Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Eliot Alexander Kalas
Kaldet: Eliot, Eli, Alexander
Køn: Mand
Alder: 229
Fødselsdag: 29/8
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari
Erhverv: byvagt
Nuværende levested: Omrejsende - Det centrale krystalland. lidt uden for byen i en lille hytte.
Race: Engel
Uddybende om race: år 1632 døde Eliot som halv nordkrystalisianer og halvt menneske. genopstod i år 1789.
30 år da han døde.

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 75 kg
Øjenfarve: Græs grønne.
Hårfarve: Blondt.
Hårlænde: går ned til ørene og lidt længere bagtil.
Kropsbygning: lidt muskuløs ellers slank og stærk.

Tøj: han går for det meste med en hvid skjorte, blåt slips, lyseblå sweaterwest og en mørke blå jakke, hans bukser er stærk matrialle og ser lette og simple ud.
når han går i byen har han en rystning om armen som skjulder ar som han har fået pga hans træning og pga hans nylige svage led i den højre hånd, og om maven samt sit sværd som hænger i siden.
en hvid kappe som er gammel og slidt.
Faceclaim: Yamanbagiri Kunihiro - touken ranbu

Magi

Magisk evne (1): Dyrestemme:
Dyrestemme er en enkelt evne som gør at man forstår dyrenes stemmer, mange dyr ved om man har evnen og bliver ikke forskrækket over det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): forvandling:
kan forvandle sig albino fugle. men kun i 30 min af gangen. det kræver dog mere og mere chakra jo længere han bruger det. en kort forvandling kræver ikke meget chakra.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Eliot er en meget åben person. både over for dyr og mennesker. han ved hvornår man skal bruge vold og hvornår man skal række en hånd frem. han er meget selvstændig og kan virke meget naiv men det er kun for at give folk en change.
Eliot er meget venlig men også hård når det kræves. han har et varmt hjerte over for dyr da de jo ikke kan tale for dem selv til normale folk.
selv om han var traumatiseret som barn er han kommet stærkt igen.

Styrke:
* sværd kamp.
* få sine vinger ind i kroppen.
* hans mentale tilstand.

Svaghed
* klaustrofobisk efter da han var barn.
* hans vinger. da de er meget følsomme og derfor tit kan skades.
* svagesjæle. da han ser sig selv i svage sjæle som da han var børn og gør alt for at hjælpe dem først.

Baggrundshistorie

Før Død:

det var mørkt og koldt den nat at Eliot kom til. han var syg fra første sekund. Eliots mor var meget overbeskyttende over for ham.
men som alle børn voksede Eliot op til et nysgerrig barn. han elskede at klatre i træer og lege med sine venner uden for. han var en rigtig vildbasse. Der kom dage hvor Eliot troede at hans mor skulle dø. hun var syg. meget syg i en år række. Eliots far var altid på arbejde for at kunne købe medicin til moren. Eliot blev derfor nød til at blive hjemme og passe og hjælpe sin mor.
han blev 10 og hans mor begyndte at få det meget bedre. hun begyndte at lave det huslige en kvinde var kendt for at gøre.
Faren kom hjem fra arbejde med sved på panden en dag, han havde løbet hele vejen hjem. nogle onde soldater havde set sig gal på ham og var på vej for at henrette ham. han skyndte sig at hviske noget til hans kone, Eliots mor, som tog fat i Eliot og løb ned i kælderen og lukkede ham inde i et lille panik rum, Eliot forstod intet men det gjorde moren meget tydeligt. "du kommer ikke ud før jeg henter dig" sagde hun meget lavt og løb derefter op igen til manden lige som hun kom op brasede soldaterne ind med hævet sværd.
Faren prøvede at forklare sig til soldaterne og få dem til at gå igen. men det var forsent. disse soldater så deres magt til at dræbe dem de mente ikke var værdige til livet. de tog fat i faren og begyndte at banke ham for øjnene af hans kone helt nådeløs. de holdte konen for at hun ikke kunne hjælpe, til sidst da han var forblødt og forbanket holdte de ham nede på knæ og lederen hævede sit sværd og huggede den ned i nakken på manden som døde med et skrig.
konen græd og græd, mændene tog hende med til hendes sovekammer og begyndte at lave en gruppe voldtægt på hende hvor efter de dræbte hende fordi hun gjorde modstand. de tørte deres sværd af i de dødes kroppe og begyndte at grine og gå.

Dage gik og Eliot blev nede i panik rummet. helt alene og sulten. han lagde hovedet mod døren og faldt tit i søvn der. han græd sig selv i søvn hver dag, dog en dag vågnede han ved lyden af små skridt inde i rummet. han så rundt og kunne høre små stemmer hviske.
"er han død?"
"jeg tror det ikke"
"skal vi prøve at bide i ham?"
"ja lad os. jeg er sulten!"
Eliot blev bange. "hvem der? hvorfor vil i spise mig?" stemmerne stoppede med deres hvisken og pludselig mærkede Eliot noget kravle op af hans ben og stille sig på hans knæ som han havde oppe ved brystkassen. det var rotter der talte! "du... forstår os?" sagde den ene rotte der så direkte på ham. han nikkede. Rotterne så på hinanden og så på Eliot og skulle til at vende sig og gå. "VENT! kan i hjælpe mig. jeg har sidet her længe og min mor har ikke hentet mig endnu. kan i se om jeg kan komme ud. så hjælper jeg jer med at finde noget mad?" Rotten vendte sig mod Eliot igen og blinkede et par gange og stak så af. Eliot følte sig forladt og sukkede.
pludselig kom rotterne tilbage. "fri bane," sagde rotterne i kor og løb ud under døren. Eliot rejste sig ømme krop og åbnede døren. han fulgte rotterne ovenpå og så et barnt værste mareridt, begge forældre døde. han forstod intet mere hvorfor skete dette for ham. de stemme han havde hørt da hans forældre lagde ham i panikrummet havde slået hans forældre ihjel. han vidste han havde en kusine et eller andet sted men han var ikke sikker på hvor. han havde kun mødt hende og hendes forældre en gang i mellem til familie komsammen.
Eliot gik ud af huset og mod skoven hvor han plukkede bær til rotterne som tak for hjælpen. Eliot græd hele vejen til byen hvor nogle byvagter stoppede ham. han fortalte om det syn han havde set hjemme hos ham selv og vagterne skyndte sig afsted for at tjekke. lugten var fæld og lignene var begyndt at rådne. Eliot blev ført til det nærmeste børnehjem for forældreløse børn hvor han desværre aldrig blev adopteret, de mente han var for gammel og for traumatiseret fordi at han tit bare sad og snakkede med sig selv, men i virkeligheden talte han med dyrene.
Eliot blev på børnehjemmet til han var fyldt 16 år og kunne gå ud og arbejde. han opsøgte den dag han blev sluppet ud, sin onkel og tante. det tog tid at huske hvor de boede men til sidst fandt han dem og fortalte hvad der havde været sket de sidste 6 år siden de ikke havde hørt fra ham eller hans forældre.
tanten var helt knust over at hendes svigerfamilie var død på sådan en måde. men de valgte at bosætte Eliot hos dem ind til han fandt sit ejet sted. hvilket kun tog 3 år. han fik job som væbner men opgav da hans ridder var hård og streng. så han blev kroknægt og begyndte at træne med sværd i fritiden. hans hjem var et lille hus uden for kroen. han nød faktisk sit liv. træning med sværd. snakken med dyrene og passe kroen var rigtig hyggelig. han følte at intet kunne gå galt, til han var 30 år, han havde fri og gik hjemme og gjorde rent.
pludselig væltede billeder ned fra vægen. tallerkener begyndte at rasle og tog faldt ned på gulvet. Eliot så ud og så hvordan fuglene fløj afsted. noget var galt. pludselig begyndte huset at ryste og med et faldt huset fra hinanden. en loft bjælke faldt ned over døren så han var fanget. lidt efter lidt faldt huset fra hinanden og til sidst faldt hele loftet ned over Eliot. samme tid som Dødens kløft kom til.
Desværre var det sådan Eliot døde.


Efter Død:

Mange år gik før Eliot blev genfødt men som en engel. men alt så anderledes ud end han huskede det. hans hjem var lavet til et stort beboelses hus nu. Eliot så sig rundt og forstod ikke hvor han var. det mindede om hans hjemland men noget var anderledes. han så om bag sig og opdagede pludselig at han havde vinger. hvordan var det sket? han tænkte sig om og så op på himlen. det måtte ha været gudernes værk.
Eliot var jo ikke længere krodreng så han søgte nu efter et nyt job og eftersom han var god til sværdkamp og ønskede fred og ro, så han fik et job som byvagt hvilket faktisk var lige det han ønskede sig at få. han synes det var perfekt til ham. og eftersom han havde været væbner kendte han til en masse ting som kunne bruges.
år gik og pludselig gik tiden stærkt, Lysets Konge kom til og han besejrede mørkets hersker. Eliot nød fredens tid. han fik bygget sig et hus lidt uden for bymuren. så han var tæt på naturen og alligevel tæt på byen.
5 år efter mørket æra begyndte Eliot at træne i at hive vingerne ind. for han var bange for hvordan folk reagerede når de se han var et lyst væsen og ikke ønskede at kæmpe for mørket. Eliot hørte tit om nogle rebeler og en dag ledte han efter dem og da de så ham troede de at han var ude på at styrte dem men han fortalte dem om situationen og ville gerne hjælpe dem med at styrte mørket.
Peste, forsvunden magi, tørke og nu kulde. alt dette var forfærdeligt og prøvende. hans dyrevenner var lige så fustreret som ham selv da han ikke kunne forstå dem. men nu var magien tilbage og han forstod virkelig ikke hvordan han skulle forstå alt det med sygdom og magiløsheden. måske han bare skulle acceptere at dæmonerne var kommet iverden igen og nu ville forpeste den.

Familie: Forældre: Død.
tanta og onkel: Død.
Kusine: Evangeline. Lever.

Andet

forskellige fugle som flyver i naturen er hans venner og en lille gråspurv er hans næreste ven som han tit har med sig.
Spurven kaldes Lucky da den blev redet og overlevet et styrt som lille unge.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel