Et overrasket gisp banede sig vej over hendes læber, idet hun trak sig yderligere tilbage. Hun fulgte lettere uroligt forløbet med hans sorte magi, og engang imellem hævede hun blikket til hans dyriske øjne, og derefter om på hans lysende ryg tatoveringer. Hun havde aldrig rigtigt prøver noget lignende, og havde derfor heller ingen anelse om, hvordan hun skulle håndtere denne situation. Hun sagde ingenting, men næsten måbede bare. Hvis hun skulle kunne undgå den sorte magi, måtte hun gøre det samme, blot med sin ildevne. Hun lukkede kort øjnene, for bedre at kunne koncentrere sig om sin egen forvandling, selvom det var svært for hende, da hans dybe brøl afbrød hendes tanker. Hendes håndflader gik langsomt op i flammer, inden ilden bredtes til hendes arme, hals, ansigt og derefter længere ned mod brystkassen, hofterne og til sidst benene. Det var længe siden, at hun havde følt, at hun blev nødt til dette, så det gjorde hende også en smule nervøs. Hendes hår snoede sig som flammende slanger omkring hendes ansigt, og skønt som man nok troede, at der intet var tilbage ad hende, var hendes krop blot gemt lidt af vejen, da hun jo trodsalt var imun overfor ild.
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.