Log ind Opret bruger
Caitlin
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 18 år

Skaber: Grace

At komme ud af hovedstaden en tid havde virket som god ide for Caitlin efter hun havde fået overhørt den forkerte samtale på en kro et par uger tidligere og fortalt om den til en af lovens håndhævere bagefter. Ikke helt af egen gode vilje, men han havde virket oprigtig interesseret i at gøre noget og hun havde været lidt irriteret over at have været nødt til at blive reddet i det hele taget. Som natten faldt på den næste dag havde hun så også indset at truslerne hun havde fået ved samme lejlighed havde fuld hold i virkelighed. Så hun havde pakket sine sparsomme ejendele og havde forladt hovedstaden. Et navn og en del historier fangede hendes nysgerrighed allerede i den første landsby hun gjorde holdt i og følgende dem og tidligere hun havde opsnappet i hovedstaden om samme navn efter at have hørt det brugt til en enorm mand på 'Det Halve Svin' havde hun sat kursen mod borgen på Toropolis Isla.

Hvor hun var nu eller lige udenfor og stirrede på porten ind bag de mørke mure. Hun havde taget sin anden form og sad gråstribet og dovent og ventede tålmodigt på en åbning hun kunne benytte sig af. Ryttere var ingen gavn og endnu mindre var gående, men langt om længe som mørket var ved at falde på kom en vogn skrumlende og porten blev åbnet. Lydløst smuttede hun ind under vognen og fulgte den ind. Lugten af hun ramte hende i tide til at hun med en hvæsen strøg ud fra vognen og op på det nærmeste høje punkt. Der satte hun sig hovent til at slikke sig ens hun ignorerede hunden og latteren under sig. Hvor hun dog afskyede køtere nogen gange! Og især dem på vagt.

Fra sit udsigtspunkt kunne hun holde øje med borggården og alle der kom og gik. Til en start en del, men som vognen blev tømt og mørket faldt helt på forsvandt de alle. Caitlin strakte sig og sprang ned for at smutte ind som en dør blev åbnet. Gangen indenfor lå ødet hen, men det ville den næppe blive ved med. Hun fortsatte med forsigtighed, men også med en aura af at høre til som alle katte besad naturligt. Om ikke andet til hun fandt et rum med papirer og bøger og forvandlede sig tilbage til sit menneskelige selv i sit standard arbejdstøj - lange støvler, mørkegrå bukser og jakke og håret samlet i en stram fletning. Døren skubbede hu næsten helt i, før hun med et øre på gange gav sig til at se nærmere på hvad hun havde fundet.
Menneske (mest) - 17 år - Profil - gadebarn/klatretyv - Partner in crime

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

Nogen gange kunne dagene på borgen godt være temmelig lange, for ikke at sige kedelige. Det var dog sjældent det blev alt for kedeligt for den blåhudede kvinde, der igennem det seneste års tid hade tilbragt mere tid på hendes tårnværelse end hvad nogen måske ville syntes var godt.

Dette var dog ikke en af de dage hun havde låst sig selv inde med sin lille hemmelighed, faktisk havde hun været mere end rigeligt optaget af alverdens opgaver der tilsyneladende havde bunket sig op i borgen, uden at tjenestefolkene ville gøre noget ved omtalte opgaver, og istedet var læsset kommet over på den der lå længere nede i rangstigen - slavinden.
Størstedelen af dagen havde hun derfor fundet sig selv ordne vasketøj, og hun var gået hen og blevet temmelig træt af arbejdet, selvom vandets varme da var kært velkomment her i foråret, hvor varmen endnu ikke helt havde besluttet sig for om den skulle komme eller ej.
Endelig var vasketøjet kommet op at hænge udenfor, da hun ikke selv kunne gøre noget ved fugtigheden i de mange stoffer, og havde sine stærke tvivl på at Samson ville nedlade sig til at bruge sin ild til at sætte lidt fut i tørringsprocessen, faktisk kunne hun næsten kun se hvordan han ville sætte ild til tøjet med et smørret grin. Altså havde hun undgået at spørge ham.
Ingen grund til at være om den store stinkende herre hvis hun kunne undgå det.

Resten af tiden derefter var blevet brugt på at få bugt med samtlige spindelvæv og tykke lag støv der var at finde rundt om på borgen, det havde taget langt længere tid end forventet, og først da solen var begyndt at gå ned, var Zidiac blevet fritaget fra arbejdet, til hvilket hun straks havde smidt klud og spand fra sig og hastigt løbet op i hendes tårn, kun for, til hendes store skræk, t se døren være pivåben.

Havde nogen været derinde mens hun havde været væk+ hun var da ellers sikker på at hun havde lukket den forsvarligt efter sig. Med småpanikne bevægelser rodede hun gennem sit tårnværelses lag af puder og dyner, tjekkede begge hendes reder, kun for at se at hendes lille hemmelighed var væk. Pist forsvundet.
Hun blev ligbleg idet hun fik fremkaldt sine vinger, baskede let med dem til de var tørre nok til at hun kunne bruge dem, for derefter at hoppe ud af vinduet, bange for at hendes afkom måske var faldet ud af vinduet og nu lå død for enden af tårnet.
Det ville måse være det bedste, men selv i sådanne tilfælde ville det være bedst at liget blev fjernet og tilintetgjort hurtigst muligt. Instinktivt ville hun have kaldt ud efter ungen, men hendes frygt for at vagterne på muren skulle høre hende holdt hende tilbage. Istedet kunne hun lettet erkende at der ikke var noget lig for enden af det høje tårn. Altså endte hun med at flyve ind i selve borgen, fik hendes vinger væk som hun istedet gav sig til at gennemsøge hvert et værelse hun kunne komme til, værelser der ikke lå for langt fra hendes tårn.

En dør ind til et arbejdsværelse stod åbent, i et mindre håb om at ungen måske var derinde gik hun i hastige skridt derind, kun for at stoppe op få skridt inde, undrende sig over hvem den tøs der stod foran hende var. Det var bestemt ikke en hun havde set før...
For et kort øjeblik var der kun overraskelse at spore i hendes ansigt, indtil det blev overtaget af et udtryk af forsvarsbevidsthed og beslutsomhed.

'' Hvem er du+ ''

Lød hendes stemme vagtsomt, mens hun selv gik længere ind i rummet for at få et bedre udsyn af tøsen, såvel som for at se om hun kunne finde sit afkom et eller andet sted inde i dette værelse.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Caitlin
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 18 år

Skaber: Grace

Skridt på gangen alarmerede Caitlin i tide til at få bogen sat tilbage på plads hun havde været ved at skimme igen, men som hun trak sig tilbage mod et mørkt hjørne i rummet for at falde i et med skyggerne og helst forsvinde tilbage til sin anden skikkelse, blev hun naglet til stedet af et blik fra en der bestemt hørte mere til end hun. Ikke at der skulle meget til eftersom hun i den grad var på forbudte veje, men hurtigheden med hvilken den anden kom ind overraskede hende nok til at hun et øjeblik blot stod stivnet til stedet og så tilbage på den blå kvinde foran sig. Hun var ikke vant til at blive overrumplet på den måde, men kvinde havde bevæget sig mere lydløst end ventet siden hun var kommet så tæt på før Caitlin havde hørt hende.

Så gled et let smil frem på hendes læber, mens hun kantede sig lige så forsigtigt sidelæns væk fra bagenden af lokalet og i så god afstand hun kunne til kvinden nærmede sig døren. "Kommer an på hvem der spørger?" Hun holdt den andens blik som hun bevægede sig, vogtende på den andens reaktioner og klar på at springe for livet skulle kvinde råbe op. Det vidste hu i det mindste hun kunne nu hun åbenbart havde fejlet så frygteligt i at være opmærksom på sine omgivelser. "Men lige nu hende på vej videre...." Hun smilede stadig skævt og forsøgte at virke til at have fuld styr på situationen og hvad hun lavede.
Menneske (mest) - 17 år - Profil - gadebarn/klatretyv - Partner in crime

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

Zidaic betragtede den andens bevægelser og handlinger. Krops-sproget syntes at sige alt i dette tilfælde, tøsen var tilsyneladende ikke gæst, tjenestepige eller medlem af Samsons bande. En indbrudstyv+
Skyggen af et smil gled over hendes læbe som hun godt kunne se ironien i en tyv der sneg sig ind på en bandes hovedkvarter, desværre kunne tyven her også være kommet i besiddelse af oplysninger som der ville kunne skade Samson og dennes omdømme.
For år tilbage ville hun nok bare lade tøsen gå og håbe på at det kunne få hendes herre dræbt og give hen hendes frihed tilbage, men efter at have været under ham i så mange år kunne hun ikke undgå at have knyttet et form for bånd til ham, om hun så ville indrømme det eller ej.

Med armene krydsede over hinanden lænede hun sig tilbage imod dørkarmen. Selvom hendes indre stadig skreg efter at finde hendes unge og bringe den i sikkerhed i tårnet igen, talte en anden stemme endnu højere, bød hende at holde øje med den lille indbrudstyv, og om muligt få fat i en vagt eller Samson selv. Desværre kunne hun ikke bare lige sådan få fat i det store skrummel, slavemærket på hendes ankel virkede tilsyneladende kun den ene vej, og at råbe op havde hun fornemmelsen af at bare kunne bringe hende selv i problemer. Altså måtte hun forsøge at holde tøsen her, eller idet mindste hvor hun kunne se hende.

'' En beboer.. ''
Lød hendes perle lette stemme igen, for hun var jo en beboer, selvom hun stadig ikke så borgen helt som sit hjem, hendes hjem ville stadig være i bjergene ved hendes folk, ikke her indenfor kolde mure med ustadigt vejr og sære væsner omkring sig konstant.

'' Jeg tror sku ikke hel jeg kan lade dig gå bare sådan. Det tror jeg borgens herre ville blive pænt knotten på mig over hvis jeg gjorde.''
Nok endnu mere knotten end han ville hvis han opdagede hendes afkom, hendes lille Prisma.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Caitlin
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 18 år

Skaber: Grace

Knapt havde hun sat sig i bevægelse mod døren, før Caitlin så den spærret for udgang af den blå kvinde, som denne trak sig tilbage til døråbningen igen og med det træk havde magten i situationen. Hun ville kunne høre folk på gangen først og signaler noget var galt uden at Caitlin kunne forhindre hende i det. Værre end det så var døren eneste vej ud og Caitlin var begyndt at føle sig ikke så lidt fanget. At fortryde at trænge ind gjorde dog ingen forskel, så hun forsøgte som altid at finde en udvej.

"Ahaaa..." 'Som man råber i skoven får man svar,' havde hendes mor altid sagt, og det fik nu smilet til at blive en smule mere muntert. Caitlin havde ikke ligefrem regnet med at få et navn, men det der var mindre end unyttigt at arbejde med. Hendes blik gled over rummet, men hun havde virkelig forstået at vælge det godt. Ingen andre døre og ingen vinduer. Hvad mere kunne hun lige have kludret i på en aften? Valgt den forkerte borg? Men anvisningerne havde været ganske lige til og de der var kommet og gået fra borgen havde haft de rigtige rygmærker. Så borgen var den rigtige, alt andet var bare ikke helt som planlagt.

Så hun stoppede op og så tilbage på den blå kvinde med et spekulativt blik. Så blinkede hun lidt og smilet var tilbage på plads helt op i de blå øjne. "Åh, men hvad han ikke ved har han ikke ondt af? Jeg er sikker på vi kan finde til enighed om at der intet har været her af værdi og så forsvinde jeg bare lige så stille som jeg kom uden at forstyrre mere end jeg allerede har..." Hun lagde hovedet let på skrå og håbede kvinden ville have hende ud langt mere end have det hele blæst op. Som aftenen forløb var det dog et meget lille håb. "Ledte du forresten efter noget da du kom ind?" Blikket havde været søgende rundt og Caitlin tvivlede stærkt på at det var efter andre uheldige ubudne gæster.
Menneske (mest) - 17 år - Profil - gadebarn/klatretyv - Partner in crime

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

De lyse, blå øjne, skævede rundt i lokalet. Intet tydede på at der var andre i rummet end tyvetøsen, dog lovede hun sig selv at kigge bedre efter når hun havde fået overgivet den kækt smilende pigebarn til en eller anden vagt. Uheldigvis for hende vardet omkring vagtskifte, så der kunne godt gå lidt tid hvor hun ville blive nødsaget til bare at stå der i døren og se smart ud.
Ikke at hun ligefrem følte sig smart.

Øjnene faldt igen på den anden. et var egentligt et halvbesværligt værelse dette her, hvorfor ville Samson overhovedet have et værelse uden vinduer..+ Medmindre selfølgelig det var et hemmeligt værelse til at studere hemmelige ting, hun have dog sine tvivl.
Hun rystede på hovedet af den langt yngres forslag.
'' Hvor fristende det end ville være at ignorere dig, er der for mange folk på borgen der kan rode rundt i mit hoved, til at jeg vil lade dig gå bare sådan. Desuden ved jeg ikke hvad du har haft dine fingre i, hvilke ting du må have læst. ''
Hun havde heldigvis aldrig oplevet det at der havde været folk inde og rode i hendes hjerne, ikke af hvad hun kunne huske dog, men hun ville helst ikke nyde af at de skulle gøre det, bevidst eller ubevidst.

En advarende knurren lød istedet fra hende idet tøsen forsøgte at skifte emne. '' Ja.. Noget der bestemt ikke vedkommer dig. ''

Hun kunne lige se at tøsen begyndte at blive udspurgt af vagter eller Samson og pludselig kom ud med et udbrud om Zidiacs søgen efter en lille unge. Folk der var på borgen vidste godt at små unger bestemt ikke var noget Samson brød sig om, og som bestemt ikke var velkomment på stedet, især ikke hvis de var hans egne. I så fald ville de blive smidt på nakken af Zidiac selv. Noget hun bestemt ikke brødes sig om da hun helst så alle andre skabningers afkom aflivet på stedet. Det var også den hele og store grund til at hun stortset aldrig nærmede sig Ompries medmindre Samson var i nærheden eller der blev slynget ordrer til hende af denne om det. Man kunne med lethed kalde hende landets værste barnepige.

Et tungt suk forlod hende som hun stillede sig en smule bedre til rette.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Phoenix
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Nordfolk
Alder: 21 år

Skaber: Hobbit

Phoenix havde begivet sig ud på udforskning i borgen igen. Det var en af de beskæftigelser der distraheret hende mest. Hun havde arbejdet hårdt på sin opgave som Samson havde givet hende, men nu havde hun brug for bare at lalle rundt. Hvilket resulterede i at hun nu hoppede rundt i gangende igen. Hun havde også haft arbejde, men ikke så meget efter at hun var sat til at rode rundt med folks hjerner. Hun gik lidt nunnende rundt, indtil lyde fangede hendes øre, og hun blev med det samme helt stille. Den ene var helt bestemt Zidiac.. men den anden var noget så ukendt. Phoenix rynkede brynene sammen, mens et drillende og nysgerrigt smil tonede frem på hendes læber. Hun kunne ikke ligefrem høre deres samtale, men hun synes alligevel det var sjovt at komme hen og se hvad de lavede. Det lød ikke til at være helt uskyldigt.

Hun slendrede lydløst ned af gangen og stilte sig bag Zidiac, med hovedet let på skrå. Hun kiggede hen over hendes skuldre og så på den fremmede, med et nysgerrigt blik. ”Såååh.. hvad laver vi?” spurgte hun højlydt bag Zidiac, med et lille håb om at forskrække hende. Phoenix kantede forbi Zidiac med et skummelt smil og gik ind i rummet og så ikke ligefrem ud til at hun var bange for den nye tøs der befandt sig på borgen. ”Neeej.. Du må være ny… En ny tøs til klubben? Eller også er du det nok snart.” svarede hun mens hun lavede et lille skulderløft, inden hun lod dem falde igen. Hun lod sine fingre køre hen over de kolde sten, og så ud til at lege rundt i en anden verden. ”Fortsæt endelig jeres samtale.. Bare lad som om jeg ikke er her.” hun kiggede fra den ene til den anden skiftevis, indtil hendes blik hvilede på den blåhudede med et skævt og lumsk smil. Phoenix følte nærmest en form for desperation fra Zidiac.. Oh hvad havde den krystaldæmon nu begivet sig ud i.

Caitlin
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 18 år

Skaber: Grace

"Oh, men jeg har virkelig ikke haft fingrene i ret meget. Stort set intet faktisk og hvem lader lige vigtige ting ligge frit tilgængelige? Så det kan jo næppe have været noget særlig vigtigt der var i de bøger..." Caitlin pludrede lige let og sorgløst, mens hun sneg sig lidt nærmere døren og den blå kvinde. Der var intet truende over hendes holdning eller i hendes blik, som hendes hænder aldrig nærmede sig kniven i bæltet eller nogle af de mange skjult. Hun havde stadig en forhåbning om at kunne snakke sig fri, skønt kvindens blik ikke gav sig det mindste i den retning. "Mon ikke også de vil have mere betydningsfulde ting at gøre end at rode tilfældigt rundt i andres hoved efter ting de slet ikke ved er sket?"

Hun smilede stadig, om ikke andet så til den anden knurrede af hende og fik hende til at holde hænderne op for at afværge den viste interesse igen. Hvad var mere sigende var måden hendes pupiller trak sig sammen til to smalle streger som hun fokuserede helt på den anden. Det vedkom måske ikke hende, men den anden ledte bestemt efter noget. Så fangede hendes skærpede hørelse lyden af skridt - hun undlod ikke at høre efter dem to gange! - men hun så ikke væk fra kvinden. Ikke før lysindfaldet fra gangen ændrede sig en smule og et ansigt o til syne bag den blå kvinde.

Caitlin spændte op klar til flugt såvel som kamp, men blev atter slået ud af kurs ved synet af hvad der kom ind det lukkede rum. En pigen, men hvad alder ville hun ikke gætte på og heller ikke om hun var en trussel eller ej. Smilet var ubehageligt og blikket ikke meget bedre, skønt det der mest slog Caitlin var den besynderlige måde at være på. Atter skævede hun mod døren og den åbning der var mellem karmen og den blå kvinde, før hun smilede troskyldigt til den nyankomne. "Åh... det tvivler jeg nu stærkt på..." Som hun sagde det sidste satte hun i et hurtigt glidende rullefald ud gennem åbningen med håb om at kunne komme uden for rækkevidde før nogen af de to kunne få fingre i hende og holdt hende fast. Løb havde hun altid været god til og det agtede hun bruge nu.
Menneske (mest) - 17 år - Profil - gadebarn/klatretyv - Partner in crime

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

Hun himlede kort med øjnene inden de igen lod sig over og hvile på den spinklere udseendet tøs. Hvem der lagde vigtige ting frit tilgængelige+ Hah, det spørgsmål var næsten til at le af, som hun vidste at bandemedlemmer såvel som Samson selv til tider kunne forglemme sig med vigtige ting og efterlade dem fri for alle at glo på.

Hun nævnte det dog ikke, hvorfor skulle hun+ tøsen forsøgte tydeligvis kun at distrahere hende nok til at hun kunne stikke af. Akkurat som hun selv havde forsøgt det de første mange gange hun havde stået ansigt til ansigt med Samson efter han havde tvunget hende med sig indenfor borgens kolde mure. Hun havde dog med tiden lært at med slavemærket brændt ind i hendes hud nyttede det i længden ikke at forsøge at stikke af uanset hvor meget hendes instinkter til tider syntes at skrige efter frihed og sit eget folk igen.

Lyden af dansende, ivrige skridt på gangen fik Zidiacs tanker på flugt idet hun for et kort øjeblik troede det var hendes unge. Skyggen der viste sig før selve Phoenix kom inden for hendes synsvidde, tegnede dog på noget andet og et irriteret drag gled over hendes læber som den anden slave besluttede sig for at joine dem og lege lidt rundt. Hvor hun til tier bare ikke kunne tage den mørkhårede spirrevip, men hun vidste at Samson ikke ville se med venlige øjne på hende hvis 'noget' skulle hænde den anden, altså forsøgte hun størstedelen af tiden at holde afstand til den anden for at holde sig selv og sit temperament i ave. Uheldigvis var der ikke videre stor afstand mellem dem lige nu.

Hun trak på skuldrene. '' Fandt hende her, snusende rundt. Ved ikke om hun har haft næsen i ting hun ikke burde, eller ej... Selvom det uanset hvad er temmeligt dumt af hende at være kommet her.. ''
Det sidste lød mere som en tør kommentar end særligt meget andet.

Det kom som en mindre overraskelse for hende da tøsepigebarnet pluselig forsøgte sig med at stikke af, hun havde været for distraheret af den rosa-øjede slave, men da hun opfangede bevægelsen ikke desto mindre lod hun sig instiktivt falde ned, samtidig med at hun gled over i hendes naturligt dæmoniske form, hvis hun var heldig kunne hendes utørrede vinger klistre den anden ind og holde hende på stedet, eller idet mindste sløve hende ned, selvom det ville blive nok så smerteligt efterfølgende, men den tid den sorg.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Phoenix
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Nordfolk
Alder: 21 år

Skaber: Hobbit

Phoenix så lidt fra den ene til den anden og smilede lumsk tilbage til Zidiac. Af en eller anden uforklarlig årsag, synes den sorthårede slave at det var noget så morsomt at drive hende til vanvid. At trykke på alle mulige mærkelige knapper, når det var muligt. Det var sjovt. Måske ikke det klogeste valg, men det var skide skægt hvis hun selv skulle sige det. Og bare synet af at Zidiac gik over til at være lidt mere anstrengt, fik hende næsten til at le.
Hun vendte dog blikket mod den nyankommende, som Zidiac var færdig med at tale, og smilede, dog lidt mere roligt den her gang. ”Oh slap nu af.. Har du aldrig nogensinde været ude og snuse steder du ikke burde? Eller for den sags skyld, gjort noget du ikke må?” hun kiggede diskret over skulderen på Zidiac og løftede et øjenbryn. Hun var egentlig ikke ude på at forsvare den nyankommende overhovedet. Stod det til hende, skulle hun afleveres til Samson, eller en eller anden anden overordnet i banden. Ligegyldigt, men hun kunne ikke bare løbe omkring eller slippe væk herfra. Man vidste jo aldrig hvad hun havde fundet frem til.

Phoenix’ opmærksomhed, blev dog hurtigt rettet tilbage mod den fremmede kvinde, da denne svarede på hende og meget hurtigt og uventet, satte i løb forbi Phoenix der først bare blikkede lidt med øjnene. Hun var ikke ligefrem vant til at folk sådan flygtede forbi hende. Det var altid Phoenix selv der havde en fandens meget fart på for at slippe væk fra folk. Et antydning til et grin bredte sig på hendes læber, som hun satte efter. ”Se, den vil lege!” grinede hun, og sprang efter hende, i et håb om at få fat. Enten ville både Zidiacs vinger og Phoenix angreb havde stoppet hende, eller også ville forhåbentlig et af dem. Men Phoenix synes nu også det kunne være meget sjovt at løbe ned igennem gangene og råbe og huje vildt, for at tiltrække sig mere opmærksomhed. Noget hun uden tøven kunne finde på at gøre.

Caitlin
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 18 år

Skaber: Grace

At de to begyndte at snakke indbyrdes, var alt hvad Caitlin havde brug for af en åbning, og hun lod den ikke forpasse sig i håb om en bedre. Som aftenen gik ville der højst sandsynlige ikke komme nogen bedre, og deres væremåder og passive måde at se på hende på, fik hendes nerver til at virke overspændt. Så hun var forberedt på det meste som hun kastede sig i et rullende fald mod døråbningen og i faldet gled over i sin noget mindre og lagt mere adrætte skikkelse - en gråstribet kat. Godt det samme, for det var kun lige at hun fik smyget sig mellem gulvet og hvad der foldede sig ud, som den blå kvinde lod sig falde.

Derefter var der kun en vej og det fremad. Desværre i retning væk fra døren, da det var den retning hun havde ramt gangen og der hverken var tid eller sind til at ændre den som hun løb. Hendes blik var vildt so det søgte desperat efter en åbning, en mørk krog eller andet hvor hun kunne slippe væk fra de to i rummet bag hende, der nok snart ville være i hælene på hende og skrigende på vagter.

Et blik bagud tillod hun sig, før hun satte alt ind på en spurt væk. Kvinden havde fået vinger! Visheden om det kunne hun slet ikke tage ind som andet end noget pis, pis, pis, for væsner med vinger var bare ikke sjove at lege med. Ikke at den anden mørkhårede pige havde virket som noget der ville skjule på andet end overraskelser og sikkert en del ubehagelige af slagsen. Ikke godt, slet ikke godt. Panikken var ikke kommet helt over hende endnu, men blikket var rettet frem og hun var rundt om et hjørne, før det så meget som strejfede hende at hvad som helst kunne være på den anden side af det.
Menneske (mest) - 17 år - Profil - gadebarn/klatretyv - Partner in crime

Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Miranda havde siddet roligt i sin egen verden i et andet rum, og faktisk småsovet lidt, over nogle papirer med diverse oplysninger på. Som eksempelvis nogle personer hun skulle opsnuse i den nærmeste fremtid. Når hun var færdig med at være overdreven træt hele tiden. Det havde været nogle hårde nætter, hvor hun havde strejfet rundt det meste af tiden, og nogle gange i varulve form. Det kunne tære en del på kræfterne. Hun var blundet kort hen, da lyd og larm fra et sted længere nede på gangen vækkede den kvindelige varulv, som brummede sig misfornøjet. Hvad fanden kunne det nu være? Hun havde hverken lyst eller energi til at tage sig af småbørn lige nu. Ikke at der fandtes nogle småbørn på borgen, men nogle af slaverne kunne nærmest forme deres egen børnehave. Hun rejste sig radbrækket fra stolen og gik mod døren, med tunge skridt og gned sig let i øjnene, for at vågne ordentlig op.

Hun fik åbnet døren og var knap gået to skridt ud af døren, før en grå kat kom sprintende rundt om hjørnet og løb lige mellem Mirandas ben. Miranda blev ikke det man kalder normal forskrækket, men hun stoppede alle bevægelser med det samme og stod nærmest stiv som et bræt. Den kat virkede uhyggelig bekendt. Som om hun havde set den før. Hun drejede sig, for at se efter den med et undrende blik, inden den velkendte lugt ramte hendes næsebor. Kunne det virkelig være Caitlin? Nej, hendes sanser måtte spille hendes et pus.. og dog, hun glemte aldrig en lugt, og kunne altid skille dem fra hinanden. Det måtte være hende. Dog stod hun lige nu pænt navlet til stedet.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

Hun snappede kort efter Phoenix's bemærkning. Selfølgelig havde hun gjort ting hun reelt ikke burde gøre, såvel som hun egentligt ikke måtte. At gemme nogle af Samsons krystaller og diamanter for at æde dem selv og fodre de mindre stykker til Prisma var blot en af dem. Hun valgte dog ikke at kommentere på det og rystede istedet irriteret på hovedet af den sorthårede.

En dæmpet banden forlod dæmonens læber da hendes fald og vingerne ikke syntes at have hjulpet. Med en tung bevægelse fik hun den næsten uformelige masse op i en postur nok til at den ikke ville være i vejen for hende mens hun bevægede sig rundt, så den samtidig kunne tørre, selvom hun tvivlede på at vingerne ville være særligt hjælpsomme i borgens mange gange, det var de ganske simpelt for store til.
Hun sendte et kort blik på Phoenix inden hun ilede ud af rummet og begyndte at løbe efter katten, ikke om hun ville spilde energi på at råbe efter den, den ville sku nok ikke holde tilbage og adlyde ordrer alligevel.

Katten drejede om et hjørne og det gjorde Zidiac også, få sekunder efter. Kun for at ramle hovedkluns ind i en anden skabning. For et kort øjeblik var hun forvirret, gloede efter katten, indtil det gik op for hende at hun var ramlet ind i en af Samsons bandemedlemmer.. En af varulvene hvis hun ikke huskede helt forkert. Hun skyndte sig at rulle væk, så hun kunne undgå at Phoenix ramlede ind i dem og gjorde det hele værre.
Det kunne godt være at varulven og hende selv havde to helt forskellige rang i borgen, men det fik hende dg ikke til at bøje hovedet, istedet forsøgte hun at komme op på benene så hun kunne fortsætte efter katten inden den forsvandt helt af syne, med en kort '' Undskyld miss. Indbrudstyv.. ''
Måske det kunne hjælpe hende til at få varulven til at hjælpe Phoenix og hende selv med at fange katten, hvis ikke var det bare en skam. Hun ville helst gerne undgå at stå for skud hvis katten undslap og det kom forbi Samsons ører.
Altså forsøgte hun at komme udenom kvinden så hun kunne fortsætte jagten.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Phoenix
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Nordfolk
Alder: 21 år

Skaber: Hobbit

Phoenix smilede selvtilfreds over Zidiacs snappen og ikke mindst utilfredse blik. Phoenix havde gjort det til en leg at drive medslaven til vanvid. Specielt fordi når de begge havde så forskelligt et syn på deres slavetilstand. Hun var måske ikke altid lige tilfreds med at være ejet af en anden, men det var ikke det værste hun kunne udsættes for, hvis man spurgte hende. Måske en smule fordrejet og underligt, men Phoenix var heller ikke nogen normal tøs.

Phoenix lå lidt og roddet rundt på gulvet, og sørgede meget præcis på at undgå Zidiacs vinger. Hun havde ikke ligefrem lyst til at blive klistret fast til den krystaldæmon, hvis hun selv kunne få lov til at vælge! Hun fik stavrede sig op på benene og fulgte efter Zidiac, der havde været lidt hurtigere til at komme op på benene igen og sætte i omdrejninger efter katten. Phoenix grinede underholdt og løb efter hende. Det var altid sjov med lidt spænding.
Dog fik hun lidt for megen spænding, som hun måtte klodse bremserne i, rundt om hjørnet, men alligevel ramlede ind i den høje kvinde, som var nem genkendelig som en af Samsons bandemedlemmer. Hun havde ikke haft fuldt kræft på, men hun ramlede alligevel ind i hende, lige efter at Zidiac havde nået at flytte sig. Hun kiggede op, med et skævt smil, inden hun fulgte Zidiacs bevægelse. ”Som teknisk set intet har stjålet endnu! Men det bliver sjovt at fange hende.” tilføjede hun, som hun hurtigt og svagt lod sine fingre ramme Mirandas blottede arm. Det havde ikke været helt med vilje, og hendes evner slog pludselig ind, meget kort, som hun havde forsøgt at sætte i løb. Det resulterede i nogle let kluntede bevægelser, inden hun satte i løb efter katten ligeledes.

Synet hun kort havde set, havde været kludret, forvirrende og ikke mindst intetsigende. I hvert fald intetsigende, indtil Phoenix begyndte at tænke over det. Katten havde været med. Eller hun havde ikke været kat der, men tilbage i sin menneskeskikkelse. Og Miranda havde talt til hende. Hvad hun havde sagt, kunne Phoenix ikke høre, eller også gik det så hurtigt at hun ikke kunne huske det. Dog vækkedes hendes interesse pludseligt, mens hun meget kort sendte et blik bagud mod varulven. Hvor kendte de hinanden fra? Eller ville de få en betydning for hinanden? Hmm.. Om ikke andet, var det spændende.. Varulve var ikke ligefrem kendt for at knytte sig til mange andre end deres egen flok.. og selv der var det sparsomt med tætte venskaber.

Caitlin
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Blandingsrace
Alder: 18 år

Skaber: Grace

SHIT! Caitlin kom rundt om hjørnet mellem gangene med så meget fart at der intet andet var for hende at gøre end fortsætte frem og smutte mellem benene på kvinden der noget så ubelejligt var trådt ud foran hende. Hvad skete der også lige for hendes held denne aften? Havde Chance ikke andet at lave end spille terninger og se hvor mange gange hun kunne vende lykke hos den uheldige indbrudstyv? Caitlin lovede sig selv at slap hun helskindet og upelset fra den her tur ville hun lægge en erkendtlighed ved gudindens alter.

Et bump bag hende fik hende til at se sig tilbage og stoppe op uden at miste det mindste af anspændtheden. Den blå kvinde med vingerne var ramlet lige ind i kvinden og rullede nu væk. Det var mere end rigeligt for Caitlins hårdt prøvede nerver. Hvad end kvinden var, så var det noget den vingede skabning ikke ønskede at vælte.Ikke godt, slet, slet ikke godt. Katten listede lige så stille længere væk mod skyggerne til en åbning, hvorfra kold luft trak op. En kældernedgang. Der tøvede hun atter, som hendes blik hvilede på kaos'et bag hende. den lille sorthårede var nu også tørnet ind i den nye kvinde, men værre både den sorthårede og den blå var stadig på vej imod hende. Pis også!

Caitlin satte af sted ned af trappen men forsigtigere denne gang. Ved bunden så hun rundt, før hun hurtigt og adræt forsvandt ned af gangen og ind i et lagerrum fyldt med reoler belagt med vare. En tønde stod som skabt til et afsæt og få øjeblikke efter lå hun skjult på øverste hylde mellem og bag krukker med velduftende indhold. Hendes vejrtrækning var lidt hurtig og hendes øjne stadig frygtsomme som hun holdt øje med døråbningen. Med Chance's gode vilje ville hun have tabt dem i kælderens dyb.
Menneske (mest) - 17 år - Profil - gadebarn/klatretyv - Partner in crime

Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Det ville være en skam at sige, at Miranda på nogen mulig måde havde været forberedt på de sammenstød der kom bagefter. Først braste den lyseblå dæmon ind i hende, og hun kiggede overrasket og irriteret ned på hende, da hendes opmærksomhed klart havde fulgt katten der var spænet panikken afsted.
Knap havde den første slave flyttet sig fra hende, før den næste braste ind i hende, og da Miranda endelig så hvem det var, kom der et irriteret suk fra hende, som hun skubbede pigebarnet op at stå mere normalt igen og frem for alt, væk fra sig.
Hun hævede et øjenbryn over de sagte ord. Indbrudstyv. Virkelig? Og det hjalp ikke meget da den sorthårede slave kom med et imput også, som faktisk bare fik hendes øjenbryn til at hæve sig en kende anelse mere. En indbrudstyv, som intet havde stjålet endnu. Spændende.
De spænede dog hurtigt videre efter katten, selvom den sorthåredes gang så let besværet ud de første par skridt. Men Miranda tænkte ikke videre over det, andet end hun nok havde fået rystet ærten efter sammenstødet. Miranda tog i stedet en dyb indånding mens hun lukkede sine øjne, for at lade hendes lugtesans havde størst mulighed for at opfange noget.

Brat slog hun øjnene op igen, som den lugten havde bidt sig fast, og hendes øjne blev mere intense, som var hun parat til at tage på jagt. Hun løb efter slaverne, selvom hun havde en helt klar fordel ved at kunne lugte den nyankommende, som for Miranda ikke var så fremmed endda. Hendes hjerte begyndte utvivlsomt at slå hurtigere af nervøsitet og spænding. Uvant følelse, men hun vidste godt hvorfor. Hvis det var Caitlin, så havde hun måske ikke mistet hele sin familie, som hun hidtil havde troet.
Miranda nåede hurtigt op på siden af pigerne, og fortsatte den vej katten var smuttet, som vidste sig at være ned i den dunkle kælder. Hun sænkede farten og blinkede nogle gange. Hendes øjne ramte hurtigt katten, men var hurtigt væk igen, til trods for at Caitlin ikke ville være i tvivl om at hun havde set hende.

Katten løb i den retning.” svarede hun køligt og pegede i den modsatte retning, og så strengt på de to slaver. ”Jeg regner med, at i godt kan fange dyret selv.” tilføjede hun, som hun satte armene over kors og fastholdte det kolde og faste blik på dem.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

Hun baskede med vingerne, mest af alt for at få dem tørret nok til at hun kunne få dem væk igen, uden at det smertede alt for meget for hende, alt imens hun tog et skridt til siden for at undgå at blive ramlet ind i af Phoenix. Hun satte umiddelbart efter i løb efter katten, kort efter forfulgt af en stavrende Phoenix. Et let irriteret drag spillede sig om læberne på den blå krystaldæmon, alt mens hun langsomt blev mindre og vingerne gled, næsten ubesværet, ind imellem hendes skulderplader igen samt fik hendes top dens bløde smidighed igen, det var trods alt ikke praktisk at løbe igennem borgens mange gange med et par vinger med et vingfang på flere meter.

Lyden af endnu et par fødder bag hende fik hende til at skæve bagud, idet samme som Miranda kom styrtende forbi dem. Hun hævede det ene øjenbryn men takkede alligevel mentalt bandemedlemmet for hvad der lod til at være en form for samarbejde.
Endelig kom hun ned af trappen, kun for at glo rundt i det mørke og store kælderrum. Typisk. Selvfølgelig skulle dyret gå herned.. Men hvor hernede? Der var utallige døre og rum, på trods af at det 'bare' vare en kælder. Ting stod stablet næsten over det hele, og hvad der ikke var stablet lå på hylder eller i tønder. Det kunne gå hen og blive en meget lang jagt.

Hun sukkede opgivende idet varulven igen fangede hendes opmærksomhed. Et gys vendte gennem hende, meget mod sin vilje, som hun endte med at give den anden et fast nik.

" Mange tak miss. Undskyld igen. "

Hun drejede om på hælen og fulgte retningen Miranda havde peget ud for dem, alt mens hun græmmede sig ved sine høflige tiltaleformer. Men hun kendte ikke særligt til bandemedlemmet eller dennes grænser. Det kunne meget let være en der var af samme temperament som Samson, hvis ikke værre. Noget hun helst ikke ville gå i klammeri med lige nu, ikke mens hendes unge var fri på borgen et eller andet ukendt sted, og i værste tilfælde i fare, selvom hun havde sine tvivl. Hvis hun var i fare ville der næsten med sikkerhed blive kaldt efter Zidiac. Det var kun alt for tydeligt at de var i familie med hinanden, af samme art.. Hvert fald mere eller mindre.
En kort knuren forlod hende idet hun gloede over skulderen efter Phoenix.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Phoenix
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Nordfolk
Alder: 21 år

Skaber: Hobbit

Phoenix fulgte mere eller mindre efter som et tredje hjul. Hun morede sig gevaldigt over fangelegen, og lod det være hendes underholdning det næste stykke tid. Nu når hun alligevel ikke havde specifikt noget at foretage sig. Da de nåede kælderen, kiggede hun rundt med hovedet på skrå og kunne ikke rigtig se en pind, andet end den meget svage belysning som var der. Miranda pegede dog i en retning, som hendes hoved fulgte helt automatisk. Hun løftede et øjenbryn og så lettere skeptisk på varulven, inden Zidiac svarede hende og satte i den retning som varulven havde peget. Phoenix overvejede ganske kort situationen, men et hårdt blik fra den ældre varulv, fik hende til at slå blikket i jorden og liste bagefter Zidiac, selvom listen hurtig blev til småløb for at følge op i nærheden af hende, selvom krystaldæmonens knurren ikke ligefrem var indbydende. Hun var ikke helt sikker på om katten egentlig var taget i den her retning, men at diskutere med et RT-medlem.. det var aldrig en god idé, specielt ikke som slave!

Som de kom ind i det første nye rum, smilede Phoenix drillende og lettere skummelt, som hun lod de rosa øjne betragte den lyseblå skabning, som tydeligt var irriteret på den unge slave. Forståeligt. Phoenix var fandens irriterende.
Såååh..” startede hun ud, mens hun gik med hænderne foldet bag ryggen og lavede lette gadedrenge hop. ”Hvad lavede du udenfor tårnet? Du bevæger dig normalvis ikke rundt i gangene, med mindre du leder efter noget.” spurgte hun med en uskyldig stemme, men et blik der tydeligt udviste nysgerrighed og en ubehagelig glød, som lyste ud af den rosa farve. Af en eller anden årsag, var Phoenix utrolig underholdt af at være sådan efter Zidiac og drille hende.. og ikke mindst irritere hende. Det bragte en stor morskab med sig, selvom Phoenix skulle passe på, for ikke at få en flad.

Zidiac
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 684 år

Skaber: Quetea

Zidiac forsøgte så vidt muligt at ignorere Phoenix, mens hun selv ledte rundt i mørket efter katten.. Hun skulle have taget en fakkel med.
Småirriteret vendte hun sig om parat til at gå tilbage efter en fakkel, kun for at være lige ved at gå ind i den yngre slave.
Endnu en irriteret lyd hørtes fra hende som hun lagde armene over kors og skulede til den rosa øjede lille spilop-mager.
På mange punkter mindede hun om Ompries, men så igen på så mange andre punkter alligevel ikke helt. Der havde været utallige gange hvor Zidiac havde været ved at miste besindelsen overfor Phoenix. En enkelt gang havde det været meget tæt på at ende i at stikke hende en flad, slaget var dog aldrig blevet givet som brændemæret havde taget sin effekt på hende i samme sekund hun løftede hånden. På trods af at hun ikke havde rørt den yngre, havde det ikke desto mindre endt i en uge hvor den eneste mad hun havde fået lov til at indtage var bær.
For andre måtte det ses som en luksus, men bestemt ikke for en krystaldæmon der fik madforgiftning ved sådanne ting.
Det havde været da Phoenix var 'nyanbragt' så at sige. Hvor de knapt havde kendt hinanden, ikke at de gjorde det særligt meget nu heller da de typisk holdt sig i hver sin afdeling af borgen.

Efter den hændelse havde hun lært at holde sig så langt væk fra den anden som muligt. Lige nu lod det dog slet ikke til at være muligt på noget punkt.
Hun trådte automatisk længere væk fra den anden, med armene over kors som for bedre at kontrollere sig selv. '' Og hvad rager det dig hvad jeg lavede ude på gangene+ det kunne jo være jeg var blevet smidt ud til at udføre opgaver, eller aflevere noget. ''

Endnu en fnysen hørtes fra hende, som hun nærmest i blinde famlede sig vej gennem mørket, halvvejs fokuserende på at komme væk, halvvejs fokuserende på Phoenix, som hun overvejede hvor meget den sorthårede overhovedet vidste om Prisma og hende..
Forhåbentligt intet.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Phoenix
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Nordfolk
Alder: 21 år

Skaber: Hobbit

Phoenix smilede selvtilfreds, da Zidiac fik sig en lille forskrækkelse over at pigebarnet var kommet så tæt på hende. Noget hun altid frydede sig over at se. Det var sjovt! Og for Phoenix, der stadig opførte sig som et barn, var sjov noget af det vigtigste i verden! Det var det hun brugte megen tid på. Bare at fjolle rundt og lave ballade. Imponerende at hun fik lov, men hun var heldigt stillet ved Samson. Specielt fordi hun aldrig stilte spørgsmål. Det var i hvert fald meget sjælendt.

Virkelig?” svarede Phoenix med et hævet øjenbryn, og et irriterende smil der prydede hendes læber. Den anden havde altid været nemt at irritere, til Phoenix evige underholdning. Hun var så nem at køre op i et hidsigt felt. Så nem at få til at blive vred. Og Phoenix kendte udmærket til straffen hun ville få, hvis hun mistede besindelsen. Det var ikke rart. ”Hvorfor, har jeg meget svært ved at tro det, søde?” svarede hun øretæveindbydende og rynkede brynene lidt sammen, og lavede et fake eftertænksomt ansigt. Hun legede lidt med det sorte hår, og kørte det mellem sine fingre. ”Jeg tror at du bare er ude og lave ulykker. Det er du så god til.” tilføjede hun, som hun kiggede op på den lyseblå dæmon, med et skummelt smil. Phoenix var ikke så irriteret at mørket. Det gjorde det nemmere for hende at irritere, da Zidiac havde svært ved at se hvor den yngre slave hele tiden befandt sig, også selvom hun holdte fokus ved hende. Phoenix dansede lidt rundt i rummet og lod som om hun ledte efter katten. ”Tvivler stærkt på at Samson havde sendt dig ind i det rum med katten.. der plejer vi slaver ikke at havde noget at skulle gøre.. for ikke at sige at det er… oh hvad hedder det nu.” sagde hun, som hun bankede sig let på læben med den ene pegefinger, indtil hun lyste op og løftede den lidt. ”Oh ja! Forbudt område.” Phoenix havde skam kendt svaret hele tiden, men det var så sjovt at drive Zidiac til vanvid, at hun simpelthen ikke kunne lade hver.

Tråden er afsluttet