Log ind Opret bruger


Antal posts: 57
Oprettet: 27.12.2016
Status: Aktiv
Skaber: Dew

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Sydvejen
Mest aktive emne: Kampgejst.
Fulde navn: April Foster. Oprindeligt døbt April Carminstra.
Kaldet: April
Alder: 20 år
Fødselsdag: 29. februar
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Ateist
Erhverv: Tidligere udlejnings glædespige/prostitueret.
Race: Menneske
Højde: 167 cm
Vægt: 63 kg
Hudfarve: Porcelænslys.
Hårfarve: Naturligt lysblond. Givet til hende ved fødsel og igennem arvede gener.
Hårstil: Igennem årene har hendes hår fået en beundringsværdig længde, der nu næsten når hende til knæhaserne. Af tekstur er det en mellemting mellem svagt bølget og glat.
Øjenfarve: Ridderspore lilla. Der ligger en tynd mælkehvid hinde hen over hendes øjne, som har nedtonet den klare farve. Og pupillen er knap nok tydelig længere, hvis ikke fuldkommen forsvundet.
Kropsbygning: Veltonet og spinkel.
Kendetegn: Siden hun mistede synet, har hun dækket sine øjne til med et tykt og robust stykke læder, der er blevet formet til at passe perfekt til hendes ansigtsform.
Andet: Hun har et langt ar tværs ned ad ryggen, der strækker sig fra under hendes højre skulderblad og ned til venstre hofte og et famlet brændemærke på undersiden af sit venstre håndled i form af et kryds.
Magisk evne (1): Som menneske er det ikke normalt for hende at kunne kanalisere magi men ved hjælp af et sæt armbånd i form af tynde smedede kæder, der vikler omkring hendes håndled og videre i flere kæder over hendes håndryg og om hendes langfingre, kan hun kontrollere sit indre chakra, der ligeledes bliver forstærket af smykkerne. Dette har givet hende mulighed for at kunne skabe en håndfuld forskellige glyph-cirkler med forskellige egenskaber og effekter. Indtil videre har hun mestret tre:

#1: Denne glyph lægges ved hendes fødder for at give hende et seriøst fart boost i en ønsket retning. Det gør det ikke muligt for hende at løbe hurtigere. I stedet er effekten mere som et kast eller spring. Effekten kan også påvirke andre end hende selv, dog vil det stadig være hende, der bestemmer kursen. Det vil sige, at hun også har muligheden for at skubbe folk væk fra sig med samme glyph.
#2: Denne glyph fungere som en bjørnefælde i den forstand, at den ved kontakt laver et usynligt – næsten magnetisk - greb om fx et individs fod. Det stopper ikke al bevægelse hos en person, men fjerner muligheden for at komme væk. Eller for at fortsætte efter hende.
#3: Denne glyph giver hende muligheden for at bevæge sig igennem en mur eller et gulv eller lignende overflade. Det er den cirkel der tager allermest energi og kræver en fokuseret koncentration. Det er også den, der er farligst at bruge, da den nemt kan gå galt.

Evnen bliver deaktiveret det samme øjeblik, som hun ikke længere bærer smykkerne, hvilket i princippet gør den mulig for andre at opnå, men det ændre ikke på, at man skal kende til magien og have mestret den, før den kan bruges. Eftersom at smykkerne mest kun er for at dirigere ens chakra, er det ikke nødvendigt for hende at have begge på sig for at skabe de magiske cirklerne, det betyder blot at hun kun kan gøre det med den hånd, der bærer et smykke. Smykkerne behøver heller ikke at være i et stykke for at fungere. Så længe de har kontakt med hendes bare hud – fortrukket omkring hænderne, virker de, men det vil stadig påvirke deres ydeevne, hvis de blev beskadiget.

Dygtighed til at kontrollere evne: 5
Magisk evne (2): Ingen.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)
Styrker:
• Våbenhåndtering.
• Formidabel kropsmotorik.
• Udmærket kok.
• Lettere hårdfør.
• God udholdenhed.
• Hurtige reflekser.

Svagheder:
• Ikke specielt fysisk stærk.
• Fuldkommen blind.
• Erfarende mænd.
• Hendes fortid.
• Gennemskuelig i kamp.
• Kan ikke svømme.
• Allergisk overfor nødder.

Drømme/ønsker: Hun har en skjult drøm om at en dag blive medlem af landets krigere.

Elsker:
• Madlavnings svampe.
• Bløde silkelagener.
• Sex.

Hader:
• Kendelsen at være ejet andet andre.
• Savl.
• Komplet udnyttelse.
• At skrive – hun skammer sig over sin elendige håndskrift.

Helhedsindtryk af personlighed: April er en meget kompliceret ung kvinde, man kan aldrig rigtig vide sig sikker på. Det er ikke svært at se på hende, at hun var blevet tvunget til at vokse op hurtigere end det almene barn, da hun har udviklet en overraskende moden attitude og væremåde. Hun er flere gange blevet kaldt for en kølige skønhed, eftersom hun sjældent bliver set med et ægte smil i det varme spektrum fremme for andre at opleve. Men hvis man kommer tæt nok ind på hende, er der stadig de små rester af hendes muntrer og livsglade selv tilstede. Sammen med en undertrykt fortabelse.
Til trods for at hun ikke ligefrem holder af sit erhverv, så beklager hun sig ikke. Hun tager sig af sine kunder, som de ønsker at blive behandlet. Hun opfylder deres lystende ønsker, så længe betalingen er ligeværdig. Dog har hun visse begrænsninger og lader sig derfor ikke udnytte fuldstændigt.
April blev født en tidlig februar morgen på skudårets overskydende dag i det lille hjem i Tusmørkely efter at have lidt sin moder igennem en hel nat med smertefulde veer. Familien var ikke velhavende – langt fra – men alligevel kom hun til verdenen som et sundt barn uden mangel på næring. Hun græd, som et spæd burde. Hendes hud var perfekt lyserød. Og hendes særlige lillafarvede øjne skinnede livligt, når de stirrede nysgerrigt mod sin families ansigter. Hun var i helhed et smukt barn. Et smukt barn, der skulle vise sig at vokse op til en smuk ung kvinde. Men et smukt liv var aldrig noget hun fik.

Bragt ind i den lavere ende af arbejderklassen, var det forudset at gå galt. Hendes far var en aggressiv mand, der holdte styr på familien med en højt hævet hånd. Han havde søgt til flasken allerede før hendes fødsel og med det nye stress over at skulle bringe mad til bordet til endnu et barn, gjorde det kun værre. Han slog på hendes mor over de mindste ting og med tiden blev den voldelige behandling også brugt mod April, som den havde gjort ved hendes bror. Han bekymrede sig mere om penge og sig selv end han nogensinde havde gjort om sine egne familiemedlemmer. Det havde dog ikke afholdt hendes mor fra at fra at blive sammen med ham. Hun var en sand kujon af et menneske, der bare tog tingene, som fortjente hun dem. Hun kiggede altid den anden vej og undskyldte blot med sænket hoved, hver gang hendes mand rasede.
Men når hendes forældre ikke gav deres datter den nødvendige opmærksomhed og kærlighed, så tog hendes ældre bror af hende. Mere end hun ønskede. Han var beskyttende overfor hende. Noget der i starten virkede så uskyldigt. Han stod op for hende, når deres far hævede hånden for hende, og puttede hende, når deres mor ikke gjorde. Dog rykkede de blide kys på hendes pande sig hurtigt ned mod hendes rosa læber, hvor de blev dybere og dybere for hver gang til trods for, at hun gjorde det meget klart for ham, at rører hende, som en bror aldrig skulle røre sin egen søster. Han tvang hende til at rører ham med ord som: Jeg har gjort så meget for dig. Du skylder mig. Inden længe udviklede det sig tit tvunget elskov. Voldtægt. Og hun kunne intet gøre ved det. Lige meget hvor meget hun græd, når han besøgte hende nat efter nat, så blev han ved. Hun havde ingen at søge til. Ingen ville lytte til hende.
Det fortsatte nådesløst indtil hendes fjordene år, da hun for alvor kæmpede imod. Det lykkedes hende at slå sin egen bror ihjel med en rusten køkkenkniv, hun havde skjult under puden. Det var ikke noget kønt syn. Men hun kom ikke helskinnet ud af det, da han havde forsvaret sig. Han havde smadret en flaske i hovedet på hende og efterfølgende skåret en dyb rift nedover hendes bare ryg med den knuste flaskehals.

Aprils mord på sit eget kød og blod blev ikke taget godt imod. Hendes mor havde aldrig skreget så højt eller set på sin datter med et sådan afskyende blik. Aldrig havde hendes far slået hende så brutalt. Og uden at tøve det mindste, sendte de hende i hænderne på ordensmagten. Hun blev set som et monster. Ingen troede på hende, når hun forklarede sig. Hun blev stemplet som morderisk kriminel og ikke engang hendes egen familie ønskede, at have noget med hende at gøre. Hun blev vendt ryggen og smidt på porten. Så uden nogen steder at tage hen længere og med følelsen af at være forrådt, drog hun alene ud i landet. Det var hårdt. Og ingen ville have hende. Ingen ville give hende arbejde, så hun kunne tage sig af sig selv. Alt sammen på grund af det brændte kryds ved hendes håndled. Ingen andre end en mand, der så potentiale i hende. Han bragte hende med sig til Hovedstaden, hvor sandheden kom frem. Hun nåede ikke at flygte igen, før hun var blevet overgivet til et bordelhus.

I den første tid hadede hun det som pesten. Men det var det eneste sted, der ville have hende. Og hen ad vejen vendte hun sig til det samtidig med, at hun fremviste et talent for tilfredsstillelse. Hun blev taget godt af. Bedre end, hvad hendes egen familie havde gjort. Der blev sat pris på hende. Mange af de mænd hun mødte gav hende gaver som smykker og tøj. Heriblandt også bøger, som hun brugte til at lære sig selv at læse. Og igennem der lærte hun også om de magiske cirkler, hun senere ville kunne kontrollere. Efter ligeledes utallige besøg af krigeriske individer blev der også sparket gang i hendes ønske om at en dag være en af dem. Hun fandt en overraskende interesse for våben og brugen af dem, men med hendes position, tvivlede hun stærkt på, at hæren ville tage imod hende. I stedet trænede hun alene. Overværede byvagterne. Øvede sig med hvad end hun kunne få fingre i. Men andet end at give hende evnen til at forsvare sig selv, bragte det intet andet til.
Familie:
Far:
Hans Carminstra (Menneske)
Mor:
Florence Carminstra (Menneske)
Storebror:
Christian Carminstra (Menneske)


Nuværende levested: Det nedre bydistrikt i Hovedstaden.


Camazotzs Stav

Camazotzs stav er en stav der strækker sig til 190 centimeter i længden og hvis tykkelse på midten er som et standard spyd men gradvist bliver lige omkring en halv centimeter tykkere ud mod begge ender. Hver ende er fladt skåret, og der er ingen specifik ende, der er top eller bund, da den fra midten er symmetrisk. Staven er multikulturelt smedet, eftersom at det stærke metal brugt er fra minerne i Dragorn, mens selve arbejdet er blevet udgjort af elverfolket i Elverly, hvilket står frem i de smykke udsmykninger, der dækker stavens sølvblanke overflade.
Stavens mest bemærkelsesværdige særpræg er, hvordan den er hul indeni, hvilket ikke kun er til for at gøre det ellers noget tunge våben lettere. Ved at hamre staven korrekt ned i jorden under sig, vil den kunne udgive en usynlig – og klap registrerende – trykbølge, der bliver sendt tilbage ved sammenstød. Og ved hjælp af stavens sensitivitet, giver det holderen et overblik over sine omgivelser uden at være i stand til at bruge sin synssans, som hvordan en flagermus bruger lignende ekkolokation i mørket. Denne effekt er dog intet værd, for en person der ikke har lært at udregne de tilbagevendende vibrationer. Men selv for dem vil staven stadig være et robust våben, der kan modstå en enorm kraft uden at knække. Og et simpelt sværd vil ikke kunne skære igennem det.

Camazotzs stav fik eftersigne sit navn da den bærer samme funktion, som et gammelt levn fra tider glemt, hvilket bestod af knuste stykker af en lignende hul stav, der menes at være blevet brugt af en chiroptera gud tilbedt iblandt en civilisation langt fra Krystallandet ved samme navn.
Fysisk styrke: 4
Våbenfærdigheder: 6
Smidighed: 7
Fysisk udholdenhed: 7
Taktik: 4
Intelligens: 4
Kreativitet: 4
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 3