Outside in the darkness of the night [Renaél]

Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 10.05.2015 20:34
Caitlin stivnede hvor hun sad på hug på rækværket, da den nyest tilkomne elvers blik faldt dømmende på hende. Der var som sådan intet nyt i fornemmelsen af ringeagt, som det gled hen over hende og forkastede hende som intet, og ikke overraskende gled det snart tilbage til den unge elver der stadig stod mere foran Caitlin end noget andet. Hendes blå øjne forblev dog på elverkvinden, der med sin udstråling krævede det, men også var langt den største trussel på balkonen. Det var hende der gav ordrene. Det var hende der ville give tegn, hvis noget skulle ske.

Til en start fortsatte det dog med at gå ud over den unge elver der fik ikke så lidt af en opsang. Ikke at meget af det reelt var sagt, så meget som at det lå mellem linierne. Caitlin kunne se effekten på Renaéls holdning og kunne ikke andet end føle et stik af skyld. Han havde gjort det for at beskytte hende trods alt. En ukendt tøs uden navn, familie eller forbindelser. En uindbudt og uønsket gæst. Hans stemme havde mistet al den sikkerhed den havde haft før og også alt styrke. Ubeslutsom blev hun hvor hun var, vaklende mellem at forsvinde eller gøre gengæld, som elverkvinden tog valget fra hende.

Denne trådte et skridt frem hvilket fik Caitlin til at reagere instinktivt og tydeligt spænde op. Så faldt hele den rødøjedes opmærksomhed på hende og denne gang var der ingen tvivl om at et svar var ønsket. Hvad alder og modenhed hun havde haft om sig alene med Renaél falmede bort og lod pigen fanget mellem voksen og barn tilbage. Noget hun med sine blandede gener kunne forvente at være i en del år endnu. Desværre. Så hendes blik flakkede, før hun indså hun ikke kunne få det fra kvindens og hun nervøst fik sin stemme i gang. "Jeg tror ikke jeg forstår..?" Den anden talte til hende som var alt ondt i verden hendes fejl. Det bestyrkede kun hendes usikkerhed og fik hende til at fortsætte. "Undskyld. Det var ikke min mening at ødelægge noget.. jeg var bare så sulten og.." Hendes blik flakkede igen, som hun tog en beslutning. "...Og skal nok forsvinde..."

Som hun sagde det, satte hun af fra rækværket og tog springet mod grenen hun tidligere havde noteret sig afstanden til. Det var et langt spring. Længere end noget menneske burde have kunnet klare, men hun landede sikkert på grenen og så tilbage mod balkonen med varsomme øjne. Så skiftede glimtet i dem med et slag og blev til overraskelse og så skræk.
Grenen var gledet ud fra under hende.
Instinkt tog over, som Caitlin faldt mod jorden og som hun forvandlede sig til hendes andet jeg, vred hun sig i luften for at lande på alle fire. Det ville også have virket havde træet ikke flyttet andre grene ind, der hæmmede hendes fald ved at lade hende ramme dem i stedet. Ikke noget hun satte den mindste pris på, som hun landede på jorden og blev liggende. Hun var forslået, men klart i live og intet virket brækket. Hun skulle bare lige have vejret igen.
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Toorah Kahvi Nattefrost

Toorah Kahvi Nattefrost

Kommandant i Frosthjem

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 539 år

Højde / 190 cm

Xenix 06.06.2015 22:16
Toorah ville lyve hvis hun sagde, at hun nød at se elvere krympe sig som Renaél gjorde nu, det var aldrig en sejer for hende at skulle nå til et punkt, hvor en elver skulle helt ned i sølet, det var uværdigt og burde være fuldkommen unødvendigt. Omvendt huede det elverlederen ganske, at hendes folk ikke havde glemt hvem hun var, på trods af, at det var mange år siden hendes folk havde været i krig havde Toorah formået at sætte sine spor i historien, spor der var skyld i, at hun nu besad denne magtfulde titel.
"Hvad skal jeg stille op med Dem Renaél? De stiller mig intet andet valg end at snakke med Deres familie. For nu vil det være Dem og Rhovandír, ikke flere ressourcer vil tilkomme Dem fra Deres kære, ikke før De har lært den ydmyghed og flid det kræve at betræde Elverlys jorde!" Det elviske sprog rungede med en overvældende ro, igen benyttede Toorah sig af det sprog der var de to spidsørede væsener imellem, det vedkom ikke mennesket hvordan tingene foregik I Elverly. "Fra denne dag vil ingen arv tilkomme Dem, De må selv opbygge hvad det kræver for at opretholde den levestandard De nu er så glad for, indtil De har genoprettet Deres sprukne ære må De starte hvor alle vi andre startede. Benhårdt arbejde og disciplin!" Elverlederens ansigt var som hugget i sten, ikke én mine var at finde på de fyldige læber, alligevel kunne man let fornemme, hvordan hendes alder strålede igennem de øjne der havde set så meget.
Menneskets flugt kom ikke som nogen overraskelse, mennesker havde en generel tendens til at forføje sig ganske hurtigt i Toorahs selskab om det var på den ene eller anden måde, alligevel kunne hun ikke lade være med at følge formskifteren med blikket, som hun tog et drabeligt spring mod et af de gamle træer, hun kneb øjnene sammen og undertrykte et smil som væsenet faldt ned fra grenen der ikke gjorde som planlagt. Naturen som Toorah var så tæt forbundet med var ikke længe om at fortælle hende, at kvinden var landet tungt på jorden, dette kunne dog ikke interessere hende mindre. I stedet trådte hun et par skridt imod Renaél som efterhånden ikke kunne blive mere slukøret at se på, inden hun lagde en hånd på hans skulder, seende ned på væsenet i skovbunden. "Hvis jeg ser Dem sammen med et menneske igen inden for disse grænser, har jeg intet andet valg end at landsforvise Dem, at sætte et menneske højere end din slægt er yderst utilgiveligt!"
Toorah lod de røde øjne falde på den mandlige elver en sidste gang, inden hun trådte tilbage mod dørene til fortet og forsvandt gennem disse, mennesket måtte vagterne tage sig af, hun havde gjort sit, nu skulle hun nyde sin fest!

Renaél

Renaél

Healerlærling

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 30.06.2015 10:03
Renaél vidste ikke, om Caitlin havde overlevet faldet - og han turde ikke nærme sig balkonens rækværk for at kigge. Hans støvleklædte fødder føltes som om, de sad fast i jorden, og han var ude af stand til at bevæge sig under Toorahs dømmende blik.
Han håbede mest af alt, at menneskepigen var forsvundet i skovens mørke, der lå tæt om skovfortet. Hendes tilstedeværelse her ville næppe bringe hende noget godt, og selvom han ligenu var mest koncentreret om at redde sit eget, sølle skind, ønskede han ikke at se hende ende i en fangekælder et sted - en skæbne, der næppe ville blive behagelig.

Hans fulde opmærksomhed var nu vendt mod elverfolkets leder foran ham, og for nu var Caitlin glemt: frygten for, at han skulle blive smidt ud af Elverly sad stadig i halsen på ham, og et øjebliks uro kunne se i hans ansigt, da hans familie blev nævnt.
Han var ikke sikker på, om de havde mere skuffelse tilovers for ham: familien havde allerede for et par år siden smidt ham på porten, da de mente at hans evner var ubrugelige, og han manglede respekt for elversamfundet. Alligevel var det småting i forhold til at have selveste Toorah til at tale med dem om problemerne med ham, og han vred sig lidt.
At blive gjort arveløs var ikke så hårdt et slag i ansigtet, som man måske ville regne med: når det kom til stykket havde han længe regnet med, at familien for længst havde droppet alt, der kunne gå til ham, og han havde kun ganske få krystaller tilbage - noget der ville blive et stort problem for ham: en elver med luksusvaner.

Alligevel faldt han på knæ, da det gik op for ham, at det var det. Han var ikke i tvivl om, at Rhovandír i den grad ville være over ham med træningen, men han havde fået lov til at blive i Elverly! "Tak Taurn Edhel, De er meget nådig!" Sagde han. Han blev siddende længde efter, at hun var gået, før han endelig kom på benene for at begive sig hjem til sin lille hytte - han følte ikke for at deltage mere i festlighederne denne aften.


/out

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 08.07.2015 19:01
Faldet gennem grenene havde slået vejret ud af Caitlin, som det at lande alt andet end blødt på jorden under det havde slået hende kortvarigt bevidstløst. Kun få øjeblikke, men nok til at hun hørte lette, næsten lydløse elverskridt nærme sig, som hun slog de blå øjne op. Skrækken var veget for selvopholdelsesdrift og hun tøvede da heller ikke mange sekunder med at komme på benene. Disse ville endda bære hende, skønt de første skridt var mere vaklende og ømfindige end hun brød sig om. At forvandle sig og forblive i som kat havde dog reddet hende meget. Nok til at hun kunne forsvinde i et buskas før vagterne nåede frem til stedet hun havde ramt jorden.

Hun blev siddende under busken og betragtede dem køligt som de så rundt efter spor af den uvelkomne der havde givet anledning til alarm. Noget hun forventede træet havde sendt ud som hun faldt igennem det. Forbandede elvere og deres arrogante vaner. Hun var dog lidt ked af at have bragt Renaél i så dårlig en situation. Han havde trods alt ikke gjort andet end et svagt forsøg på at beskytte og hjælpe en fremmed. Mødte hun ham et sted - et andet sted langt herfra! - så måtte hun se om hun kunne gøre gengæld. Ikke så meget for hans beskyttelse, som for at have givet hende en vej ud af den forbandede skov!
Han havde talt om andre mennesker inviteret til festen og hun havde set nogle enkelte af dem på vejen gennem salen.

Stille som vagterne så ud til at finde hendes bløde og naturlige spor, listede hun af gennem buskadset. Som kat var hun en del af naturen og ingen trussel. Ingen fremmed der skulle jages væk eller råbes op om. Der var heller ikke mange ude som hun fulgte udkanten af elverbosættelsen til vejen der førte derind. Ved den satte hun sig til at vente. Andre måtte tage den derfra og dem kunne hun følge. Endelig kunne hun komme hjem!

//OUT
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3