Endnu en nat, uden aftensmad, var gået. Han var sulten, men det var tidligt, sådan virkelig. Solen var næppe stået helt op endnu. Han sad på kanten af Ønskepsringvandet, han viste egentligt ikke hvad han skulle lave noget specielt, denne dag! dog var det første han skulle, at finde noget mad, når boderne begyndte at åbne. Det var efter hånden sværere og sværere for ham at finde mad, uden at blive opdaget i at stjæle, af dem der havde boden.
Han sad og kiggede ned af gaden, der var så stille og roligt, det var faktisk på en eller anden måde, virkelig dejligt at der var så roligt. indimellem var det dejligt at vågne så tidligt. Høre fugle sang og nyde hvor smukt solopgangen var, uden at skulle holde øje med om der nu var nogen byvagter eller andet i nærheden, som havde fået øje på ham.
De fleste ville nok, tage et bad engang imellem, men det slog Anthon at han ikke kunne huske hvornår han sidst havde været i bad, men det gjorde heller ikke noget, han kunne ikke lide vand, man blev bare så ren af det. Han huskede tydeligt at hans mor tvang ham til at blive vasket, dengang hun levede og hans far også levede, dengang de boede i huset. Det var ikke længere et hus, huset var blevet revet ned. Der var bare en tom plads, som sikkert ventede på at en ny ejer ville overtage det.
Endnu engang faldt han ind i sine drømme, han lagde ikke mærke til noget, eller på anden måde fokuserede. Der var bare ikke noget bedre end at drømme sig langt væk. Han sad helt stille på kanten af springvandet med ryggen til vandet, Det var en dejlig rolig lyd, der kom derfra, det var nok også det, der mere eller mindre var med til at han kunne slappe af og lade sig glide ind i sin drømme.