Bolzor gentog navnet stille for sig selv, så han var sikker på at han huskede det. Han tænkte lidt, hvis han nu nægtede ham at lave det våben, hvad ville ham Alexander så gøre? Han turde ikke stille sig selv spørgsmålet. Bolzor blev fornærmet da han spurgte om kvaliteten. Han var ikke en dværg for ingenting! "
Jamen du kan røre mit sværd og se hvad der sker, " sagde han med en vrissen stemme. Dværge kunne altså ikke lide at blive fornærmet. Han håbede lidt, at Alexander ville røre ved det, så ville han højest sandsynligt falde om og dø. " Ej du må nok hellere lade være med at røre det, min kundekreds bliver ikke ligefrem udvidet hvis en af mine kunder falde død om, " mumlede han.
"
Lad mig vise hvad en af mine dolke kan. Bare så du ikke er i tvivl om min færdighed inden for mit fag, " sagde han med en skarp tone, men fandt så et muntert smil frem igen. Han hadede at være mukken i længere tid. Bolzor tog sit sværd ned ad disken og stillede det 30 cm væk fra sig. Han fandt i stedet en stor dolk frem, den glimtede i det pureste guld. "
Denne dolk bliver ved berøring usynlig for mennesker, elver osv. Så længe du har skaftet i hånden, så længe er den usynlig. Det vil sige, at hvis du taber den så er den synelig igen, " sagde han og puffede dolken over mod ham, så han kunne afprøve den. Bolzor fortalte ham ikke det hele, han løj ikke, men han ville ikke fortælle at den selvfølgelig var synlig for dværge. Bolzor lavede aldrig våben, som ikke havde en fordel hos ham selv, medmindre han selvfølgelig blev betalt ekstra godt og at kunden kendte noget til han lille trick.