Hvis vi nu for eksemplets skyld (OG KUN FOR EKSEMPLETS SKYLD) siger at alle muslimer holder med terroristerne... da vil alle nyfødte per definition være onde, da de fødes ind i en muslimsk familie.
Igen er vi ude i et opdragelse/omgivelser spørgsmål.
Fødes man ind i en verden hvor ens skæbne er bestemt på forhånd. Hvis vi nu sammenligner virkelighedens religioner (igen kun for eksemplets skyld) kunne vi sige at kristendommen var lysets dronning og islam var mørkets lord.
Fold i middelalderen var sikkert ikke tilbøjelige til at skifte religion midt i deres liv; den religion de vokser op med (forældrenes) er også den de vil tage til sig.
af det kan vi konkludere at alle børn født af forældre der følger mørkest lord vil gå ud og terrorisere Krystallandet? De vil sikkert blive påvirkede, ingen tvivl om det, men der er forskel på påvirkning fra omgivelserne og handling.
Efter min mening kan en person først betegnes som ond når denne udfører en 'ond' handling, men igen er vi ude i noget værre rod. Igen kan jeg bruge eksempler fra virkeligheden: Hitler
Hitler igangsatte sikkert en verdenskrig i god tro (han troede vel på ét eller andet plan på alt det vrøvl om at jøder var skyld i alt ondt). Han forsøgte at forbedre verden (en god ting) men vejen mod målet kostede adskillige millioner mennesker livet (en ond ting)
På dette punkt er jeg tilhænger af citatet "handlinger er ikke onde, kun intentionerne bag"
Onde gerninger skal også ses fra flere vinkler. Nogle mener at dødsstraf er retfærdigt, men dem der sidder i stolen, ansigt til ansigt vil nok mene at det er ondt at de tager livet af ham/hende (især hvis denne er uskyldig)
Som Vladimir sagde, ondskab er relativt.