Ekko 10.05.2009 00:00
Endelig har jeg da noget at skrive om. Meget endda! Da søsser først gav mig dagbogen rynkede jeg på næsen af hende, indrømmet, men jeg tror, at det vil være dejligt at få sine tanker nedfældet. Carmen er god nok at snakke med, men hun skal altid kommentere det hele.De første par dage var ikke noget at skrive hjem om. Vi fløj bare, fulgte vejen fra oven. Det var en mærkelig følelse at se så få træer.
Der var ikke voldsom trafik på vejen, men vi passerede da nogle. Jeg tvivler på, at de lagde mærke til os, mennesker kigger sjældent op.
Men her, i dag, begyndte det at blive interessant. Vi ankom til byen ud på formiddagen. Det var allerede ret varmt, til trods for den iskolde morgenvind i de højere luftlag. Carmen blev udenfor, og jeg sneg mig ind.
Jeg indrømmer ærligt, jeg aner ikke, hvorfor jeg sneg. Det var jo ikke sådan, at jeg havde noget at skjule. Men jeg ville gerne lige lære det hele at kende først. Det var jo, trods alt, mit første rigtige møde med mennesker.
Byen er meget interessant. Der sker ting over det hele, folk snakker overalt. Der var mange venlige dyr. Særligt kattene blev jeg glade for. De er altid ivrige efter at snakke, og har en meget god form for humor. Selvom de godt kan blive lidt for selvhøjtidelige en gang imellem.
Jeg kom til at stjæle en ring. Tvivler på, at den var specielt kostlig, den var alt for nem at få fat i. Det var en lille, fin ting, sølv tror jeg, med en guldtråd snoet omkring. Den passede perfekt om min arm.
Men på trods af alt det, var markedet ikke nær så spændende som jeg havde regnet med. Ja, jeg havde haft høje forventninger om det, men alligevel. Så meget skete der altså heller ikke.
Men så, ud på aftenen - jeg var lige begyndt at overveje at gå tilbage til Carmen - skete der noget interessant. Det var en yderst flink kat der gjorde mig opmærksom på det (Note: Kunne godt tænke mig at lære den bedre at kende). Inde i en krog/gyde, hvad man nu end vil kalde det, sad der en pige. Jeg tror det var en pige. Hendes skjorte var helt blodig, og hendes hår var filtret. Hun lod ikke til at have det specielt godt. Sådan, mentalt. Fysisk så hun ud til at være i tip-top form. Ikke engang nogle sår der kunne forklare blodet.
Hun var meget bleg, som om hun ikke havde været ude i solen længe. Jeg overvejede, om hun kunne være albino. Hun havde også røde øjne.. Men måske er det en mennesketing, det med at have røde øjne. Måske kan mennesker også have det.
Jeg faldt i snak med hende. Hun lod til at have brug for hjælp, selvom hun vidst ikke ville indrømme det. Hun hed Cath, fortalte hun mig. Jeg lovede at skaffe hende en ny bluse, da hun ikke kunne gå nogen vegne i den hun havde på nu.
Jeg gav hende også ringen jeg havde... fundet. Hun lignede en, som godt kunne trænge til at blive muntret op, og desuden syntes jeg, at den sad lidt i vejen.
Jeg stjal en bluse til hende. Selvfølgelig, jeg har jo ikke specielt mange penge. Det var en brugt en, så hun kunne lade som om, at hun troede den var købt. Jeg ved ikke om hun troede det, det var jo ikke specielt sandsynligt. Det var en meget pæn ting, sådan, ildfarvet, hvis man kan kalde den det. Den var vævet, så farverne hele tiden lod til at skifte. Der må være brugt en meget speciel teknik til den. Det kunne jeg godt tænke mig at lære.
Pigen - Cath - fortalte, at hun havde glemt hvor hun boede. Hun ville ikke fortælle mig mere, og jeg tror, at det var for at undgå at lyve. Det værdsætter jeg. Skidtpyt med, om hun ikke vil fortælle mig alt. Så længe jeg ved, at hun er ærlig.
Jeg foreslog hende, at hun kunne komme med ud, og holde os med selskab. Jeg tror godt, hun kunne tænke sig at møde Carmen. Carmen skældte mig selvfølgelig ud for det. Du ved ikke, om hun er til at stole på! Du kender ikke menneskene! sagde hun. Men sådan er Carmen jo.
Og Cath lovede også at hjælpe os, hvis vi skulle få brug for det. Det er jeg virkelig glad for!
Jg undrer mig stadig over, hvor blodet kommer fra. Jeg tænkte, om hun måske var slagter. Nej, okay, jeg troede ikke engang på den forklaring første gang. Men hun må selv bestemme, om hun vil fortælle mig om det. Lige nu er det vigtigst at jeg har fået en ven. Jeg sidder og venter på at hun kommer ud fra byen. Hun er ikke nær så hurtigt som jeg var. Men det er fint nok. Der blev nok også lagt mere mærke til hende.