Bandorion

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 30.11.2016

Antal posts: 296

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Bandorion Elenion Solitud
Kaldet: Ban
Køn: Mand
Alder: 139
Fødselsdag: 2.8 år 1884
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Haldis
Erhverv: Teenager!
Civilstatus: Det er kompliceret
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Rubinien - Thal'Elor
Race: Ørkenelver

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 69 kg
Ligesom andre ørkenelvere har Bandorion mørk hud og spidse øre. Han er både slank og høj, og ikke meget fedt kan findes på hans krop. Dette gør dog også at de få muskler han har, fremstår meget tydeligere end de burde.
Han er originalt sorthåret, hvilket man stadig kan se på hans øjenbryn, men hans hår bliver ofte farvet lyst. Det ender typisk i en korngul farve med nogle rødlige totter rundt omkring. Dette gør dog også at hans hår er lidt mere kruset end det burde være. Hans øjne er meget lysegrå, men ligner mest af alt sølvfarvet i lyset.
Han bærer en stor lyseblå tatovering over hans ene skulder, og er piercet i begge ører. Dette er dog ikke et så usædvanligt syn nede hos ørkenelverne.
Faceclaim: Zevran (Dragon Age)

Magi

Magisk evne (1): Plantemagi – Bandorion har altid haft en hvis finesse med planter. Han kan få planter til at gro og brede sig som han ønsker, endda også uden vand, så længe han har noget af en plante (som ikke er hel død) eller et frø. Disse planter kan også vokse utrolig hurtigt, så han kan bruge dem på alle tænkelige måder han har lyst til. Dette gør det også nemt for ham, hvis han er ude i ørkenen og mangler enten mad eller legeplanter, da han alligevel har fået for vane, at sørge for at have et par frø på ham i tilfælde af at noget sker.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Telepati – Bandorion kan kommunikere ved hjælp af tanker. Han kan aflæse andres tanker og selv sende tanker til folk. Typisk skal han helst være i nærheden af personer han gør det med, og hvis det er nogen han aldrig har gjort det med, så skal han kunne se dem, i hvert fald når han åbner forbindelsen. Hvis de har en høj mental udholdenhed eller ikke ønsker det, gør det det sværere.

Folk han danner tætte bånd med, eller på anden vis bruger det meget ved, kan åbne op for at han kan bruge det uden at vide hvor personen er og på uanede distancer. Det kræver dog meget kræft, og ofte er det kun envejs kommunikation, især når de er for langt væk.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter:
- Langfingret
- Dygtig skulptør
- Kreativt anlagt, så han kan altid finde på sjove ting han kan foretage sig med sin bedsteven
Svagheder:
- Har svært ved at tilgive andre
- Kan ikke lide at vise sine følelser
- Kan være utrolig jaloux anlagt
Personlighed: Bandorion er lidt af en ballademager. Han hader at holde sig til regler, og ser ofte ikke egendele som noget personligt. Nej, ifølge ham er hele verdenen et stort gratis marked. Han kan tage lige hvad han vil, så lang tid at han ikke bliver opdaget. Han elsker dog også at snyde folk ud af ting.
Han er utrolig loyal overfor sine venner, selvom der ikke er mange af dem. Typisk har folk skuffet ham, og siden han ikke tilgiver let, så er de endt med at blive skubbet væk. Dette kan da også få ham til at virke lidt nærtagende til tider. Men udover det, så er han ofte en utrolig glad og lystig person. Han elsker at have sjovt, gider egentlig ikke at tage livet så seriøst, for det har han alligevel flere hundrede år til.
Til trods for at han er meget langt fra hvordan de andre ørkenelvere er, har han dog også en vis finesse indenfor kunst, ligesom dem. Han begyndte at lave skulpture da han var barn, og udviklede en hvis evne indenfor det, og selvom han ikke bruger meget tid mere på det, så er det stadig en ting han kan finde på at gå tilbage til. Han nyder også at kigge på skulpturer, selvom han helst ikke lade andre se denne side af ham.

Baggrundshistorie

Bandorion blev født i ørkenelvernes underjordiske by, Thal'Elor. Både hans mor og far var fra byen, og havde lykkeligt fundet sammen, til trods for at faderen var lidt af en skøjtejæger. Men lykke kan ikke overvinde en svag krop. Bandorion's mor døde i barselssengen og Bandorion havde kun sin far tilbage. Moderens død tog hårdt på faderen, og han kunne virke fraværende, og selvom Bandorion stadig var lille, var det nok til at det satte en permanent tvivl i hans hoved. Han havde fundet ud af at hans mor var død ved at give fødsel til ham, og med hans fars fraværendehed drog Bandorion selv konklusionen om at han ikke var ønsket. I starten var han stille og rolig. Han prøvede på ikke at være i vejen for sin far, og hjælpe til hvor han kunne. Men det var ikke den person han var, og det var drænende for ham, men han ønskede ikke at hans far skulle hade ham.
Han begyndte i en meget ung alder at blive undervist i hans jordmagi. En magi som var meget vigtig at elvere bar og kontrollerede for at holde byen kørerende. For han skulle nok ende ud med at være en gartnerne, da det viste sig at hans evne egnede sig utrolig godt i miljøet, og var stærk. En evne som sandet ikke lige kunne få bugt med. Det var også i denne periode, han begyndte at interesse sig for at skulpturer, og tog det op som en hobby.
En dag ændrede alt dette sig dog. Bandorion havde forelsket sig for første gang, hårdt. Hun var en nydelig elver, allerede voksen (ikke noget et barn som Bandorion tænkte over), og var en skulptør. Bandorion var helt skudt i hende, og havde da endda og snakket lidt om hende til hans far, men hans far havde åbenbart ikke helt forstået alvoret af denne barnlige forelskelse. Der var gået et par måneder hvor Bandorion blev mere og mere forelsket i hende, lige indtil hans verden gik i stå, og han så hende og hans far gøre ting, der ikke blot var venskabelige. Det knuste drengens hjerte, som ikke engang var kommet rigtig ind i puberteten endnu, men det gjorde også at dynamikken mellem far og søn ændrede sig.
I starten reagerede Bandorion mere voldsomt omkring sin far, og han gad ikke at gå til undervisning i sine magiske evner, eller lave skulpturer mere. Han ville ikke snakke med hans far overhoved, og snerrede af ham, men som sorgen og vreden forsvandt, efterlod det den samme dreng som før, bortset fra en hvis bitterhed mod faren. Faren som ikke holdt af ham som sådan. Og så begyndte Bandorion's rebelske fase.
I starten var det bare drengestreger han lavede. Lidt oprør mod sin far, men det var som om at da han først lod sig selv strække sine vinger, kunne han ikke stoppe. Det hjalp selvfølgelig ikke at han fik venner der ikke havde en alt for god indflydelse på ham.
Hans bedste ven blev meget hurtigt en af de andre ørkenelvere på hans alder, der var jo ikke så mange af dem, som altid have været en smule rebelsk med afbleget hår og krudt i røven. Det var grundet hende at hun i en alder af 40 begyndte at afblege sit kulsorte hår. Og hun lærte ham da også de finere lag af at stjæle og snyde folk.
Det var også denne ven som var den første til at vise ham hen til Balzera, og mærke glæderne ved livet udenfor den underjordiske by. Det var også i Balzera han fandt ud af det smukke ved knive. Det blev lidt af en fascination for ham, og han selvlærte sig selv at slås med knive, selvom det ikke var noget han egentlig havde behov for. Men det var en måde at få brugt energi på, nu når han dårligt skulpterede mere.

Bandorion's måde at leve på, gjorde dog også at han ikke ligefrem var bedste venner med de ældre elvere, som foretrak det mere stille liv. Det har dog også gjort at Bandorion mere end en gang har skulle stikke af, og det er begrænset hvor man kan stikke af i en underjordisk by, men som Bandorion blev ældre, lærte han alle de små afkroge af den pragtfulde by.

Familie: En far - levende
En mor - død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Fisk, Venus
Lige nu: 2 | I dag: 9