Jon 26.09.2017 10:13
Forbeholdt SagaRideturen fra Hovedstaden og til udkanten Norvik havde været lang og hård. Grundet meget sne da de ramte grænselandet til Det Nordlige Krystalland, havde det taget dem en dage mere end regnet med. Men de var havde stadig nået det. Jon planlagde altid med en ekstra dag, hvis der nu skulle ske noget. Hvorfor skulle det altid være sne? Havde Jon spurgt sig selv flere gange da de var nødt til at skubbe deres vogn fri af sne. De var taget 7 mand afsted fra Hovedstaden men da de nåede til udkanten af Norvik var de nede på 4 mand, nogle havde vendt om da de ramte de store mængder sne, en enkel var aldrig vågnet, efter de havde lagt sig til at sove ovenpå en lang dag. Men på den lyse side, var der flere penge at gå rundt mellem dem. Og jo flere penge som Jon, kunne tjene på en så kedelig mission, jo bedre. 4 var lige præcis nok til at kunne klare opgaven og samtidigt have deres vogn med udstyr og forplejning med.
Ved alle guder hvor Jon dog hadede Det Nordlige Krystal land. Alle som boede i den nordlige del, var altid, så alvorlige og langsomme oppe i hovedet. Eller det var hvert fald hans egne erfaringer med dem.
Jons sædvanlige læderrustning var blevet byttet ud med langt mere praktisk tøj. På ryggen havde han en tyk uld kappe med pels på kraven, på hans overkrop bar han en tyk slagkofte med en ringbrynje inden under, man skulle aldrig gå ned på beskyttelse. På benene havde han et par tykke uld bukser, med nogle sorte, varme støvler på fødderne. Om livet hang hans trofaste sværdbælte, hans langsværd hang ned langs hans venstre side og daggerten hang til højre. 1 mand, Jon, gik op af de lange trapper til Bashein templet, de to andre blev og holdt vagt ved hestene og deres vogn med udstyr.
På vej af trapperne bankede Jon sine støvler af, så et fint spor af sne dannede sig efter ham. Solen var så småt på vej ned og sendte blodrøde stråler hen over himlen.