Samson stormede ind mellem et par huse, skrigende gal, og legede med ilden omkring sig. Hans store monstrum af en krop vraltede brutalt fra side til side som en anden tumling.
Stråtage var det nemmeste at sætte ild til. De fleste hustage i Krystallandet var lavet af strå, så for en ildmanipulerende kriminel type, blev det ikke bedre.
De hvide øjne flydes sig ved synet af krystalisianere der valgte at tage spurtet. Til nogles uheld, endte de med at blive grebet af magnetismens faretruende greb. Handlingen derefter var varierede og alligevel så ensformigt. Handlingerne endte i offerets død.
Han så sig over skulderen. RT medlemmerne havde spredt sig, og gik ind i Medianens by fra alle vinkler. Der var ét formål. Det hele skulle destrueres, og folk terroriseres.
En ting var sikker... Alle beboernes liv hang i en meget tynd tråd, så kun skæbnen og deres guder ville kunne redde dem nu.
"LAD INGEN UNDSLIPPE! LAD INTET FORBLIVE INTAKT... UDRYD DET HELE!" Lederen skreg af sine lungers fulde styrke. Den dybe stemme var ikke til at tage fejl af. Den hæshed der var over den, gjorde den gang på gang mere brutal og frygtindgydende at høre på.
Øjnene var fyldt med lyster for blod og vold. Han holdt sig ikke tilbage i dette stadie, og hvis nogen gik ham i vejen af hans egne, ville han ikke tøve.
Han havde behov for dette stadie.. Varsler om forudsigelse gjorde ham gal - eller rettere sagt: I for lang tid gør ham splitterravende sindssyg.
Han flåede en dør op, til et af husene der var på hans vej. Huset var tilsyneladende tomt. Han kiggede rundt, trådte ind og lukkede mere forsigtigt døren efter ham. Han trådte frem så trægulvet knirkede under ham. Han stoppede op et øjeblik, da han støjede.
En puslende lyd hørtes længere inde i huset et sted fra - han var ikke alene.
Han vandrede med rolige skridt længere ind i huset, og kiggede med tomme øjne ind i de forskellige rum, han passerede. de hvide øje ledte efter noget levende, det var der ingen tvivl om. Hvem der end var i huset, måtte han være opmærksom. Det kunne være en der ikke tøvede med at svinge med en økse, det kunne være en syg en af slagsen, eller til og med.... et barn.
Barnefødder kunne ses under en seng, selvom barnet tydeligvis gjorde sit for at gemme sig.
Han trådte ind i værelset, og der var bidende stilhed i rummet.
BUM!
Et lille rædelsskrig kom efterfulgt ved lyden af en reol, som Samson havde væltet inde på værelset.
Han elskede denne situation. Situationen hvor han vidste, at offeret blev mest bange - specielt fordi det vidste, at det var blevet hørt, men endnu havde et spinkelt håb om, at det kunne være blevet skjult af det andet larm.
Han trådte frem, bukkede sig, og greb sin store næve ind efter pigens spinkle ankler og trak hende ud.
"JEG BE'R DIG, JEG BE'R DIG! Lad.. lad mig.. gååå" Et par lyseblå øjne mødte hans egne hvide. Han så ind i de små øjne der var fyldt med frygt og tårrer. Selvom hun hang på hovedet i hans greb, forsøgte hun at gøre sit for at slippe fri.
Hun slog ud efter hans ben lidt efter at hun havde bedt om sin frihed.
Der var ingen form for medfølelse i Samsons krop. Han så på hende, som om hun var et stykke kød, og absolut intet andet.
Han hankede op i hende og holdt hendes fod op over hans eget hoved.
Langsomt lod han sig nærme hendes lår. Han tog en dyb indånding gennem næsen. Næseborene fyldtes af piges duft fra benet..
Han blottede sine tænder, lukkede alt pigebarnets skrigeri ude og bed ud efter hendes lår.
Pigen skriger af sine lungers fulde kræft, og kæmper imod. Hun får ramt helt rigtigt og rammer i mellem benene på ham, inden han nåede at få en bid af hende. Han bider tænderne sammen og giver sig et par klagende brølelyde fra sig. Raseriet stiger ham til hovedet, og han kyler hende direkte ind i væggen op til flere gange, hvor hun rammer med hovedet først. Første slag var nok til, at hun gik ud som et lys. Alligevel fortsatte han op til mange gange efter, og slog hendes hoved til blods, så man ikke længere kunne ane, at der havde været et hoved.
Hovedet var sammenpresset, som havde der netop kørt en hestevogn hen over hovedet på hende.
Han brølede af sine lungers fulde kraft.
"FORBANDEDE MØGTØS, JEG SLÅR DIG IHJEL! IHJEL! JEG SLÅR DIG IHJEL....!" Han gentog sætningen op til flere gange, kom aldrig videre. Blodet var overalt i rummet. Pigens krop var snart flået i flere stykker og hendes lemmer blev kastet rundt. Anklen som han havde haft fat i til at starte med, havde han stadig sit faste greb omkring. Forskellen var nu den, at der kun var det og et stykke af benet der hang sammen med det stykke.
Han brølede og endte pludselig ud i et voldsomt hoverende grin. Han grinede og han grinede.. højere og højere. Galskaben havde indtaget sindet, og det så ud til at være kommet for at blive.
Han trådte ud af rummet, kastede ild omkring sig igen, og trådte atter ud af huset, stadig med det halve ben i hånden, hvor han havde sit tag i anklen.
"VIDERE!" Skreg han kommanderende til sit folk, mens han stadig brølede sindssygt og ledte efter sine næste ofre.
Inden længe, stod hele byen i brænd....
(Plot for RT-medlemmerne. Hvert medlem kan skrive 1 indlæg for at ødelægge byen. I er velkomne til at skrive mere end bare det, men så skal I aftale indbyrdes hvordan I gør. Samson vil ikke være tilgængelig til besvarelse for jeres karakterers handlinger)
† A dead man isn't dead when he's still alive †