Des længere mod grænsen de bevægede sig, des koldere blev vejret. Askfay var klædt på det og hvis nogle af hendes krigere ikke var, så så hun det som deres eget problem. De skulle gerne være forberedt på det hele - de havde vidst, hvor de skulle hen.
De bevægede sig alle til fods, de fleste med deres buer klar, inklusiv Askfay. Hun havde sit pilekogger på ryggen og et sværd og to dolke på sig, men foretrak dog ofte buen. Hun tillod at krigerne snakkede sammen. De var en stor nok flok til at dem, der ville kunne høre deres snakken, ville kunne høre deres skridt også, men de var også lydløse nok til at mennesker, med deres dårlige hørelse, hverken ville kunne høre deres snakken eller deres skridt, før elverne uden tvivl allerede havde hørt dem på meget længere afstand.

Askfay nød denne slags mission. Hun havde ikke noget imod at dræbe, hvor det var nødvendigt, og hun var glad for at være udenfor og i gang med noget fysisk. Desuden var det godt for moralen at kunne få en sejr sammen, for dem af krigerne der ikke allerede kendte hinanden.

Hun så sig omkring, fik øje på en elver der gik, mere opmærksom på deres omgivelser end på de andre elvere, og gjorde et nik med hovedet for at få vedkommende op på siden af sig, hvor hun gik forrest.



//Denne tråd er åben for enhver elver der vil med ud på missionen for at holde Elverly sikker for Kile-tilhængere.

((lukket grundet inaktivitet))