Zidiacs prismebog

Zidiac

Zidiac

Omvandrende slave

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 690 år

Højde / 163 cm

Htqz 10.01.2010 17:10
Zidiacs bog er en ganske almindelig bog, der har fået indgraveret en halvstor prisme på forsiden, dette for at vise hvem bogen tilhører via dette istedet for at hun bruger bogstaver til at skrive sit navn. Der er to snorer krydset hen over to af hjørnerne i bogen, der hvor snorene mødes er der en lille kombi-sølvlås. Gemmestedet for denne lille 'prismebog', som hun kalder den, er gemt højt oppe i loftet på borgen, skjult inde bag nogle løse mursten henne ved en bjælke. For at komme derop og finde den skal man derfor være temmeligt god til at klatre eller kunne flyve.
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Zidiac

Zidiac

Omvandrende slave

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 690 år

Højde / 163 cm

Htqz 10.01.2010 17:25
Hej.. Jeg tror jeg vil kalde dig Prismebog.. Ja, det gør jeg.

Du vil nok ikke tro mig, men nu skriver jeg det altså alligevel; jeg er blevet tabt i en storm. Ja, det er rigtigt. Jeg og 3-4 andre havde fået af vide af De Ældre at vi skulle drage mod det nordlige Krystalland, mod Krystalbjerget for at se om det skulle være bedre og tryggere for os at etablere os der. Men undervejs kom en storm, og jeg blev væk fra de andre.
Da stormen endelig var væk fandt jeg mig selv på den her underlige og pænt kolde ø. Jeg har endnu ikke vænnet mig til temperaturen og kommer højest sandsynligt heller ikke til det et godt stykke tid. Der er mange heste på øen.
Jeg har set nogle få væsner, men har hidtil holdt mig på afstand. Det gjorde jeg også da min nuværende og selv-påtvungne herre fandt mig.
Alligevel fik han fat i mig, og jeg måtte erfare at han ikke er spor til at have med at gøre. Han er høj, stærk næsten tyk at se på. Og så er han sådan en pestilens at jeg flere gange har ønsket at jeg bare kunne drage væk igen. Men jeg ved det er bedst for mig at blive, indtil jeg får et tegn, et signal på liv og tryghed fra de andre. for os er det jo mere et spørgsmål om overlevelse og tryghed end det er at leve i flokken.

Jeg ville dog ønske at min nuværende herre var mere blid og ikke så tomhjernet og dumnakket som han er. Han er tilsyneladene indehaveren af øen, og sammen med det brændemærke han gav mig der giver ham lov til at opspore mig og påkalde mig eller afstraffe mig med hedensk smerte, gav han mig lov til at sove på hans borg. Jeg indrømmer blankt at jeg foretrækker at sove oppe i de små tårne der er. Det er vel nærmest instinkt for mig at søge til høje pladser... Jeg ville ønske han idet mindste havde taget sig tid til at finde mit navn istedet for at påtvinge sig ejerskabet af mig som han jo sådan set har gjort med brændemærket.

Men jeg må slutte af for denne gang prismebog. Min skamsforladte ufølsomme herre lyder til at søge efter mig.

Indtil da, pas godt på dig selv.

//Zidiac
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."
Zidiac

Zidiac

Omvandrende slave

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 690 år

Højde / 163 cm

Htqz 15.02.2014 22:22
Døren til tårneværelset var låst og en stol sat for under håndtaget, tæpper stoppet ind i revnerne så ingen kunne se gennem sprækkerne.
Den eneste lyskilde kom fra det åbne vindue, hvor solens stråler famlede ind og lagde sig i et blødt skær om et større æg, der var blevet sirligt placeret i en rede, lavet af stof, stofrester, puder og dyner. Hvad hun nu lige have kunnet få fat på der kunne skabe tryghed og varme for det blåsorte æg.

Ingen vidste noget om det, og forhåbentligt var der heller ingen der nogensinde ville komme til at finde ud af det, nogensinde. Det var den blå slavindes temmeligt store hemmelighed. På trods af at ungen ikke ville være 100 procent krystaldæmon, ville den forhåbentligt være krystaldæmon nok til at kunne hjælpe med at bringe racen videre, selvom hun allerede havde givet op med sig selv, at hvis den lignede faderen ville hun dræbe den på stedet når den engang var udklækket.

For nogen måtte det lyde barbarisk, men for hende og hendes folk var det en stolt og lang tradition. Men krystaldæmoner kunne ikke forblive ved med at eksistere, ikke hvis det blev ved med dette. Hun havde ikke set nogen af sin egen slags i de mange år hun havde været Samsons slavinde. Hun havde søgt i alverdens hjørner og bjerge, uden held. Med tiden var intensiteten blevet en smule mindre, men det forhindrede hende ikke i at bruge sin fritid på stadig at søge efter sin egen slags.

Det eneste der holdt hende tilbage nu var ægget, ægget og det forbistrede brændemærke, som hun ikke kunne gøre en skid ved. Han kontrollerede hende som et legesygt og snotforkælet barn med det. Det holdt hende dog ikke fra at bruge nogen tid på sit æg.
På at vende og dreje det, at holde det varmt, og ikke mindst skjult.
Af hensyn til hvor sulten ungen måtte være når engang den blev udklækket havde hun allerede taget sine foranstaltninger og udgravet nogle safirer der nu var skjult oppe under loftet, det samme loft som ægget og reden var skjulte i de gange hun ikke kunne være i tårnværelset grundet pligter og ordrer.

En spinkel blå hånd strøg blidt over den let bløde, voksende skal. Når engang tiden var inde ville skallen blive hård med undtagelse af et sted, også ville det være op til afkommet at kæmpe sig vej ud i verden og friheden.

Så meget frihed et lille tårnværelse nu engang gav.

I det mindste vidste han ikke noget om det.

Forhåbentligt ville han aldrig finde ud af noget om det...
Nyt billed på vej! Profil

"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux
Lige nu: 1 | I dag: 3