Silke Bækstrøm

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 20.08.2016

Antal posts: 8

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Silke Bækstrøm
Kaldet: Silke, Bæk, hunbjørn
Køn: Kvinde
Alder: 42
Fødselsdag: 9 august
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari
Erhverv: Dæmonvogter
Nuværende levested: Dianthos - Hovedstaden
Race: Menneske

Udseende

Højde: 197 cm
Vægt: 73 kg
En lys hud med en undertone af rosa. Dette ses dog kun typisk om sommeren. Kroppen er lang og smidig, og kan grundet tøjet hun typisk bærer, virke bredere end den reelt set er. Uden de lag tøj er musklerne tydelige at se på hende
Håret er lysblondt, på grænsen til platin, og holdt i en kort, tilbagestrøget stil så det ikke kommer hende i vejen. Det, sammensat med hendes nærmest gennemborende blå øjne, udgør i sin helhed et kendetegn for hende. Af tøj bærer hun typisk, når hun er på arbejde især, en uniform tildelt af lyset. Bestående af en slagkofte, ringbrynje, og arm/hals/ben beskyttere, samt et par læderhandsker. Hele dette udstyr er holdt i neutrale kobber/jordfarver. Om vinteren bærer hun også en uldkappe, dog ikke når hun går rundt i Lysets fangekælder for dæmoner.
På højre ben er også til tider, påmonteret en mindre holder af læder, til at holde en mindre armbrøst på plads.
Bryster er ikke ligefrem noget hun har meget af på trods af at have været gravid.
Har en masse knive skjult rundt omkring på kroppen.

Magi

Magisk evne (1): Magisporing: Denne evne er den Silke har taget mest brug af. Med den er hun i stand til at opspore en anden persons personlige magi, så længe hun selv har været udsat for den, eller været i berøring med personen som evnen tilhører. Jo længere tid hun har været i kontakt, jo stærkere vil hun også kunne fornemme magien og opspore den. I en videre udvikling og lidt mere avanceret udnytelse vil hun med denne evne også være i stand til at kunne lukke ned for andres magi midlertidigt. Dette kræver dog håndpålæggelse af mindst 30 sekunder for at komme ind og i kontakt med personens magigennemstrømning. Det længste tid hun kan holde en persons magi blokeret har indtil videre være 5 minutter, men hun tror at hun med mere træning af denne del af evnen, vil kunne få det til at vare længere.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Silke går meget op i sit arbejde med at holde dæmonerne Lyset tilfangetager under sikker 'opbevaring' i den særegnede kælder der er tilegnet dem så folket er i sikkerhed. Hun har på trods af det bryske udseende let ved at komme med små smil engang imellem, om end de sjældent helt når hendes øjne. For hende er folket og familiens sikkerhed noget der sættes høj pris på, derfor har hun også flere talismaner og en god mængde magi liggende over hendes eget hjælp, og påbudt familien at bære nogle magiske krystaller der holder dæmoner fra at besætte dem og deres kroppe. Hun ved at hendes arbejde er farligt, og hun er ikke bange for at se realiteterne i øjnene ligesom hun ikke er bange for at sige tingene lige ud. Dog kan hun også have en tendens til at skabe egne regler og udvige nogle regler hvis hun finder det værende for det bedste. Hun er tålmodig og farer ikke i flint, medmindre hun er bekymret for nogen i hendes nærmeste omgangskreds. Selvom man skulle tro en dæmonvogters arbejde mest består i at holde øje nede i kælderen, består den også i at holde øje med dæmoner der har fået tillagt sig en ny ejer, gerne på afstand og uset, akkurat som hun også engang imellem bruges til at opspore undvegne dæmoner vis magi hun kender i forvejen.
Hun er specialiceret i nærkamp uden våben, men kan dog også godt gøre brug af et sværd hvis det virkelig brænder på.
Dog er hun overhovedet ikke kreativ på noget punkt. Sætter man hende til at male eller skabe noget generelt ender det bare ud i et stort makværk, så hun har for længst opgivet at opføre sig 'kvindeligt'.
Udover det render hun stadig rundt med en frygt for at hendes husbond skulle finde sig en anden kvinde at elske nu hun ikke er så stabilt hjemme som andre kvinder lader til at være det.

Baggrundshistorie

Silke er født af den tidligere dæmonvogterske, som havde en hed affære med en fisker en kold vinternat. De holdt stadig kontakten, selv efter Silke blev født og fik sin fars efternavn. Den lille pige levede et meget omskifteligt liv hvor hun sjældent så meget til sin mor, og tit skiftedes mellem at bo ved moren, faren og bedsteforældrene, noget hun helt naturligt lærte var en selfølge man ikke stillede spørgsmål ved. Som hun blev ældre fandt hun ud af hvad hendes mors arbejde bestod i, hvilket fik hende til at blive naturligt interesseret, til det punkt hvor hendes mor, en kende opgivende, stille og roligt lærte hende op i viden omkring dæmoner og deres måde at manipulere og agere på, samt træning i forskellige kampteknikker, at tænke hurtigt og des lige. Hun fik også tilknyttet nogle trænere der kunne træne hendes muskelmasse ordentlig op.
Silke endte med at befinde sig så godt i arbejdet og uddannelsen, at da hun blev ældre og mere voksen, tog hun arbejde på slottet som vagt. Det var gode stunder, hvor hun til tider fejrede fyraftenen på en kro i byen. Det var også her hun fandt sin kommende mand. Det der startede ud som venskab, groede sikkert og fast ind til at blive en stormende forelskelse. Et bryllup blev det også til. Sågar også; til alles store overraskelse, formåede de to at skabe sig en søn. Om end det var lidt knebent med hvor meget mælk Silkes krop kunne producere, så de var nødt til at finde sig en der kunne give modermælk til barnet, hvilket de også gjorde ved en nabo. Siden kom krigene, en hulens masse postyr der gav Silke mere end rigeligt at lave. En dag under krige kom nyheden hun ikke havde ventet ville komme; hendes mor var afgået ved døden da en tilfangetage dæmon havde sluppet ud af grebet på hende og tiltusket sig hendes våben, nok til at hun endte som et blodigt lig i fangekælderen. Hvad der videre skete med dæmonen vidste Silke intet om, de nægtede at fortælle hende det, selv efter at hun havde fået lov til at overtage sin mors job, hvilket gjorde hende lidt mere sammenkneben i sig. Et lyspunkt midt i det hele var da den nye dronning tog til, men stilheden varede kort, mere krig fulgte, skarpt fulgt af pludselig tavshed der endte ud i en dæmonisk sygdom der nær havde taget livet af hele befolkningen. Silke mistede en god del venner, deraf også hendes ene barndomsveninde der i sit testamente havde anført at hun gerne ville at Silke overtog hendes søn, hvilket den blonde kvinde da også gjorde, selvom det var, og er, hårdt for hende.

Familie: Far: Fisker (død )
Mor: Forhenværende dæmonvogter, døde da en dæmon forsøgte at undslippe dæmonfangekælderen
Husbond: Ivan; Bedemand
1 søn: Ingvarr; 9-årig adopteret af en ven der døde under krigen
2 søn: Bjarkis; 12-årig knægt der lige er begyndt ridderuddannelsen. Biologisk hendes.

Andet

Har ikke lige kunnet finde på en anden evne...
undskylder at profilen generelt virker meget ufuldført synes det virker som om der mangler så meget og det hele er en pærevælling vælt ud over rabarbergrød med en klat jordbærmarmelade ><;
har set den igennem igen og igen og ja urgh gir op i at forsøge at finde ud af hvor det hele går galt. __ __

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli , Krystal
Lige nu: 2 | I dag: 9