Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 13.02.2015 04:14
Alexander havde aldrig i sit liv følt sig mere dum end han havde været de sidste par dage. Han havde haft et uheldigt møde med et lille, alfe-agtigt væsen, der havde troet at han var en ækel Mr Hornshore, og efter misforståelser oven på andre misforståelser, havde væsnet brugt mærkelig magi, der havde resulteret i en ret smadret krop. Da det meste var healet, var han gået hele vejen ud af skoven, havde fundet en kro på vejen, hvor han købte en hest for en god sum krystaller, og så var turen gået til hovedstaden. Det tog nogle dage, hvor han ikke rigtig fik sovet fordi han ikke turde ligge på den vinge, der stadig var brækket to steder. Han kunne ikke sætte den på plads, og derfor ville den ikke heale, selvom den magiske evne var på ekstremt overarbejde, fordi den forsøgte, hvilket gjorde Alexander så træt, at han var på udmattelsens rand.

Nu da han endelig var i hovedstaden var det ret slemt. Han sad knap nok ret op på hesten, og da han kom til porten, viste han de forbandede papirer og red videre, stadig i en halvsovende stilling. Han ville nok ikke kunne huske det her møde senere. Da han kom til Ethels hjem vidste han godt, at han måtte håbe på, at staldknægten ikke var ved deres mødested, selvom han nogle gange var det. Da han gik ind til staldene var knægten der desværre, og han måtte tappe på mentale kræfter der næsten var ikke-eksisterende, mens han sendte en tanke ind i staldknægtens hoved om, at hente Ethel, fordi hendes hest tydeligvis var meget syg. Da staldknægten forlod stalden, klatrede Alexander op på høloftet, hvor han blev stående, stadig halvsovende og med en vinge der konstant dunkede af smerte.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 13.02.2015 04:40
Om der var noget ETheldred hadede, så var det nok de stunder der krævede at hun skulle udføre sine 'pligter' som fruen af huset, og holde styr på husholdningen. Smådøsigt, og iklædt aflsappet tøj, sad hun og funderede over planerne og lønnen, hvad der skulle bestilles til hvad, da staldkarlen pludselig kom ind i arbejdsværelset.
Hun så brat op fra det kedelige papirarbejde, med en kop te lige ud for munden, stirrende på manden der bestemt ikke havde lov til at komme i huset, hvertfald ikke ifølge Thomas. Heldigvis var Thomas i den anden ende af det temmeligt store hus, så det gjorde hende ikke så meget.
hun udspurgte den let forvirret udseendet karl hvad problemet var da han kom frem med at der var noget galt med hendes hest, kolik og noget med et brækket ben, hvilket Ethel voerhovedet ikke kunne få til at hænge sammen, ikke desto mindre tog hun en tyk kåbe ud over det løstsiddende tøj, lod husholdning være husholdning, og fulgte karlen ud i stalden.. Til synet af en hest Der stod noget så fromt og gumlede på hø. Spørgende så hun imod karlen, inden hun overvejede en anden mulighed.
Selfølgelig.. Hun sendte ham et tilgivende smil og bad ham gå over til Thomas, der meget gerne ville snakke om årets føl og hingste. Først da hu havde sikret sig at der ikke var nogen i stalden, kravlede hun op på høloftet til synet af en temmeligt skraglet Alexander.
Bare synet af hans vinge fik det til at vende sig kort i hende, og fik hende til at trække sine egne tættere på kroppen.
" Alex, hvad i Lysets magt har du lavet? Hvor lang tid har den været sådan?!"
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 13.02.2015 05:04
Alexander ventede bare tålmodigt, til han kunne høre to komme ind i stalden. Den ene kunne han mentalt mærke, var staldkarlen, for han var jo under Alexanders egen indflydelse, og den andne håbede han på, hvad Ethel, hvilket han også fik bevist, da han kunne høre nogen kravle op ad trapperne til høloftet hvor han stod og var ved at falde sammen af træthed. Hendes stemme vækkede ham nogenlunde og hans øjne blev mere fokuserede, da han så på hende med et træt smil, der hurtigt udviklede sig til grimasse over vingen. Ethels spørgsmål fik ham til, at gå tættere på hende, i et langsomt, træt tempo, og han rystede bare på hovedet af sig selv.
"Et par dage tror jeg. Det skete ude i mørkets skov, og så har jeg rejst tilbage hertil," indrømmede han med det samme, mens han slingrede let på grund af trætheden der konstant var ved at overmande ham.

"Jeg... Har brug for din hjælp," endnu en indrømmelse kom på banen, da han kiggede om på sin brækkede vinge og så tilbage på hende igen. "Jeg kan ikke nå den selv. Jeg ved godt at det ikke er sådan noget du gør tii hverdag, men vil du ikke nok sætte den på plads igen? Jeg kan ikke nå den," virkelig pinligt berørt gned han slg i tindingen.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 13.02.2015 19:37
Hun stirrede vantro på ham, med en hånd placeret på hoften inden hun gik helt hen til ham og begyndte at undersøge vingen nærmere. "Er du da komplet idiot? Den skal på plads og det så hurtigt som muligt.. Ellers ender du som.. " Hun gloede på det vaklende vrag foran hende. " Ja som du er nu.. Lad mig gætte på at dine healingsevner er gået totalt amok i et forsøg på at helbrede skaden? "
Hun rystee opgivende på hovedet og begyndte istedet at sparke rundt i høet for at lave en forhøjning han kunne ligge på. Selvom han nok ville foretrække at stå op, ville hun skulle bruge en helvedes dynge kræfter og besvær på at løfte og skubbe, noget som hun ville få mere af hvis han lå ned, desuden ville hun bedre kunne holde styr på hans anden vinge på den måde.
Hun gjorde et hovedkast imod høbunken. " Læg dig ned på maven, jeg kan få et bedre greb den vej.. Det vil ikke blive kønt, så jeg håber for gudernes skyld at du er god til at holde smerten inde, så jeg ikke skal til at give hele staben der måtte komme rendende en illusion af at det bare er en ko der kælver nede i stalden.... Ikke at vi ligefrem har køer... Ikke i den her stald. "
Først nu forsvandt alvoren kort, givende et lille opmuntrende smil til ham. Det ville komme til at gøre helvedes ondt på ham, det var hun sikker på, men der var ikke noget at gøre ved det, han skulle have haft hjælp fra starten af, ikke flere dage senere. Hun gættede på at det var hans stolthed der havde fået ham til ikke at spørge andre om hjælp.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 13.02.2015 20:57
Alexander rystede bare, en smule opgivende på hovedet. Ingen andre ville forstå ham alligevel, hvis han forsøgte at få hjælp andetsteds fra, så ifølge hans hoved havde han ikke rigtig haft noget valg. "Ja, jeg kan mærke hvordan den tærer på mig," indrømmede han til hendes spørgsmål omkring hans healerevne. Dét, og så fordi han ikke havde sovet tre dage, hvis ikke mere, af frygt for, at gøre det værre for vingen. Han så lidt forvirret på hende, da hun begyndte at sparke hø rundt omkring, men da hun bad ham om, at lægge sig ned, gik det op for ham, at det var derfor, hun havde gjort det. "Jeg skal nok holde det inde," lovede han med et alvorligt blik, før han lagde sig ned hvor hun havde samlet høet sammen.

Han vidste udmærket godt, at det ville gøre ondt, og derfor trak han vejret lidt hurtigere end normalt, mens han ventede. Samtidig var han også træt. Faktisk var han i bund og grund et nervevrag i øjeblikket, der kørte på næsten ikke-eksisterende energier. "Vær sød at gøre det så hurtigt, som muligt," mumlede han lavt, mens han lød som om, at var ved at dø rent mentalt. Det var virkelig ikke sjovt, det her.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 13.02.2015 21:13
"Hvis du har behov for det kan jeg nok godt få sneget dig ind på et gæsteværelse eller få tæpper herop så ud kan hvile dig.. Når det er overstået.. Går ikke ud fra du har spist synderligt meget heller..?"
Hun smed den tykke kåbe fra sig, gøs let over kulden, men vidste at med en vinge der så ud til at være brækket flere steder, så ville hun få nok af varme i den rene og skære anstrengelse.

" Åh jamen Alex~ Jeg elsker jo sådan at torturere dig. Det ved du jo.. Faktisk er det noget af det der tænder mig allermest. " Lød det sarkastisk, som han havde lagt sig ned. Buddet for hende på hvordan det var bedst at ordne vingen var at tage det fra nederste til yderste brud, selvom det også mente at hun nok ville komme til at få problemer med vingen når healingsevnen havde taget over og helet bruddet.
Nåh nok om det. Hun rystede på hovedet og tog et greb om den nederste del af vingen, med en fod placeret ved hans skulder. " Hurtigt tip til til at få smerten til at gøre mindst ondt... Pust langsomt ud når jeg hiver og tag dybe indåndinger... " Med disse ord hev hun uden videre op i vingen, med et sammenklemt ansigtsudtryk som hun besværet fik løftet og skubbet den tilbage på plads.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 13.02.2015 22:29
"Jeg tror, det er bedst, hvis jeg bliver heroppe. Thomas går bare komplet amok hvis han ser, at jeg er her," svarede Alexander mens han lagde sig lidt bedre til rette i høet, bare for at undgå, at vælte når hun gik i gang.
Hendes sarkastiske tone fik et lille, anstrengt smil frem i hans ansigt. "Lige så meget, som at se mig nøgen?" spurgte han i joke, mens han mentalt forberedte sig på hendes handling. Hendes råd forsøgte han at følge, men det fungerede overhovedet ikke, da hun endelig greb fat om vingen. Bare dét, at hun rørte ved vingen var nok til, at det gjorde pisse ondt. Han trak vejret endnu hurtigere, og bed smerten i sig, til hun hev i vingen og det heftige knæk lød.

Alexanders krop ville have ham til, at skrige, men hans mentale udholdenhed afholdt ham fra det. I stedet greb ham fat om nogle høstrå med den ene hånd, mens han bed sig selv i knoerne på den anden, og alle musklerne i hans krop spændte. Kort efter satte healingen ind og begyndte, at få knoglen til at gro sammen. Det ville tage et par timer, men i det mindste ville smerten snart stoppe. "Det... Var ubehageligt," sagde han forpustet, mens han lukkede øjnene og forsøgte at falde lidt mere til ro.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 13.02.2015 23:02
" Og jeg ville gå amok på ham, husbond eller ej.. " Lød det brokkende fra hende, selvom hun godt kunne se hvorfor Alexander foretrak høloftet. " Heh.. Nu smigrer du vidst dig selv.. Selvom din krop da er et ganske smukt syn. "


Hun purrede let op i hans hår. " Undskyld Alex, men der mangler mindst to steder mere af hvad jeg kan se, tilgiv mig at jeg ikke kan gøre det mere behageligt for dig.."
En sukken forlod Etheldred, hun kunne ikke lide at se Alexander være sådan i smerte, velvidende at hun selv var den der bragte ham den, selvom det kun var for at gøre det bedre for ham.
" Parat til næste omgang? " Hun end ikke ventede på et svar før hun igen hev i vigen et af de brækkede steder, og med møje og besvær fik den på plads, med en skurrende fornemmelse hun aldrig nogensinde håbede på at skulle føle på egen krop.
Uden at lade ham få vejret endte hun med at tage fat i den mindste stump, det kunne lige så godt overståes, for fornemmelsen hele den her behandling af ham, gav hende både fysisk og psykisk var bestemt ikke behagelig. En gysen gik igennem hendes krop idet den skurrende fornemmelse kom igen inden knækket.

"...Såh...Er du.. Er du okay..?" Hun trådte foden af hans ryg, og knælede istedet ved hans side, strøg en enkelt lok hår væk fra hans ansigt.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 14.02.2015 00:21
Alexander kiggede blot op med et lidt ynkeligt blik, da Ethel undskyldte, at der var to flere steder, hvor vingen skulle ordnes. Han lavede en mindre jamren begravede sit ansigt i høet. "Bare.. Bare gør det, få det overstået," mumlede han i en opgivende tone, mens han hev sig let i håret. Han håbede aldrig nogensinde, at han ville brække vingen igen, for det var en helt ny oplevelse at brække en del af sig selv, som man nærmest kun lige havde vænnet sig til, var en del af ens eksistens. Og så hadede Alexander i forvejen at brække ting.

Det næste knæk sendte en mindre spasmende trækning igennem kroppen på Alexander, der igen bed sig i hånden i en konstant mental kamp mod sig selv og et skrig der aldrig forlod hans læber. Det sidste fik bægeret til at flyde over, og da lettelsen over at knoglerne sad rigtigt, satte ind, udbrød han et halvkvalt støn af smerte, og lettelse samtidig, mens han så Ethels ansigt foran sig. Han var så uendeligt træt, og hans krop kunne ganske enkelt ikke klare det fysiske stress, så før han nåede at svare på hendes spørgsmål, gik han kold.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 14.02.2015 05:31
ET stille smil gled over hendes læber, da hun så han var faldet hen, højest sandsynligt besvimet af smerterne. Hun valgte at lade ham være, og lod istedet hendes tykke kåbe dække over ham, inden hun kravlede ned af stigen for at finde noget han kunne styrk sig på. Mad og drikke, gerne varmt.. Og et tæppe.

Hun endte med at tage et tæppe fra et af de gæsteværelser der mest sjældent blev brug, et der ikke stod alt for meget ud og nok godt kunne overleve turen i høet. Med den over armen gik hun ned i spisekammeret, viftende kokkepigen væk med en mumlende ordre om at varme noget vand op. Imens fik hun selv smuglet en kniv og nogle æbler ind i tæppet, fulgt af et lump brød og en pølse. Alexander skulle hvert fald ikke sulte, selvom måltider nok var større når han var til bords med hans familie, vidste hun at det her var hvad der sagtens kunne være en hel dagsration når de var ude på missioner.
En enkelt flaske mjød blev der også smuglet ind, men så kunne der heller ikke ligge særligt meget mere før det måske kunne komme hen og se lidt lusket ud med det tæppe. Hun kom tilbage til kokkepigen og fik en kedel med varmt vand og en balje lagt ovenpå tæppet. Hun takkede med et lille smil, inden hun igen gik ud af køkkenet, med vej mod stalden.
Det lod dog ikke til at blive helt så nemt, da hun i samme øjeblik stødte på Thomas og staldknægten.
"Hvad er den af? Hvor er du på vej hen..?" Han greb ud efter hendes arm, men hun trådte smidigt et stykke bagud så han ikke kunne få et ordentligt tag.
" Killian er syg. Jeg tror det er kolik. " Hun forsøgte at lyde så bekymret som muligt, uden at det blev tydeligt at det egentligt bare var skuespil.
"Syg? Jamen så må vi hellere få fat i dyrlægen, gå du tilbage til dit kammer. " Hun stirrede lettere trodsigt på ham, mente han i al forstand at hun skulle blive i sit kammer med en syg 'hest' ventende i stalden. " Jeg har allerede sendt bud efter dyrlægen.. Og nej, jeg vil ikke tilbage til værelset, jeg vil alligevel ikke kunne fokusere. " Fnøs hun. " Ikke kunne fokusere? Det er for pokker bar en hest. Jeg kan købe en ny til dig hvis den dør. "
Hun skar tænder, kunne mærke hvordan hun var ved at komme op i det røde felt. " Bare en hest... Thomas, du forstår ikke hvor megen træning og kærlighed jeg har lagt i ham. "
" Kærlighed du langt bedre kunne bruge på mig, i sengen. " Afbrød han hende.
Thomas kunne takke sin skæbne for at Etheldreds hænder havde travlt med at holde styr på mad, kniv og vand, ellers havde hun med al sandsynlighed stukket ham en flad.
Istedet valgte hun blot at nedstirre ham olmt. " Havde du ikke et avlsprogram og et budget at ligge med Mark. Så lad mig om Killian, men du kan jo alligevel ikke døje at jeg er lykkelig, er det der den ligger og trykker Thomas? Eller er du bare bange for at jeg er for meget kvinde for dig hva!? "
Det sortnede kort for hendes øjne idet han stak hende en lussing, lige foran en måbende staldknægt.
" Kvinde? Hah. Jeg har set kvinder være langt mere kvindelige end dig.. Dig.. Du er fandme bare dårligt opdraget. Men det er vel hvad man får ud af at gifte sig med en kvinde som ikke engang er født indenfor ægteskab, eller med en mor.. Du skal være glad for at din far betalte rigeligt for at få dig af hånde.. Det og dit kønne ansigt, en skam man ikke bare kan plukke de helvedes vinger af." Et sygt smil gled over hans læber.
" Jeg har en mor, og hun har taget sig rigeligt godt af mig, og det ved du!" Lød det hvæsende svar inden Etheldred hastigt drejede om på hælen og i lange skridt forlod dem, med kinden brændede hvor hans hånd havde ramt. Et lykkeligt ægteskab? Det var kun et skuespil for offentligheden. Så snart de var hjemme og Thomas var hvor han vidste han var tryg og havde mest magt, blev han et svin uden lige.

Hun bed sig i læben for ikke at græde som hun besværet kom tilbage op af stigen igen, håbende at Alexander ikke havde hørt alt for meget af den pinlige samtale.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 22.02.2015 03:19
Alexander burde måske være faldet hen og forblevet i sin søvn, men en larmen nede i stalden vækkede ham fra sin ekstreme søvndøs. Han var øm i ryggen, da han fik sig selv op i en siddende position, da han hørte Ethels vrede, næsten provokerende stemme, der opfordrede Thomas til større diskussion. Derefter hørte han lyden af hånd, der mødte kind og Thomas' selvfede stemme, der gjorde ham så fandens vred, at han knyttede næverne og bed tænderne hårdt sammen for at undgå, at flyve ned i hovedet på manden og rive ham fra hinanden. Han hadede Thomas! Han kunne ikke udholde svinet! Han blev siddende sådan, stille, til han kunne høre hende komme op til sig på høloftet, hvor hendes ansigtsudtryk sagde det hele. Hendes kind havde en rosa farve fra Thomas' ækle hånd og han rejste sig øjeblikkeligt, ligeglad med at han var træt og svimmel, gik hen til Ethel og trak hende ind til sig i et hårdt, men også elskværdigt kram.

"Jeg myrder den mand," hviskede han vredt, mens han holdt sine arme om hende, nærmest låst fast, før han, uden at tænke over det, plantede et blidt kys på siden af hendes nakke. Han mente, hvad han havde sagt. Han ville ødelægge Thomas, destruere ham, lige som han destruede en mørkets kriger. I dette tilfælde havde han langt mere had til Thomas end til enhver af disse ondskabsfulde krigere, der bare ruinerede Krystallandet og dets funktionelle hverdag. Han elskede Ethel mere end nogen anden, selvom det mest var som en ven og en slags ekstra arm end som en elsker. Okay, måske også lidt som en elsker, men han havde aldrig oplevet nogen, der var så hårdhændede og voldsomme - og fantastiske - i sengen, som hende. Det var som om, at alting omkring ham blev til støv og der kun var de to og den hede seng, der knapt kunne holde til deres vilde leg. Godt nok havde han været fuld, men sådan havde hans tanke været.
"Ethel.. Vi er nødt til, at få ham væk. Jeg er nødt til at få ham væk. Det går ikke mere, jeg kan ikke udstå lyden af hans frastødende stemme, eller synet af hans afskyelige korpus. Jeg mener det," derefter fandt hans hånd selv vej til hendes hår, hvor han snoede en af hendes lokker om sin finger, komplet ubevidst, som altid.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 22.02.2015 03:47
Etheldred havde kun med nød og næppe fået stillet mad, kniv, vand og tæppe væk, og rejst sig op med en hånd hvilende let på den ømme, dunkende kind, før hun fandt sig selv i Alexanders trygge favntag.
Hun blinkede, en anelse overrasket inden hun lod hånden synke, og tavst blot krammede ham tilbage.
Det nyttede ikke noget alligevel, efter hans opførsel at dømme, havde han højest sandsynligt hørt mere end rigeligt af samtalen.
Hun ville dog ikke græde, selvom hun havde en fandens lyst ti det, mente hun stadig at det ville være pinligt at græde overfor ham. Tårer var for når man var alene, det mente hun selv.
" Du burde hvile.. " Lød det dæmpet fra hende, som en form for protest imod at han stod op. Han måtte have det af helvede til efter a hans regenerationsevner havde været på overarbejde i flere dage.

At høre ham ytre de ord hun flere gange selv havde sagt, både for sig selv men også på træningspladsen, var nærmest en lettelse for hende. En sagte nikken forlod hende. Thomas var og forblev et svin, et svin der kun tænkte på rigdom, magt og at få sig en arving. " Tro mig; hvis jeg havde haft muligheden for at gøre det uden at tabe ansigt eller få mit eget omdømme, eller min fars for den sags skyld, ødelagt.. Havde jeg dræbt ham for flere år siden.. "
Det var bestemt ikke altid lige let at være født ind i en adelig slægt, selv som halvdæmon. Hun begravede selv næsen henne nær hans hår og tog en dyb indånding som hans læber rørte hendes hals.
Et sensitivt sted hun foretrak at folk lod være, mest af alt fordi hun var bange for at de ville røre ved seglet, trykke på det, eller forsøge at bryde det. Kun Alexander havde lov til det.. Alexander også måske skrædderen der i ny og næ kom forbi.
" Der har været gange hvor jeg har overvejet at finde lejemordere.. Men jeg ved ikke hvordan jeg skulle tage kontakt til dem.. Jeg er jo ikke ligefrem den mest diskret udseendet kvinde.. " Hun bevægede sin ene vinger med skyggen af et smil.
Det var sært, men betryggende at vide at hun nu havde Alexander hos sig, i nærheden og i live igen. At have en hun kunne tillade sig og turde at være sårbar overfor.
" Jeg tror du skal være glad for at du kun har hørt denne del.. Det er kun toppen af kransekagen.. Han er forfærdelig.. Jeg er ligeglad med om jeg så skulle ende med at rende rundt og lade som om jeg er dødulykkelig enke det næste år.. Jeg ville bare ønske han ikke var i mit liv.. " Hun snakkede dæmpet, bange for at nogen måske skulle komme ind i stalden og høre deres samtale.
Hendes hånd løftede sig op og strøg ham, en smule fraværende over håret i nakken, inden fingrene begravede sig ind i det.
"Men hvad med rygterne hans død ville give..? Jeg mener gift eller en 'ulykke' ville vel være de eneste måder man kan sikre sig at han er helt væk på, og selv det ville måske virke suspekt.. Åh Alex jeg hader det her!" Hun rystede frustreret på hovedet, næsten ønskende at hun bare kunne stikke af med Alexander istedet, men den gik jo heller ikke. De var venner, lod venner hjælpe hinanden med at stikke af og huse hinanden? Han havde jo også hans familie han nok ville være nødt til at forklare sig overfor. Faktisk var det bare en direkte tåbelig tanke.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Alexander Malcharion

Alexander Malcharion

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 190 cm

Lorgath 22.02.2015 04:32
Alexander rystede med det samme på hovedet over Ethels protest mod, at han stod op. Han ville ikke bare sidde og være ynkelig over sin healende vinge, selvom han var dødtræt og komplet drænet for energi. Det var på tide, at komme i gang igen, at få gjort ting. Én af disse var, at få Thomas ud af ethvert billede, og mens at Ethel forklarede, hvad hun havde af idéer, sprang en komplet anderledes idé frem i hans eget, trætte hoved. Den var svær at fokusere på, men han vidste, at hvor god man end var, og hvor meget, man så end troede på, at Lysets hær var de personer, man kunne stole mest på, så var livet som greve et helt andet slags. Han var trænet i det slags arbejde siden barnsben, og han vidste udmærket, at for at man skulle kunne fungere på alle led og kanter, som en højtstående nobel, så skulle man også være i stand til at lave ånderhåndshandler, For at underminere mulige kandidater til ens resourcer. Han havde gjort det før, arbejdet med folk af lav stand. Idéen tog langsomt form.

"Jeg har en idé.. Vi behøver slet ikke, at tage hans liv. Hans frihed, derimod, er blevet en resource, han ikke længere fortjener," forklarede han, langsomt, og lige så lavt som hende. Thomas skulle ikke nyde godt af sin stand og status, eller titel længere. Han kunne rådne, kunne han! "Jeg kan sørge for, at han får frataget alle sine titler. Og måske endda ryger i spjældet. Jeg skal nok finde ud af noget, Ethel, det bliver ordnet. Jeg stopper ikke, før du er fri for hans ækle hænder," han greb lidt mere fat om hendes hår, men ikke på en hård måde. Nærmere blid.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 22.02.2015 05:27
Etheldred lod sig læne en smule op af Alexander som de stod der, lyttende til hinanden. Det var egentligt en lidt bizar ting. At stå på høloftet over stalden, talende om at myrde eller 'fjerne' den mand der var gift med hende og ejede grunden de stod på.
Som han kom med sit foreslag, rykkede hun en anelse ud fra ham så hun kunne se ham i øjnene.
"Men hvad med mig? Hvis han mister alt.. Vil jeg så stå med det, eller vil det gå til en anden? Og hvis han mister sine titler, så vil jeg vel også miste min, og gå tilbage til at blive baronesse.. Ikke at jeg har noget imod det, men jeg tror nu nok at min far vil brokke sig en god del.. Især hvis jeg endte som reelt set, hjemløs.."
Hun havde ingen forstand på hvordan noget sådant foregik, hun havde selv haft stå rigeligt at se til som barn, og værende baronesse var opdragelsen ikke helt så striks som hun vidste at den kunne blive jo højere op i adelsklassen man lå. Så snart der var bare en lille chance for at ens datter kunne gifte sig med en eller anden højtbåren prins eller lignende, synes folk at mene at de havde set lykken. Det var dog ikke umiddelbart sådan Etheldred selv så på det.
Hvis det ikke havde været for hendes konstante higen efter hendes fars accept og respekt, at få ham til at blive stolt af hende istedet for flov, havde hun været komplet ligeglad med rygter og des lige og for længst skillet sig af med Thomas.
Igen trak hun sig ind til ham.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 12