Rinne 22.07.2015 20:08
Natten forinden nåede Rinne og Dorín, efter en lang og anstrengende rejse fra Dragorn. Rinne havde styret dem mod en kro i det nedre bydistrikt, der lå klemt mellem et garveri og hvad der muligvis havde været et bageri, der nu var blevet overtaget af rotter og hjemløse. Hvis lugten fra garveriet ikke skræmte de fleste gæster væk, så ville de andre gæster i Den Sprællende Fisk. Maden var billig og logiet var endnu billigere. Kroen var gammel, Rinne kunne ikke huske en tid hvor den faldefærdige bygning stod der, indbydende til dem der ikke havde råd til bedre. Kromutteren havde altid været en ven til gadebørnene, og Rinne havde tilbragt flere kolde natte foran ilden i krostuen, i stedet for at fryse ihjel udenfor. Kvinden, der selv havde en hel flok børn, havde ikke noget at give væk, men hvis man gav en dags arbejde, ville man blive belønnet med en tallerken fyldt med varm mad.De fleste gadebørn havde på et eller andet tidspunkt været omkring kroen, og selvom det var svært at få betalende gæster, når det sengetæpperne var så fulde af liv, at de snart ville udvikle sin egen personlighed, blev der altid stjålet noget. Mange af byens tyve og bandemedlemmer var vokset op på gaden, og de skylde alle meget til den efterhånden gamle kone. Mange sagde, at den eneste grund til at den stadig kørte rundt, var fordi mange bander betalte, når gælden kom lidt for tæt på.
Rinne sad på en af de robuste stole i krostuen, med en tallerken vandede suppe, der smagte af barndom, og et krus øl, der også smagte af barndom. Mørket var faldet på udenfor, men inde i krostuen var der lyst og varmt. Det var næsten muligt at ignorere lugten, men kun næsten. Der var ikke så beskidt som man skulle have troet, Kromutteren, som var det eneste Rinne kendte hende som, gik meget op i at der skulle være så rent som muligt. Måske i håb om at det ville tiltrække flere gæster. Det virkede ikke.
Hun havde tænkt sig at vente på Dorín, men hendes rumlende mave fik hende til at begynde at spise. Det smagte ikke perfekt, men det var bedre end igenting. En ting Rinne havde lært i sin barndom, var ikke at være kræsen. Og efter Dragorn var der ingen af dem, der havde mange penge tilbage, og det gav mere mening at finde det billigste sted, pokkers være lugten.
name me mountain, name me sickening, name me
goddess almighty.
this is my home, i am daughter of fire and air.
i do not exist to make your day sunny. i will be ice storms
and tempests if i choose to be.
this is my home, i am daughter of water and earth
i do not exist to silently agree. i will be
the passion of thunder, the crack in mirrors,
a howl of fury.