Kijara havde ganske rigtigt ikke tænkt sig at blive længe i skoven. Faktisk var hun mest af alt på gennemrejse, da hun ønskede at besøge de sydlige egne af Krystallandet - steder, hun sjældent havde været. Desuden ville det varme vejr sandsynligvis være godt for hendes lettere svækkede helbred. Og jo hurtigere hun kunne komme sig, jo bedre. Kijara brød sig på ingen måde om at svagelig, af samme grund foretrak hun helt og holdent at klare sig selv.
"Det er skam ikke noget jeg har pådraget mig her i skoven," sagde Kijara, selvom hun udemærket var klar over, at skoven var et farligt sted at opholde sig. Men det var nu engang hurtigere end at begive sig den lange vej uden om det store skovområde.
"Det skete, da jeg i Byens midte mødte en farlig dæmon ved navn Elizeph.." Hendes udtale af det sidste, fremmedartede navn haltede lidt, og faktisk havde den omtalte dæmon ikke virket specielt farlig. Faktisk havde de to haft en længere konversation, og Kijara havde faktisk brudt sig om manden, - da hun stadig troede, det var en mand, naturligvis, da han virkede til at have nogle fornuftige meninger om livet.
Men i den efterfølgende tid havde Kijara vidst set sig rimelig gal på Elizeph. "Han var meget magtfuld og frembragte en frygtelig skabning fra en anden, dæmonisk verden .. en drage med flammende røde øjne et gab fyldt med sylespidse tænder."
Hun holdt sin arm lidt frem, nærmest stolt af sårene. De dybe så ud til at have været efterladt af et par kæmpemæssige kløer. "Dette er dragens værk." Kiggede man nærmere efter, kunne man se at Kijara havde andre sår og rifter over det meste af kroppen, samt noget, der lignede brandsår. Det hele var dog langsomt ved at hele, og intet af det havde været livstruende.