På den forkerte side af bymuren

Avinia Nira

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 164 cm

Avia 19.02.2011 22:15
Hastige, lette skridt over den frosne jord. Personen er en ung pige, et barn. Hendes hud har en speciel kulør, grålig og kold, og hendes hår er dybt sort. Pigens øjne er lysegrønne og pynter hendes ellers livløse ansigt, som en forårsblomst der bryder sneen. Hun er iklædt en ulden kappe, men hætten er slået ned, så hendes ansigt kommer til syne.
Avia har vandret i dage. På flugt fra den seneste oplevelse, Hecates død, myrdet af en elemental. Et forfærdeligt uhyre, Avia havde aldrig oplevet noget lignende. Og som var det det nemmeste i hele verden, havde det kvalt Hecate uden så meget som at røre ved hende.
Vampyren ryster på hovedet og forsøger at få billedet ud af hovedet. Da hun forlod Hecate var hun dækket af en tyk kåbe. På nuværende tidspunkt sikkert også af sne. Avia havde egentlig ikke haft nogen plan da hun forlod gerningsstedet, hun havde håbet på at hun eventuelt ville forsvinde af sig selv, hvis nu hun forholdte sig passiv. Men sulten drev hende til byen. Og nu står hun her, foran byens mur, og stirrer på lyset deroppe, hvor muren ender. Lyset fra byen der, trods solen for længst er gået ned, stadig er i live.
Instinkterne. Det er som om de lever inde i hende som et separat væsen, og først når det er mætte, kan hun vende tilbage til sin egentlige person. Tilbage til Avia. Lige nu kan hun ikke tænke på særligt meget andet, end at komme tilbage til Hecates sted og finde de flasker med blod, som hun ved, ligger derinde. Hun har kunnet lugte dem.
Ulykken har bidt et hul i maven på hende, og hun krummer sig sammen. Tanken om aldrig at mærke Hecates tilstedeværelse overgår alligevel lysten til blod. Det kommer som jag i hendes krop, hvor det pludselig går op for hende hvad det er der er sket, og at hun ikke har nogle steder at gå hen nu. Selv byens mure har lukket hende ud. Længslen er nem at læse i hendes øjne, da hun presser sig ind mod murstenene, som tårner sig op i himlen. Hun forsøger at kravler op, men uden held. Hun er nødt til at vente, til det bliver lyst.
AVIA

There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head

- Antony and the Johnsons
Rayne

Rayne

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 172 cm

Witch Bitch 19.02.2011 22:55
Muren var kølig, og det dæmpede smerten i Raynes unaturligt ømme muskler. Hun havde ikke fået søvn i godt to døgn, og hun var stadig ikke klar til at vende tilbage til skoven. Tilbage til sit hjem. Hendes øjne var halvt lukkede, men ørerne var så opmærksomme som altid. En lyd lidt til venstre for hende fik hende til at slå øjnene op, men hun kunne intet se. Murens drejning skjulte hvem end det måtte være.
Hun rejste sig forsigtigt op, tog kappen på, og listede hen mod lyden. Hun måtte næsten le da hun så hvad det var. En lille teenage pige, helt alene. Hvad i alverden laver hun? tænkte hun med let rynkede bryn.
"Du ligner en, der gerne vil ind. Jeg kender en vej," tilbød hun. Hendes stemme var lavmælt, forsigtig, for ikke at skræmme livet af hende.
For en gangs skyld var hun i sin menneskeform, dækket af stjålent tøj. En mørk kappe var lukket om hende, og hætten var trukket op om hovedet. Det eneste der afslørede hendes ikke-menneskelige side var hendes grønne katteøjne, som lige nu var skjult i hættens skygge, og de skarpe hjørnetænder der kun kunne ses når hun åbnede munden.
Hun tog en dyb indånding og fangede en lugt hun ikke havde forventet, en hun ikke kunne genkende. Hun skævede til den lille pige, for hun var sikker på at det kom fra hende. Det var bestemt ikke et menneske der stod foran hende, men hun anede ikke hvad det så var.
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 19.02.2011 23:26
Lyden af galoperende hestehove og hjul, der hoppede og dansede hen over stenene i den ujævne landevej, kom hurtigt nærmere sammen med en sky af brunligt støv. Få sekunder efter holdt en skinnende, sort karret af en rimelig størrelse ud for murens store porte. De to kulsorte og fuldstændigt udkørte heste prustede, mens skummet stod af deres svedige flanker, og sand og mudder, som var blevet pisket op af vognhjulene sad i stor stænk en hel meter op ad siderne på både heste og karret. Køretøjet vippede en anelse, og en bekymret kusk så ned mod døren: "Jeg beklager, Sir." Lidt efter trådte en nydelig herre ned på vejen og smækkede med en usædvanligt let håndbevægelse karretdøren i med et brag så det hele gyngede, og kusken måtte holde fast på både hat og briller. Han så nu mere skræmt ud end bekymret.
"Jeg sagde jo, det var unødvendigt at skynde sådan på hestene, men De ville ikke høre." Manden lød overraskende nok ikke vred, men kusken vidste bedre. Tremor så på portene og så op på himlen. "Portene lukkede for en time siden." Et lille suk undslap ham sammen med en faretruende mumlen: "Det vil sige, jeg også er nødt til at tage en snak med portvagten." For at sige det pænt var han ikke særligt tilfreds med situationen.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80

Stanley Helvedessang

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 186 cm

Stan 20.02.2011 00:08
"Det var da lige godt pokkers," mumlede Stan og slog sig til panden med flad hånd. Lidt for hårdt. "Av..."
Han fattede ikke hvordan han kunne være faret vild igen. På den anden side, så var byen jo fuld af indviklede gader og stræder, men hvad der undrede ham var nok mest, at han hvade formået at ende udenfor bymuren. Igen.
Han drejede rundt om et hjørne, der viste sig at føre til hovedporten. Som var lukket. Han var blevet låst ude.
Til alt held for ham, hvordan han end kunne kalde det for et held, var der en karet, der holdt lige uden for porten. Nu var han jo ikke alene derude. Måske var manden, der lige var steget ud af kareten, en flink fyr, som han kunne snakke med ud til langt på natten. Enten det, eller bare til portvagten fandt ud af, at der stod nogle folk og ventede. Han overvejede ikke, at grunden til, at porten var lukket om natten, var at folk skulle blive ude. De ville ikke risikere at elementalerne kom ind. De ville ikke have så mange tvivlsomme typer ind i byen, så hvorfor skulle de åbne for dem, bare fordi de havde formået at lukke sig selv ude?

Men intet af dette var blandt de få tanker der for gennem Stans hoved. Han bevægede sig bare hen mod kareten og vinkede til den mand, der lige var steget ud.
"Hey, er du også blevet lukket ude?"

Avinia Nira

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 164 cm

Avia 20.02.2011 12:16
Frustrationen kunne tydeligt læses i den unge piges ansigt, imens hun fortsat forsøgte at vinde kampen imod den høje murstensfacade. Prøvede atter engang at finde et sted at sætte de slidte støvler, men hun blev ved med at skride ned, gang på gang, lige som hun troede, at hun har løst problemet. At bestige denne mur ville kræve mere end blot menneskelige hænder - havde hun haft lange kløer på både hænder og fødder, havde det nok afhjulpet situationen. Men det havde hun ikke. Hendes længselsfulde øjne kiggede opgivent på hænderne. De spinkle, hjælpeløse fingre. Hun kommer aldrig nogensinde over den mur.
Avia brød ud af sin indelukkede og koncentrerede bobbel, da en forsigtig stemme ramte hendes ører. Hun stod musestille midt i et sidste forsøg på at kravle over muren, og kiggede sig omkring i mørket. Hun fik da også hurtigt lokaliseret hvor lyden kom fra - En kvindelignende skikkelse, hvis øjne er gemt under en hætte, som pludselig er dukket op bag murens hjørne. Avia skulle netop til at stikke af, som hun plejede, da det gik op for hende hvad den nyligt ankommende egentlig havde sagt.
Hun kendte en vej ind!
En dyb rumlen startede nede fra vampyrens mave, bare ved tanken. Sulten ville snart springe ud gennem hendes lysegrå maveskind, sådan føltes det i hvert fald, og fortsætte rejsen uden Avia. Lade hende ligge i sneen som den livløse skikkelse hun i virkeligheden var, for uden den, vampyrismen, ville hun bare være et lig. Et meget koldt lig.

Avia fjernede omhyggeligt sin fod fra muren, og lod armene falde ned langs siden af kroppen. Hun nærstuderede kroppen, et stykke fra hende. Afventede en slag reaktion, som kunne bruges til at beslutte om hun skulle stikke af nu, eller tro på, at kvinden kendte en vej ind i den varme og velkendte by.
Med opmærksomme, men beslutsomme skridt nærmede hun sig Rayne, og nikkede med sit lille, mørkhårede hoved, men uden at sige så meget som en lyd.
Inden hun rigtig nåede at komme i gang med den sag, blev hun overrasket af en hestevogn, der med en voldsom fart gjorde holdt udenfor byens mur. Det spinkle pigebarn pressede sig forskræmt op af byens mur, med frygten malet i ansigtet, over noget så banalt som de sorte heste. Alt for store dyr.
Ud af vognen steg en mand, han så velhavende ud, og Avias skærpede sanser gjorde det nemt for hende, at høre hvad han sagde til sin kusk. Også denne mand ville muligvis kunne hjælpe hende ind i byen, så hun kunne nå sit mål. Avia skævede til Rayne, derefter den fine mand, uden af stand til at træffe en beslutning om, hvem hun turde satse på.
En helt fjerde person dukkede op i området. Han tog straks kontakt til manden fra hestevognen, og Avia fulgte afventende med i deres samtale.
AVIA

There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head

- Antony and the Johnsons
Rayne

Rayne

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 172 cm

Witch Bitch 20.02.2011 12:54
Før hun havde opdaget den lille pige havde hun siddet og formet en plan i hovedet, en plan der skulle kunne få hende ind i byen på dette tidspunkt, på trods af den lukkede port. Nu da pigen stod foran hende, havde hun endeligt kunne sætte den sidste detalje på og fuldende sin plan. Nu krævede det så bare, at pigen ville samarbejde for at det hele kunne lade sig gøre.
Lige inden hun skulle til at fortælle om sin plan, blev hun dog afbrudt af lyden af heste med tilhørende karet. Hun vendte sig brat om og stirrede mod porten hvor den store karet nu holdt. Hun tog en dyb indånding, og måtte afvente for at se om dette ville være til gavn for hendes plan eller ej.
Ligesom Avia, fulgte hun hele situationen. Den mand der kom ud af kareten virkede som noget, man ikke skulle komme på tværs af. Måske forstærkedes dette indtryk af den tydeligt opskræmte kusk. Og Rayne måtte ryste opgivende på hovedet af den fjerde person der dukkede op. En ung mand med absolut ingen form for situationsfornemmelse. Han gik direkte hen til manden fra kareten, og begyndte at snakke til ham som om der ikke var noget farligt ved at opsøge fremmede på denne tid. Fremmede, der ikke virkede til at være i særligt godt humør.
Hun kiggede tilbage på Avia. "Hør," hviskede hun, så ingen af de to andre ville kunne høre det. "Du er min søster. Jeg er Rayne. Sig mig dit navn." Hun sagde det med sådan en overbevisning, at det ville være svært for nogen som helst at tvivle på det, og hun var sikker på at Avia ville følge med hende. Den lille pige så trods alt desperat ud efter at komme ind i byen. De ville være hinandens indgangsbillet. Så hun rækte hånden ud mod Avia, afventende, med en mine der fortalte at hun skulle stole på hende.
Før de skulle gøre noget som helst, ville hun dog blive stående her og se hvordan samtalen mellem de to mænd udviklede sig.
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 20.02.2011 14:22
Mens kusken blev siddende på sin forholdsvis fedtholdige bagdel, vandrede den sortklædte herre hen mod vagttårnet. Det var ikke først gang, han var kommet sent tilbage, så vagten vidste sandsynligvis hvem han var. Det var jo trods alt ikke fordi, han havde et særligt banalt udseende. Og hvis vagten ikke huskede ham, skulle Tremor nok selv sørge for, at han aldrig glemte det igen. Man kunne næsten se hans øjne brænde af arrigskab, men ellers virkede han rolig som en klippe.
Ud ad øjenkrogene fik han øje på tre andre skikkelser, der sandsynligvis også ville nyde godt af at få portene åbnet. Ikke at betød det mindste for ham. Så vidt han kunne se, havde to af dem fået samme idé. De ville i hvert fald ikke holde op med at stirre på ham. Den tredje var noget mere ligefrem. Tremor standsede, fnøs et tyndt røgslør ud ad næseborene og vendte så hovedet mod Stan, så hans hårband igen var ved at falde ud af håret. "Det ser sådan ud. Ville De mig noget bestemt?" Ordene blev sagt med en knusende ro forstået på den måde, at Stan godt kunne forvente at få problemer, hvis han ikke holdt sig mindst ti meter væk. Håret blev sat igen i løbet det sekund, det tog Tremor at svare Stan, som i øvrigt irriterede ham ved sin blotte tilstedeværelse. Troede han virkelig, at de kunne have noget snakke om? Man lukkede ikke folk med Tremors udseende ude, mens folk som Stan blev holdt ude fordi han lignede en afstumpet tigger. Det var da muligt, at ægte tiggere så endnu mere sølle ud, men for en velhavende dæmon som Tremor var forskellen så lille, at den var decideret ubetydelig.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80

Stanley Helvedessang

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 186 cm

Stan 20.02.2011 15:27
Stan fortsatte uanfægtet sin stille gang hen imod Tremor, selvom han anede en smule modvilje i den velklædte mands tonefald. Hvad kunne han være sur over?
Da Tremor spurgte, hvad Stan ville, viftede han ud med sin manglende hånd, åndede tungt ud og satte tempoet ned. Det havde han faktisk ikke rigtig tænkt over.
"Ved du hvad, det havde jeg faktisk ikke tænkt over," sagde han, en ret præcis gengivelse af hvad han lige havde tænkt. "Jeg gik bare ud fra, at du muligvis havde en idé til, hvordan vi fik tiden til at gå, indtil vi kom ind."
Han tænkte ikke videre over hvad han sagde, da han åbnede munden for at tale videre, hvilket ikke forbedredes af det faktum, at han var kommet forholdsvis tæt på Tremor.
"Men jeg kan se at du er i lidt dårligt humør, så jeg vil ikke forstyrre me---"
Han stoppede pludselig, tog et skridt til venstre og stirrede intenst på to personer, der bevægede sig mod dem. Han stoppede pludselig med at tale, stirrede med letåben mund. Så smilede han pludseligt bredt og bøvet.
"Piger," konstaterede han med et grin. Han havde fuldstændig glemt at han snakkede med Tremor.

Avinia Nira

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 164 cm

Avia 20.02.2011 16:08
Der gik et øjeblik før det gik op for den forundrede vampyrtøs, hvad det var hun er ved at blive involveret i. Et skuespil. Hun kendte ikke hele planen, men på den anden side, så turde hun heller ikke lade være med at spille med. Det ville vel forøge chancen for, at Avia på en eller anden måde kunne kommer over byens mure. Alene ville hun i hvert fald ikke have en chance.
At dømme på den finere mands attitude, kunne dette godt ende ud i uro af én eller anden slags. Gutten, der gik hen til hestevognen, virkede til at være mindre begavet end gennemsnittet af befolkningen. Som om han overhovedet ikke havde forstået, at det ikke var alle, der var lige gode at involvere sig med. Den evigt gode tro, om andre individer. Avia var nærmest den ekstreme kontrast til netop det fænomen.
Dette kom også til syne, idet kvinden ved hendes side rakte hende hånden, og spurgte om hendes navn. Avia famlede med hænderne, men rækte dem ikke frem. Hun ville ikke indikere at hun stolede på Rayne, for det gjorde hun ikke. I stedet kiggede hun blot på hende med en alvorlig mine og nikkede.
"Anya" Spyttede hun ud, efter at have tænkt sig om i en stund. Hun ville ikke ligefrem være svær at gennemskue, for navnet blev sagt med en sådan usikkerhed, at det umuligt kunne være hendes eget. Men hun turde ikke sige sit eget. Hun viste at der rundt om i byen var folk, der gerne ville have fingre i folk som hende, vampyrer, og chancen for at blive snuppet var større, hvis de kendte hendes navn, og på den måde kunne finde hen til hende.

Da den dumdristige, unge mand med det kraftige hår pludselig henvendte sig til dem med en utrolig mangel på elegance, vendte hun blikket fra Rayne, til Stan og gutten ved hestevognen. Af ren refleks bakkede hun ind mod muren, og krøb et stykke væk fra Rayne. Hun var nødt til at være sikker på, der ikke var nogen der pludselig skulle finde på at angribe hende, og dette gave hende et bedre overblik end før. Den evigt mistroiske vampyrtøs.
AVIA

There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head

- Antony and the Johnsons
Rayne

Rayne

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 172 cm

Witch Bitch 20.02.2011 20:19
Da pigen usikkert og med tydelig nervøsitet sagde, at hendes navn var Anya, skævede Rayne skeptisk til hende, men undlod at kommentere noget. Hun var fast besluttet på at komme ind i byen, og det ville næppe ske ved selv at være særligt ærlig, for det ville hun ikke få noget ud af. Hun havde på fornemmelsen at det samme gjaldt for pigen ved siden af hende. I virkeligheden havde hun heller ikke brug for hendes rigtige navn, hun skulle bare bruge et pigenavn som hun kunne spille på.
Hun havde godt set, at manden fra kareten havde lagt mærke til dem, men det lod hun sig ikke mærke af. Hun måtte dog endnu engang ryste opgivende på hovedet da den anden, som hun nu så manglede en hånd, fortsatte med at snakke. Og da han fik øje på de to piger opførte han sig endnu mere tåbeligt. Et hånligt smil dukkede op på hendes læber. Havde hun mødt ham alene ville han højst sandsynligt have været hendes nemmeste offer til dato. Men det var ikke noget hun kunne bruge til noget som helst nu.
Avia var næsten ikke til at have med at gøre, og Rayne var tæt på at opgive hende. Hvis hun spillede med på idéen, ville det være ti gange nemmere for dem begge at komme ind ad porten lidt længere fremme, men hun skulle nok komme ind alligevel. Da den lille pige endnu engang smed sig ind mod væggen bed hun tænderne sammen. Det ville blive småbesværligt hvis hun skulle være så opskræmt hele tiden. "Er du med eller ej?" hviskede hun utålmodigt og stod stadig med udstrakt hånd. "Det her er nok din bedste chance for at komme ind."
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 20.02.2011 23:54
Tremors eneste kommentar til Stans mildest talt pinagtige opførsel var endnu et røget fnys. Alt syntes at være ham imod i dag, det hjalp ikke det fjerneste, at denne mand åbenbart også var mentalt afstumpet. Da Stan pludselig fik andre interesser end at genere ham, vendte han blot det hvide ud ad øjnene og fortsatte sin gang hen mod tårnets dør, bag hvilken der gerne skulle sidde en portvagt. På sin vej passerede han pigebørnene, der åbenbart var i færd med at udklække en plan. En plan der gik ud på at få dem over muren. Mennesker er og bliver børn, men dette her er jo direkte tåbeligt... Han rystede på hovedet et par gange i så små bevægelser, at det næsten ikke kunne ses. Hvorfor de ikke bare sneg sig ind med ham, kunne han absolut ikke begribe. De kunne da umuligt ikke have overhørt ham. "Menneskers dumhed bliver ved at overraske mig..." mumlede han dybt, så svingningerne kun knapt kunne opfanges af det menneskelige øre.
Mens kusken stadig så ud til at være ved at dø af skræk på sin egen, stilfærdige brillebesatte måde, bankede Tremor på døren. Igen så det ud som om, at han kun lige bankede hårdt nok, men alligevel gav træet tydeligt genlyd. Døren blev åbnet af en bleg tandstik af en dreng. Han kunne ikke være mere end 16. "Hvis De vil være så venlig at åbne porten, min gode mand?" Eller jeg skal sørge for, at du kan betale for en ny! Tremor havde andre muligheder for at komme ind. En af dem var simpelthen at sætte ild til træporten, men det ville jo efterlade sådan et unødvendigt rod. Af lignende årsager undlod han også at skyde sine vinger ud og bare flyve over. For det første ville heste og karret bliver efterladt. For det andet ville det ødelægge en af hans yndlingsjakker.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80

Stanley Helvedessang

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 186 cm

Stan 21.02.2011 20:22
Stan havde fuldstændig glemt alt om Tremor. Lige nu var det eneste, hans øjne kunne fokusere på, de to kvindeskikkelser. Den højeste af dem var hovedsageligt tildækket, hvilket fik ham til at overbeglo den lavere i stedet for. Hun var meget spinklere end den anden, faktisk ret tynd i det, og hun så ud til at være bange for både den anden kvinde, manden ved kareten og ham selv. Hun så frygtleigt nervøs ud, bemærkede han, selvom han ikke kunne sætte fingeren på, hvad årsagen var. Så fik han pludseligt øjenkontakt med hende i et kort øjeblik.
Hun havde grønne øjne. Dybe, grønne øjne, som han ikke kunne få blikket fra igen, hvilket lod til at skabe lidt ubehag hos pigen.
Han stod bare og kiggede. Han havde altid været vild med grønne øjne, dels fordi farven i sig selv var pæn, dels fordi han gerne selv ville have haft det, og sidst men ikke mindst, fordi de passede så umådeligt godt til pigens sorte hår.
Han var næsten mundlam. Det havde været et direkte overvældende øjeblik, da de fik øjenkontakt. Ikke at det ikke havde været det, de sidste tyve-tredive gange, han havde se ten pige med grønne øjne, hvilket blandt andet inkluderede Venus, som han ikke havde set noget til siden han mødte hende ved smedjen, og den mystiske Io, som ikke just havde virket overmåde glad for hans tilnærmelser under sit korte ophold i Hulmely. Dette var lidt muligvis fordi hans scorereplikker dengang havde været så usædvanligt dårlige, at de på ingen måde tiltrak de piger, som ellers havde været intentionen med dem. Dette forhindrede ham dog ikke i at komme med nogle flere nu.
"Hvad," sagde han med et smil til Avia. "Kommer du her tit?"

Og de var ikke blevet spor bedre.

Avinia Nira

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 164 cm

Avia 22.02.2011 20:46
Avias hænder famlede uroligt om hætten på hendes kappe, imens hun kiggede på Rayne. Hun havde ret. Hun var nødt til at spille med på det her, hvad end det så gik ud på, hvis hun nogensinde skulle have en chance for at slippe ind, sådan som det så ud lige nu. Så med et viljefast skridt nedkæmpede hun sin frygt, og rakte hånden ud mod Rayne, rystede hendes, før hun hastigt trak sin egen ind under kappen igen og flygtede fra Raynes øjne.
Dette resulterede dog i, at hendes øjne i et kort sekund stødte på den lettere forvirrede types, der stod og hang ovre ved hestevognen. Hun brød hurtigt øjenkontakten, men fornemmede at han blev ved med at stirre. Det gjorde hende utilpas og hun begyndte at se sig nervøst omkring for at få øje på noget, der kunne aflede hendes opmærksomhed tilpas meget til, at hun ikke hele tiden havde behov for at kigge på Stan, for at se om han stadig stirrede lige meget. Hun bemærkede, at den høje mand, som ankom i hestevognen for lidt siden, havde bevæget sig over til portvagten, og nu var ved at overbevise denne om, at de skulle ind. Avia ville virkelig, meget, gerne ind, og helst lige med det samme. Hun brød sig ikke om selskabet – de virkede som ustabile personer, sådan nogle man ikke kunne stole på. Det gjorde de fleste folk, i Avias øjne. De fleste undtagen Renatika. Og Hecate. Avia savner Hecate.

Pludselig begyndte Stan at snakke. Avia kiggede forundret over på ham. Det var endda til hende. En bekymret rynke opstod i hendes pande, mellem øjnene. Stan var tydeligvis ikke helt normal, og bestemt uden situationsfornemmelse. Hun valgte at ignorere hans forsøg på kontakt, eller hvad end det var, og kiggede ned i den frosne jord.
AVIA

There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head

- Antony and the Johnsons
Rayne

Rayne

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 172 cm

Witch Bitch 23.02.2011 00:20
Rayne stod stadig og så afventende på Avia og blev mere og mere irriteret på manglende respons og stigende nervøsitet hos den lille pige. Da hun endeligt rakte hånden frem var det som i hilsen. Rayne rullede med øjnene af hende. Hendes plan havde været at pigen skulle tage hendes hånd så de sammen kunne gå hen til porten. I stedet tog hun nu en dyb indånding. "Kom," sagde hun kort. Det lå ikke til Rayne at vise sin irritation når hun i sjældne tilfælde blev irriteret, så hun skubbede det hurtigt væk. Da hun vendte sig i retning af porten, og dermed i retningen af de to mænd, havde hun et afslappet ansigtsudtryk, og et let smil på. Hun lod hætten glide ned, og afslørede dermed det tykke, brune hår og de store, grønne katteøjne - noget af det eneste hun beholdt når hun var i sin menneskeform som nu. Herefter gik hun hen til porten. Hun kiggede på Tremor, og sagde: "Vi smutter lige med dig," og sendte ham et blink før hun vendte blikket mod porten. Hun regnede med, at den finere mands anmodning ville blive adlydt, og porten ville blive åbnet for dem, fordi hans tone antydede meget mere end bare en anmodning. Der lå antydningen af en seriøs trussel i, selvom han var fantastisk høflig.
Hun sendte et hurtigt blik til den anden af dem, et blik tydeligt sagde 'Hold dig væk fra hende', og håbede at han dog ikke var for afstumpet til at fatte den. Selvom hun var irriteret på pigen, så ville hun ikke synes om at nogen skulle prøve på noget, når hun var så tydeligt skræmt. Desuden var han enormt dårlig til hvad end det var han prøvede på. Hun ville bare gerne ind på den anden side ligesom resten af dem.
Så kiggede hun over skulderen til pigen, for at sikre sig at hun var fulgt med, og ikke stadig stod klistret op af muren som en anden forskræmt skygge.
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 26.02.2011 00:48
Tremor var ikke helt klar over, hvad de små ynglinge lavede der henne ved muren, og han var også ligeglad. Din lille, blege tændstik løb meget hurtigt ind til sin overordnede, som knapt nok nåede at se ud ad døren, før han løb ind til hejseværket for at åbne porten. Tremor trådte et skridt tilbage og så til venstre i retning af porten, der knagende og bragende gik op. Så drejede han rundt på hælen uden at værdige de to vagter et blik.
"Så kører vi," kommanderede han til sin kusk, der syntes at være af den naive overbevisning, at hans herre var i godt humør igen. Tremor satte sig hurtigt ind i kareten. Og fra sin plads i mørket holdt han øje med småbørnene, som han regnede med ville følge ham som en hale om et par sekunder. Naturligvis var der en chance for, at vagterne ville opdage dem, men det kunne han ikke tage sig af.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80

Stanley Helvedessang

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 186 cm

Stan 26.02.2011 17:50
Det virker ikke det her, tænkte Stan til sin store forbløffelse. Han syntes ellers at det var en af de klassiske scorereplikker han var kommet med. Han havde ellers kun oplevet den virke. Ikke til at fatte. På den anden side, så var det ikke ham, der havde brugt den.
Endnu et bevis på, at det ikke kørte som forventet, var da den anden kvinde kom og nidstirrede ham---
HOV!
Grønne øjne!
Stan drejede sig med et bøvet smil, men da dødsblikket vendte tilbage, begyndte han at tvivle lidt på, hvor sikkert det var at fyre en replik af mod hende. Desuden var de generte nemmere at få ram på end de udadvendte. Og bestemt nemmere end de hadefulde, mindede han sig selv om.
Han vendte sig igen mod Avia, men da hun havde valgt at stirre ned i jorden i stedet for at konversere med ham, overvejde hvad han havde gjort forkert denne her gang. Så gik det op for ham. Han havde jo ikke introduceret sig selv! Hvor dum kunne man være, spurgte han sig selv, og smilede nu til Avia igen.
"Jeg undskylder ydmygst at jeg fuldstændig glemte mine gode manerer." Han rakte sin venstre hånd frem mod hende. "Mit navn er Stanley Helvedessang, men alle kalder mig Stan. Og hvis jeg må være så fri, hvad er dit navn så, smukke?"
Når det kom til scorereplikker, så var sproget totalt i hans magt. Syntes han selv.

Avinia Nira

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 16 år

Højde / 164 cm

Avia 26.02.2011 19:18
Avia fulgte tæt i hælene på Rayne, der bevægede sig målbevidst imod porten og den store mand Tremor. Hun forholdte sig fuldstændig passivt, og til trods for at hun stod tæt på Rayne og Tremor, ville hun på hvilket som helst tidspunkt være klar til, at stikke af, flygte. Manden kunne jo måske finde på pludselig at eksplodere i vrede, over hende og Rayne – Ikke fordi hun ligefrem havde oplevet den slags før, men han virkede som en lidt utilregnelig type, og endda med kræfterne til at slå dem i jorden. Avias krop er en spændt fjeder, klar til at springe.
Men… Ingenting sker. Det ser ud til, at han ikke engang ænser dem, og pludselige begynder den mægtige og ellers uigennemtrængelige port, at åbnes. Hun hopper et par skridt tilbage og stirrer med stor fascination på de store døre, der lige så stille fjerner sig fra hendes synsfelt, og bag dem dukker byen op. Der er lys rundt omkring i nogle af vinduerne, men ikke meget liv i gaden.
Hun afbrydes i sin fascination af Stan, som stadig prøver at charmere sig ind på hende. Han kalder hende smukke, og Avia væmmes. Hun er absolut ikke til den slags flirterier, og ryster afvisende på hovedet i hans retning. Derefter vender hun sig imod kvinden.
Avia skænker det ikke en tanke, at sige tak til Rayne. Det er på tide at komme ud af den her situation. Lige nu.

Pigebarnet sætter i løb. Hendes krop er fyldt med en rus, en rus på sult. Hendes skridt er lette og atletiske, og hun flyver hen over den frosne jord, imod byen. Hun når lige at se en vagt, efter at have passeret den åbne port, som går ind foran hende. Avia ramler ind i hans jernbrynje og styrter til jorden. Hun tager sig defensivt til hovedet, men manden står blot foran hende, med hænderne i siden.
”Du har vist ikke noget at lave derinde, på denne tid” Grynter han muggent. Avia løfter hovedet og genkender hans ansigt. En byvagt, der flere gange har jaget hende væk, dengang hun sov på gaden og andre upassende steder. Og nu har endda muligheden for, at nægte hende adgang til byen. Avia bliver siddende på jorden, og byvagten går tilbage til sin plads. Han stirrer på hende og indikerer med sammenknebne øjne, at han holder skarpt øje med hende.
AVIA

There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head

- Antony and the Johnsons
Rayne

Rayne

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Halvdyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 172 cm

Witch Bitch 26.02.2011 20:21
Det så ikke ud til, at den fine mand overhovedet ænsede det Rayne sagde til ham. Det var sådan set også lige meget når bare han ikke prøvede at gå til angreb eller jage dem væk. Da han gik ind i kareten igen stillede hun sig lige bag ved den, klar til at gå når portene blev åbnet.
Den underlige knægt begyndte endnu engang at tale, og hun så over på ham. Da det gik op for hende, at han stadig prøvede på at charmere sig ind på Avia, så hun direkte imod hans øjne i håb om at fange hans blik. "Hold. Dig. Væk." sagde hun med tænderne bidt sammen og knurrede af ham. Hendes knurren var ikke den uimponerende, menneskelige irritation. Det var en knurren der stammede fra en stor, arrig puma, og det plejede at være nok til at sætte folk på plads. Hun var endda fristet til at skifte form for at gøre sit budskab endnu mere klart, men valgte at undgå at skræmme pigebarnet og samtidig ødelægge sit fine, stjålne tøj. Desuden vidste hun ikke hvorfor hun overhovedet bekymrede sig. Hun kunne jo være ligeglad med den lille pige.
Få sekunder efter blev hendes opmærksomhed fanget af portene der var ved at åbnedes. Før kareten overhovedet nåede at sætte i gang igen, så hun Avia nærmest flyve forbi dem allesammen og brage direkte ind i en af de store, robuste vagter, hvorefter hun faldt hårdt ned på jorden. Rayne rystede opgivende på hovedet. Hvorfor gør jeg det her? tænkte hun endnu engang, tog en dyb indånding og satte så et undskyldende smil på sine læber. Med en gang der hørte til hos de fine, gik hun over mod Avia og vagten. Hun tog fat om Avias ene arm og trak hende op at stå, hvorefter hun vendte sig mod byvagten og så ham direkte i øjnene. "Det har hun faktisk." Hendes stemme var blid og overtalende, og byvagten gjorde ikke andet end at se forbløffet på hende, som om han ikke vidste om han skulle protestere eller ej. "Hun er med mig," fortsatte Rayne i samme tonefald. Der gik lidt før han nikkede til hende, og hun vendte sig om mod Avia endnu engang. "Kom så," sagde hun og nikkede sigende ind mod byen. Hun forventede lidt at pigen bare ville spurte ind i byen, og hun så aldrig ville se hende igen, hvilket egentligt også var fint nok.
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 07.04.2011 20:54
Der ville have været bel ragende mørkt, hvis det ikke havde været for et par fakler på hver væg. Men deres flakkende flammer nåede ikke ind i karaten, der nu trillede ned mod hovedgaden. Fra mørket i vognen så Tremor over skulderen med et lille smil. Optrinnet var underholdende, fordi det var så gennemført uintelligent. Avia fór afsted over hals og hoved uden at tænke sig om, hvilke ikke kunne gå andet end galt. Rayne begår den fejl at satse sin egen frihed for at forsøge at overtale vagten til at lade det skrøbelige pigebarn gå. Vagten blev med det samme forblendet af et kønt ansigt - efter Tremors mening burde ikke kunne dreje hovedet om på en mand af vagtens størrelse, eller måske var det netop på grund af størrelsen, at det billige trick virkede. Og tilbage stod Stan, der tydeligvis ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan man bar sig ad i selskab af kvinder. Kvinders sind var et mysterium, selv Tremor med sin høje alder ikke var nået helt til bunds i.

Så vendte han hovedet, bankede endnu en gang på ydersiden af døren som tegn på, at kusken gerne måtte sætte farten op, så de nåede hjem inden sommer, og så forsvandt det prangende køretøj.

//out

(beklager det meget sene svar ^^")
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80

Stanley Helvedessang

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 186 cm

Stan 26.04.2011 21:06
Lige pludselig gik alting så hurtigt. Porten åbnede, pigen styrtede afsted over hals og hoved, hendes ældre fælgesvend hvæsede af ham, hvorefter de begge forsvandt ind bag porten. Den rige gut i kareten forsvandt også ind af porten og tilbage stod Stan, ude af stand til at følge med.
Kæft mit navn lægger tæt op af "stand", egentlig, tænkte han, fuldstændig ude af kontekst, og blev så klar over at de smukke, grønne øjne fra tidligere var væk.
Måske faldt hun for ham, hvis han udviste lidt interesse og fulgte efter hende?
Selvom dette umuligt kunne være tilfældet, gik Stan med lange, hurtige skridt om på den anden side af porten, hvor han så Rayne samle Avia op, efter et tilsyneladende hårdt sammenstød med vagten. Han blev pludselig fjendtligt anlagt, selvom ingen af de andre virkede specielt oprørte over situationen. Det kunne han bare ikke se, fra sin position, da Raynes hoved dækkede for vagtens ansigt, og begge pigerne stod med ryggen til.
"Hvad, skal du genere damerne," spurgte han højt, da han kom tættere på vagten og de to andre. "Har du aldrig hørt om det der, med at man ikke må genere folk, der er mindre end en selv?"
Stan tænkte dog ikke over, at han skulle i gang med det selv samme lige nu, da han var et halvt hoved højere end vagten, de rdog både var mere muskuløs og kompakt end ham.

(og jeg svarer sent, fordi jeg ville gå i protest mod Venus... eller sådan noget... Jaerh, det var jo derfor... -.-)
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3