Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Roul Jernnæve
Kaldet: Skrælling
Køn: Mand
Alder: 27
Fødselsdag: 29 december
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Ingen
Erhverv: Omrejsende. Eventyrer.
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 193 cm
Vægt: 57 kg
Oversigt:
Hudfarve: Lys.
Hår- og skægfarve: Gråt.
Hår- og skægstil: Langt, med slangekrøller. Skægget er langt og pjusket og går næsten Roul til brystet.
Øjenfarve: Isblå - ser helt hvide ud, i det rigtige skær.
Kropsbygning: Særdeles udmagret og benet, med tydelige knogler næsten alle vejne, skulle han nogensinde befinde sig nøgen. Dertil, så er han krumrygget efter i flere år, at have gået lænet op ad en vandrestav, uden reel energi eller styrke til, selv at kunne holde sig oprejst.
Hverdagstøj: En tunika afbleget af års brug, et par lyse linnedsbukser, et par læderstøvler og så en mørkeblå kutte øverst, hvor hætten oftest dækket ansigtet.
Ar, permanente skader, el.lign.: Rouls krop har, som følge af hans tilstand, nedsat hans stofskifte betragteligt - men leveren giver stadig gener, knoglerne brækker let og hans er generelt enormt svagelig. Hvor intet af det måske er permanent, så er det stadig tilfældet - ligesom hans meget tørre hud og hår. Derudover, så mangler øverste halvdel af venstre øre, en fortand og flere tænder i undermunden. Hænderne ryster og er plagede af gigt, ligesom mange andre af leddene, der giver knæklyde fra sig på må og få, når Roul langsommeligt begiver sig omkring. Det er desuden et stort problem for Roul, at han ikke har haft en erektion i over fire år.
Særlige kendetegn: En fuldstændig umenneskelig dårlig ånde, mørke og dybe rander under øjnene og en dyb, sprød og maskulin stemme, som slet ikke passer til sin ejermand.

Magi

Magisk evne (1): Nekromani[/u]
Ligesom størstedelen af resten af hans lille landsby, så blev Roul født med evnen til, at give liv til livløse objekter. Som tiden er gået har evnen muteret og udviklet sig i hans specifikke tilfælde. Først legede han med bøger, tallerkener; og med tiden kom de livløse kroppe af både frænder og fjender. Hvor den gennemsnitlige nekroman er tilfreds, når denne kan samle en håndful omtumlede uddøde, eller et par svært aktive nogle for en kort bemærkning, så har Roul haft et andet fokus i flere år; en ambition som hans evne har bistået ham i.
Hvor Roul adskiller sig er, at han i stand til at flytte sin bevisthed ind i kroppen på en af de uddøde. Dette medfører ikke bare rigtig kontrol og følelse, men også at Roul kan granske den uddødes hukommelse og minder fra da denne var i live, og så bringe det med sig tilbage, når seancen slutter. Skulle Roul føle sig socialt til mode, imens han løber omkring som uddød, så taler han i de sprog, som værten tillader ham - hvorfor disse kundskaber også er nogle, som han kan tage til sig.

Oftest er Roul i stand til, at bibeholde sin koncentration i timevis, men det afhænger af hvor meget hans eget legeme bliver udsat for undervejs. Koncentrationen brydes ikke af lyd, men fysisk påvirkning vækker ham fra den, som fra en dyb søvn. Da Rouls bevisthed ikke er nærværende i egen krop, under seancen, så kan hans tanker altså ikke læses i fra hans eget hoved, ligesom andre magiske evner rettet imod psyken ikke vil have nogen effekt - indtil han vågner, vel at mærke.

Dette betyder, at Roul kun kan give liv til en skabning ad gangen, men så leve i dens krop, imens hans eget livløse legeme sidder urørlig hvor han har forladt det og afventer hans tilbagevenden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Magisk Podning[/u]
Roul er i stand til, at tage et dødt organisk væsen, om det så er en kæp eller en arm, og så pode den med et andet - så længe den større part har, eller får, liv (som eksempelvis igennem nekromani) så lever den anden part ligeledes.

Processen er relativ hurtig uanset opgaven - her taler vi et par minutter for enkelt legemsdel, og fra en halv time og op for hele kroppe, afhængige af størrelsen. Derimod kræver magien enorme mængder chakra, særligt hvis der er tale om at sætte en større skabning fast på en anden, hvorfor hele evnen kun yderst sjældent bliver brugt uden fred og ro.
Som eksempel på evnen, så har Roul tidligere ladet en mand vokse ind i et træ imod sin vilje, imens denne var bevistløs og fastbundet.

Ligeledes, og naturligvis primært, bruger Roul denne evne i et forsøg på at skabe en ypperlig skabning, som han så kan invadere og kontrollere som en parasit, via sin nekromani.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Pil op, pil ned[/u]
Forcer: Jernvilje og stædighed, ekstremt lærenem, lynhurtig opfattelsesevne.
Udfordringer: Kolossal indebrændt bitterhed, voldsom arrogance, nedladenhed, racisme imod ikke-nordfolk mennesker og ekstremt had til dæmoner.

Dertil, så er det oplagt at nævne, at Roul ved ekstremt meget om en helt masse ting han aldrig personligt har oplevet, da han har stjålet minder og viden fra de kroppe han har boet i. Han er personligt fuldstændig uduelig til kamp selv - og er jo altså en krøbling.

Beskrivelse[/u]
Roul er et arrogant røvhul der ikke giver to flade femører for andre end sig selv. For hans skyld kunne hele resten af verden brænde op, så ville han spytte på asken og tage sit eget liv som den sidste overlever. Roul er passiv, afmålt og overvejet i sit udtryk. Han kan ikke måle sig med nogen rent fysisk, hvorfor han hellere vender den anden kind til og så finder et opholdssted hvor han kan udtænke en udspekuleret hævn, der uomtvisteligt vil være helt ude af proportioner.

Han er veltalt men aldrig velmenende, overskudsagtig men har aldrig noget til overs. Roul har, groft sagt, kun et mål med tilværelsen: Det er, at lade sig selv genføde i en ny krop. Lidt mønt laver han hist og her - er man skruppelløs nok, så er der oftest en vej, men det er altid bare for nødvendighedens skyld. Magt og rigdom kommer i anden række: I første omgang handler det om overlevelse.

Naturligvis har Roul også nogle ting han kan lide mere end andre. Roul elsker at håne og ydmyge andre, særligt de som har dybt at falde. Han handler uden samvittighed og selvom han ofte påfører andre smerte, så gøres det ikke for nydelsen, men fordi det er trin på trappen imod målet.

Baggrundshistorie

Roul blev født ind landsbyen Dødsbo, hvor de døde går, centralt placeret i det nordlige Krystalland. Faderen Brom Jernnæve var høvding i den stamme-strukturerede flække, og storebror Wal på fire år nød selskabet og fællesskabet, anført af stærke moder Ryia.

Dødsbo, hvor de døde går, havde i årtier været i krig med flere nabostammer - det var ikke fordi der lå had til grund, men fordi ressourcerne var så sparsomme som de var. Den nordiske stolthed forbød samtlige stammer at relokalisere, hvorfor de ikke bare kastede deres mænd og kvinder i krig for at vinde, men også for at have mad nok. Dødsbo, hvor de døde går, udmærkede sig så yderligere ved at være en landsby næsten udelukkende bestående af nekromagikere. Det var så også det ringest placerede af byerne, hvorfor det var den mindste.

Wal, som den ældste, var den naturlige arvtager for høvding Brom - men på sin ottende sommer døde den lille dreng af kulde. Roul stod tilbage, to år og med byen på sine skuldre. Som årene gik voksede Roul sig fra en forpjusket snotnæse til en hærdet og smuk ung mand. Han var en udmærket jæger, men hans rigtige force var kombinationen af hans sværdkunst og nekromagi. Som fjortenårig deltog han ikke bare i togter imod de andre landsbyer, han anførte dem. Selvom den unge mand da oftest havde en skævt smil spillende på læberne, så fornægtede han sig ikke, at landsbyen blev nødt til at flytte, hvis den ville overleve. De måtte imod syd. De tog endnu et par år, og Broms død, før det faktisk lykkedes Roul at overbevise resten, hvorefter Dødsbo, hvor de døde går, stoppede med at eksisterede, og stammen blev nomader: De døde går.

Under den hårde rejse gik liv til spilde, og moralsk forkastelige beslutninger blev truffet for at sikre stammens overlevelse. Den syttenårige mand, med sin moders opbakning, ledte stammen næsten hele vejen til grænsen for Nordlandet. Til et sted hvor stammen kunne se andet end sne og bjerge i horisonten. Under rejsen havde et par andre stammer slugt deres stolthed og sluttet sig til, og det var blevet til en mindre karavane. En alt-eller-intet. Et sidste udspil.

Da genskabte Roul Dødsbo, hvor de døde går. Den forvoksede lejr havde dog ikke eksisteret i mere end et par fuldmåner før krigeriske ikke-Nordfolk bad dem skrubbe af. Roul antog, under sin moders kyndige vejledning, at de følte sig truede og indvilligede derfor i, at flytte lidt længere nord på. Det ville resten af lejren dog ikke høre på - nu havde de endelig fået et sted som ikke var for fremmed til, at være hjem, men frodigt nok til, at de kunne leve uden de typiske enorme mangler. Roul plæderede hjerteligt, men for døve ører. Det var endnu mørkt, da Rouls telt brød i brand og snart var skrigene øredøvende. Mødre klamrede sig til deres små børn, imens fædre, brødre og søstre fattede deres nærmeste våben - men slaget var overstået før det overhovedet var begyndt. Roul og et par andre overlevende brugte de næste par måneder på at samle en kampstyrke og gå til modangreb. De gik, i hårdt tempo, fra landsby til landsby, lejr til lejr, og samlede frivillige. De steder det var skik og lov, at høvdingen kunne udfordres i kamp, da gjorde Roul det - og besejrede hver og en.

Snart vendte en styrke på godt firs mænd og kvinder tilbage til grænsen imod sydlandet, hvor Roul udpegede målet for hævnen - og lagde en plan for hvordan deres styrke denne gang ville være dækket af natten, og have overraskelsesmomentet. Byen havde flere hundrede indbyggere, anslog Roul, måske tusinde, men hvert Nordfolk var mindst tre sydlinger værd.
Da natten var overstået stod kun en håndfolk Nordfolk tilbage, og de svor en ed på aldrig at fortælle andre hvad der var hændt den nat, inden de skiltes for alle vinde.

Roul lagde endegyldigt sin fortid bag sig og begav sig ind i landet. Han havde store planer og forestillede sig et liv som eventyrer, inden han pludselig blev mere alvorlig delagtiggjort i krigen imellem det lyse og det mørke. Roul var på landevejen, undervejs for at slutte sig til lysets krigere, da en mystisk mand med gråblondt hår antastede ham, uden han overhovedet havde registeret dennes tilstedeværelse på den ellers åbne vej. Roul blev tryllebundet af en fortælling om godhed og smukke prinsesser, og han indvilligede i at følge sin nye rejsekammerat i anden retning. Her Roul så ledt i baghold - og ikke nok med det, så var den charmerende mand også dæmon. En dæmon med den særlige evne, at han levede af andres livsenergi. Han lagde, under en døgn-lang seance, en forbandelse på Roul. Som dæmonen voksede i kraft og brugte af den, uanset formålet, så ville Roul bliver svækket. "Du vil visne og dø som et træ i din livsforladte, golde hjemstavn", fortalte dæmonen ham, "Dødsbo, hvor de døde bor".

Roul blev sluppet fri og mærkede øjeblikkeligt virkningen af forbandelsen. Han ældedes langt hurtigere end han ellers ville, musklerne skrumpede ind og hverken knogler eller led ville samarbejde som de ellers havde. På rekordtid var Roul langt fra den høje, muskuløse og smilende nordbo, som han tidligere havde været.

Årene gik, hvor Roul havde ændret personlighed i voldsom grad, kultiveret en nye evne og muteret den gamle. Han ville undslippe sin forbandelse for enhver pris. Han lignede en gammel mand og blev kaldt Skrælling. Han var en svækling, ikke nogen guldklump fra Nordlandet. Bitterheden voksede og Roul blev gradvist mere modbydelig - men levede i det konstante håb, at hans evne ville redde ham - at han en dag ville kunne tage hævn over ikke bare dæmonerne, men udslette alle der stod imod, at han kunne rejse sig fra sin forfærdelige position.

Fortiden, ungdommens kåde år som normalt fungerende menneske, var gået så langt i glemmebogen, at det føltes som et andet liv. Det eneste positive der kom ud af det, for Roul, var, at han netop formåede at udvikle sin primære magiske evne yderligere. Han kunne ikke bare lade sit sind tage plads i en anden krop, han kunne også vække dennes mentale egenskaber til live og suge dem til sig som en svamp. Alt fulgte ikke med tilbage hver gang, men det medførte, at Roul ikke bare pludselig havde alverdens viden og teoretiske kunnen, men også at han kendte de afdødes hemmeligheder, og kunne bruge disse til at få anskaffet mønt engang imellem, når det blev yderst nødvendigt.

Familie: Brom "Jernnæve" - Fader, død.
Ryia "Sandhed" - Moder, død.
Wal - Broder, død.

Andet

Roul er forbandet. Han ældedes langt hurtigere end han burde, ligesom hans muskler, knogler og krop i det hele taget er svundet ind - og bliver ved med det. Roul arbejder under den præmis, at han på et tidspunkt vil være i stand til, at genføde sig selv i en anden krop, hvilket vil medføre, at forbandelsen sættes ud af kraft.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Elendig
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Elendig
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk