Ingen lyde nåede hende fra andre i biblioteket. Ingen fodtrin, ingen vejrtrækning, intet.
Hvilket desværre kun betød ingen var i bevægelse eller i nærheden af døren så hun bevægede sig forsigtigt frem med blikket vågent for forandringer.
Reolerne var så tillokkende som altid, men deres indhold var sikkert for hende i nat. Det samme kunne ikke siges om hvad der var gemt bag den aflåste dør i siden af biblioteket. Det var den hun i en rimelig lige linie mellem reolerne bevægede sig i mod og den hun stoppede foran.
Et mesterværk faktisk af en dør og låse mekanisme. Sirligt udskåret og med en lås der ikke bare så imponerende ud, men også effektiv. Maralinda havde set på den før så hun var forberedt i nat. Fra en pose i bæltet hun bar om livet trak hun dirke frem og gav sig koncentreret til at lirke med låsen. Hun var klædt mørkt i en enkelt mørkeblå kjole, der faldt i et med skyggerne på glimrende vis. Det samme gjorde hendes hud desværre ikke, men det var der ikke det store er gøre ved. Håret havde hun i det mindste kunne holde samlet og væk i en fletning.
Som hun arbejde samlede hendes koncentration sig om det og kun en smule blev ved opgivelserne efter de første minutter.