger du til en kold øl nede på kroen? Guderne må vide at jeg har brug for det lige nu.’’

Sigrun fulgte let med over til huset, og det ville nok hjælpe dem at have endnu en kvinde der faktisk kunne hjælpe med selve fødslen. Ikke et kønt syn, og faktisk hadede Sigrun lidt hele situationer. Fødsler var klamme og højlydte, men der var alligevel noget over at moderen tage barnet når det var blevet født og hvordan de bare stråelde, selvom de lige havde været gennem smerte og pinsel for at få det ud.

Hun havde selv under fødslen hjulpet til med at få barnet ud, og selvom hun intet problem havde med blod, så var blod fra de nedre regioner lidt anderledes. Heldigvis havde hun hjulpet i 10 år med disse ting, så i det mindste havde hun ikke lyst til at brække sig over det længere. Eller måske en lille smule, men det var mest det faktum at et kæmpe hoved kom ud fra et sted hvor der ikke burde kunne komme et kæmpe hoved ud. Ja, Sigrun havde i hvert fald ikke planer om at få et barn foreløbig.

Hun vaskede sine hænder, der var blod fyldte og tørrede dem også af, inden hun kiggede over på Pandora, som hun havde fundet ud af hendes navn var under fødslen, siden de havde råbt hende navn for at få hende til at hente ting et par gange. Og det passede egentlig meget godt nu når Sigrun havde tænkt over det. Det var jo ikke fordi hun var dårligt til at huske navne, der var bare stadig en del navne man skulle huske på, og så lang tid hun kunne huske hvillke familier der var, så var det jo ikke så slemt. "Det var intet problem, man bliver nødt til at hjælpe hvor man kan ikke?" sagde hun med et smil. Hun var glad for at kunne hjælpe sine medmennesker.

Da Pandora foreslog at de kunne gå ned og få en øl, blev Sigrun's smil større. "Jeg skulle til at spørge dig om det samme. Et krus mjød eller øl er det eneste der kan tager nerverne efter sådan en fødsel," sagde hun grinende og samlede op sin jakke, hun havde smidt tidligere, for at der ikke ville komme blod på den.

,,Ja, jeg må sige at hvis det er den sidste fødsel jeg skal være vidne til, vil jeg leve et meget lykkeligt liv.’’ grinede hun, hvor efter hun selv fandt sin jakke frem. Før hun nåede hen til døren og ud i den bitre kulde, nåede hendes mor dog lige at komme med en indvending; ,,Barn, næste fødsel bliver med dig som bringer!’’. Det udtryk der måtte have gledet hen over Pandoras ansigt, af rædsel og frygt, kunne nok have fået den mest humorløse person til at slå hen i latter.

Hun skar et ansigt som havde hun fået noget surt at spise ,,Ja den er god med dig moder!’’ hun ventede på at Sigrun var kommet med ud i kulden før hun lukkede døren. Med en lille hoved rysten pakkede hun hendes hænder ind i de handsker der havde ligget sammen med jakken og trak hætte hen over hoved. De få timer de havde brug på at få den lille dreng til verden, havde været nok til få temperaturen yderligere under frysepunktet. Hun forholde sig tavs på hele turen hen til kroen, hun havde ikke så meget af sige, desuden lærte man også hurtigt at ude i denne kulde, holde man takt for tunge, da der alligevel blev brugt for meget energi på, at snakke og når der ikke var noget vigtigt at diskutere lige nu. Følte hun at det var bedre bare at lade være.

Den varme der slog imod kinderne, så snart de trådte ind i kroen, kunne få enhvers kinder til at blusse op. Efter at frosten havde bidt i huden. Hun vinkede til barmanden der stod bag den lille træ disk og pudsede øl krus. ,,To mjød til Sigrun og jeg’’ han nikkede kort og begyndte at fylde krusende op, mens hun trak jakken af og placerede hendes bagdel med et lille dunk, imod den hårde træstol som var placeret foran et lille rundt bord. Mjøden blev placeret foran dem, hvor hendes blege hånd hurtigt lagde sig rundt om grebet ,,For ikke at skulle føde børn, inde for den nærmeste fremtid!’’ sagde hun med et grin på læben og satte så kruset for læberne, hvor den behagelige læskende drik var en velkommen ven.

Sigrun tog sin jakke på og slog hætten op så hun var klar til at trodse det iskolde vejr. Selvom de var mere hårdføre med hensyntil kulde her nordpå, så var der stadig ingen der havde lyst til at få forfrysninger. Hun kunne ikke lade vær med at grine da hun så den rædsel og frygt der spredte sig i Pandora's ansigt. Ja, det var ikke ligefrem en sjov oplevelse at se et barn blive bragt til verdenen. Eller nogen synes det var fantastisk. Sigrun var ikke en fan. Der var bare en masse blod. Der var mindre blodigt at gå på jagt.

Hun nåede lige at tage handsker på inden de begav sig udenfor i kulden og gik mod den eneste kro de havde i byen. Byens mødepunkt var det nok egentlig, da de ikke var blege for at servere hvem end der kom og betalte. Sigrun var glad da de endelig nåede kroen. Vejret var ikke ligefrem mildt nu om dage, men det var også vinter, så det var endnu koldere end det plejede, så varmen fra kroen var tiltrængt.

Sigrun var hurtig til at åbne jakken og tage handskerne af og placerer dem i lommerne, for derefter helt at tage jakken af. Hun placerede sig overfor Pandora ved det lille bord og tog fat i sit eget krus mjød. "Ja, skål for det," sagde hun leende og tog en stor slurk af sin egen. Mjød var nu det bedste og selvom de var en lille by, så havde de altid god mjød de kunne drikke og det var det vigtigste. "Lige hvad man har brug for efter sådan en omgang," sagde hun og slikkede sine læber før hun tog endnu en tår.

,,Hørt hørt!’’ grinede Pandora, og tømte cirka halvdelen af kruset før at hun lagde sig tilbage i stolen. Et dybt suk, og tungen der fjernede det værste skum, fra overlæben. Var egentlig et tegn på, at hun var hun meget veltilfreds. Hun måtte indrømme at billederne af babyen der pressede sig igennem hendes svigerindes underliv. Nok ville hjemsøge hende de næste mange måneder. Men der var nu også et eller andet smukt ved at være med til sådan en begivenhed.
Hendes blik faldt på den ældre pige, eller kvinden var hun jo efterhånden. Som klanens overhoved, var det de færreste der ville stille sig op og sige at det var en ung kvinde man havde med at gøre. Da stilheden havde lagt sig, øllen havde smurt halsen. Var det som om at samtale emnerne var få. Hvad skulle man snakke om? Hvad havde de egentlig tilfældes. For hvis Pandora skulle være ærlig over for sig selv, som hun jo så typisk var. Kunne hun faktisk ikke komme i tanke om hun nogen sinde havde sat sig ned og haft en åben samtale med Sigrun.
Hvad brød hun sig om, hvad brød hun sig ikke om. Hvorfor havde hun valgt at blive klanens overhoved i så ung en alder. Tanker som disse blev i hendes tanker. Mens kruset med mjød atter blev sat for læberne. En ordentlig slurk, og lyden af velbehag som forlod de skummede læber.
,,Hvorfor valgte du at blive leder Sigrun?’’ kom der så endelig, en smule ubehøvlet, men ligetil. Som hun plejede at gøre, når der var spørgsmål eller tanker som hun ikke kunne forstå.

De to kvinder alle aldrig rigtigt haft nogen samtaler. Der var ikke rigtig nogen grund til det, andet end at deres veje bare ikke rigtig havde krydset indtil nu. Sigrun havde snakket med andre i Norkvin familien, men Pandora havde af en eller anden grund aldrig været en af dem hun snakkede med, men så var det jo godt at de kunne redde bod på det nu, selvom ingen af kvinderne rigtig så ud som om at de vidste hvad de skulle snakke om. Heldigt at mjødden var der massere af, så om ikke andet kunne de bare drikke sig fulde.
Hun var noget overrasket, da Pandora pludselig spurgte hende hvorfor hun var blevet leder. "Nogen skulle have jobbet, og jeg var vel træt af at det var de samme gamle mænd der styrede showet," sagde hun og trak på skuldrene. Hun tog endnu en tår af sin mjød, mens hun tænkte lidt mere over spørgsmålet. "Jeg tror egentlig ikke bare at der var en grund, hvis jeg skal være ærlig. Jeg havde vel store ambitioner om hvad vi kunne lave byen til, og den eneste måde at få det igennem, var ved at få en leder position."

De sidste gyldne dråber gled ned af hendes hals, hvor hun hurtigt vinkede manden an. Endnu en runde det skulle der til! Normalt var Pandora ikke typen som der brugte forfærdelig meget tid på at drikke, og hun drak sig bestemt ikke fuld. Men der skulle nok nogle liter til før hun glemte de mentale billeder som havde begravet sig i hendes sind.
Hun nikkede ivrigt til det som der blev hende fortalt. Det gav jo alt sammen ret god mening, det med at ville gøre en forskel. Ville hun jo også selv gerne, måske bare ikke lige så drevent som den unge kvinden foran hende. ,,Bestemt, men hvis det er det som skal til, for at man bliver glad for det man laver’’ kruset blev sat foran hende og hun rejste det igen i vejret ,,Så skål for det’’ ny slurk.
,,Må indrømme jeg normalt ikke gør mig god til det sociale’’ grinede hun, alkoholen var bestemt ved at give hende mere mod på tanden til faktisk at føre en samtale. ,,Som du nok har lagt mærke til, er jeg ikke lige frem personen der gør mig meget i at være rundt omkring.’’ endnu en slurk ,,Så når du ikke render rundt og ordner de vigtige ting, hvad finder du så på?’’

Sigrun tog nu drikkeriet lidt mere roligt end Pandora tydeligvis gjorde. Der var ingen grund til at forhaste det, men på den anden side, det havde ikke været den første fødsel Sigrun havde oplevet, men det var det for Pandora. Sigrun kunne da godt huske at de første par gange ikke ligefrem havde været sjove.
"jeg tager typisk på jagt eller går ud og fisker," indrømmede hun grinende. Hun nød at være ude i naturen, selvom det var koldt, og skrabe føde sammen til folkene i byen. Det havde været en hobby for hende og hendes far i mange år efterhånden. "Men siden du ikke er så social, hvad gør du så og laver? Langt de fleste plejer jo at finde herhen når de ikke arbejder." Der var nok en grund til at næsten alle fandt hen til kroen. Her var altid varmt, altid mjød, og så var her generel en hyggelig stemning. Hvis nogen sloges indenfor, blev de bare smidt udenfor i sneen, for at færdiggøre deres kamp. Hvilket ofte blev gjort hurtigt, da de typisk endte med at stå og fryse udenfor. Det var sådan en effektiv måde at løse konflikter heroppe i norden.