Det havde været en lang og stresset dag på arbejdet. Efter at hadet og krigen mellem lyset og mørket var blusset op var det betydelig svære at drive forretninger i landet. Selvom folket sultet på grund af krigen, var forretningerne svære at drive. Henry havde de sidste par dage mistet et par kareter, som på deres vej ind til hovedstaden med dagens bestilling, var blevet overfaldet af mørkets krigere eller andre som ikke mente at folket i hovedstaden skulle have mad eller Henry skulle have hans penge, økonomien havde stået lidt stille en han var van til, for tiden og det var noget han bekymrede sig om.
Nu var der dog omsider lidt ro i huset og han kunne tage et par timer for sig selv, som han trængte til, men inderst inde var det egentligt ikke alene tid som tryggede ham, nej mere tanken om at være alene. Siden hans kone forlod ham for halvandet år siden, så har det hele været stille og svært og det var heller ikke blevet nemmere psykisk for Henry.

Henry var, igen i dag, iført utrolig fint og farverigt tøj, dette var en af de mange ting som han ikke ville gå ned på, han ville gå i det han ville. Han vandrede frem og tilbage inde i hans atelier, og skimtede konstant op på det maleri han var i fuld gang med at male, men han var ikke tilfreds, slet ikke. Det var han egentligt aldrig, han mente ikke han havde det talent som folk havde gået og fortalt ham og selvom han ved siden af hans forretninger med hans grønt, solgte mange malerier, for flere tusinde, så var han stadig beskeden og var ikke tilfreds. Ved hans side stod et lille bord, hvor endnu et af hans nyere problemer stod skænket op – alkohol. Den sidste tid var han begyndt at drikke og det var ikke lidt, men denne dag var det dog ikke så slemt, han havde fundet trøsten i sit maleri.

Nede i Hallen blev der banket, og butleren lukkede og op og lod gæsten komme inden for og lod personen vente i mens han selv gik op ad trapperne, hvor han bankede på til atelieret.
”Sir, De har en gæst” lød til høfligt fra butleren. Henry lagde penslen fra sig og kigge hen mod butleren, ”Tak. Følg gerne min gæst til min gæst til stuen. Jeg vil være der om lidt” Sagde han roligt og butleren takkede af og lukkede døren efter sig. Henry håbede bestemt ikke at dette var flere dårlige nyheder omkring krigen eller høsten som var gået i gang, det havde der været nok af, men han vidste ellers ikke hvad det skulle være. Han tømte sig glas med wiskey og tog en dyb indånding inden han forlod sit atelier og det halv færdige maleri og gik ned af trapperne og ind i den største af stuerne, hvor han sendte et smil til sin gæst.

Licinia gik rundt i den store stue og studerede billeder, pynt og bøger. Der var noget betagende over stedet. Noget troskab, tryghed og stolthed. Og måske også en god portion sans for kvalitet og mode, ved nærmere eftertanke. Det hele virkede så frygtelig familiært, og Licinia tog sig selv i at falde hen i gamle minder. Den hvide dæmon var iført en lang, sort kjole med bar ryg og tynde stropper, så man kunne ane hendes ryg tatovering, flade hvide sko, og selvfølgelig iklædt sin store hvide pels hængende løst ned over hendes skuldre. Faktisk var pelsen en gave fra netop selv samme mand, som hun nu ventede spændt på skulle komme ind af de store mahogni døre.
Da butleren kom ind igen, efter at havde vist hende ind i stuen, lod hun pelsen glide ned over hendes veltrænede skuldre og lagde sig i en bunke omkring hendes fødder. Huden lignede finslebet marmoreret, mælkehvid hud, der skinnede som om tusinde bittesmå diamanter er indsvøbt i overfladen. Hendes lange, hvide hår hang løst ned over hendes bare, hvide skuldre og ned ad ryggen. Hendes ansigt virkede på en gang både skarpt og mildt, fordi kindbenene var høje og næsen lige, mens kinderne var en smule runde og hagen som en blød pude.

Butleren var hurtig ovre og samle pelsen op og smide den over armen. Licinia ignorerede hans nysgerrige og måske en anelse skeptiske blikke, da hun gik over til bar vognen og dristede sig til et glas whiskey. Med fingerspidsen kørte hun rundt og rundt om den whiskey våde kant på whiskeyglasset, der glimtede som slebet krystal.
Blikket faldt over et imponerende oliemaleri af adelsfamilien i den fjerne ende af rummet. Farverne var varme og illustrerede Henry i alt hans pragt, der holdt en beskyttende hånd på hans ekskones skulder, der havde hans små børn på skødet. Licinias saphirblå øjne, der var indrammet af bjergtagende lange vipper dvælede over portrættet af Henry. Han havde altid haft den største lyst til at bade hende i al den omsorg og venlighed, som hun higede efter. Alligevel følte hun endnu ingen skyld. Nu var hun her jo, ik?

I stedet vendte hun sig om mod døren, hvor hun kunne høre Henry komme ned ad trappen. Hun rettede på kjolen, og rankede ryggen. En pose hun havde øvet sig længe på foran spejlet i dag. Whiskey glasset holdte hun hævet i hånden og tager en forsigtig slurk. Det var som ild i hendes hals, hvor varmen bredte sig helt ud i hver afkrog af hendes krop. Til slut, smilet! Hun smilte en af de sjældne smil, hvor det hvide i hendes tænder og krumningen af hendes læber fik al tvivl og tvetydighed til at forsvinde i nogle magiske sekunder. Måske det ville kunne tage toppen af hans reaktion?
Da Henry endelig trådte ind i rummet, fik hun et sug i maven. Han så lige så betagende ud, som den sidste aften hun så ham. Hvor længe siden var det nu? Men under hans stolte facon, kunne hun ane en træthed, der lå som en skygge over ham.

”Henry Fox!,, udbrød hun forbavset med den mest honningsøde stemme, som hun kunne præstere, "Du er ikke en let mand at komme i audiens hos. Hvor har du dog gemt dig?,,

Han rankede ryggen i mens han gik ned af trappen og stod foran døren hvor han prøvede at samle sig nogenlunde, for han ville nødig have at hans gæst skulle se ham være tynget, som han egentligt var. Dette var ikke noget han ville vise ud af til. Han åbnede døren hvor han blev mødt af den mest bløde og rare stemmen han længe havde hørt, Licinia, det havde han bestemt ikke regnet med, tænkte han til sig selv, og en blanding mellem glæde, chok og forbløffende jog igennem hans krop.

Det var længe siden han havde set hende og hun var ligeså tiltrækkende som hun havde været sidst de havde været sammen. Det var hans affære med hendes som havde fået hans ekskone til at forlade ham, sammen med børnene og samtidig var Licinia også forduftet, hvilket han ikke helt havde forstået og nu stod hun pludselig i hans stue igen? Hendes forduftende havde sammen med bruddet med ekskonen startet han psykiske nedtur og inderst inde havde han savnet en kvinde i hans liv, en kvinde som ville elske ham og en kvinde som han kunne forkæle med hans penge og havde en god tid med her på gården, men om Licinia mere var en elskerinde, var han ikke helt sikker på, men det skulle de nok finde ud af.

Hun var tiltrækkende flot og hendes sorte kjole var fantastisk, ligesom han kunne lide det, men han vidste at hun var lige så forfængelig som han selv var, og det var også en af de mange ting han kunne lide ved hende. Han kendte hendes små svagheder, og det var dem han skulle spille på.
Han lagde hurtigt mærke til hendes flotte ansigt og bevægede sit ansigt ned i hendes kavaler gang som havde en dyb udskæring.
”Licinia!” Sagde han chokeret, men med en rar stemme, dette havde han ikke forventet, men det sendte en lettelse igennem ham, ”Jeg skulle næsten spørge Dem om det samme, min kære?”

Han gik hen til bar vognen og skænkede sig selv et glas wiskey, vel vidende om at han allerede lige havde tømt et glas oven på, i hans atelier. ”De ser smuk ud, som altid” Konstaterede han smilende og nærmede sig hende.
Han gik hen for an hende og kiggede ind i hendes flotte øjne, ”Hvad bringer Dem hertil, kære?” Var hun kommet tilbage for hans skyld eller hans penge? Eller måske var det bare et savn som bragte hende tilbage til ham, og han håbede selvfølgelig på det sidste. Men alt i alt, så var det rart at hun var her nu.

Da Henry lod helt ugenert blikket vandre op og ned ad hendes krop, undertrykker hun en sejrrig fnisen. Det eneste hun dog ikke kunne skjule, var de rødspættede kinder, der blussede op og som stod i stærkt kontrast til hendes hvid, skinnende hud.

Mon han havde tilgivet hende for at havde forladt ham i hans værst tænkelige situation?

Hun smilte da hans blik for en kort bemærkning hvilede på hendes kavalergang. Kjolen sad som var den syet på hendes krop og overlod derfor ikke meget til fantasien. Samtidig var udskæringen så dyb, at man skulle tro hvis ikke hun hev op i kjolelivets kant, at det hele ville vælte ud. Tydeligvis meget koordineret. Hun var dog kvinde nok til, eller rettere sagt dæmon nok til at besidde en stor selvtillid og ligegyldighed over for andres meninger i omverdenen. Så hvad andre måtte tænke om hendes påklædning og bramfrie facon, påvirkede hende ikke det mindste.

”Gemmer mig? Du ved godt det ikke er noget jeg gør mig i min kære," påstod hun uskyldigt og lavede en cirkulerende gestus med den hånd som holdt om glasset, ”Jeg er altid omkring,, Licinia prøvede bevidst at undvige spørgsmål vedrørende hendes forsvunden i håb om, at hendes uklare formuleringer ville kunne lede ham væk fra emnet og i stedet bare fokusere på her og nu.

Licinia tog komplimentet til sig med et kattelignende smil, og gengældte indsmigrende, ”Du har heller ikke forandret dig det mindste,, selvom hun anede en tyngde ved hans skuldre, som noget der plagede ham. Henrys skønhed og maskulinitet var overvældende. Hans ansigt var som altid varmt og imødekommende, men indeholdte også et alvorligt indtryk. Den måde hans øjne skinnede på, når han talte til hende fik det til at kilde i maven. Henry så godt ud, og han var sikkert udmærket klar over det. Havde hun nogensinde stødt på et navn, der klingede dejligere end Henry Fox? Det lød, som om det var skabt af penge og charme, hvilket det nærmest sikkert var,

”Oh Henry, sidst jeg så dig, var vi dus. Skal vi ikke glemme formaliteterne. Var ikke så svært dengang,, affærdigede hun ham. Licinia slog blikket ned, bange for at Henry skulle læse længslen i hendes øjne og bruge det imod hende. Så løftede hun udfordrende glasset op ti munden. Hendes læber lukkede sig omkring glassets tykke hinde, og den mørke, skinnende whiskey løb ind mellem de sorte læber og hvide tænder. Da han stillede sig foran hende så hun ham udfordrende an, inden hun vendte om på hælene og satte sig ned i en af hans store, dybe sofaer. Licinia lagde benene over kors, og i det hun gjorde det afslørede slidsen i den ene kjole side, hendes gyldenhvide lange ben.

”Jeg var på gennemrejse og tænk sig, pludselig stod jeg uden for din indgang. Mine tanker havde vist ledt mig hele vejen tilbage til en gammel…,” Licinia tog en kunstpause og kiggede overvejende på Henry, ”ven,, afsluttede hun.

"Hvordan er livet så her i Medanien?,, spurgte hun nysgerrigt

Henry havde mere eller mindre tilgivet hendes forsvinden, han var i hvert fald klar på at fokusere på her og nu og lade historie være historie. Han var glad for at hendes vej havde ledt hende til hans dør og håbede ikke på at hun endnu en gang ville forlade ham, for hvad der end måtte være derude bag hans døre.
Han rankede lidt mere op i sig selv og stod stolt over for hende, men havde samtidig svært ved at fjerne blikket fra hendes, noget så skønne, krop og når han endelig fandt hendes ansigt blev han låst i endnu en skønhed. Hendes skønne øjne og blide sorte læber, som han havde lyst til at kysse, fangede ham i et hårdt, men samtidig blødt blik, men han var fast beslutte på at blive ved ansigtet.

Han smilte ved hendes kompliment og kom med et roligt smil til hende. Han vidste godt at Licinia var glad for ham, men inderst inde var han måske ikke helt sikker på det og var derfor glad for at der var nogle som, igen, fortalte ham det, og at det lige netop Licinia, var guld værd for ham og hans selvtillid. Selvom han prøve at virke så sikker og selvtilfreds, som aldrig før.

Men mon ikke at Licinia havde afluret ham og vidste hvordan han inderst inde følte? Hun kender mig jo, tænkte han roligt for sig selv, i mens han ud ad til sendte endnu et varmende smil til hende.

”Selvfølgelig, kære” Sagde han i mens han kiggede kort ned i glasset og satte det op til hans egne bløde og røde læber og tog et sip af whiskeyen og sendte et charmerende blik til Licinia. ”Lad historie være historie, og glæde os over at du endnu en gang er i mit liv.” Han gik hen og fyldte hans glas og puttet et par isterninger i samtidig, for at holde det koldt. Den måde hun satte glasset op til de sorte læber, fandt han sexet. Hun havde en stor tiltrækningskraft.

”Åh.. Livet i Medanien” sagde han kort og satte glasset op til munden og tømte det, hvor efter han satte det på plads på vognen, så butleren senere kunne fjerne og opfylde vognen. Han tænkte sig lidt om inden han svarede hendes spørgsmål, hvordan var livet her egentligt? Han ville selvfølgelig ikke komme med alle hans bekymringer, han skulle jo gerne virke sikker og charmerende over for hende. ”Det er hårde tider, det kan jeg ikke komme udenom. Den opblussende krig mellem mørket og lyset, gør det svært at lave de forretninger og handler som jeg altid har været i stand til og samtidig så sulter bønderne i Hovedstaden. Det er svært. Men hvad med dit eget liv, hvor har det ført dig hen?” Han kiggede kort nervøst på hende, men slog hurtigt trækket væk og gik hen til hende, tog hendes hånd i hans ene og kyssede blødt hendes hånd og lagde sin anden hånd oven på. ”Lad din gennemrejse slutte her og bliv. Mit hjem er dit hjem” Sagde han kort og aede hendes hånd med sin.

Da han atter så på hende igen, fornemmede hun straks, at han havde tilgivet hende, og mere end noget andet ønskede hun ville blive. Da Henry begyndte at fortælle om tiderne i Medanien, forbandede hun sig selv for at havde spurgt. Licinia var mere end udmærket klar over, hvordan situationen stod til her, såvel som Hovedstaden. Havde hun ikke blot for en dag siden vendt tilbage fra krigen i hovedstaden med hendes gruppe af dæmoner, efter at havde set blodet fylde hovedstadens gader? Hun tøvede faktisk så længe med et svar, at hun frygtede Henry ville fornemme hun skjulte noget, og ville blive grebet af en trang til at udfritte hende. Men hun genvandt hurtigt fatningen og løftede, med hendes frie hånd, glasset med den dragende, ravfarvede væske, som hun bundede i en slurk. Bagefter vendte hun sine store, smukke, saphirblå øjne mod Henry. De skarp blå øjne mod den gyldenhvide hud, gav en dramatisk effekt, og svarede sødladent, ”Det er forfærdeligt, men du har jo altid overlevet de mange kriser i Krystal riget. Hovedstaden skal nok bestå, og inden længe er der mere end noget andet behov for din hjælp og dine forretninger”.

Hvis Ra fik sin vilje, ville hovedstaden stå med en ny hersker. En ny tid vil gry for hele Krystallandet.

Det kom bag på hende, da han tog hendes hånd i sin. Hun så nysgerrigt på ham, da han førte den op til munden og kyssede hendes håndryg. Det var bare en let berøring med de bløde læber. Hun mærkede et stød gå gennem sig, en følelse som hun ikke havde mærket i ja… evigheder. Op indtil nu, havde hun tilbagetrængt enhver fysisk form for kontakt, der ikke indebar kamp eller hård træning i bjergene. Hvor vidste Henry dog, hvad han burde gøre. Duften af ham var endnu stærkere nu, og mere berusende end før. Da han så også fastholdt hendes hånd, blev alle hendes sanser invaderet af minderne fra dengang. Det var lige præcis som hun havde håbet på. Henry Fox, han var hendes. Hendes ejendel. Han tilhørte hende, lige fra det svage øjeblik, hvor han havde taget hende til sig som sin elskerinde.

Endnu engang følte hun sig stærkere – sejrrig – ja følelser der hælede til besidderisk. Hun kunne nemt som ingenting unddrage sig hans indflydelse, og netop deri lå hendes tiltrækning. Men netop fordi, at hun ikke havde værdigede sig selv disse følelser i alt for lang tid, skal der ikke megen overtale til at lade hende blive. Længslen efter at føle sig så smuk og let, som hun følte når hans blik fastholdt hendes, var alt for lokkende.

”Henry!,” Licinia bøjede sig frem og hvilede hendes hoved mod hans bryst. Det lange hvide, kaskade af hår dækkede næsten hendes ansigt, ”Du aner ikke hvor vidunderligt det er at høre dig sige det. Du har altid været en god mand, og endnu bedre over for mig,, Pludselig slog det hende, at dette aldrig ville kunne blive hendes hjem. Ikke så længe hun tilhørte Ra og hans klan. Der havde hun fornægtet sig denne chance. Men det kunne blive hendes andet hjem… I det mindste var der ikke dræbende koldt her, og hun havde savnet de varme bade og samtalerne med Henry. Han fysiske kærtegn og ikke mindst han ivrighed efter at behage og forkæle hende. Hvem kunne dog sige nej til det?

Stadig med hovedet mod hans bryst svarede hun, ”Jeg ville ønske jeg kunne blive her. Men… Jeg har selv nogle forretninger og forpligtelser i Norden. Der er gange, hvor jeg endda ville være bortrejst i længere tid... Men det betyder ikke noget, jeg er her nu,,

Hun rettede sig op, men hvilede hendes hænder på hans bryst, "Hvad med din kone? Og dine børn?,, Licinia havde hørt rygter i månederne efter, at hun havde forladt ham, men det var kun brudstykker af rygter.

Han kunne se på hende hvordan det lille stød gik igennem hendes krop, og det var dette han havde ønsket med kysset og ikke mindst selv havde længdes efter. Han var glad over for hendes komplimenter og han elskede jo at få disse ting at vide. Han ville være den forkælende mand, som han altid havde været over for hende, igen.
Da hun hvilede sit hoved ved hans bryst var hun så nær som han selv ønskede. Hendes duft var stærk og sensuel. Han lod sine hænder glide om på hendes ryg og aede den roligt.

”Jeg forstår” Han ville selvfølgelig gerne have hende hos sig, for altid. Han følte hun var sin, måske ikke står stærkt som følelsen var modsat, den havde han regnet ud, måske ikke så stærkt som det i virkeligheden var, men var glad for hende, så han ville aldrig gøre noget ved det. ”Vi har alle forskellige ting som vi er i gang med og forretninger som skal passe.” Det var selvfølgelig endnu et lille nederlag for ham, for nu vidste han at hun ville smutte igen, men nok komme tilbage. Han kunne jo heller ikke beholde hende mod hendes vilje.

Han lod sit hoved hvile på hendes ene skulder og havde svært ved at besvare hende spørgsmål omkring familien. ”Nu ved jeg ikke hvor meget du har hørt” sagde han stille og holdte en lille pause hvor han aede hendes ryg lidt mere. ”Det var et kort stykke tid efter du sidst var inde i mit liv, hvor hun forlod mig sammen med børnene. Hun fandt ud af det med os to, og det var svært at acceptere for hende”. Han holdt inde igen, inden han fortalte færdigt, ”Det er længe siden jeg har snakket med hende og ikke mindst børnene. Men håber for mine børns skyld at moderen har forladt Hovedstaden." Han slap hans greb om hende og smilte til hende, ”Nu ikke mere trist snak” at fortælle hende det havde været svært og han skulle lige sunde sig. ”Vent her, et kort øjeblik skat” sagde smilende og smuttede ud i gangen hvor han fik butleren til at sørge for at kokken ville servere dem lækkert mad, at tjenestepigerne ville pakke hendes tøj ud i hans store soveværelse og til sidst kom han ind igen med en æske med gavebånd rundt om.

Han kiggede charmerende på hende, ”Du glemte denne sidst du var her”. Han vidste hvordan hun elskede gaver, bade og ikke mindst ren forkælelse. Han lagde gaven på bordet, ”Kokken vil servere god mad inden længe og mine tjeneste piger er i fuld gang med at pakke dit tøj ud i mit soveværelse.. ” Han blev forstyrret, da en af de unge tjeneste piger kom ind ad døren og Henry vendte sig rundt mod hende og kiggede spørgende på hende. ”Undskyld Sir, jeg er her for at følge fruen til hendes bad”, Henry kiggede på pigen og smilte, ”Tak. Det skal jeg nok selv gøre” Han kiggede hen på Licinia og tilbage på pigen, ”Hjælp din veninde med at pakke vores gæsts tøj ud ovenpå og tag så lidt at spise og hold fri resten af aftenen” Pigen takkede, bukkede og smuttede ud af døren og oven på.

Han kiggede tilbage på Licinia, ”Jeg håber ikke at det gør noget at jeg følger dig til badeværelset?” Han stoppede og tog pakken i hånden igen, ”Så kan vi… Undskyld du tage et langt varmt bad.” Han håbede lidt at det måske ville virke, han havde også selv haft en lang dag og derfor kunne han godt bruge et bad og lidt selskab ville være lækkert.

Licinia forsøger at virke oprigtig interesseret i det Henry har at fortælle om sin familie. Hun stirrer ind i hans intelligente blå-grå øjne. Men allerede efter den første sætning, har hun fået den information og bekræftelse som hun har søgt efter, og hendes opmærksomhed begynder at falme. Konen er officielt ude af billedet, og børnene er her ikke til at stjæle Henrys hengivenhed og fulde opmærksomhed. Hun forsøger at lade være med at afbryde ham, og langt om længe viger han selv fra det ubehagelige emne. Aldrig mere skulle hun dele Henry Fox med den anden kvinde.

I det Henry smutter ud af rummet, følger hun ham nysgerrigt med blikket, samtidig med, at hun skubber det lange hvide hår over skulderen. De fyldige lokker falder i kaskader over hendes bryst og går hende helt ned til lænden. Fingrene glider rastløs op og ned ad det smør, bløde hår. Det dufter kraftigt af kokos. Licinia løfter skeptisk øjenbrynet da Henry vender tilbage med en gave i sin favn. Det får det til at kilde i maven af spænding, og hun er så fokuseret på gaven, at hun kun lige opfatter de sidste ord i Henrys sætning, der vedrører hendes ting. Hun vifter godkendende med hånden, mens hun smiler stort og blændende, ”Henry, du forkæler mig! Jeg…,” De bliver afbrudt af en spinkel, genert tjenestepige.

Med glasset i hånden vender hun sig mod tjenestepigen, men gengælder ikke den samme venlighed som Henry over for hende. I stedet krymper pigebarnet en anelse sammen, og sænker nervøst blikket, da hun bliver mødt af Licinias iskolde og afmålte blik. Lige så honningsød og indbydende dæmonen kunne være over for Henry, lige så grufuld kold og frygtindgydende kunne hun virke over for andre. I stedet fokuserer Licinia på Henry. Han er svær at ignorere når han består af næsten helt igennem potent maskulinitet og elegance. Hun kan ikke lade være med at reagere på hans kælne stemme, da han selv tilbyder at følge Licinia til badet.

"Man skulle tro, de var bange for, at jeg ville spise dem,, spøger Licinia da pigen forsvinder ud af rummet. Men Licinia er udmærket klar over, at det nok ikke var så langt fra sandheden.

”Så vidt jeg husker, var der plads nok til to i det karbad,, Ordene er som rindende vand og strømmer ubesværet fra hende. Hun rejser sig og tager ham inviterende i hånden, og slentrer nonchalant med Henry i hånden mod badeværelset.

Rummet er beklædt med skinnende, hvide marmorsten. På hylder ligger forskellige krukker fyldt med kostbar badesalt, forskellige sæber, urter og svunget over en stol, tykke håndklæder med et broderet F i guld. Hun indånder den søde duft af roser og lavendel, fra olier som tjenestepigerne har hældt i vandet.med olier og sæber. Midt i rummet stod et stort, rundt badekar som var fyldt til randen med vand og skum. I stearinlysenes skær stiger dampene op fra badekarret og lægger sig som dråber af fugt på de hvide marmorfliser.

Hun havde følt sig et skridt bagefter i sine tilnærmelse, siden Henry kom med sit forslag om at følge hende til badet, men nu, hvor hun står i badeværelset, med Henry i døren, og fornemmer hans ængstelse, er det igen Licinia, der fører an, og verden falder pludselig atter på plads.

En del af hende har lyst til at kaste sig om hans hals og kysse ham inderligt, men i stedet vender hun ryggen til ham, og lader en finger glide ind under en af de smalle skulderstropper. Skubber stropperne ud over skuldrene, og lader kjolen falde til gulvet, så hun kun står absolut nøgen. Hun ser sig nysgerrigt tilbage over skulderen, og smiler et af de skæve, drillende smil. Totalt ugeneret af hans tilstedeværelse. Hendes øjenvipper er sorte mod de blege kinder, der dog hurtig får en rosenrød nuance. Håret er svunget over skuldrene, så det dækker for hendes bryster. Af denne grund kan man også se ryggen, dekoreret af en imponerende farverig tatovering. Et sæt englevinger, der går fra skuldrene til lænden. Langsomt og med vuggende bevægelser går hun over til badekarret.

Det er så varmt, at hun får kuldegysninger helt op i ryggen da hun lader fingerspidserne strejfe overfladen af det varme vand. Hun lader sig synke ned med et frydefuldt suk. Læner hovedet tilbage mod det kolde porcelæn. Ånder dybt ind og ladet et suk fylde rummet. Hun strækker yndefuldt sine arme ud over kanten på badekarret, læner hovedet tilbage, lokker af hendes hår falder ned og kæler for vandet, og vender blikket interesseret mod Henry, som om hun venter spændt på fortsættelsen af fortællingen. Hun føler sig både tung og let på samme tid.

”Det er som om jeg aldrig har forladt det her sted… Må jeg få min gave nu?,, spørger hun uskyldigt

Henry fulgte stolt efter Licinia da hun tog hans hånd og gik med hende ind i det store badeværelse og fik blev mødt at den samme duft af de mange forskellige dufte som kom fra olierne, sæberne og ikke mindst de mange levende lys som pigerne havde sørgeret for at få tændt i rummet, så det hele var perfekt til deres bad. Dampen steg voldsomt fra det store kar i midten og sæben skummede. Henry vidste hvor varmt Licinia ville have det, og sådan skulle det være, og derfor vidste pigerne også hvordan temperatuen skulle være i karreret.

Dette her var noget Henry havde set frem til, lange aftner i selskab med hans dame og han elskede at forkæle hende på alle tænkelige måder, og det vidste han også at hun gjorde, og det var et af de svage punkter hun havde, et af de andre var ham selv. For han vidste hvordan hun følte for Henry. Han gik stolt længere hen imod hende, men stoppede da hun begyndte at tage sit tøj af. Han kom med et lille smil da kjolen røg på det hårde gulv og han kom med et lille smil og længslen efter hende blev større, og han havde næsten glemt hvordan hendes krop var, i den tid hun havde været væk, men hans hukommelse blev hurtigt genskabt. Hun var gude smuk. Hans blik kørte fra hendes flotte hår, ned ad ryggen hvor han altid havde været fascineret af den smukke tatovering som hun havde fået udsmykket på ryggen og til sidst ned på hendes faste bagdel. Han havde lyst til at have hende i sin favn, røre hende og ikke mindst kysse hende intenst og krævende. Han ville have hende.

Han fulgte hende tæt med øjnene, lader ikke et sekund glippe. Han tog sin sweater af og fik knappet sin skjorte op. Han havde aldrig været vild styrketræner, men alt arbejdet havde holdt ham i form og hans mave med lette antydelser af mavemuskler kom til syne og han ville ikke skjule noget overfor hende. Han knappede sine bukser op og lod dem falde til gulvet og trådte ud af dem og fik hurtigt sko og sokker af, og stod nu lige så nøgen som Licinia havde gjort. Han gemte stadig ikke noget væk for hende, men kiggede grådigt på Licinia i mens han gik hen til badet.

Han trådte op i badet, det var måske en anelse varmt for hans smag, men her var det Licinia der skulle forkæles og derfor satte han hans egne meninger til side og lod hende komme til. Han kunne ane hende bryster igennem vandet og den hvide skum, de var lige så smukke som sidste gang og lige så skønne som resten af hende. Han elskede hende, højt. Henry satte sig overfor Licinia og lod også hans arme hvile på kanten af karreret og fik fat i den ene at hendes hænder og lod hans fingre flette ind i hendes og smilede til hende.

Han kiggede på den uskyldigt useende Licinia, ”Efter badet, kære” Sagde han roligt.

Hans synlige beundring behager hende ubeskriveligt meget, det på trods af, at hun er vant til netop denne reaktion fra alle mænd som hun har kendt. Men Henry Fox, er ikke som alle mænd. Han er en slående skønhed, selvom han ikke er en stor, muskuløs kriger, som dem hun omgås med til dagligt. Stearinlysskæret forgyldte hans udhugget og slanke skikkelse, og ansigtet brænder af hengivenhed i de sødmefyldte linjer. En tanke strejfer Licinia, af alle hendes forgangne elskere, er Henry nok den eneste, der har vist en så oprigtig og ren omsorg for hende. Derefter lader hun sit blik glide ned over hans krop, da han langt om længe træder ud af sine klæder. Hun kan ikke lade være med at smile, og hviler hendes hoved mod badekarskanten for at kunne følge ham nøgternt. En bølge af barnlig forventning, og en erindring om følelsen af hans bløde hænder mod hendes marmorhvide hud, rammer hende ukontrolleret og hun fniser, som en anden skolepige. Det er ikke noget, som du ikke har set og prøvet før!

”Det er undrer mig, at en anden kvinde ikke er kommet mig i forløbet, og snuppet en mand som Dem min herre,, driller hun med beundring i stemmen, og gør plads til ham i badet. Hvis det havde været tilfældet, ville det nok ikke havde været med stor besvær at få vristet ham ud af kløerne på det latterlige pigebørn. For i sidste ende, så var de jo ikke andet end børn. Hun kunne til hver en tid give ham så mange gange igen, og med så stor ildhu at selv en lystpige ville blive forlegen.

Da han fletter sine fingre med hendes lader hun sin ene fod glide op ad hans ben, og stopper ved hans lænd. Hun vrikker legesygt med tæerne, der netop lige stikker op ad vandoverfladen.
”Først efter badet? Du ved jeg ikke er særlig tålmodig, og jeg kan endda blive liggende her i evigheder,, beklager hun sig og sukker. Tålmodighed er ikke Licinias stærkeste side. Hun er resultatorienteret om nogen, og hader når ting tager unødvendigt lang tid. I det her tilfælde er hun næsten ved at gå ud af sit gode skind af nysgerrighed. Det eneste der holder hende tilbage, er den summen i kroppen, fra det varme, boblende vand. Hun føler sig tilpas døsig, som i en drømmeverden, med en tæt dis af fugt i rummet. Spidserne af det lange hår flyder rundt og skaber nuancer i det varme vand. Brysterne struttede af den hede varme der omgav dem, men blev diskret gemt væk under skummet. Hun tager en håndfuld skum op mellem hendes hænder og laver en trutmund med de sorte læber. Hun puster sæbeboblerne op i luften og hen mod Henry.

”Henry min kære, vi har ikke engang skålet på vores gensyn!,, udbryder hun lystigt, og hentyder indirekte til den manglende boblevand, der netop ville fuldende denne ekstase af sanseoplevelser. Licinia læner sig en anelse frem, og ser op på denne vidunderlige mand, med et par kælne øjne.

”Vi kan få det vidunderligt godt her. Du behøver aldrig at bekymre dig mere. Jeg skal nok sørge for at få skik på det her sted,” siger hun beroligende og hentyder til hans trætte væsen. Det første hun vil sørge for, er at få omdekoreret samtlige rum. Få jaget mindet om hans ekskone helt ud af huset. Nu hvor hun skulle tilbringe længere tid i huset, end dengang de skulle snige sig omkring, måtte hun først og fremmest gøre det tåleligt for hende at bo her. ”Og når først denne krig er ovre, kan vi atter få liv i dette hus. Jeg tænker middage, udflugter… Åh Henry, du aner ikke hvor meget jeg har savnet varmen. Det er så frygteligt koldt i norden. I det mindste har den pels du engang gav mig holdt mig varm,, hun smiler sødt, da hun bliver opmærksom på, hvor meget hun egentlig ævler

Han nød igen at have en kvinde i huset, selvom hun endnu ikke havde været her i mange timer, men han havde haft sådan en længsel, og der var ikke nogen kvinde bedre end Licinia, ikke engang hans ekskone. Hun er en kvinde som man rigtig kan forkæle og vise omsorg for, og hans glemte følelser var blusset frem fra det øjeblik som hun var trådt ind i huset.

Han lo en smule da hendes fod gled op ad hans ben og op til hans lænd og de små tæer stak op ad vandet.
”Licinia, skat. Du er for utålmodig. Jeg har længtes efter dette i så lang tid, nyd nu og her og ikke mindst vores lange bad. Gaven forsvinder ikke, jeg vil ikke afsløre dens hemmelighed, men du ved jeg at jeg ikke ville give andet end det bedste af det bedste.” Han smilede til hende, ”Det vil jeg altid gøre.” Han vidste hvor utålmodig hun kunne være, men han havde haft en længsel så stor, så nu ville han nyde at hun var i hans hus igen og så måtte hun være tålmodig, han havde selv ikke så travlt. De skulle nok nå det hele. Alt.

Han blev ikke overrasket over hendes krav om champagne, men egentligt mere over at han havde glemt det, det ville jo fuldføre dette bad, næsten. ”Du siger noget, skat. Vi skal have lidt at skåle på”. Han rejste sig op i badet. Vandet gled hurtigt af hans krop og dryppede hastigt ned i vandet igen. Han trådte ud af badet og ned på det kolde marmor gulv. Stearinlysets skær glimtede i hans våde hud. Han vidste udmærket at hun fulgte ham og hans krop i mens hun gik over mod et lille bord hvor der stod en metal spand, med isterninger og champagne. Pigerne havde sørget for den, Henry havde bare forglemt det, ikke noget han plejede at gøre. Han tog den og to glas med over til badet, satte spanden ned og tog flasken op. Proppen røg af og skummet fra boblevandet gled hastigt ned ad siderne og så ned på gulvet. Han smilede til hende og fyldte to glas og rakte det ene til Licnia ”Værsgo, min” sagde han smilende og satte sig eget på karrerets kant.

Han gik om bagved hende og skubbede hende roligt frem ad i badet og satte sig ned bagved hende, skubbede hende tilbage mod ham selv og lod hende hvile op ad hans krop. Han lænede hendes hoved op ad hans skulder og hans næse fangede hurtigt hendes duft. En duft som var stærk, sensuel og blød, en blanding af hendes egen krops duft og hendes gode parfume, på samme tid. Henry havde en svaghed overfor kvinder som vidste hvilken duft de skulle bruge, og dette var noget Licinia gjorde. Intet var tilfældig hos den smukke kvinde.

Hendes blottede hals og hans udsyn til den blottede krop satte lidt mere gang i hans blod omlød. Han skulede hen over hendes skuldre og kiggede ned af hendes krop. Så smuk og tiltrækkende. Han tog en tår af sin champagne og lod sin anden hånd røre ved hendes hals, og lod den så glide ned af den, ned over hendes barm til han stoppede ved maven og lod den ligge hvilende der, mens han bevægede den rundt, roligt og kærtegnede hendes mave.
Længslen havde været stor, og tiltrækkelsen af hendes krop, duft og personlighed større og han havde svært ved at holde sig tilbage længere. Han satte glasset fra ham og drejede roligt hendes ansigt længere tilbage mod ham og satte sine læber på hendes og gav hende et langt, blød og samtidig krævende kys. Han krævede mere, dette havde varet for længe. Følelsen var fantastisk, hendes bløde læber mod hans og så den mørke læbestift som småt smittede af på hans læber, men bestemt ikke noget han havde imod i dette øjeblik.

Om hun kiggede? Licinia kunne ikke få blikket vristet fra ham, om så hendes liv afhang af det. Henry er så flot. Hans krop, dog ikke muskuløs, men stadig gudeligt perfekt. I stearinlysenes skær får hans hud et bronze lignende skær, og vanddråberne glitrer som de løber sensuelt ned over hans krop, og efterlader et vådt spor på gulvet. Dæmonen bider sig i læben og kæmper med at trække vejret lydløst, mens hun beundrer Henry hælde champagne i deres glas. Kunne han dog bare tage sig god tid til at skænke champagnen. Dette udsyn er guld for alle sanser og det sitrer i hendes krop efter længsel.

Da Henry rækker hende champagneglasset, strejfer deres fingre kort hinanden, og hun glider kælent hendes pegefinger over hans. Licinia løfter glasset i en skål og hele hendes holdning udfordrer ham frækt.
”Skål!,, Den dvælende sødme fra champagnen fugter hendes hals, mens hendes lange smalle fingre kærtegner vinglassets kant.

Licinia lader sig dirigere rundt, da Henry sætter sig bag hende. Hun mærker hans hjerteslag mod hendes ryg, og gætter på, om han også har lagt mærke til, at hun gisper forventningsfuldt efter vejret. Hovedet hviler hun tungt mod hans skulder, og sukker dybt. Hun indsnuser den friske duft som er hans, og med en sitren i kroppen venter hun på, at han skal vove at røre hende. Blodet dundrer så meget i ørene, at hun knap nok kan differentiere sine tanker fra hinanden, da hans hænder glider udforskende ned over hendes krop. Hun ved hun er guddommelig smuk; den tynde hals, hvor de hvide hårlokker kærtegner huden, der er så hvid som puddersne, antydningen af de fyldige bryster og de lange hvide ben. Hun er ikke i tvivl om, at Henry er totalt forgabt i hende.

”Min egen” hvisker hun ind mod hans hals. Hun har ikke vendt sig om, men hun er dybt fortabt i hans nærhed. De små nakkehår rejser sig, da han pludselig lader hænderne glide søgende ned ad hendes krop. Luften mellem dem slår gnistrer. Hendes øjne stråler, og pludselig ønsker hun intet andet, end at han ville berøve sig et kys.

Og så omsider! Hun mærker, at hans læber søger hendes, de suger og slikker af hende, indtil hans tunge omsider synker dybt ind i hendes mund. Licinia giver sig helt og holdent hen i kysset, føler sig magtesløs som hun bliver revet omkuld af vældige sansefulde bølger. Kysset er vidunderlig berusende, og en tanke slår hende: Hvordan har hun nogensinde kunne abstrahere sine tanker og krop fra hans afhængige kærtegn?

Hun giver et halvkvalt lyd fra sig, og vender sig om mod ham. Hendes læber savner allerede hans. Blikket beundrer ham; Han er uden tvivl den mest imponerende mand, hun nogensinde har mødt. Og nu er han hendes atter igen. Hun læner sig helt tæt på ham, så han har frit udsyn til hele herligheden og kysser ham indædt og svinger armene omkring hans nakke.

Damia åbnede op for hendes mund og Henry lod hans tunge glide dybt ind i hendes mund. Hun kyssede han dybt igen. Kysset var vidunderligt og frembrusende, blodet pumpede rundt i hans krop, hurtigere end før. Han kiggede på hende i mens hun vendt sig om og sad nu med fronten og den nøgne krop imod ham. Han smilede til hende og lod sine hænder glide om på hendes balder og pressede hende mod hans krop. Underliv mod underliv og krop mod krop han kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede hurtigere og hendes vejrtrækning som blev dybere. Hans egen vejrtrækning gjorde det samme, dette var bestemt en opstemt situation som han længe havde savnet, han havde savnet at have hende i hans favn og nøgen hos ham. Han elskede hende, højt.

Skummet fra vandet dækkede for hendes barm og det hvide lange hår hang ned i vandet og ned over hans bare ryg. Han lod sig blik glide ned i vandet og ned på hendes barm, det som var synligt. Han skubbede hendes overkrop tættere på ham og lod hans læber finde hendes nøgne og hvide hals. Han kunne mærke blodet i årerne og hendes bløde hud som gled ind mellem hans læber. Hun kyssede hende først roligt og dernæst lidt mere voldsomt. Han havde svært ved at være i hans krop. Tiltrækningen var stor og hans lyst til at rive hende rundt var stor. Han lod sine læber kysse og suge, så de efterlod små røde mærker på hendes ellers så flotte hals, men nu vidste han at han havde efterladt et mærke på hende, hun var hans og han var hendes. Hendes hals havde rester af den velduftende parfume siddende på sig, og den blev kun kraftigere som han undersøgte den med hans læber og det var kun med til at gøre det hele mere hedt, han elskede jo en god parfume på en smuk kvinde, og det var med til at gøre hende perfekt.
Hans hånd gled rundt og undersøgte hendes bare ryg, ned ad ballerne og ned på hendes bag lår, som også blev undersøgt.

Han lagde hendes hånd op på hans bryst og lod hende udforske, i mens han bevægede sine læber op ad halsen igen og fandt frem til hendes læber igen, savnet havde været for stort. De bløde og sarte læber med den flotte farve af læbestift var tiltrækkende for hans. Han lod dem roligt røre og lod igen sin tunge glide ind i hendes dybe mund og lod den udforske hendes ru tunge. Henry fjernede sin hånd fra hendes ryg, den anden sad forsat plantet på hendes ene balle, og den anden fandt frem til hendes fyldige barm, han kunne ikke hold sig tilbage og derfor var det hans nye mål, i mens det hede kys forsatte i et heftigt tempo.

Det er tydeligt, at Henry ikke havde forventet gæster i dag. Da han kysser hende, kan hun mærke hans små skægstubbe kradse hendes finfølende hud. Normalt ville han være nybarberet og velfriseret. Henry dyrkede perfektion i lige så høj grad som Licinia, appearnce var alt. I stedet afspejler hans uglet hår, rå skægstubbe og malingen under han negle, at havde brugt dagen på at fordybe sig i sit galleri. På trods af dette, udstråler han samtidig en sådan rå virilitet, at Licinia føler sig grebet af ukontrollerbar begær.

Endnu engang i hendes liv oplever Licinia, hvordan at fortabe sig i Henry Fox på ingen tid forvandler sig fra en underholdende leg til en voldsom ild, helt ude af hendes kontrol. Han føles så forfærdelig rigtig, smager så forførende dejlig – en blanding af stærk alkohol, hans nye last tydeligvis, og den indbydende varme – ligesom den aller første gang, han havde kysset hende lidenskabeligt i ly af mørket. Skuldrene og armene er kraftfulde, hun nærmest forsvinder i hans favn. Hans hofter er smalle og smidige. Han er hård og varm, blød og ru. Alt på samme tid og det er perfekt!


”Oh min kære, jeg har savnet dig,, mumler hun mod hans mund, mens hun forsøger at få sin vejrtrækning og krop under kontrol igen. Hun kærtegner hans underlæbe med sin tommelfinger inden hun kysser ham igen. Det er ikke helt gået op for hende, hvad hun lige har sagt og røbet. Det er også ligegyldigt nu. Det er et hårdt kys fuld af den krævende længsel, som ensomheden i bjergene fik hende til at føle, og som er ved at tilintetgøre hende. Hun er et væsen drevet af lyst og begær. Intet andet. Intet mindre. Licinia lader hun sig modstandsløst trække ind i hans kraftfelt og ind i hans favn.

”Henry,, jamrer hun begærligt, mens hun bugter sig under hans hænder, da hans kyndige og erfarne hænder finder vej til hendes baller. Ilden breder sig indvendigt, hun presser sine hofter mod hans og vover at udforske hans mund på samme djævelske måde, som han gjorde med hendes. Idet hans læber glider sulten ned over hendes hals, lader hun hovedet falde yderligere bagover, giver ham fri adgang til at kysse og nappe. Øjnene er lukket og sindet tomt for andre tanker end følelsen af hans ivrige kærtegn og hans voksende mandom. For længslen efter Henry Fox – trangen til ham – knuser alle protester fra den fornuft, som hun havde oparbejdet i sin tid med klanen, der egentlig allerede var holdt op med at fungere i samme sekund, hun var trådt ind i hans stue. Fingrene glider gennem hans hår, og hun mindes den silkeagtige fornemmelse.

”Sig at du vil have mig, kun mig” befaler hun, hendes stemme er tyk af begær, men hendes øjne er stadig lukket. Hun kan ikke tænke, knap nok tale, kun en spinden undslipper hende. Hendes underliv presser sig mod hans, uden at hun kan styre det. Ved Zaladin...Hele hendes krop skælver. Henrys fingre søger ned til hendes glatte lår, og videre mellem, og hun ønsker det med en chokerende længsel.

Licinia ved hvordan han brændende ønsker at forkæle hende, give hende alt, hvad hun peger på, købe nye klæder, chokerende dyre kjoler, der fremhæver hendes fænomenale hvide glans, og begærlige former. Og lingeri, tyndt… smykker i diamanter… nåh ja gaven, den måtte hun huske! Vent hvad? Åh det føles vidunderligtHendes tanker flyver omkring.

Licinia fornemmer sejrrigt, at Henrys kærtegn intensiveres, da han begynder at kæle for hendes bryster. Licinia smiler dæmonisk og stønner, da hendes bryster er tusinde gange mere følsomme end ellers og det føles ugudeligt. Hun vrider sig under hans hænder og svajer under ham. Dæmonen kan mærke hvordan hun uundgåeligt forelsker sig mere og mere.

Hendes stemme var fuld af begær og lød smukt i hans øre da hun hviskede til ham, ”Der er ingen andre i denne verden som jeg vil have. Kun dig, Lici skat” sagde han roligt og tungt. Hans vejr trækning var tung af ophidselse og den rus som hun gav ham. Hun var helt fantastisk og han havde ventet på dette så længe. Han bevægede sine mund fra hendes, ned til hendes hals endnu en gang og bed blødt, men samtidig hårdt i den smukke hvide hud.

Henry kiggede på hendes smukke ansigt og smilte charmerende til hende, og skubbede hende væk, endnu en gang og rykkede sig selv væk. Han skubbede hende ind til kanten igen og satte sig for an hende, med fuldt udsyn til hele hendes nøgne krop, som skinnede i det blanke vand, den hvide skum var så småt begyndt at ligge sig fladt på vandets overflade og havde derfor ikke mulighed for at skjule hendes fantastisk smukke krop, som satte så meget gang i hans egen. Blodet pumpede rundt i hans krop og hendes berøring og bløde læber gjorde ham opstemt og lysten til hende blev kun større og større.
Han skubbede hende helt tilbage til kanten og lagde hendes arme ud på kanten, så han bedre kunne arbejde sig frem ned af hendes krop. Han pressede sine egne hofter ind i mod hendes og lod hans underliv glide op ad hendes, og fik fremkaldt et støn fra hende.
Før havde han stoppe sin mund ved hendes hals, men nu lod han den udforske hendes krop mere, og stoppede denne gang ved hendes runde, store og velplacerede bryster, som han kærligt og blidt udforskede med hans ru tunge. Huden og dens spids forsvandt mellem hans læber og blev kærligt behandlet af både læber, tunge og de hvide tænder. De små støn fra Licinia blev ved, og synes ikke at stoppe ved hans berøring af hendes egen barm.

Han kunne mærke hvordan hans egen forelskelse blev større og større, og hans tanker forsvandt i en kærlighed og sensuel rus omkring hende. Han havde ikke lyst til at stoppe det de havde gang i, han havde slet ikke lyst til at skulle sige fra vel til hende, for hans skyld måtte hun godt forblive hos ham. Henry vidste hvordan Lici, elskede den måde han behandlede hende på og derfor ville han ikke stoppe med det han var i gang i, og måtte bruge hvert eneste minut hun var i hans favn på at forkæle hende. Det gjorde hende glad og det gjorde ham glad og tilfreds.
Hans hænder undersøgte resten af hendes krop, i mens kærtegnelsen af hendes barm var i gang. Rundt på barmen, ned på maven og endte ved hendes inderlår som de roligt og langsomt gled op ad.

Henrys stemme buldrer ved siden af hendes øre. For hver gang hun hører hans stemme, får det hendes blod til at pulsere hurtigere. Licinia mærker, hvordan Henrys læber glider blidt over den elfenbenshvide hud, hvert kys bliver hårdere end det forrige, mere utålmodigt, mere krævende.

Da han presser hende tilbage mod badekarskanten, åbner hun dovent øjnene og føjer ham forventningsfuldt. Hun overgiver sig helt og holdent til denne vidunderlige mand. Denne Henry Fox! En mørk knurrer bryder frem mellem hans læber da han læner sig ned og gør krav på hendes hungrende mund igen, med endnu et heftigt kys. Luften er næsten elektrisk. Alt er ladet. Licinia gløder af liv, og samtlige kvinder så i sammenligning ordinære og sjælleløse ud. Og det på trods af, at hun er dæmon.

Hun udstøder en lille overrasket lys, da han gnider lidt hårdere på hendes strittende brystvorter, og hun begraver frydefuldt fingrene i hans hår. Da hans mund begynder at bevæge sig længere ned, giver hun et halvkvalt lyd fra sig og smiler et solskinssmil. Hun kærtegner hans nakke og ligger hovedet bagover badekars kanten, så hendes bryster bliver hævet over vandet. Glimtende vanddråber glider kærtegnende ned over hendes hud.
Hun gisper da Henry begyndte at slikke og nippe til hendes hårde brystvorter, og tager et fast greb om dem og presser dem mod hans sultne mund.

Hans hånds legende bevægelser mod hendes brændende kød pirrer hende. Hun stønner da sulten skyller ind over hende i en gysende bølge. Utålmodigheden overmander hende, så hun griber fat i hans hånd og guider den bestemt længere op ad hendes inderlår og videre op til hendes glatte kløft. Hun er våd og ude af begær efter ham. Berøringen sender en chokbølge gennem hendes krop. Licinia svajer modtagelig idet hun svælger i følelsen og forvandler hendes krop til gelé.

”Mere…” Hendes stemme er tynd og hæs af lyst, men besidder alligevel en kommanderende og krævende styrke. En bølge af fugtig varme vælder op mellem hendes ben ved tanken om at have ham inden i sig. Licinia klynger sig til ham med en feberhed sult, en umættelig trang til at mærke ham inden i sig. Hans erektion er en tung længde af stålhård varme der presser mod hendes underliv. Hun lader sin hånd glide ned og kærtegne ham, så løfter hun sine hofter for at tage imod ham. Men i stedet for at vente på, at han støder op i hende, får hun ham skubbet tilbage. Rollerne er byttet. Nu er det hende, som sidder overskrævs på ham, og løfter sine hofter op over hans erektion. Langsomt, men krævende, rider hun ham med de hvide bryster gyngende i stearinlysenes skær.

Henry nåede ikke rigtigt at opfatte hvad der skete da Lici pludselig fik overtaget i deres situation, han var lige begyndt at nyde at styre situationen og hendes våde kløft som glædeligt havde nydt hans fingre oppe i sig, men nu var situationen vendt om og Henry lå med hovedet lænet op ad badets kant og nød hvordan dt hun gled op og ned af hans hårde lem, som, indtil videre, kørte roligt ind og ud af hendes våde underliv. Lici styrede showet og tempoet, og Henry kunne ikke lade være med at nyde det hele. Lici var en fantastisk, krævende og smuk kvinde, som han kun ville have mere af.

Han lod en lille knurren forlade sin mund og smilede frækt og krævende til Lici, ”Mere” sagde han krævende og stønnede småt i mens at Lici øgede tempoet og holdte sig fast i badets kant i mens hun med sine hofter fik hans hårde lem til at støde hårdere og hårdere op i hende, og han fik et tilfreds smil på læberne. Han rettede sig op og greb rundt om Licis liv med den ene hånd og holdte sig tæt ind på hende, i mens hendes hårde stød forsatte. Han ville ikke bare ligge og nyde, nu skulle der ydes.
Hans frie hånd greb om hedens ansigt som han trak ned til sig. Han lod læberne mødes hinanden og bed blidt, en krævende i hendes underlæbe og lod derefter hans tunge glide ind i hendes mund. Tungen gled rundt og legede med hendes ru og bløde tunge, det føltes dejligt.

Han stoppede ikke det krævende kys, men forsatte i ligeså højt tempo. Hans hånd gled endnu en gang ned af den hvide hals, ned forbi mærkerne han havde sat, og ned til de stive brystvorter som de små vand dråber dryppede ned fra. Han tog et hårdt greb om en af brysterne og kærtegnede den hårdt. Interessen faldt dog, ikke fordi at hende bryster ikke var spændende, de var perfekte og runde. Gudedommelig flotte. Men der var noget andet som tog en større interesse fra ham. Han lod hånden glide ned over hendes bløde mave og fandt frem til hendes underliv, hvor hans eget lem bankede op i hende. Han lod sine fingre glide ind mellem hendes læber og fandt frem til hendes bjerg og masserede det med en stor kraft.

Lysten var utrolig stor og han havde svært ved at være i sin egen krop, han ville have hende hårdere og længere. Han ville tage hende vildere, rusen af sex og kærlighed strømmede rundt i hele kroppen og var slet ikke til at bære. Han vidste bare at det var alt for længe siden at han havde nydt en kvinde på den måde som han var i gang med nu, og han ville ikke nyde andre end Lici. Hun havde ham hvor hun ville, og for ham var det fint. Livet uden en kvinde i hans liv havde varet for længe og måtte godt stoppe nu, hvor hun endelig var tilbage, men chancen var jo ikke så stor.

”Du er skøn, min skat” sagde han svagt til hende, stemmen var hæs af begær og stønnen som samtidig ville ud med ordene gjorde hans ord lidt svagere. Hans fingre kærtegnede stadig hendes bjerg, inde bag hendes bløde og våde læber. Hans mund havde nu, samtidig, fundet frem til de bløde og strittende bryster og med hans tænder fik han fanget en af brystvorterne og bed roligt og blødt i den med hans spidse tænder. ”Jeg elsker dig” stønnede han, og tog hårdt fadt om hendes røv med begge hans hænder, og med sin muskuløse krop løftede han hende op og holdt godt fat under hendes bagdel. Hans stive lem var stadig oppe i hendes blødt og dybe underliv. Han trådte sammen med hende ud af badet og trådte ned på det kolde marmor gulv. Vandet fra de våde og nøgne kroppe rendte heftigt ned på gulvet og gjorde gulvet noget glattere. Deres kroppe glimtede i stearin lysets skær og varmen i rummet havde fået de få vinduer til at dugge totalt, og det rendte så småt også ned af glasset.
Han bar hende hen til bordet hvor han tideligere havde hentet spanden med den kolde champagne som de samme havde nydt tideligere på aftenen. Han lagde hende på det ryddede bord og sendte hende et frækt og krævende blik, han krævede meget mere og de var slet ikke færdige med deres elskovsagt endnu, den ville vare længe, hvis det stod til ham.

Han trak sit stive lem ud af hende, og det stod stadig ligeså stift som det havde gjort fra start, men var nu dækket af hendes dejlige safter som hendes underliv havde sat spor af. Han satte sig ned på hug og spredte hårdt hendes ben og havde frit udsyn til hendes kløft. Han lod sin tunge gå på opdagelse i hende. Først med rolige slik uden på. Hendes safter var ligeså dejlige i hans mund som på hans stive lem og dette var også en forkælelse som han vidste hun nød. Den gled ind mellem hendes læber som han fingre havde gjort tideligere. Han fandt endnu en gang frem til hendes bløde klit, som tydeligvis nød hans forkælelse, for Lici kunne ikke holde stønnene tilbage og hendes hånd fandt frem til hans gyldne hårdt som hun hårdt rev i, i mens hun rev sig af nydelse på det store bord. Tungen var efter noget tid ikke nok og han lod nu tre fingre glide op i hende og hendes nydelse blev kun større af dette.

Han rejste sig op og trådte helt ind til hende og spredte hendes ben lidt mere og lagde dem op på hans egne skuldre, så hun kunne hvile dem i stedet for at skulle bruge kræfter på at holde dem oppe. Han skubbede den endnu engang op i hende med et hårdt stød og fik et kraftigt støn ud af hende, som han ønskede. Tempoet i badet havde været godt og dejligt, men nu skulle det ikke være rart, eller det skulle det og det ville det også være for dem begge, men nu skulle det være hårdt og råt. Lici skulle kunne føle det i morgen tidlig, hun skulle kunne huske det så længe som muligt.
Han stødte hårdt op i hende, igen og igen og kunne slet ikke stoppe. Begge stønnede, og nød hvad der blev gjort på bordet den aften. Han greb fat i hendes bryster, han kunne lige akkurat nå dem, hvis han lænede sig lidt ind over hende, stadig med hendes ben over skulderne. Han ældede dem med hans ru hænder, eller nu var de blødet op pga. al den vand fra deres lange og rare bad. Han var ikke klar over hun stadig var våd eller om det var sveden som gjorde hende fugtig ved hendes runde bryster, uanset hvad så elskede han det. Han elskede at tage hende hårdt igen og igen.

Han forsatte det hårde tempo og stødende kom igen og igen.

Licinia Sitri betragter ham med store øjne, sorte af begær. Hun gisper overrumplet, da han tager hendes stive brystvorte i munden. Hun bider sig i underløber, hendes hår stryger frem og tilbage, perlesmykket- en gave fra ham, danser ud for hendes brystkasse. Licinia skyder lænden frem så hendes krop buer svagt bagover, læner hovedet tilbage og ser op i loftet, munden stadig sammenbidt og klynker liderligt. Deres vuggende bevægelser får stearinlysene til at blafre, og deres skygger glider rundt på væggene, i det rødlige skær fra lys.

Da han hvisker ’jeg elsker dig’, lader hun overkroppen bøje forover, hår og bryster følger efter. Håret falder over Henry som et vandfald, og fejer kildent over hans ansigt, brysterne strejfer hans brystkasse og hun former sine hænder om hans ru ansigt, udforsker de hårde træk alt imens hendes mystiske øjne dvæler i hans. Alligevel kan hun fornemme en utålmodighed i hans stemme.

Da Henry løfter hende op, svinger hun benene omkring ham, og han klemmer hende ind mod sig. Det føltes lækkert stadig, at mærke hans stive lem oppe i sig. Da han ligger hende på bordet, er hendes underliv ved at eksplodere af spænding efter hvad der nu skulle ske. Hun kan ikke benægte, at det tænder hende, når han tager styringen. Endelig at kunne slippe kontrollen og lade sig dominere og bare tage imod.

Da han dykker ned og begynder at slikke hende – ikke hårdt, men heller ikke blidt – skyder hun hofterne frem og begraver hendes fingre i hans silkebløde hår. Han slikker hende og giver hende finger, ivrigt, sultent, men erfaren. Følelsen er så intens, at hun ikke længere kan kontrollere hendes støn, der er blevet så højlydte og klynkende, at hun var glad for at Henry havde sendt sine tjenestefolk hjem. Ikke at Licinia på noget tidspunkt ville føle sig forlegen, men for deres skyld, var det nok bedst sådan. Selvom hun alligevel ved, at der ville være megen fnisen og hvisken i krogene de næste dage, over nyheden om denne mystiske kvindes indtog på gården og herrens sovekammer.

Følelsen af hans vidunderlig talentfulde fingre, som borer sig ind og ud af hende, får hende helt ud til kanten. Lige i det sekund, er det som om, at Henry mærker hendes tiggen efter mere. Endelig svinger han hendes ben over hans skuldre og trænger ind i hende med en voldsomhed, som om det er noget, han har ventet på meget længe. Hun er våd og varm. Hun kaster hovedet tilbage i afmægtig nydelse, og griber om bordkanten over hendes hoved. Tankerne er et stort virvar, og hun ønsker, at han vil gøre en million ting ved hende, hvoraf ingen omfattede at tage den med ro.

I den stilling de nu er i, styrer Henry showet. Da han læner sig dominerende ind over hende, mens hans hænder tager hårdt og krævende om hendes bryster, buer hun ryggen for at møde ham i de ivrige, heftige stød. Hun slikker sig om munden og bider pivende i læben. Blikket glider begærligt ned over hans krop og sin egen, og hun bliver endnu mere tændt af at se ham kneppe hende hårdt og dybt. En velholdt krop, lang og slank, med velformede muskulatur og silkeagtig hud, med et snert af sol. Et lystent suk lyder fra hendes læber. Han er virkelig smuk!

”Dybere!,, sukker hun og lukker øjnene. Da hans lem trænger endnu dybere op i hende, med voldsomme stød, klynker hun over den vidunderlige smerte, af at mærke ham fylde hende helt ud.

Hendes underliv er vådt og varmt og hans lem banker hårdt ind og ud af hende og fylder hende med den største nydelse. Han smiler da hun kaster hovedet tilbage i afmægtig nydelse, og griber om bordkanten over hendes hoved og det giver ham den bekræftelse, på at hun nyder det til fulde og det ved han jo at hun gør.

Hendes bid i de mørke læber tænder ham mere, det var faktisk lige meget hvad den dejlige dame gjorde, så var det noget som tændte ham. Han fandt hende så utrolig fræk og dejlig, så han ville helst forsætte med det de var i gang i hele natten og hvis det stod til ham så skulle de nok komme til det.
Sveden piplede ned af hans ryg, i takt med at tempoet steg og steg, som hun så gerne ville have det og han gjorde jo alt for denne kvinde.
Han lod sit blik glide ned over hende, først hendes smukke ansigt og tænderne som bed i de mørke læber, ned over den blottede hals hvor mørke røde mærker var blevet efterladt af hans egne læber og så ned over de fyldige og runde bryster som strittede op mod ham.
Hendes våde underliv gør det meget nemmere for ham at kneppe hende i det tempo hun så gerne vil have, og det er rigtigt hårdt og hurtigt tempo og han nyder selv, utroligt meget, hvordan han fylder hende med hans stive pik.

På dette tidspunkt om natten ville resten af huset været gået i seng, hvilket kun var en plus også selvom hans tjeneste folk sov i kælderen, ville han ikke have at nogle luskede rundt i huset.
”Kom min skat. Vi gør det færdigt oppe på værelset” Han sendte hende et frækt smil og greb rundt om hende med hans stærke arme og løftede hende op til ham og holdt hende indtil sig, i mens hans pik stadigvæk sad oppe i hendes underliv. Han gik med hurtige skridt ud af badeværelset og blev mødt af en noget køligere luft, hvilket var rart efter det meget varme badeværelse. Da de kom op i det store hoved soveværelse, blev de igen mødt af en kølig luft og et stort antal af tændte stearin lys, som satte en dejlig stemning i rummet.

Han smed hende på sofaen og vendte hende med ansigtet mod sengegærdet og fandt et tykt stykke stof frem og lod hendes hænder binde fast til tremmerne i sengegærdet, der var jo en grund til at de sad hvor de gjorde. Hun var fræk som hun sad der med hendes faste røv strittende indbydende op i luften og inden længe ville han endnu en gang indtage hendes våde og varme underliv. Han satte sig indtil hende og hviskede ind i hendes øre, ”Jeg håber du er klar på en meget lang nat, min kære” og sendte hende et frækt smil og kyssede hendes mund krævende og lod deres tunger mødes inden han lod sig selv glide væk og forsvandt om bag hende.

Han lod spidsen af hans pik glide op og ned mellem hendes bløde læber og trak sig så hårdt op i hende og fik hende til at udbryde et højt støn. Den bedste lyd han kunne få en kvinde til at udbryde, og det var bedst når det var hende. Han lod sig roligt glide ind og ud af hende og nød hvordan hun pressede med sit underliv imod hans stive lem og det gav ham en meget større nydelse. Det rolige tempo gav dem lov til, for en stund, at nyde dette øjeblik som han virkelig havde længtes efter.
Kort efter lod han sin hånd hamre ned mod hendes stramme balder, hvilket lod til at være nydelse efter hendes hoved, for støn blev til en blanding af højere støn og nydelses skrig og han nød det fuldt ud og blev ved, i mens han øgede tempoet og kneppede hende både hårdere og dybere.
Han var smask forelsket i hende.

Licinia havde svigtet Henry, da hun forlod ham. Det vidste hun godt. Fortrød det lidt. Men vidste, at hun ikke ville havde gjort det anderledes. Hun havde brudt samtlige løfter, hun dengang havde afgivet ham, og alligevel ved hun, at hun ville blive ved med at bryde dem. Så længe hendes pligt mod klanen og dæmonriget krævede det af hende. Der er ingen måde at føre ham, hendes elskede Henry, blidt ind i denne livsstil på. Ingen nænsomhed. Ingen tålmodighed. Han gør hende fuldstændig vild i varmen. Han får hende ud af balance. Men på en eller anden måde, ville hun få alt i verden få det her til at fungere.

Henry kunne være lige så hård, som blid. Hun gør ikke modstand, da han binder hende hårdt, lidt for hårdt. Det betyder ingenting, beruselsen af begæret for ham gør hende mindre følsom over for smerte. Da Henry er færdig med at binde hende, ligger hun udspændt på sengen. Med blikket mod puderne og spreder tirrende hendes ben, mens hun stritter indbydende med røven. Det er et smukt syn, hans hænder om hendes pragtfulde bagdel, den dybe kløft i ryggens svaj, til det fantastisk hvide hår, der falder som et vandfald om hendes kønne ansigt. Da Henry tøver lidt for længe, ser hun sig nysgerrigt over skulderen. Synet af hans stramme krop og det liderlige glimt i hans øjne, giver hende en klump i halsen. Sjældent har hun følt sig så tændt og så sultende efter en.

Hendes positur af underkastelse virker lige så euforiserende, endda mere, som den modsatte, når hun red ham. Det dunker i hende af lyst til at komme med ham oppe i sig, og hun er desperat efter at mærke hans stive lem, som han så pirrende kører frem og tilbage.

”Tag mig, sir,, stønner hun, da Henry omsider begynder sine rytmiske stød. Licinia knuger om sengestolperne, da han trænger op i hende endnu engang. Først klynker hun med sammenbidte tænder, men mærker hvor våd hun bliver. Hun spænder ryggen som en bue, og hun presser sig op mod ham for at tage ham helt til roden. Hun er tæt på!

Hun er overrasket over, hvor godt et slag mod hendes ene balle gør. Hun gisper efter vejret og bider sig frydende i underlæben. Slaget efterlader hendes bagdel varm og modtagelig. Henry er udmærket klar over, hvor liderlig det gør hende. Hvert slag er hårdere end det andet, men smerten forstørrer på en eller anden måde bare hendes længsel efter ham. Hun ville have mere, mærke ham mere, hun ville have mere af ham. Mere…