En stak emnesøgninger!

Zofrost

Zofrost

King of Hell

4010
posts
30
karakterer

Zofrost 05.12.2017 16:29


Så er det vist på tide, at jeg får lavet en emnesøgning!

Jeg har flere karakterer, der ikke har en vej at gå og det er dem jeg primært søger plots til, men siger da ikke nej, hvis man gerne vil spille med nogle af de andre også!

Jeg starter ud med dem, som mangler større plots eller flere tråde:


Aldric er en ung mand med nogle fantastiske healer-evner. Han har brugt de sidste seks år i et kiletempel, hvor han og hans evne blev udnyttet for penge. Han er for første gang nogensinde på egen hånd og kender ikke ret meget til verden.
Ind til videre har min idé været, at han ender ud hos enten Healerhuset i hovedstaden eller direkte hos enten byvagterne eller Lysets Krigere. Min tanke var, at finder en mentor, der kan lære ham om lægevidenskaben/biologi eller bare generelt om livet (f.eks. en soldat).
Men jeg er sådan set åben for idéer, da jeg kun har haft en enkelt tråd med ham og ingen større plot.



Ferghus er en ikke helt ung dværg, der er blevet forvist af sin egen race og nu bor blandt mennesker, i en lille hytte i en skov. Dværgene hader ham, da de alle tror, at han har vendt sig til mørkets side under krigen for mange år tilbage. Det er langt fra sandheden, da han var spion for lyset, men det er der ingen, der ved. Det fik hans familie slået ihjel og han hader verden af et godt hjerte.
Denne gamle gnavne dværg har ingen større plots eller planer. Det ville være logisk at bygge noget på hans fortid, men ikke en nødvendighed. Jeg har ingen idéer, så sig endeligt til, hvis der popper en idé op!



Isdronningen her er en skruppelløs vampyr, der bruger sit udødelige liv på at forføre adelige og skrabe sig deres rigdom til sig. Samtidigt opsnuser hun så mange hemmeligheder som muligt og bruger dem, når hun vil have noget. Hun kender mange adelige og magtfulde mennesker igennem Krystallandet og det er sjældent hun mangler noget.
Denne smukke kvinde har heller ingen større plots, ud over sin lille elskede Loke, og jeg vil så gerne have hende i spil. Siden hun er lidt for selvsikker, ville en tur ned med nakken ikke gøre noget, men hun kan lige så godt smides ind i et plot som en ny Mistress (jeg spiller dog ikke lummerdelen i en lummertråd, men alt det udenom er ikke et problem).
Pas på, denne dame bider og hun er giftig!



Så uskyldig som noget kan være. Sklar er mentalt omkring fem år gammel, selvom han fysisk har rundet de 20. Det skaber en del akavede situationer, især fordi hans liv er præget af angst, samtidigt med, at han har lidt for lange fingre. Han er totalt hjælpeløs når det kommer til vold, men der står hans adoptivsøster ofte klar til at banke hvem end der vover at lægge en finger på ham.
Jeg har svært ved at finde på noget til denne unge mand, da han har en voldsom socialangst. Men hvis nogen kan vinde hans tillid har han en meget praktisk evne til at gå igennem spejle. Jeg tænkte på, at nogen måske kunne udnytte ham for denne evne - hvis de altså har evnen til ikke at skræmme ham!
Men igen, kom gerne med idéer! Jeg vil dog ikke ændre hans femårige psyke, men hvis han kunne komme af med lidt af angsten, ville det være skønt.



Det nyeste skud på stammen - en lejesoldat uden følelser, som gør hvad han bliver betalt for. At flå grædende børn fra deres forældre, slagte folk, der tigger for deres liv og knække nakken på kattekillinger - intet rører ham. Samtidigt er han behændig med et sværd og en forbandelse gør, at han heler i løbet af sekunder, når han bliver skadet.
Eneste hovedplot han har er, at han har et par tossede onde væsner at holde øje med ind i mellem, ellers rejser han bare rundt og tager de jobs, han kan få. Og han er eftertragtet på grund af sin effektivitet.
Sååe, mangler du noget vold?



Min baby, Zofrost <3
Zofrost er en slave, som i øjeblikket er ejet af en pirat. Men han tager rundt i Krystallandet på opgaver, nogle gange med ledsager, andre gange alene. Selvom han ikke ser ud af meget, er han ganske farlig, som han kan skifte skikkelse til et monster af et hundevæsen. I menneskeform er han også ganske god med et eller to sværd. Trods sine ofte drabelige opgaver, er han i bund og grund en godhjertet halvdæmon, der aldrig har oplevet at være elsket.
Jeg har heller ikke rigtigt så mange idéer her, da jeg har anskaffet ham en herre, men han kunne godt bruge nogen til at være gode ved ham eller nogen til at hjælpe ham med at finde sig selv. Eller flere til at være onde ved ham. Same same.


Det var dem, der desperat mangler tråde og plots!
Så har vi det løse:


Ezra har et større plot kørende, men ingen tråde, så hvis folk har lyst til at møde en sød og meget høflig satyr, der i øjeblikket er lettere deprimeret og inde i en form for livskrise. Han er pt nord for hovedstaden og snart i hovedstaden.



Egentligt leder jeg ikke efter tråde til Morph, da han står til at skulle dø, men det ser ud til at trække en smule i langdrag.
I øjeblikket har han det ikke specielt godt, da der er krise i hans liv. Så ud over at slå på folk, kunne han måske godt bruge en, han kunne snakke med. Bare snakke. En... ven? Jeg ville btw blive chokeret, hvis det blev en kvinde. Han hader kvinder. Men lige nu hader han vist bare alt og alle.


Derudover er jeg i besiddelse af:
Chéron - Lederen af topalisfraktionen, der er i mod de gamle veje
Karkhos - Den ældre soldat, der ser meget alvorligt på livet
Randall - Alles yndlingslejesoldat, der elsker øl, kvinder og krystaller og som ikke kan dø

Og snart er der nok en trold på vej!


Jeg lover ikke, at jeg er vanvittig hurtig til at svare, men jeg gør hvad jeg kan ^^
Jeg vil have retten til at sige nej til idéer og folk. Jeg er lidt kræsen med spil.
Og jeg spiller ikke lummerdelen i lummertråde.


Kom glad! :D

Jon

11
posts
1
karakter

Jon 06.12.2017 00:08
Jeg vil med glæde stille Jon til rådighed hvis du kan bruge ham! Jon er en lejesoldat, med evner inde for healer-kundskaben også, han holder hovedsagligt til i hovedstaden, men bevæger sig hen hvor der er arbejde :) Han er indbegrebet af en lejesoldat både på godt og på ondt. Der er meget få ting Jon ikke gør for penge.
Zofrost

Zofrost

King of Hell

4010
posts
30
karakterer

Zofrost 06.12.2017 13:31
Hvor er han fin! Mon ikke, at vi kan finde på noget :D Jeg sender dig lige en PM.
Zofrost

Zofrost

King of Hell

4010
posts
30
karakterer

Zofrost 10.12.2017 17:46
Så kom min trold også til live!

Kronos
http://krystallandet.dk/characterprofile.php?id=4865

Kronos er en haleløs vildtrold, der er jagtet bort fra sin egen race. I stedet rejser han nu rundt i Krystallandet sammen med et menneske (som er på vej på eeet eller andet tidspunkt).
Han er ganske fredelig, så længe man ikke provokerer ham. Men hvis man provokerer ham, er han fire meter og over et ton ødelæggende vrede! Uden ret meget hjerne!

Han er lidt dum, så man kan sagtens finde ham vandrende igennem en kornmark i Medanien, mens han fredeligt kigger på sommerfugle og tramper korn ned. Dog holder han sig fra byerne, hvis han ikke er i følgeskab med sit menneske. Et menneske han kommer til at vandre fra en gang i mellem, hvilket også er tilfældet indtil personen bliver lavet.

Jeg søger lidt af det hele, så kom frisk ^__^
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0