Hun rettede blikket hen imod tyren og syntes bestemt den så skræmmende ud.. Så jo det kunne da godt være meget sandt.. Det var nok det der havde sket.
"Ja... Så du er min Onkel?" Corrine var stadig lidt usikker. Det var underligt at ikke kunne huske noget rigtigt.. Hun kunne da huske hvem hun selv var og hvad ting var. Men ikke nogen personer eller minder som sådan.. Underligt.
"Min mor?.. Er... Hun her ikke?" spurte Corrine lidt fortvivlet.. Hun kunne ikke engang huske sin mor, men der var noget inde i hende der stadig gjorde ondt pludselig.. Hun følte sig tom og alene.. Havde hun ingen mor.. Hvad med sin far?..
Corrine kiggede ned i jorden lidt, og rettede blikket imod sine hænder.. Der var lidt blod på den ene hånd efter hun havde rørt ved sit ansigt før..
Pludselig fik Corrine et noget panisk blik i sine øjne, men der efter et sekundt så Corrine ud til at have det dårligt.. Og med et blev alt sort for hende igen og hun besvimede ved at se det.