Med uvante skridt i et par nedslidte læder sandaler, bevægede den blåhudede kvinde sig på den trafikerede vej ind til byen. Det havde vel været godt og vel et år siden hun sidst havde været derinde, og det var bestemt ikke noget hun havde savnet. Lugten og larmen fra de mange krystalisianere og andre racer der var samlet på et sted synes altid at være ved at drive hende på vanviddets rand, mere end Ompries's drillerier og Samsons uhumske behandling af hende.
Det var også en af grundene til at hun var i sin sande dæmoniske form i dag, faktisk havde hun været det på hele sin rejse. Det var på en måde en befrielse for hende at kunne gå sådan rundt, gemt under en rejsekappe der var en smule for lang så den slæbte hen af jorden, hvilket ikke gjorde hende spor da den blot hjalp til at gemme hendes vinger af vejen for folk. Hendes meterlange hår havde hun flettet i en tyk fletning der ligeledes fandt sin vej ned af ryggen på hende under kappen.
På trods af hendes knapt 3½ år i Samons varetægt med mennesker samlet på lidt plads, brutale som uskadelige. Følte hun sig stadig ikke tryg når hun var omgivet af mennesker, folk der ikke var som hende, hun stolede simpelthen ikke på dem, ville hun nok aldrig gøre.

Den eneste grund til at hun overhovedet havde forladt Toropoli Isla denne gang havde kun været med tankerne om at få sig skaffet noget varmt tøj inden vinteren for alvor slog til og hun ikke ville være i stand til at bevæge sig særligt langt uden at være ved at fryse ihjel. Selvfølgelig havde hun været omkring et bjerg inden turen, for at skaffe sig nogle diamanter og smaragder, velvidende at gode kvalitetsting der skulle holde et godt stykke tid og gerne se bare en smule godt ud, ville være højt oppe i prisklassen, samme tid havde det givet hende et måltid der for en gangs skyld bestod af andet end glas, noget der kunne afspejle sig i hendes hud der virkede en tand mørkere nu end den før havde.
Hun slog hætten op omkring hovedet, skævende rundt til folk og kærrer der passerede hende, mens hendes skridt sænkedes langsomt som hun nærmede sig de høje mure. Stirrede på dem en smule irriteret, det ville blot få hende til at føle sig endnu mere spærret inde, selvom det vel stadig var bedre end Samsons borg.

Vidste han overhovedet at hun var her? Hun havde ikke fortalt ham at hun havde taget afsted, men måske han kunne fornemme det via brændemærket, eller en vagt kunne have fortalt ham det..?
Uden helt at ligge mærke til det gnubbede hun brændemærket med sin fod, mens hun skævede mod de vagter der holdt øje med folk der gik ud og ind af byen. Bevidst knugede hun om sin pung med de dyrebare krystaller.