Han sparker dørene ind til kroen, og gør sin entré. Der bliver stille da gæsterne får øje på ham.
Kaptajn Gabriel kigger rundt med et mistænkeligt blik, ledende, søgende, dømmende.
Han bryder ud i et højlydt grin, og svinger sine arme ud til siden, nærmest som om han forventer et stort "velkommen hjem" råb. Gæsterne der kommer på Sephiria's Skøgekro kender udmærket godt den berygtede Kaptajn Potson, og hans følgesven, Kaptajn Logan. Det er ikke af glæde de jubler, men af frygt, og respekt.
Et endnu mere højlydt råb og brøl høres fra den beskidte kro, da de fleste gæster hæver deres krus for de nyankomne.
Kaptajn Gabriel smiler lidt, og vælter hen imod baren, for at hilse på sin favoritskøge, Sephiria. De har været nære venner længe, og Sephiria har altid været glad for Potsons betaling.
Han sætter sig ned på en afstumpet stol i baren, og bestiller 2 store krus med ren rom. Da han brøler: "Yarr! Kaptajn Logan! Så' der' serveret!"
Han læner sig tilbage imod baren og kigger rundt atter en gang, og nyder at være 'hjemme' igen.
Godt nok er det ikke meget, men meget bedre bliver det ikke. Ikke for Potson. Sephiria's Skøgekro vil aldrig ændre sig. Aldrig.