Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 14.05.2015 13:34
Maralinda så afventende på kvinden, som hun havde afgivet sit tilbud og forventede egentlig et hurtigt accepterende svar. Hvem ville ikke slå til med udsigten til mere mad i et fangehul som dette? Lysten var der da også ganske tydeligt i kvinden. Lysten og behovet for mere mad. Det fristede tydeligt, men en anden følelse voksede lige så stille frem i kvinden og foldede sig ud til en sjældenhed for Maralinda at opleve vent mod sig. En modvilje mod at hun skulle lide for kvindens skyld. Hun blinkede let, som følelsen ramte hende og sugede den så til sig upåvirket af noget hun kunne gøre ved den. En smag som den skulle værdsættes til fulde. "Sikker? Det er ikke så svært..." Maralinda så undersøgende på den anden og bestemte sig uden et ord for at ignorere hvad den blonde kvinde sagde. Havde de to i cellen planer om flugt måtte hun hellere sørge for de bare havde en lille smule spiseligt til da.

Hun lyttede opmærksomt til den andens svar og skar så en lille grimasse. "Lyder ikke rart, men da bedre end at blive fodret til en drage." Hun smilede til Kvinden og kunne så ikke lade være med at rulle med øjnene, før end hun snusfornuftigt svarede. "Nu lyder du bare kedelig og voksen." Eventyr skulle være lige det -eventyr! Noget at drømme om, noget at håbe om, noget at stræbe efter. Det skulle ikke trækkes ned i hverdagslivet og gøres muligt. De bedste historier var trods alt stadig dem ingen rigtig troede på kunne være sande. At høre dem år efter de var sket og hvordan de havde udviklet sig var endnu bedre.

Så nikkede hun samtykkende. "Måske mere. Det er lidt svært at komme ubemærket ned i de dybere dele." Det var tydeligt at hun havde gjort forsøg på det og at hun ikke var tilfreds med at være blevet opdaget. Maralinda lod også en gnist af tøven over at forsøge igen glide ind i sit udtryk. Som var noget dernede værd at frygte at møde igen. Så gled det dog væk, som kvinden gav hende lidt mere om Paladset i hovedstaden. Stadig intet konkret, men nok til at pigen så betaget på hende og lagrede oplysningerne til senere. Hun skulle have drejet emnet lidt også, men for nu snakkede de i det mindste. Et drømmende smil kom frem på hendes læber, som hun forsigtigt skubbede sig lidt nærmere tremmerne og dæmpet begyndte at fortælle. "Det virkede ellers slet ikke virkeligt da jeg så det. Krystalklart og glitrende i det lys der kom ind sammen med vandet ovenfra og larmende som det fortsatte med at falde dybt, dybt ned." Hun så fortroligt på kvinden. "Jeg smed en sten ud over kanten og hørte den ikke ramme bunden! Så der må være langt ned!" Så fortsatte hun så stille som før. "Det er som taget ud af en af de der bøger om opdagelsesrejsende! Og der er bare slet ingen der bruger den vej ud!"
Glorianna

Glorianna

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 28 år

Højde / 179 cm

Gloria 19.05.2015 18:40
Gloria smilede smagt til pigen. og undrede sig endnu engang om hvad sådan en pige lavede her i mørkets klør. men inderst inde huskede hun også de foruroligende sider hun havde set af pigen. de var kun i glemt som en smag undertone, pigen ikke altid fik gemt nok væk. det havde været mest tydelig ved deres første møde natten før, men hun huskede hvordan gyssen havde formet sig på hendes ryg. det forvirrede Gloria at den selv samme pige nu ville gå igennem alt det besvær for at give Beon og hendes selv mad.
Gloria nullede lidt hjørnet på den lille bylt. mad ville være så dejligt så hun endte med at smile svagt "Kun hvis du lover ikke at komme til skade" svarede hun så. det var mad og mad var vigtig lige nu.

Gloria Lo en kort hæs latter, ikke at der var meget at grine over men hun kunne ikke lade være "Ja det har du faktisk ret i hun lænede sig lidt op af tremmerne "min far plejede at sige det til mig, jeg hade også de ord.. 'du skal arbejde for det'som om der er eventyr i det" hun så ned på pigen og forstod godt grimasse der var kommet af hendes ord. "Men er det ikke sjovere at være i et eventyr? end bare sidde sødt på sin plads og høre om dem?" gloria så op, og hun fik et lille smil på læben som hun så noget i mørket der ikke var der. "opleve verden, se de store vilde drager flyve højt på himlen, møde hekse og feer. måske en venlig trold der løfter en sten væk så du kan komme videre fra den passage den blokerede? se elverly og de store vandfald der skulle være omkring i skoven, en elementar der laver illusioner af dyr i ilden se de store fremmede byer og anderledes kulture..." hun stoppede og blinkede lidt før hun kom tilbage til virkeligheden. "det er langt sjovere, end at sidde og høre eventyret fortalt, at være der. at se det og føle triumfen, eller smerten"
Gloria sukkede lavt. før hun stoppede sig selv. hun havde vist snakket nok der. hun kunne mærke sin hals værke efter at have sagt så meget på en gang.

Gloria lyttede varsomt da Mara forklarede lidt om vandfaldet. det kunne betyde at de ikke var på de lavere planer, det var nok en god ting, det betyd også at ingen brugte den udgang, hvilket også kunne blive en god ting. men hvordan hun fik pigen til at forklare sig hvordan hun derhen var en anden sag. "det lyder helt fantastisk... det ville jeg gerne se" svarede gloria igen lidt drømmende. "er det lagt herfra?" hun vidste det var et spørgsmål der lidt, ligeud spurge pigen ud. men hun var ved at blive træt og hendes hjerne var ikke det skarpeste når hun sad hernede.

Gloria´s Pro Drinking Tip: 

You Can´t regret what you don´t remember...

Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 23.05.2015 23:48
Maralinda mærkede fristelsen vinde i kvinden over denne modvilje mod at udsætte hende for fare og det fik hende til at værdsætte de sidste glimt af den svindende følelse det mere. Hun undlod bevidst at påvirke den for det ville ødelægge dens renhed for hende. Kvindens ord fik hende dog til at lade det smil hun havde holdt tilbage strømme frem på hendes læber som hun nikkede forsikrende. "Jeg skal nok være forsigtigere denne gang!" Det var en løgn, men mest fordi hun ikke havde været specielt uforsigtig denne aften. Hun havde været overlagt provokerende. Hvilket kvinden bestemt ikke behøvede at vide.

En rynke samlede sig først i pigens pande, som den blonde kriger lo af hende. Så fulgte et lidt fortørnet udtryk der dog hurtigt formildedes og blev erstatte af lyttende interesse. Maralinda satte sig lidt bedre tilrette ved tremmerne, som smilet vendte tilbage og hun nikkede ivrigt. "Meget sjovere!" Iveren og spændingen blev i hendes udtryk, som kvinden fortsatte med at beskrive nogle af de syn hun stadig fandt imponerende og altid havde gjort det. Hun huskede tilbage til første gang hun havde set en drage, set skove blive brændt af og trolde der hærgede. Hun mindedes de byer hun havde set vokse frem og forsvinde, de krige og stridigheder der havde været årsag dertil, men mest af alt de følelser det havde vækket i folk som det skete. "Der er så meget derude jeg gerne ville se..." Hendes smil falmede som hun sagde det og hun vendte blikket op af gangen hvorfra hun var kommet. Som kom hun i tanke om hvor hun var og at hun nok ikke burde være der. I virkeligheden var det mere tanken om de begrænsninger hun hele tiden måtte affinde sig med i sin bevægelsesfrihed der irriterede hende.

Så var det bedre at snakke om vandfaldet og vejen ud. Det var langt mindre indviklet for hende og passede meget bedre ind i de planer hun forsøgte at holde sine tanker ved. Smilet var da også stadig let drømmende som hun svarede. "Ikke særlig langt... Eller. Der er trappen op herfra og hele vejen hen af gangen ovenfor og så en gang mere - en lille en - sådan skjult bag en dør hvor den anden gang drejer - og så er der en trappe ned og endnu en gang der snor sig en del og er fugtig og klam, men den er der heller ikke nogen rigtig der bruger. Støvet er frygteligt tykt dernede og lagerrummene nærmest tomme. Men der føre helt til vandfaldet." Hun fortsatte med at smile og lignede nu fuldt ud et barn der gerne ville gøre en venlig voksen tilfreds.
Glorianna

Glorianna

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 28 år

Højde / 179 cm

Gloria 08.06.2015 17:38
Gloiranna tvivlede på at pigen helt havde forstået påmindelsen, men hun lod det ligge, pigen så ud til at vide hvad hun gjorde, selvom børn sjældent gjorde lige nøjagtigt det. og hun fik et kort stik af nag over at udnytte et barn. men så igen, pigen var ivrig efter at gøre det og var tydelig intresseret i hvad hun havde at fortælle.

Gloria smilede og nikkede hun kunne kun håbe at pigen fik muligheden for at se alle de ting som hun selv så som nogle af verdens vidundere. desværre måtte Gloria tænke at pigen nok kom til at se tingene fra en anden vinkel end gloria selv. pigen voksede ved mærket, hvilket nok betyd at hun ville se det smukke i kaos istedet for balancen. "Det er bare at tage afsted" sagde Gloria en smulge fortørnet, som mindes hun om sine egne begrænsninger lige nu.

Gloria så opmærksomt på pigen som hun fortalte. og forsøgte desperat at fjerne den lidt tågede følelse hun havde i hovedet af træthed og sult og alt det andet hun havde været udsat for. det lykkes næsten og som hun sad mentalt og forsøgte at huske alt hvad pigen sagde. "det lyder... dejligt" for at være ærlig vidste hun næsten ikke hvad hun skulle svare til denne forklaring til hvordan man kom derhen. det var de oplysninger hun manglede for at komme ud.. når hun havde forbundet Beon kunne de måske komme afsted forholdsvis hurtigt. men hendes hjerne var omtåget af træthed så hun skulle bide sig hårdt i de tøre læber så det blødte for at klare hjernen og huske oplysningerne.

Gloria´s Pro Drinking Tip: 

You Can´t regret what you don´t remember...

Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 08.06.2015 20:55
Maralinda så undrende på kvinden som denne svarede hende. Ordene var så enkle. Handlingen så lige til og hun vidste det var muligt. For en tid. Desværre altid kun for en tid. Som hun var ankommet til Midnatsborgen havde hun vidst det var noget hun ville fortryde, men også at hun ikke havde kunne undvige det længere. Trækket havde været for stort og for insisterende og som hun havde mødt Melkor havde fældet klappet. Det var tankerne der fór gennem hovedet på hende, som hun mødte den andens blik og så vendte sit væk. "Du får det til at lyde så nemt..." Hun havde fundet mismod at fylde sin stemme med og det hang også i hendes blik, som hun vendte det tilbage mod de så lokkende grå.

Det lysnede i pigens ansigt so hun fik lov at snakke om vandfaldet og vejen væk i stedet. I hendes iver lå den undertone af hvor fristende var at kende en vej væk, men ikke turde tage den - eller kunne tage den. Den falmede kun let, som Maralinda lagde hovedet på skrå og betragtede kvinden. Trætheden slog imod hende fra denne og det var ikke en følelse hun fandt specielt tilfredsstillende eller velsmagende. Bare.. doven. Som øl der havde stået for længe og var blevet varmt og fladt. "Det er det. Dejligt og ingen leder efter mig der..." Det var en ting der tydeligvis var vigtig for pigen. At hun havde et sted hvor hun kunne være alene med sine tanker og drømme.

Maralinda holdt igen blikket på kvinden, rakte så forsigtigt ud og strøg hende over hånden. "Træthed kan være farligere end søvn her... Det får folk til at sige eller gøre dumme ting..." Hun trak hånden til sig igen og rejste sig så op. Usikkert gled hendes blik op mod trappen, før det fandt kvinden igen. "Der er afløsning snart... jeg må hellere..." Hun tøvede stadig, som om hun var uvillig til at forlade stedet og de gode historier hun havde fået der.
Glorianna

Glorianna

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 28 år

Højde / 179 cm

Gloria 29.06.2015 22:49
Gloria så op på pigen og smilede så, så meget hun kunne uden at sprække læberne. "det er kun det første skridt der svært." endnu engang så hun næsten drømmende ud i luften "når først man har taget beslutningen og taget de der første svære skridt.... så..." hun så tilbage på Pigen og trak på skulderne. hun vidste ikke helt om det var så godt lokke en lille pige som denne til løbe væk, hende forældre måtte være her, og ligemeget hvor onde de var, havde de fleste børn bedst af at have en forældre hos dem der tog sig af dem, pigen ville ikke kunne klare sig selv ude i det vilde.

Gloria kunne nikke genkende til følelsen af at have sit eget sted. og selvom det ikke var det pigen sagde hørte hun det gemt i ordne. "det lyder dejligt at have et tilflugtsted hvor man kan tænke tingene igennem."
Gloria var ved at være træt og det kunne høres i hendes stemme og hendes svar, for selvom hun var oprigtig interesseret i hvad pigen sagde, kunne hun ikke helt får det til at hænge sammen. og det gemt med at hun desperat forsøgte at huske pigens anvisninger til det vandfald gjorde hendes koncentration blev svækket.
Hun så lidt overrasket ned på hånden som pigen rørte hende. men var glad for at vide at ikke alle på mørkets bord var ondskaben selv smilede hun op til pigen "Vise ord som jeg burde tage til mig" svarede hun stille, for træt til at ligge mærke til de voksne ord som var pigen ældre end som så. Gloria så pigen tøve med at gå og rakte så ud mod tremmerne, holdt om dem med begge hænder for at hjælpe sig selv op på knæ og så taknemlig på pigen. "gå hellere, så du ikke kommer i for mange problemer" hun rakte en hånd ud gennem tremmerne for at få pigens hånd inden hun gik igen. da hun fik pigen tæt nok på kyssede hun så blidt hun kunne pigens hånd, hun ville have givet hende et kys på panden eller kinden men tremmerne gjorde det umuligt. "Lad Aldrig nogen fortælle dig at der er noget du ikke kan gøre."

Gloria´s Pro Drinking Tip: 

You Can´t regret what you don´t remember...

Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 06.07.2015 19:48
"Og så opdager de man er væk..." Maralinda fuldførte kvindens stemme ganske stille, men med en undertone af at det ikke var godt at blive taget på gale vegne og at smutte på den måde ville næppe kunne ses som andet. Om nogen ville løfte et øjenbryn hvis hun forsvandt tvivlede hun på. Måske Melkor ville, men hvad han ville gøre ved det havde hun ingen anelse om. Det ville heller ikke betyde det store for tilbage ville hun jo komme - med tiden. For nu lod hun dog følelsen af gru for hvad en sådan handling ville give af konsekvenser blive i hendes blik til hun skønsomt vendte det mod trappen op.

Det var tilbage som hun fortalte om det sted hun havde fundet og nu gav fra sig med flere bagtanker end kvinden sikkert kunne forestille sig. Så hun nikkede bare med et lille smil, som bekræftelse på at det dejligt med et tilflugtssted og betragtede stille kvinden. Denne var tydeligt ved at være træt og det kunne ikke bare ses på hende, men også høres på hendes svar. Hvad der fik Maralinda til noget så personligt som at røre kvinden vidste hun ikke helt, men den lette berøring og de stille ord havde en overraskende stor effekt. Et ægte smil, som hun kunne mærke var dybtfølt. En god følelse. "Det burde du - selvom du er voksen og I jo altid ved bedst..." Hun smilede og blinkede så drillende til kvinden.

En bevægelse i udkanten af hendes syn fik Maralinda til at vende blikket tilbage mod kvinden. Denne var kommet op på knæ og den højde det gav hende fik pigen til at trække sig en smule, men kun til en hånd fandt hendes og hun stivnede let. Langsomt nikkede hun dog og slappede så lidt mere af som undring tog over ved kvindens næste handling. Hun kyssede hendes hånd. Maralinda så forundret på kvinden, men mærkede så et lile smil trække skævt ved dennes ord, før hun nikkede. "Skal jeg prøve på..." Så var hendes blik tilbage mod trappen hvorfra de første dæmpede fodtrin lød. Det var nok til at få hende i bevægelse og uden et blik tilbage ned af gangen og væk, mens hun mesterligt undertrykte at vidste sin tilfredshed med aftenen.

//CLOSED
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3