Venus 29.06.2010 22:22
Hun havde forvendtet, at han dukkede op bag hende. Det var det allermest logiske træk, så hun blev ikke chokeret - højst et vrek med øret, som et dyr ville gøre for at indstille sine øre efter lyden. Det hjalp jo ikke noget i Ethelihns tilfælde. Det næste, hun forventede, var et angreb. Hun kunne mærke alle nerverne i huden sitre, klar til at opfange den mindste berøring, men der kom intet. Hvorfor angriber han ikke! En følelse af utryghed sneg sig ind på hende. At der stod nogen bag hende - og helt sikkert med en dolk, det kunne hun høre - generede hende ikke det fjerneste. Nej, det der gjorde hende utryg var, at Taylor ikke opførte sig efter bogen. Nu vidste Ethelihn, at man altid skulle forvente det uventede, men det her var absurd. Taylor legede ikke længere. Det menste Ethelihn i hvert fald ikke, for at lege krævede som regel handling fra mere end en person... Med mindre man har en usynligven, tilføjede hun hånligt til sig selv, selvom det ikke hjalp synerligt på hendes humør.Indvendigt var der krusninger på vandene, men udvendigt var der intet at se. Specielt ikke for Taylor, for han kunne jo ikke engang se hendes ansigt og afsøge det for tegn på noget som helst. Ethelihn havde for længst besluttet sig for at vente. Det var det klogeste, når nu hun var den svage part. Det var i øvrigt ikke noget, hun brød sig om at indrømme. Det eneste, hun havde tænkt sig at reagere på, ville være en berøring af en hvilken som helst art.
"Sometimes darkness can show you the light."
—The Light af Disturbed
"Meget kunne siges om Ethelihn, men der var ikke noget der afholdt hende, fra at åbne en tønde med alkohol!"
—Ridder Asha Drakkari
—The Light af Disturbed
"Meget kunne siges om Ethelihn, men der var ikke noget der afholdt hende, fra at åbne en tønde med alkohol!"
—Ridder Asha Drakkari