Hun lyttede opmærksomt til den andens svar og skar så en lille grimasse. "Lyder ikke rart, men da bedre end at blive fodret til en drage." Hun smilede til Kvinden og kunne så ikke lade være med at rulle med øjnene, før end hun snusfornuftigt svarede. "Nu lyder du bare kedelig og voksen." Eventyr skulle være lige det -eventyr! Noget at drømme om, noget at håbe om, noget at stræbe efter. Det skulle ikke trækkes ned i hverdagslivet og gøres muligt. De bedste historier var trods alt stadig dem ingen rigtig troede på kunne være sande. At høre dem år efter de var sket og hvordan de havde udviklet sig var endnu bedre.
Så nikkede hun samtykkende. "Måske mere. Det er lidt svært at komme ubemærket ned i de dybere dele." Det var tydeligt at hun havde gjort forsøg på det og at hun ikke var tilfreds med at være blevet opdaget. Maralinda lod også en gnist af tøven over at forsøge igen glide ind i sit udtryk. Som var noget dernede værd at frygte at møde igen. Så gled det dog væk, som kvinden gav hende lidt mere om Paladset i hovedstaden. Stadig intet konkret, men nok til at pigen så betaget på hende og lagrede oplysningerne til senere. Hun skulle have drejet emnet lidt også, men for nu snakkede de i det mindste. Et drømmende smil kom frem på hendes læber, som hun forsigtigt skubbede sig lidt nærmere tremmerne og dæmpet begyndte at fortælle. "Det virkede ellers slet ikke virkeligt da jeg så det. Krystalklart og glitrende i det lys der kom ind sammen med vandet ovenfra og larmende som det fortsatte med at falde dybt, dybt ned." Hun så fortroligt på kvinden. "Jeg smed en sten ud over kanten og hørte den ikke ramme bunden! Så der må være langt ned!" Så fortsatte hun så stille som før. "Det er som taget ud af en af de der bøger om opdagelsesrejsende! Og der er bare slet ingen der bruger den vej ud!"