Lord Argon Dracoran

Lord Argon Dracoran

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 47 år

Højde / 193 cm

Stan 07.01.2011 22:56
(Kanal 5 advarer mod, at der kan være voldeligt og/eller anstødeligt sprogbrug i programmet)

Det måtte være her. De landmænd, han havde spurgt i landsbyen, havde alle givet overensstemmende beskrivelser af, hvor den rige plantageejer boede, hvilket havde ledt ham til denne afsidesliggende gård, som var meget større end de omgivende. Bag plantagen lå adskillige rækker af frugttræer, men Argon var fuldstændig ligeglad. Den blotte tanke på ordet 'frugt', efter en fuldstændig frugtesløs tur til slotsruinen ved havet, fik ham til at blive i dårligere humør.
Han vandrede rundt om den store hovedbygning, indtil han hørte stemmer fra et halvåbent vindue.
"Hvad siger du? Underskud i kassen? Jeg har ikke brug for underskud i kassen, jeg har brug for penge!"
Lyden blev efterfulgt af et slag, et bump som af en sæk kartofler, der vælter, og et smerteudbrud.
Argon skyndte sig hen til hoveddøren, som var lige til højre for ham, og sparkede den op.
"Er man nu også et røvhul overfor sine ansatte," spurgte Argon, da han trådte ind i det rum, hvori den forræderiske løgnhals og plantageejer Severus var i færd med at straffe en af sine ansatte, sandsynligvis gårdens opsynsmand, som lige nu lå og blødte fra næsen, nede på gulvet.
"Dracoran," udbrød han med ansigtet stift rettet mod Argon i stedte for sit tidligere mål, og trådte forskrækket et skridt tilbage.
"Overrasket over at se mig," spurgte Argon smilende. "Troede du, at hende, som du sendte efter mig i ruinen, som forresten overhovedet ikke indeholdt det, du sagde den ville, havde gjort kål på mig? Selvfølgelig havde hun ikke det. Hun kæmpede ikke engang mod mig. Ligesom du heller ikke vil, når først jeg tager hævn?"
Han knækkede fingre og Severus trådte længere tilbage.
"Du ved del, at jeg havde fundet ud af det før eller senere? Og jeg kan opspore dig så let som ingenting. Det sørgede denne her for!"
Argon løftede krystalhandsken og knyttede næven. Severus skreg i smerte, da den splint, som Argon havde presset ind i venstre arm på ham, udvidede sig og sprang ud af armen på ham, til stor smerte fra Severus.
"Det er prisen for at holde mig for nar," råbte Argon og vendte så opmærksomheden mod manden med blodtuden, der lå på gulvet. "Og hvis du ikke vil have svinet tøjet til med blod, tror jeg at det er smartest, at du smutter nu."
Manden på gulvet skyndte sig op og hastede ud af døren. Argon vendte sig igen mod Severus, som holdt sig til sin blødende arm, som allerede havde gennemvædet hans ene ærme.
"Hvad vil du," hvislede han. "Jeg har udfyldt min del af aftalen. Jeg fortalte dig, hvad du ville vide."
"Ja, hvad jeg ville vide, ikke hvad der passede," brølede Argon og fik en klinge til at skyde ud af baghånden på krystalhandsken. "Jeg rendte rundt ude i den dér ruin i timevis i øsende regnvejr! Jeg spildte flere dage på rejsen frem og tilbage. Nu skal regnskabet gøres op!"
Han jog klingen ind i armen, som allerede blødte, og Severus udstødte et skrig af smerte. Argon trak hurtigt klingen ud igen og stirrede på den vrælende mand med hårde, alvorlige øjne. Severus' ellers så fine, blå-lilla silkekjortel var allerede gennemvædet af blod, sved og grangiveligt også tårer og angstfremkaldt urin.
Den før så selvglade, arrogante nar, der havde kostet rundt med og slået en af sine ansatte, lå nu og græd på gulvet.
"Vær rar," hulkede han. "Dræb mig ikke."
"Hmm," tænkte Argon højt. "Hvad får jeg så lige ud af det? At du sladrer til verden om min søgen? At du fortæller byvagterne, at der er en galning på fri fod, så jeg bliver eftersøgt? Det er jo ikke ligefrem en hemmelighed, at deres leder bor i nabolaget. Næ, jeg kan bestemt ikke se nogen fordel ved at lade dig leve."
Han trak klingen ind igen og lod i stedet krystallen på sine fingre blive skarpe og kloagtige.
Han greb fat i kraven på Severus med venstre hånd, trak ham op at stå og smækkede ham op mod muren, så hans fødder ikke længere rørte jorden.
"Vær nu venlig," hylede han. "Jeg sværger at jeg ikke siger det! Du får mit æresord på det!"
"Ære," vrængede Argon. "Du har jo intet begreb om, hvad ære er!"
Han begyndte langsomt at stikke små, smertefulde, omend ikke så dybe, huller i siden på Severus, der skreg i vilden sky.
"Stop det! Stop det! Jeg vil give dig alt! Penge, kvinder, hvad som helst! Bare ikke slå mig ihjel!"
Argon fnyste af den kommando. "Dine penge er mig fuldkommen uinteressant, løgner, og jeg er lykkeligt gift, så kvinder er heller ikke noget, jeg begærer!"
Han lavede en rift mellem hullerne han havde stukket i siden på Severus, som torturversionen af prik-til-prik tegning. Severus skreg igen klagende og råbte så: "Du må få min dæmon-tjener!"
Argon stoppede øjeblikkeligt sin tortur af manden.
"En tjener," spurgte han. "Og endda en dæmon? Hvordan har en lille amøbe som du, fået kontrol over en dæmon?"
"Han er gået i arv i min familie. Han er meget magtfuld, og kun den, der kender hans navn, kan styre ham."
Severus lod til at føle sig lidt mere sikker, efter at Argon havde fjernet kløerne og talte nu mindre besværet.
"Og hvad er dette navn så," spurgte Argon koldt.
"Det er Tremor Agnimitra Tatsu Amanath Eberto Vigisa Virote Captus," sagde Severus, nu mere sikker på sin egen overlevelse.
"Den fangede jeg ikke helt," svarede Argon ærligt. "Kan jeg få det på skrift?"
Da Severus ikke svarede øjeblikkeligt, løftede han igen sine kløer, hvilket hurtigt fik hans tunge på gled.
"I min lomme," hylede han. "Min højre bukselomme! Der ligger en seddel med hans navn på dernede."
Argon ignorerede trangen til at spørge, hvorfor i alverden den lå et sted, hvor folk ville have mulighed for at tage den, fjernede istedet kløerne på den handskeklædte hånd og stak den ned i lommen, hvor han fremdrog en seddel med en enormt lang smøre på.
"Tremor Agnimitra Tatsu Amanath Eberto Vigisa Virote Captus," gentog Argon. "Ja, det er der ingen, der ville kunne huske. Jeg tror at jeg beholder denne her," tilføjede han og kom med besvær sedlen ind under handsken.
Severus åndede lettet op.
"Hvad sukker du for," spurgte Argon og førte højre hånd op til Severus' bryst. "Troede du virkelig, at jeg ville lade dig leve?"
En lang klinge skød ud igennem handskens håndflade, og fortsatte gennem både Severus og væggen.

Argon forlod huset og gik om bagved hovedbygningen, om mellem frugttræerne, uden at udvise tegn på, hvad der lige var sket. Kun halvdelen af en blodig, sortlilla krystalpig, med samme tykkelse som et spyd, stak igennem gårdens trævæg.
"Tremor Agnimitra Tatsu Amanath Eberto Vigisa Virote Captus," gentog Argon, da han havde placeret sig uden for synsvidde for nogen af arbejderne på plantagen. "Jeg påkalder dig!"
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 08.01.2011 00:24
Tremor sad i en karret, den mindre karret i rejsestørrelse, på vej mod Medanien. Der sad ikke nogen andre derinde til at holde ham med selskab. Det undgik han, hvis han kunne. Alligevel lignede en følelseskold dog vagt smilende aristokrat af den slags, men kunne tænkes at støde ind i ved et bal. Kort sagt lignede han sig selv.
Jeg er ikke i stand til at slå ham ihjel, men... Det følgende behøvede han ikke engang at tænke. Had hadede sin herre mere end noget andet, ligesom den blotte tanke om hans tidligere ejere gav ham opkastningsfornemmelser. Dem undertrykte han naturligvis. Han havde ikke tal på, hvor ofte, han havde ønsket myrde sin herre. Det skete oftest, når han blev beordret til et eller andet, der afbrød hans læsning. Severus havde kaldt på ham fra Medanien, hvilket havde resulteret i, at Tremor måtte smide alt, hvad han havde i hænderne og køre i karret i flere timer. Som regel skyldtes disse ture blot, at Severus, som var en kujon, skulle bruge nogen til at skræmme sine arbejdere. Tremor indrømmede gerne, at han var den perfekte til jobbet, men det betød absolut ikke, at han brød sig om at blive trukket rundt i en hundesnor. Og det værste er, at jeg ikke engang fik tid til at stille bøgerne på plads!
Forsat smilende uden den mindste trækning på den glatte hud vendte han blikket ud mod den kønne udsigt, som han ikke nød det mindste.

Karret-døren knirkede, og vognen gav efter under Tremor vægt, da han trådte ned på trappetrinnet. Mudderet gled til side og smøg sig op ad de sorte læderstøvler, da han trådt ned på jorden. Kusken behøvede intet tegn for at vide, at han bare havde at blive, hvor han var. Tremor trak den mørkegrønne fløjlskappe om sig, så den dækkede for hans guldbroderede tøj. Så begav han sig afsted mod haven, hvor han vidste, hans herre befandt sig. Pludselig tiltrak en klar rød farve og en kraftig blodlugt sig hans opmærksomhed. Stadig uden at fortrække en mine gled hans øjne over mod døren, der stod på klem. Hvor gerne, han end ville, var han ikke i stand til at ændre kurs og undersøge, hvad der forgik. Der var langt hurtigere at gå uden om.
De slubrende skridt gennem mudderet fortsatte lidt endnu. Normalt ville en slave få skældt hæder og ære fra trods slavers generelt antagede mangler på netop disse to egenskaber. Men Tremor kom aldrig ud for den slags. Hans ejere havde altid været for bange for, at de på en eller anden måde skulle miste kontrollen over ham. Hvis det skete, ville de blive grillstegt. Man kunne selvfølgelig sagtens torturere dem lidt først, men det virkede usandsynligt at et sådant kontroltab ville vare længe. Det var bedre at reagere hurtigt ved førstkommende lejlighed.
Pludselig stod Tremor over for en mand, han kendte af både navn, ansigt og omdømme. De havde været i samme lokale flere gange, da Severus til tider brugte ham som bodyguard. Ved disse lejligheder blev han dog tvunget til at holde sig i baggrunden. Han 'forklædte' sig enten som rigmand eller også holdt han sig så meget ud af syne, som det lod sig gøre. Hvem ved, måske ville Argon oveni købet genkende ham. Lugten af blod hang ved Lorden. Og Tremor vidste, at Severus burde befinde sig her. En fik en mistanke, der på en gang glædede ham og irriterede ham. Hans tidligere herre var død, men det var ikke sket ved hans egen hånd. For ikke at nævne, at han åbenbart stadig havde en herre. "De tilkaldte mig, min herre," sagde han tonløst, mens han stadig smilede lige så vagt og stolt som før.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80
Lord Argon Dracoran

Lord Argon Dracoran

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 47 år

Højde / 193 cm

Stan 08.01.2011 12:56
"Næh," sagde Argon med en svag tone af begejstring i det alvorlige tonefald. "Jeg mente nok, at have set dig de gange, hvor jeg har opsøgt Severus. Jeg troede bare at du arbejdede for ham. Jeg havde aldrig gættet på, at du var en dæmon."
Han inspicerede Tremor. Han lignede ikke just en dæmon, i hvert fald ikke efter hvad Argon vidste om dem. Men på den anden side så kunne han aldrig være sikker på, hvordan en dæmon så ud. De kunne, hvad han vidste af, indtage en hvilken som helst skikkelse, så han kunne egentlig aldrig være sikker på, hvornår han stod ansigt til ansigt med en dæmon.
"Men jeg ved ikke rigtig," begyndte Argon så. "Du ligner ikke just en slagsbror. Hvad er du i stand til? Jeg har hørt at dæmoner skulle have kræfter, der langt overgik de menneskeligt mulige. Der må jo være en grund til at du altid var i nærheden af ham, når vi mødtes. Jeg ved at han frygtede mig, og det var med god grund."
Han slog indbydende ud med armene, dog hele tiden varsom. Han kunne jo ikke være sikker på, hvad dæmonen kunne finde på.
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 08.01.2011 17:09
En minimal trækning kunne anes ved Tremors højre mundvig. Denne mand have tydeligvis ikke læst på lektien. Dæmoner er formskiftere. Selvfølgelig ville de ikke bruge deres normale form i fuld offentlighed. Sandt nok var han ikke selv i stand til at skifte form for tiden, men det havde han ikke tænkt sig at nævne for sin nye herre.
En anden ting, der afslørede, at Lorden ikke vidste, hvad han havde med at gøre, var, at han vidst udbad sig en demonstration.
"De beder mig vise Dem mine evner, herre? Skal ske." Stemmen blev mere og mere rungende dyb og voldsom. Han undlod at skrue op for fuld styrke. Jorden begyndte at ryste under dem. Man kunne nærmest høre den knirke. Jorden slog små sprækker lige omkring Tremors fødder, og lidt fra de to - væsner, faldt en forholdsvis lille bygning til haveredskaber sammen. Jorden rumlede stadig, mens Tremor stod helt stille. Den næste bevægelse, Tremor gjorde, var at trække været dybt gennem næsebordene, der begyndte at ryge let. Han lagde nakken lidt tilbage og pludselig forsvandt en hel række af plantagetræer i flammerne, der nu stod ud af tremors mund. Han så på Argon. "Som De kan se, er jeg ikke, hvad man normalt forstår ved en slagsbror. Jeg bryder mig ikke meget om fysiske udskejelser, ser De." Hans stemmede startede på decibel, der gerne skulle være bare lidt ubehagelige, for så at falde til det normale. Naturligvis smilede han stadig vagt. Eller måske var der et strejf af overlegenhed at spore denne gang - bare en smule.
Dæmonen forventede, at have overrasket og måske oven i købet forskrækket sin nye herre. Men han regnede også med, at argon ville forsøge at skjule det. Han virkede ikke som en mand, der brød sig om at vise hverken frygt eller respekt.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80
Lord Argon Dracoran

Lord Argon Dracoran

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 47 år

Højde / 193 cm

Stan 08.01.2011 17:45
Argon havde været forberedt på, at dæmonen ville være stærk, men at han både kunne flambere træerne og frembringe et mindre jordskælv, kom lidt bag på ham.
Dog bevarede han fatningen og forsøgte ikke at fortrække en mine, under hele fremvisningen af Tremors evner. Selvom jorden rystede, spændte han musklerne og stod stille. Dæmonen skulle sgu ikke tro, at han overvældede ham. Ligesom han havde gjort tidligere på dagen, ved den sidste magtdemonstration, han havde været vidne til, klappede han let, da dæmonen havde færdiggjort sin.
"Flot, må jeg sige," sagde Argon, stadigt klappende, hvilket gav en skarp lyd, da metalhandsken og krystalhandsken ramte hinanden. "Langt bedre end hvad, jeg havde regnet med. Du er da en magtfuld dæmon."
Dette passede også så udmærket, eftersom Argon aldrig havde været i tvivl om at dæmonen ville være stærk, men dog ikke så stærk. Han var dog lidt betænksom.
"Men hvis du er så magtfuld, hvad lavede du så, som den snobbede undermålers tjener? Han sagde at du havde været i familien i generationer, men hvis det er tilfældet, finder jeg det da underligt at du har tjent dem uden forsøg på at slippe fri. Han var ikke særligt svær at gøre kål på," tilføjede han med et skævt smil.
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 08.01.2011 20:31
"Jeg har stillet mig selv det samme spørgsmål mange gange, sir. Min tidligere herre var ikke den mest værdige herre en dæmon kunne have. Men det simple svar er, at han kendte min navn, som du gør nu. Der er ikke meget, jeg kan gøre." Her manglede en hel del oplysninger, som Tremor med vilje holdt tilbage. Argons reaktion på Tremors opvisning indikerede, at havde flere hjerneceller mellem ørerne. Blandt andet undlod han at fortælle, at han ikke kunne tage hjem i denne skikkelse og komme ud af klemmen. Argon var tydeligvis ikke velbevandret i dæmoniske titler, så han ville aldrig opdage det. Han undlod også at nævne det faktum, at han godt kunne forvente en snigmorder en af de kommende dage - hvilket i virkeligheden betød, når argon var begyndt at føle sig sikker ved Tremor. Og der var mere.
Tremor grund til ikke at nævne alle disse ting var, at han helst så, at Argon undlod at være opmærksom på de få muligheder, Tremor havde for at slippe væk.

Han så lidt på de sortsvedne træer, der stadig ulmede og brændte. Han pustede til dem, som hvis man ville slukke et stearinlys. Fra denne afstand ville et normalt pust ikke have haft den mindste effekt. Alligevel slukkedes flammerne på træerne. Det havde ellers set så yndigt ud med de store lysestager, som træerne mindede om. "Var der en særlig årsag til, at De bad mig komme her, sir?" Han lød som en butler, der kunne og ville tage alt, hvad han fik smidt i hovedet. Han regnede heller ikke med at være nødt til at virke respektindgydende efter sin demonstration. Alle, der tidligere havde set det, var blevet skræmt - nogle viste det selvfølgelig mindre end andre. Så på trods af Argons flotte skuespil, var Tremor 99 % sikker på, at han havde fået nok for nu.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80
Lord Argon Dracoran

Lord Argon Dracoran

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 47 år

Højde / 193 cm

Stan 08.01.2011 21:24
Argon smilede, selvom den pludselige ændring i Tremors tonefald skræmte ham lidt. Hvad pønsede dæmonen på? Argons første bud var, at han havde en eller anden skummel bagtanke, det andet var at han gjrode tykt grin med ham, og det tredje, og samtidig mindst sandsynlige, var at han rent faktisk anså ham som sin herre.
Argon gjorde dog ikke tegn på at have overvejet dette. Han vidste så udmærket efter op til flere kampe og dueller, at han hvis han viste det mindste tegn på usikkerhed eller svaghed, så ville hans modstander få overtaget. Dette gjaldt også dæmonen, der ganske forståeligt ikke var vild med at have fået en ny herre, selvom han ikke gjorde tegn på dette. Han var Argons modstander, selvom han ikke ville vise det. Enhver der holdes som slave, ligesom Argons egne udøde smådyr, ville forsøge sig med at gøre oprør. Derfor besluttede Argon sig for at spille med på komedien. Han skal få at se, at jeg ikke er svag!
"Ja, der var faktisk en grund, endda flere til, at jeg tilkaldte dig," sagde han. "Den første var selvfølgelig, at jeg skulle tage dig i øjesyn, så jeg vidste, hvem jeg havde med at gøre. Den anden var testen af dine evner, som jeg ved vil komme til godt brug, på den ene eller anden måde."
Dette gik han ud fra, ville gøre dæmonen lettere irritabel, da det lød som grov udnyttelse af dens evner, ligesom dens tidligere ejere åbenbart havde gjort, hvilket var grunden til at han fortsatte.
"Jeg ville derudover informere dig om, at du ikke er min slave, heller ikke min tjener. Du er et medlem i Dracoran-klanen, og jeg vil ikke se dig som mere eller mindre end det. Og nu spørger du sikkert, hvad Dracoran-klanen er, hvilket jeg vil besvare kort og præcist: Det er en gruppe frie folk, som ikke vil leve som undertrykte og ikke vil respektere folk, der ser på dem med væmmelse og ser dem som lovbrydere og rakkerpak, deriblandt Lysets og Mørkets krigere. Jeg vil være klanens leder, men jeg vil ikke koste rundt med jer og jeg vil ikke kræve penge eller noget andet, som de griske landejere. Alt jeg kræver er loyalitet."
Han afsluttede den lange forklaring med ordene:
"Og jeg vil ikke kommandere rundt med dig. Du må komme og gå som du vil."
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 31.01.2011 21:43
Mens tremor stod med et afslappet og lydigt ansigtsudtryk, fornemmede han sit hårbånd komme på afveje. Det skinnende silkebånd gled ud af håret ved et enkelt træk i den ene ende. tremor samlede trænet håret i højre hånd for så at binde båndet i håret igen. Han vidste, det ikke ville holde længe, men det var langt mere praktisk at have det siddende nogenlunde samlet i en hestehale, and at de løse totter konstant berøvede ham synet. Få sekunder efter gled en enkelt lok, der var lidt kortere end de andre, ud af hårbåndet igen.
"Det glæder mig at høre," svarede han kort. Han lød passende oprigtig til trods for, at oplysningerne ikke betød ret meget - hverken for ham eller for Argon, mente han. Den type tale havde han oplevet et par gange, og hver gang havde hans ejer været for fristet til bare at lade ham rende. Hans evner var trods alt udmærket redskab til en række ting. At Argon også påpegede det fortalte blot Tremor, at det samme ville ske igen. Desuden lod det til, at Argon igen ikke fuldt ud forstod betydningen af ordet slave i dette særtilfælde. Når en dæmon var slave, var han bundet fast uden nogen former for frihed - så længe hans herre ikke bede ham om noget. Den samme beskrivelse blev ofte brugt om almindelige menneskeslaver, men der var så ufattelig stor forskel. Selv en slave havde et valg. Han kunne nægte at udføre en opgave. Han kunne risikere en straf værre end døden, men han havde immervæk et valg. Det havde en dæmon ikke. Desuden kunne en slave vælge at slå sin herre ihjel, hvilket var en gode, som Tremor misundte menneskeslaverne. Naturligvis havde Tremor rigdomme, der med stor sandsynlighed oversteg selv hans herres betragtelige formue, og han have generelt langt bedre leveforhold, men han ønskede stadigvæk ofte, at han havde været almindelig slave. Så kunne han have fået sin frihed tilbage. Hvilken deprimerende tanke; jeg er virkelig sunket dybt.

Tremor smilede en smule: "Skal jeg forstå det sådan, at De ikke har en opgave til mig lige nu, Sir?" Han holdt stædigt fast i de underdanige fraser. Argon skulle gerne føle sig sikker på, at han var uden for fare. Sådan hang sagerne selvfølgelig ikke helt sammen, selvom Tremor ikke ligefrem var i stand til at myrde ham - uden hjælp.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80
Lord Argon Dracoran

Lord Argon Dracoran

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 47 år

Højde / 193 cm

Stan 08.02.2011 18:13
Argon valgte at tro på dæmonen, da han udtrykte sin glæde for, ikke at være slave, selvom han stadig ikke havde i sinde at sænke paraderne helt. Men at han lod til at affinde sig med situationen, glædede Argon lidt. At dæmonen bare lod som om, var selvfølgelig stadig en mulighed, men Argon valgte at lade det ligge mindlertidigt. Og hvis han endelig gjorde oprør, skulle Argon selv tage sig af det. Ellers havde han selvfølgelig folk på sin side, der var i stand til at hjælpe ham mod dæmonangreb.
Og da dæmonen spurgte ham om, hvorvidt han havde en opgave til ham, svarede Argon klart og utvetydigt:
"Nej, du kan bare frit gøre hvad du vil nu. Og du behøver ikke hænge dig i titler."
Argon gav et ansigtsudtryk, der viste dæmonen, at han godt måtte gå.
Men hvis du skal hænge dig i titler, tænkte Argon som sin første egentligt underholdende tanke den dag, så brug dog "Lord".
Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 11.02.2011 22:13
Tremor bukkede, mens han overtjeneragtigt ytrede en lille høflighedsfrase: "Mange tak, sir. Så vil jeg bede Dem have mig undskyldt." Han drejede om på hælen og forsvandt rundt om hjørnet på bygningen i retningen af kareten. Hans pæne sko sank et par millimeter ned i mudderet, og vinden var ved at trække silkebåndet ud af hans nyopsatte hår. Dæmonen skævede ned til sine skosåler og greb sit hårbånd i farten, inden han efterlod et mudderspor på trinet ind til kareten og lukkede døren efter sig. Med en arm ud ad karetens vindue klappede han to gange på det malede tre. Så satte kusken hestene i bevægelse og kørte tilbage mod Tremors palæ.

Imens sad Tremor på sin pude og stirrede tomt ud i omgivelserne uden at synes, den var særligt interessant. Hans tanker kredsede som gribbe om, hvad der lige var sket. Det rørte ham ikke, at han havde fået en ny herre. Heller ikke at hans gamle blev myrdet - han havde foretrukket, det var sket ved hans egen hånd, men trods alt var han død. Ikke engang Argons uvidenhed generede ham. Det var tvært imod til hans fordel. Det, der gjorde ham rasende, var, at han var blevet tvunget til at afbryde sin læsning på biblioteket for at tage på en tre timer lang køretur ad hullede, ujævne, ødelagte landeveje ud til sin gamle herres mudrede og gennemført snuskede plantager alt sammen blot for at få at vide, at han bare kunne tage hjem igen. En lille gnist i hans ene øje var det eneste, der kunne have afsløret hans sindsstemning. Den slags tegn skulle Argon nok lære at aflæse, men Tremor tvivlede på, at han allerede nu kunne opfatte den slags. Han skal nok få, hvad han har fortjent på et eller andet tidspunkt. Hun smilede skævt, og tænkte at han havde tid nok.

//out
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80
Lord Argon Dracoran

Lord Argon Dracoran

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Halvelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 47 år

Højde / 193 cm

Stan 26.02.2011 17:06
Argon stirrede efter kareten, da Tremor forlod plantagen. Han fornemmede allerede nu, at deres forhold ikke blev det bedste. Meget vidste han ikke om dæmoner, men han var så udmærket klar over, at de ikke brød sig om at være trælbundne. Det gjorde ingen. Han overvejede, om Tremor overhovedet ville værdsætte hans løfte om at han ikke var en slave, da denne slags løfter sjældent blev holdt i forholdet mellem mester og slave, eftersom mesteren altid lige fandt en eller anden situation, hvor han var nødt til at "løbe fra aftalen". Dette havde Argon dog ikke i sinde. Hvis Tremor skulle blive loyal, måtte han overholde dette løfte, hvor meget han end måtte længes efter at bryde det. Det ville kræve enorm viljestyrke at lade den dæmon forblive fri - så fri han nu kunne være, som slave, der bare ikke blev sat til at arbejde, i hvert fald - men han ville komme igennem det. Han kunne sagtens klare sig uden dæmonen, tænkte han, da han drejede på hælen og gik i en stor bue udenom landsbyen. Han skulle jo nødig forbindes med mordet på Severus.

//out
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Fisk, Krystal , Venus
Lige nu: 3 | I dag: 11