Smiler kort. "Ja. Min
far. Hvor utroligt det så end måtte lyde, har jeg også haft sådan en." Han bevægede uroligt rundt på hovedet i et forsøg på at finde en behagelig måde at sidde på. Ikke at han regnede med at finde en, men det hjalp lidt med at holde tankerne væk fra hvad han lavede, hvor han var havnet og hvordan.
"Engang..." stoppede igen, "engang levede jeg et normalt liv. Eller
normalt er måske så meget sagt.." Han droppede det faktum og bevægede videre med sin historie. "Logisk nok havde jeg en far og en mor. Jeg havde også en lillesøster, men hun var aldrig rigtig god for noget." Smilte lidt uroligt for sig selv, mens han tænkte tilbage på ting der kun foregik inde i hans hoved. "En dag gik min mor og søster ud for at plukke svampe. Det var sent om vinteren, og jeg kan stadig huske det helt friske lag sne, der lå på jorden. Det var som om verden var blevet vasket helt ren, og alting startede på ny.." Kigger tænksomt op på himlen et stykke tid, imens han ledder efter sine næste ord. "De kom aldrig tilbage igen. Hvad der skete med dem, fandt vi heller aldrig ud af. Der kom aldrig breve med krav om en løsesum. De forsvandt som dug for solen. Jeg tror jeg var... 6-7 år gammel på det tidspunkt."
"Min far var aldrig helt den samme igen. Han blev meget indelukket, og tog sig aldrig rigtigt mere af andre folk eller mig. Brugte det meste tid i sit kammer." Holder endnu en tænksom pause, mens en kølig vind blæser ind over dem. "Så..." Prøvede at finde en måde at sige det følgende på, uden at sige for meget. "Så kom nogen, og tog alt fra mig." flammen i bålet blussede bemærkelsesværdigt meget mere op. Hans stemme blev pludselig hård, og han besluttede i alt sin indelukkede vrede, og det var nok for i dag. "Det tilgiver jeg ham aldrig."
Han brød sig ikke om at sidde der ved bålet. Han havde troet at det ville få ham til at føle sig bedre tilpas hvis han fortalte om sin historie, men det fik ham bare til at føle sig nøgen og sårbar. Egentligt ville han helst kunne forsvinde op på bjergets top, og være sig selv.